Your Song - One Direction

Daily passer ikke ind i familien, det er hun skam afklaret med. Men idéen med at hun skal med sin ulidelige søster til London, for at se en One Direction koncert, er hun knap så afklaret med. Selvom Daily kæmper imod, får hendes far det sidste ord, og de to piger ender i et fly på vej til hjemlandet for fire af de fem drenge. Dog går turen til London ikke helt efter planen, og det irriterer Daily - lige indtil uventede følelser dukker op.
Daily havde aldrig troet, et farvel kunne være så svært, men da hun vender tilbage til sin nor-male hverdag, får hun så travlt med så mange andre ting, at hun hurtigt har gemt følelserne for ham væk. Derfor får hun et chok, da en uventet sms fra ham pludselig tikker ind en dag. Men problemet er, at der ikke bare står et ”hej,” i den.
Dailys liv bliver vendt drastisk på hovedet, alt imens hun nu er tvunget til at træffe nogle svære valg - vil alting nogensinde blive det samme? Og hvad nu, hvis han ikke er den eneste fyr i hendes liv?


39Likes
38Kommentarer
4300Visninger
AA

3. Don't talk to me.

”Se, der er lufthavnen,” hvinede Rose i mens hun pegede hen mod den store bygning. Altså for det første, så har jeg to øjne, så jeg kan da sagtens se den skide lufthavn! Du behøver ikke at pege, som om jeg er en dum idiot, der stadig skal have hjælp af flyvemaskinen til at æde babymos. Altså.

Og for det andet, så stop med at vine! Det giver mig bare endnu mere lyst til at kyle min knytnæve i hovedet af dig, og smadre dit perfekte ansigt! Men på den anden side, Onkel Villy, Daily.. Fokus..

Du tænker nok at jeg ikke turde sige det til min søster, hva’? Men ved du hvad, så har du fuldstændig, megamaget ikke ret. For jeg turde godt sige det til min søster. Men nu er jeg også i en helt anden situation end dig, for hvis jeg bare gør det mindste, kan jeg ligeså godt sige goddag til 300 nye venner, der alle sammen er lyserøde og har en krølle på halen! Så luk tak.

”Jaja,” sukkede jeg. Det her kunne umuligt blive en god ferie. Men hey, havde jeg forventet det enlig? Nej. Chaufføren parkerede taxaen, steg ud, og begyndte at tage vores kufferter ud af baggagerummet. Eller, min kuffert og hendes kufferter. Hun havde nok tøj med til at blive boende i London resten af livet, uden at vaske tøj! Men hey, det kan jo være det var hendes plan? Jamen så var det jo en god ting! Rose, bare tag alle de kufferter du vil have med så! Wiii. Ej, stop dig selv Daily.

Lufthavnen var fyldt, og der var mennesker overalt, og det kunne kun betyde en ting; Armsved! Fy forhelvede der lugtede af sved og mug blandet med lidt tis og mudderlugt. Du kender vel godt mudderlugten? Nå, jamen det er sådan en lugt, der lugter af gødning, bæ og..Mudder! Hihi.

Det trommede på de store vinduer i loftet. Regnen silede ned, og landede som giga søer, for derefter at rutsje ned fra de skrå vinduer, og lande i græsset. Eller, det kunne jeg ligesom regne ud, okay?

Køen til at aflevere baggage var lang, aaaalt for lang. Men nu kommer den eneste positive ting ved at have vores far, eller rettere, det positive ved at han er far til mig. Fik du den? Det håber jeg. Men altså, far havde skaffet os en manager, der ville være omkring os hele tiden, men så alligevel ikke. Fik du den? Jeg håber du er nogenlunde klog, for ellers kommer du aldrig til at forstå min tankegang! Hihi.

Men ham der manageren, jeg ved ikke hvad det hedder, men nu kalder jeg ham bare det. Okay? Men han ville gøre alt for os, så i mens han stod og svedte sammen med de 10.000 andre hulemænd i kørerne, sad Rose og jeg på sådan en Café og ja.. Ventede på Rose havde plapret færdigt om One Direction og om en eller anden Harry og Liam og Zayn og Louis og Niall og en søster der hedder Gemma og og kæreste der hedder Perrie og og og og.. Pyyha, lang sætning, mange "og’er".. Lev med det!

Men Rose snakkede og snakkede.. Og snakkede lidt mere. I mens sad jeg og stirrede over på Mc Donalds, der lå lige overfor denne her røvsyge Café. Jeg tror endda jeg sad og savlede, for Rose sukkede bare, og begyndte at gå derover. Jeg fulgte ivrigt med, som en hundevalp der slikkede røv, altså jeg gider ligesom ikke at slikke hendes røv, men forstå min pointe, og jeg kom i drømmeland få sekunder efter, da jeg kunne dufte den himmelske duft af fede burgere, endnu federe fritter og endnu federe mayo! Seriøst, mayo er det BEDSTE. Jeg kan spise mayo til pasta, ris, kød, uden noget, pølser, agurk, gulerod, æbler, nødder, brød, kartofler… Jeg kunne blive ved til verdens ende, og jeg sværger, listen er længere end alle decimaltal i pi.

Mens jeg sad og guffede løs på min elskede burger med en masse mayo, begyndte kvindemennesket IGEN at snakke om One fucking Direction!? Hvad er det seriøst hun ikke forstår?!?! Hjælp mig lidt her, jeg er ved at døøø.. Men ordene: ”Alle passagerer der skal med flyet til London kl. 14:33 skal venligt gå til gaten nu,” reddede mig, men jeg kan lige love dig for, at vi fik travl!
Vi spurtede hen til Security, fik med lysets hast smækket håndbagage, jakker, punge og mobiler op på det rullende bånd, og kom i sikkerhed på den anden side af sådan en jeg-bipper-hvis-du-er-farlig-eller-noget ting. Resten af vejen hen til gaten, galoperede vi, som var vi de allerbedste galopheste i hele verden. Og det så virkelig sjovt ud! Rose kan man ikke ligefrem kalde i god form, for hun har seriøst den flotteste krop, men det er altså fordi hun har haft utallige fedtsugninger og hvad ved jeg.

Vi nåede lige flyet, og med røde hoveder, gik vi på den der glas-gang-ting-der-sidder-sammen-med-flyet. Sej som jeg er, lod jeg som om jeg ejede gangen, hvorfor ikke når man nu kunne? Jeg kiggede mig intenst omkring, og så alle de skrigende mennesker, der bare ville have min autograf. Jeg havde et skævt smil placeret i ansigtet, i mens jeg vuggede mit hoved, i takt med min indre musik, der kørte i mit hoved. Folk råbte og skreg, og jeg kunne ikke andet, end at eje gangen endnu mere….Ej, det var det jeg forstillede mig, okay?

Vi fik sat os ned, og inden længe, var jeg faldet i søvn mod vinduet - Jeg skulle fandme ikke sidde i det her fly et sekund, og snakke med Rose om.. Ja, du ved hvem jeg vil til at sige.

 

***

 

Hotellet overstrålede alt andet omkring det i miles omkreds - Wow! Det var belagt med alt muligt fint shit, som jeg ikke anede en skid om, men flot var det! Vi blev modtaget af en mand i fint jakkesæt, ja, jeg ved jeg er fin, rødmer næsten, hihi.. Jakkesæt på for MIN skyld? Ejjj. Hov, sidespring, men han tog vores bagage, og fulgte os op på værelset. Vores manager havde allerede checket os ind, så nu skulle vi se, hvor vi skulle bo de næste 3 uger. Seriøst, hvis værelset ikke var inddelt i flere rum, ville jeg med glæde tage hjem til Onkel Villy! At høre på hendes plapren igen og igen..Og igen om One Direction, gjorde mig helt ør i hovedet, og jeg følte en vis kvalme.. Ja, faktisk! Jeg skulle bare have et rum. hvor jeg kunne låse døren!

Jeg lovede mig selv at bede aftenbøn til Gud, for værelset bestod af to rum, en stue, et badeværelse (fuuuck!) og et lille køkken. Altså, jeg håber Rose har evner i køkkenet, for det har jeg sådan cirka.. Ikke.

Engang ville jeg koge kartofler, men jeg havde ligesom ikke regnet med, at man skulle putte vand i gryden først vel, så jeg lagde bare kartoflerne i, og fyrede op for varmen. Resultatet blev en overmuggen far, et farvel til en forholdsvis ny gryde, nogle MEGET brændte kartofler.. Og æhm, en klam kartoffellugt i hele huset. Hovsa.

Vejret her i London var dejligt. Væk fra lorteregnvejr i Danmark, og goddag til.. Ja, mindre regn. Alt vejr der er bedre end i Danmark, var dejligt vejr. Her støvregnede det kun, og det var endnu en grund til, at jeg ville bede til Gud, inden jeg skulle lægge mig til at sove, i en meget, meget, meget dejlig seng! Hold kæft man, far havde virkelig ikke sparet på noget. Men altså, Onkel Villy var stadig i mine tanker, eww.

Jeg havde låst døren, og var i gang med at pakke ud, da det bankede på døren til mit værelse. Gad vide hvem det var? Ej selvfølgelig vidste jeg hvem det var, er du dum?

”Daily, bliv nu færdig. Jeg er meget sulten, så skal vi ikke gå ned på restauranten og spise? Eller, det er ikke et valg. Vi går derned om 10 min,” lød en skingrende stemme. Altså, for det første, hvorfor skulle hun bestemme over mig? Ja, hun var 19 år, og jeg var 17, fair nok. Men altså, hun var min søster, ikke min mor… Du har faktisk ikke hørt ret meget om min mor, nej. Jeg elskede hende meget højt, hun forstod mig virkelig. Men eftersom hun var med i et trafikuheld for 12 år siden, var hun død. Min mor var død. Ja. Har du forstået det? Hun er død. Død. Død. Død… Ja. Gæt på om jeg græd? Svaret er ja. Jeg vidste godt, at alt i huset ville ændre sig, for jeg var mors pige, og Rose var fars pige. Life sucks.

For det andet, hvorfor ikke bare sige: ”Jeg er røvsulten. Skal vi ikke skride ned på den lokale, og få noget ædelse?” Altså, det havde jeg gjort, hihi.

 

***

 

Vi sad nede i restauranten og spiste. Mærkeligt hva’? Du havde sgu nok regnet med, at jeg var ude og feste, og drikke mig stangstiv, ikke? Ej, det havde du nok ikke.

Jeg sad her, meget yndigt på min stol, med servietten i skødet, uden albuerne på boret, ret ryg, ingen mad omkring munden og smaskede ikke. Det var mine egne instinkter der sagde, at jeg skulle sidde sådan. Meeeget yndigt. Eller også var det Rose der sad og nedstirrede mig med sådan nogle lynende øjne, som skød lyn hver gang jeg gjorde det mindste galt. Av av.

Da jeg havde ryddet tallerkenen for maden, og var på vej til at rejse mig, begyndte Rose at snakke. Jeg troede det var til mig, så jeg ville lige vise, at hun ikke skulle bestemme over mig, ved at ignorere hende. Men snart fandt jeg ud af, at det var langt værre. Rose havde set nogle af sine venner! Jeg gispede lydløst, og ja, det kan man godt!! og var det at dø igen. IKKE DEM!

Nu skal jeg fortælle dig noget. Når Rose finder venner, så er de udelukkende duller, der er ligeså belastende og overfladiske som hende selv. De snakker ikke om andet end.. Ja du ved, tøj, make-up, mode.. Sådan nogle dulleting. Åh Gud. Jeg vil ikke kalde mig en nedern type, kun overfor Rose, men jeg er måske lidt mindre.. Hvad skal man sige, overfladisk. Jeg vælger mine venner efter personlighed, og ikke efter penge, udseende og kærligheden til One Direction. Du hørte rigtigt, det er det hun vælger sine venner ud fra.

Giiiiiisp! De var på vej i mod mig, og Rose lavede lige et ordentligt sygt dræberblik til mig, inden hun meget overfladisk og sukkersødt sagde, at vi var inviteret til fest. Så tænker du nok, ej hvor fedt! Så skal du ud og drikke, danse og have det vildt! Svaret er nej. De fester Rose gik til var med velkomstglas, mænd i jakkesæt, piger i gallakjoler, sølvbestik.. God damn!

”Klokken 19:30 er vi blevet inviteret til fest hos Susan og Carl. Du skal med, for de vil alle sammen gerne møde dig. Det bliver SÅ hyggeligt!” og med de ord, sagde Rose farvel til Susan og Carl, tog mig under armen, og var på vej tilbage til elevatoren. For meget nærkontakt siger jeg bare! Jeg prøvede at vride min arm fri, men de fedtsugninger må have gjort hende bomstærk, for jeg kunne ikke! Pinligt.

”Ind med dig!” hvæsede hun, i mens hun skubbede mig ind i elevatoren, så jeg var lige ved at falde. ”Du har bare at tage med og opføre dig ordenligt! Det kan ødelægge mit ry, hvis du drikker dig pissestiv igen! Bevis nu, at du er andet end en snotdum tøs, der knalder til højre og venstre, og drikker dig helt i hegnet!!” Jeg var målløs. Hun havde ALDRIG snakket sådan til mig før. Jeg troede faktisk, at det var mig der ikke kunne lide hende, men der tog jeg vist fejl. Hun havde også er vist had til mig..Æhm. Wow. Men jeg nikkede bare med et overrasket ansigtsudtryk, og sank en klump i halsen.

Hun trak vejret dybt ind, for at falde lidt ned på jorden, men jeg var alt for overrasket, til at kunne begynde at forsvare mig. Men hvorfor havde hun overhovedet taget mig med til London, hvis hun hadede mig sådan? Hun kunne jo bare tage af sted alene.

I mens jeg stod og tænkte lidt, lød der et *pling* og elevatordøren åbnede sig. Vi gik i tavshed hen til vores værelse, i mens tankerne stadig fløj rundt inde i mit hoved. Hvorfor havde hun taget mig med til London, når hun enlig gik og var totalt frustreret, over de ting jeg gjorde? Var det virkelig sandheden? Var jeg bare en dum tøs, der knaldede til højre og venstre, og drak mig stangstiv? Men hvorfor havde hun ikke sagt noget? Det undrede mig grænseløst.

 

----------------------------------

Dadadadaaaam! Så blev andet kapitel færdigt, hvad synes I? Er længden fin nok? Har lavet det over 1000 ord længere, hæhæh. Like endelig, sæt på favorit, alt det der, hvis I har lyst!

Gør hvad I har lyst til, men læg lige en kommentar om, hvad I synes, taaak!

Jeg har lavet et overblik over hele historien, så I skal glæde jer, den bliver god! Haha. Jeg skal nok prøve at få lavet et nyt kapitel hver dag, og jeg er allerede helt fanget af historien, så jeg kan næsten ikke lade være med at skrive, haha.

Tak for likes, kommentarer og alt det der, det betyder meget. Bliv endelig ved, og hvis I har idéer, så sig endelig frem!

 

Xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...