Your Song - One Direction

Daily passer ikke ind i familien, det er hun skam afklaret med. Men idéen med at hun skal med sin ulidelige søster til London, for at se en One Direction koncert, er hun knap så afklaret med. Selvom Daily kæmper imod, får hendes far det sidste ord, og de to piger ender i et fly på vej til hjemlandet for fire af de fem drenge. Dog går turen til London ikke helt efter planen, og det irriterer Daily - lige indtil uventede følelser dukker op.
Daily havde aldrig troet, et farvel kunne være så svært, men da hun vender tilbage til sin nor-male hverdag, får hun så travlt med så mange andre ting, at hun hurtigt har gemt følelserne for ham væk. Derfor får hun et chok, da en uventet sms fra ham pludselig tikker ind en dag. Men problemet er, at der ikke bare står et ”hej,” i den.
Dailys liv bliver vendt drastisk på hovedet, alt imens hun nu er tvunget til at træffe nogle svære valg - vil alting nogensinde blive det samme? Og hvad nu, hvis han ikke er den eneste fyr i hendes liv?


39Likes
38Kommentarer
4322Visninger
AA

4. Hangover.

Klokken var 19:00, og jeg havde fucking travlt! Jeg havde spurgt Rose ind til flere gange om, hvorfor hun absolut skulle have mig med til London, når hun alligevel hadede mig, og hver gang trak hun bare på skuldrene. Der var et eller andet galt her.

Nå, men klokken var jo 19:00 og vi skulle være der om en halv time! Jeg havde måske været liiiidt træt, og havde måååske ligget lidt for lang tid i min seng. Hovsa. Rose var færdig for længst, og stod bare og hvæsede til mig, at jeg skulle skynde mig. Right, det var jo heller ikke hende, der havde det ultratykkeste hår i hele verden vel? Hun skulle bare være glad for, at jeg ikke brugte så meget make-up som hende, for så var det først gået galt.

Jeg trak hurtigt en gennemsigtig skjorte over hovedet, og hoppede i mine yndlings cowboybukser. De havde nitter på lommerne, sad stramt om benene, og så var de bare mega seje! Mit pandehår var touperet, og det snoede sig på en awesome måde op i en høj hestehale. Jeg så sgu ret lækker ud.

Rose var ved at få hjerteanfald da hun så mig. Hun så med sammenknebne øjne på mig, det var vist ikke lige det hun havde ventet. Selv stod hun i den fineste gallakjole af silke, og jeg kunne seriøst brække mig over den. Tja, ikke lige min stil.

Jeg kunne lige forestille mig, at spotlightet kom direkte på mig, når jeg kom ind i den store sal, og alle mennesker gispede. Et normalt menneske med normalt tøj! Gisp! Det kunne seriøst være grinern. Men jeg nægtede simpelthen at tage en røvklam kjole på, bare for at ligne alle andre. Jeg kører min egen stil dude.

Kaldte jeg lige mig selv dude? Ja det tror jeg vidst lige, haha.

Nå, men min plan var skudsikker. Jeg ville være meget sød og imødekommende, og så ville jeg bare sidde og glo ud i luften, når folk ligesom havde fundet ud af, at jeg var til stede. Måske drikke lidt vin, så jeg ikke følte mig for ensom. Så kunne jeg sidde i fred og ro med mig selv, uden at skulle hænge ud med overfladiske mennesker.. Yes! Trist der ikke var nogen bar med alle mulige lækre drinks. Måske skulle jeg i virkeligheden snige mig væk, og så tage hen på natklub? Og så tage tilbage igen, inden Rose opdagede det.. Det skulle helt klart tages til overvejelse! Men det skal så lige siges, at jeg ikke kan skyde…

 

***

 

Jeg vågende ved en der stod og råbte mig lige ind i øret. Ja, bogstavlig talt. Grisen stod lige ved siden af mig, og hun så MEGET vred ud! God damn. ”HVAD FANDEN TÆNKER DU PÅ?! SERIØST, JEG ER SÅ TÆT PÅ AT RINGE TIL FAR.” Rose trak vejret dybt ind, selvom hun havde svært ved at kontrollere det. ”Jeg tager på shopping nu, så kan du ligger herhjemme og pleje dine fucking tømmermænd! Du skal med til koncerten i aften, og du ødelægger det ikke!” Hun var faktisk næsten ved at tude. Flot Rose, du er dygtig. DYGTIG TIL AT RÅBE MIG I ANSIGTET. Jeg havde bare lyst til at råbe af hende, men jeg holdt det inde. ”Daily, i aften er den aften jeg har drømt om i så lang tid. Vil du ikke godt lade være med at ødelægge det? Jeg tog dig faktisk med, fordi jeg tænkte, at vi måske kunne styrke vores søsterskab på denne her tur. Men det kan vi vidst glemme alt om! Please, til koncerten i aften, kan du så ikke bare lade som om, at du i det mindste er den mindste, lille smule interesseret?” og med blanke øjne, forlod hun værelset, og jeg kunne høre en dør smække.

Og her lå jeg så. Med vilde tømmermænd, en meget muggen søster og en røvnedern koncert der ventede i aften. Det med at styrke vores søsterskab, det kunne hun godt smide meget langt væk, den undskyldning havde jeg allerede flået i 1000 stykker, tørret min røv med, og smidt ud i toilettet, for derefter at skylle ud. Ahhh, dejlig følelse igen.

Hun skulle bare vide. En tur til London kunne ikke ændre en skid, de hundeøjne hjalp ikke på hendes kloge, lækre søster! (Ja det er så mig hvis du skulle være i tvivl, hihi) Jeg kunne aldrig tilgive hende, aldrig! Alle de gange jeg havde følt mig ensom og ubrugelig, ville aldrig kunne tilgives, og der kunne aldrig rettes op på de ting, hende og min far havde gjort mod mig.

Nå, men tilbage til virkeligheden. Der var helt sikkert en, der havde tisset på hendes sukkermad. Jeg satte mig op i sengen, og tænkte tilbage på aftenen forinden:

Oh gosh, alle de mennesker! Jeg sagde pænt goddag til alle de fremmødte mennesker til den såkaldte fest. Hmmm, fest? De havde vidst misforstået noget. Et flygel var placeret i midten af en kæmpe sal, og lange borde med hvide duge, var dækket med sølvbestik, stofservietter og lysestager. Alting var så pænt og rent. Så yndefuldt, så… Perfekt? Nej, kedeligt.

Folk dansede røvgamle danse, altså, jeg ville personligt ikke kalde det en dans, mere en oldnordisk komsammen, hvor folk lod som om de havde det sjovt. Men jeg kunne se, at under den overfladiske facade, gemte sig vildkatte som bare pokkers! Ej, det gjorde der så ikke lige vel.

Folk gav mig lige et ekstra blik, inden de gik forbi mig, nok fordi jeg ikke havde det samme tøj på som dem. Altså, undskyld jeg har normalt tøj på! Silke, pelse og velour var overalt, og Rose var allerede over alle bjerge, for at skaffe endnu flere fine kontakter. Yeah, tak fordi du lader mig i stikken søs!

Jeg satte mig hen til et af de hvide borde for at få lidt fred, men inden længe, bevægede alle gæsterne sig mod bordene, og der blev kaldt til spisning. Maden var ikke noget at råbe hurra for, medmindre man var til kaviar, små, klamme delikatesser og rå fisk. Ikke lige mig, jeg havde sgu håbet på en burger, men et eller andet sted, laaangt inde i min indre, lillebitte hjerne, havde jeg nok forudset, at det ikke var burgere, der stod på menuen.

Men til gengæld, så var det en sindssygt god vin! Altså, det mener jeg, og måske fik jeg lidt for meget af den. En lillebitte smule for meget. Altså, du ved, meget lidt. Eller en del. Lidt for meget måske. Ej, jeg forvirrer mig selv lige nu, haha.

Men jeg kunne ikke bukke under for mine alkoholproblemer, jeg fik sommetider, så jeg var kommet til at drikke en del vin, og det havde vist endt med en dansende mig. På bordene, bare så du ved det. For at sige det direkte: Jeg fik for meget vin, var blevet fuld, og derefter begyndt at danse på bordene. Hovsa.

 

Og derefter var jeg vist begyndt at være lidt for kærlig, og Rose havde kørt mig hjem. Ja okay, det var en fejl fra min side, men det var jo stadig ikke nogt at flippe sådan ud over. De der røvgamle tabere havde garanteret været unge engang, og der kunne de sikkert ikke dy sig for den lækre alkohol. Namnam, det var en god vin! Jeg lever bare mine unge dage, Live while we’re young, du ved.

Og nu er du sikkert gået i koma, og sidder og er chokkeret og alt muligt, fordi jeg kunne jo ikke lide One Direction. Jeg sagde nemlig direkte, at jeg ikke kunne lide dem. Eller, jeg hentydede til det, ved at sige at de var aber.

Men nu skal jeg sige dig noget, for kan din lille hjerne huske, at jeg har fortalt dig, at Rose er sådan..MEGET glad for One Direction? Stor klapsalve til dig, hvis du kunne huske det!  Men selvfølgelig har Rose fortalt mig alt om deres nye single, og nu kan jeg jo ligeså godt tage den ”nyttige” viden i brug, som hun har brugt flere timer på, at fortælle mig, hihi.

Nok om min skønne aften i går, jeg stod op og tøffede ud på badeværelset. Mit hoved dunkede i mens jeg løftede det op for at se mig selv i spejlet, men det fik det ikke bedre af at blive slået ned i gulvet. Ja du hørte rigtigt. Jeg fik chok da jeg så mig selv, og væltede om på gulvet af bare forskrækkelse. Jeg lignede seriøst lort, og med lort mener jeg selvfølgelig ikke sådan en brun pølse du skider, med lort mener jeg, at det var slemt. Sådan noget alá en rotte der har sniffet, ej. Men det var virkelig slemt! Mascaraen sad i store klumper rundt om mine øjne, og håret stod ud til alle sider. Mit elskede, store hår! Det kom aldrig til at blive glat igen, for min hovedbund ville revne og alt muligt, fordi filterknuderne ville bide sig fast i børsten, og revne den.

Ja det er lidt voldigt, men det er altså realiteten. Derfor gik jeg i et hurtigt, varmt bad, og efter at have brugt tusindliter shampoo og balsam, var mit hår blev til afrohår, og ikke professor-der-har-fået-stød-i-tegneserier-hår. Mhhhh.

Jeg ignorerede mit nye look, tog noget afslappet tøj på, og gik derefter ud i køkkenet. Så skulle der fandme ædes! Rose var på shopping, så derfor havde jeg hele hotelværelset for mig selv, halleluja! Jeg smækkede nynnende køleskabet op, og forventede et overfyldt køleskab med de lækreste råvarer, så jeg kunne lave en ordentlig portion tømmermændsmad. Og nu tænker du nok, at jeg ikke engang kunne lave kartofler, men så er det nu jeg skal fortælle dig, at jeg har skills inden for tømmermændsmad, for det har jeg skullet lave mange gange, hæh.

Men næh nej, der var sådan ca. ingenting i køleskabet. Ikke en fucking eneste ting, oh no! Vores elskede manager, havde vist følt sig lidt for elsket fra min side, og havde derfor valgt at pine mig. Jeg tog derfor en meget impulsiv og uventet beslutning; Supermarkedet.

Mit hoved dunkede, hele min krop skreg efter den bløde seng, og mit udseende signalerede bombeangreb, og alligevel valgte jeg den ultra uventede beslutning, og gik i mod alt i og på mig. Respekt der!

Godt nok havde Rose stillet nogle meget klare regler op for turen, og jeg fattede stadig hat af, hvorfor jeg skulle med. Men enlig, så tror jeg, at hun var lidt bange for at bo alene, og at kunne torturere mig og få magten over mig, det var lige sagen. Og far var med på idéen lige fra starten af, unfair siger jeg bare!


Jeg snuppede hurtigt hotelnøglerne, og smuttede ud på den stille gang. Enten så havde alle folk på hotellet tømmermænd, så de lå og sov, eller også havde alle en søster, som havde tømmermænd, som de var sure på, så de var skredet på shopping. Okay, håber du fattede det, for jeg gjorde ikke.. Tænk dig til det!

Solen blændede mig x100, og jeg var sikker på, at jeg var blevet blind. Hvorfor, hvorfor?!? Hvorfor skulle mit syn dø allerede.. Nooo. Jeg gned hundredetusinde gange i mine øjne, og jeg begyndte svagt at kunne ane verden omkring mig. Et lettet suk fandt vej ud i gennem min mund, og en hjemløs kiggede undrende på mig. Jeg gav ham bare dræberblikket, og derefter kiss-my-ass-bitch-blikket. Det blik kender du nok ikke, men jeg er professionel til at lave det, seriøst.

Jeg kiggede mig lidt omkring, og 200 meter længere ned af gaden, så jeg skiltet hvor der stod ”Supermarked” på. Yay! Jeg løb derhen for at folk ikke skulle lægge mærke til mit nye look, og mine ben råbte mange bandeord efter mig. Ti så stille ben! Jeg søgte med det samme han til køleafdelingen, og fandt min elskede mayo. Derefter fandt jeg æg, bacon og mælk - og så liige en øl, som Rose aldrig nogensinde skulle finde ud af, at jeg havde købt. Det var slemt nok at jeg gik væk fra hotellet, nu købte jeg også alkohol. Sikke en crimerider jeg er, hihi.

Jeg betalte for mine lækkerier, og få minutter efter, var jeg i fuld sving med scrambled eggs og bacon. Så skulle der fandme kværnes tømmermændsmad! Desværre, så havde min tømmermandskrop det ikke så herligt, men den skulle nok få det godt, efter en lækker middag, og et par timers søvn.

 

***

 

Jeg vågnede badet i sved efter et slemt maridt. En nisse havde taget min mayo, og smidt den ud! Slemt maridt, I know. Jeg fiskede min mobil op fra min kuffert, og kom i tanke om, at jeg havde helt glemt at tweete! Omg, havde Rose forbandet mig eller såda noget?! Twitter var mit andet hjem, selvom jeg ikke boede der. Btw god joke dér, men jeg åbnede hurtigt Twitter, og kiggede lidt på de forskellgie billeder og tweets, folk havde lagt ud. Derefter tweetede jeg:

#@Daily_Loves_Mayo: One Direction om få timer. Glæder mig til at fortælle dem, at deres musik minder mig om aber der skriger, og deres udseende minder mig om aber i fastelavnskostumer. Ønsk mig held og lykke, det her bliver seriøst den røvdårligste aften i mit liv. #

Derefter lagde jeg mobilen i min jakkelomme, gabte og strakte mig, så min krop igen kunne begynde at fungere optimalt. Jeg hørte en skramlen inde fra stuen, og jeg listede hen til min dør, for at se, om Rose var hjemme. Hun sad i sofaen og var ved at kigge i sine mange poser med diverse Rose-ting. Jeffrey Campbell, Chanel og Versage var bare nogle af de mærker af tøj og sko, der var havnet i de store poser, og noget sagde mig, at det ikke var hendes egne penge hun havde brugt.

Jeg rømmede mig, og Rose kiggede hurtigt hen på mig, inden hun igen lagde sin opmærksomhed på det fine kluns. ”Hvornår er det vi skal af sted?” hørte jeg forlade min mund, og Rose svarede kort:” Klokken 18:00.” Jeg ventede på at hun ville sige mere, men hun forblev tavs. Jeg kiggede på uret i stuen, og opdagede at klokken var blevet 15:00. ”Rose…. Er der noget galt..?” tøvede jeg, og jeg, og hvordan det kom ud af min mund, ved jeg seriøst ikke! Så omsorgsfuld.. Overfor Rose! Stop dig selv Daily, inden I bliver hjerteveninder og alt det der shit.

Rose kiggede op, og jeg kunne fornemme, at hun ville komme med en spydig kommentar. Men i stedet sagde hun roligt:”Aftenen i aften betyder alt for mig. Kan vi ikke opføre os som nogenlunde normale søstre i aften, bare i aften? Jeg ved godt du hader mig, og jeg har det på samme måde med dig, men jeg er villig til at slå en streg over alt det vi har gjort mod hinanden, bare for en aften, og så kan vi genoptage vores kampe i morgen?” Jeg ved ikke hvad der gik af mig, for jeg nikkede bare. Det måtte være de dumme tømmermænd, der gjorde mig så helvede sød, for den bitchede, lille tøs, skulle fandme ikke begynde at sno mig rundt om hendes lillefinger.

What a bitch.

 

----------------------------------------------

Undskyld der først kommer et nyt kapitel nu, men jeg har set Teen Awards og har indsamlet til Røde Kors, så har ikke rigtig haft tid.

Jeg håber I kan lide kapitlet, selv synes jeg ret godt om det, skal kapitlerne være længere eller kortere?^.^
Like, sæt på favorit og kommenter gerne, det ville betyde meget! Kom også gerne om forberinger, idéer og stuff like that. Btw, TUSIND TAK for alle dem der har liket og sat på favorit, målet var at komme op på 5 likes, så det er jo mega dejligt, at der allerede er kommet 11!:D

Jeg ved godt at handlingen skrider ret langsomt frem, men nu hader jeg bare selv historier der går alt for hurtigt, hvad synes I?

Jeg får nok tid til endnu et kapitel i morgen, så glæd jer! Jeg kan afsløre, at det bliver om koncerten, og det kan jo aldrig gå galt, vel? Og hvad synes I om hisotrien ind til videre? Lyder den spændende? Hvad tror I der sker? Kom med nogle bud, og hvis I har kritik, så kom med det, jeg kan tåle alt!

Xoxo

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...