Your Song - One Direction

Daily passer ikke ind i familien, det er hun skam afklaret med. Men idéen med at hun skal med sin ulidelige søster til London, for at se en One Direction koncert, er hun knap så afklaret med. Selvom Daily kæmper imod, får hendes far det sidste ord, og de to piger ender i et fly på vej til hjemlandet for fire af de fem drenge. Dog går turen til London ikke helt efter planen, og det irriterer Daily - lige indtil uventede følelser dukker op. Daily havde aldrig troet, et farvel kunne være så svært, men da hun vender tilbage til sin nor-male hverdag, får hun så travlt med så mange andre ting, at hun hurtigt har gemt følelserne for ham væk. Derfor får hun et chok, da en uventet sms fra ham pludselig tikker ind en dag. Men problemet er, at der ikke bare står et ”hej,” i den. Dailys liv bliver vendt drastisk på hovedet, alt imens hun nu er tvunget til at træffe nogle svære valg - vil alting nogensinde blive det samme? Og hvad nu, hvis han ikke er den eneste fyr i hendes liv?

39Likes
38Kommentarer
4293Visninger
AA

5. Concert and party.

Roses øjne var fyldt med glæde, og hendes humør var helt i top. Hun havde været utrolig sød de sidste par timer, men jeg hoppede ikke i hendes lille, fesne fælde. Jeg rullede med øjnene, og smækkede døren. Gangen var ren som vanligt, og der var en munter stemning på hotellet. Om en time ville Rose få sin største drøm til at gå i opfyldelse, fedt for hende. Om en time ville min kedeligste aften ske, ever. Fedt for mig, juhu, flag, sang, glæde, grin og alt det der. Nej.

Folk var begyndt at samledes ved de små caféer, og hele London var omsluttet af et uendeligt mørke. Luften var kølig, og når den blide vind strejfede min nøgne hud, gav jeg et gys fra mig. Det var koldt, ingen tvivl om det, men det var ingenting i forhold til Danmark. Danmark. Danmark. Kolde Danmark. Danmark sucks.

Vores manager sad klar bag rattet, da vi steg ind i den lune taxi, og eftersom jeg var kommet til at love Rose at være sød, havde jeg også opstillet nogle krav for hende. Derfor kørte vi en lille, hyggelig taxi og ikke i en kæmpe limousine. Opmærksomhed var ikke lige min kop te, kun når jeg var fuld, og ikke anede, hvad der foregik i omverdenen. Ahhh, alkohoooool, namnam. Faktisk kunne jeg godt bruge en lille øller lige nu.. Ej, sød overfor Rose. Godt. Hun stod satme i gæld til mig!

Taxien stoppede da jeg vågnede fra min lille blund, og først der, opdagede jeg det rene kaos, seriously. Piger skreg som fugle der blev trådt på, du kender vel den der fugle-skrige-lyd fra tegneserier? Den ja! Men som jeg sagde, der var kaos, og det var nemt at se, at mange piger var utilfredse med den ret lille bygning, koncerten skulle foregå.

Vi gik hen til en speciel VIP-indgang, og viste vores gyldne billetter, i Roses øjne. Manden nikkede og gjorde tegn til at gå indenfor. Salen var oplyst af millioner af små lamper, og farvet lys kørte rundt i loftet. Vi fandt en plads helt oppe foran, i VIP-området, og der var helt sikkert nogle piger, der skulede ondt til os. De skulle bare vide, at den plads de ville dø for, blev optaget af en der ville ønske, hun kunne skride på en natklub.

Få minutter efter vi havde sat os ned, blev de millioner af lys slukket, der var i loftet, og folk begyndte at skrige som sindssyge. Det var vel ikke en sindssygeanstalt vi var på altså? Omg, det her ville jeg ikke kunne klare til. Jeg puffede til Rose, og hun kiggede med et vredt blik på mig. ”Rose, jeg dør hvis jeg skal høre på denne her larm et sekund mere. Må jeg ikke bare skride, så kan jeg komme igen, når du skal backstage med the boyyyys..” Ja, jeg havde lige lyst til at trække lidt på y’et haha. Rose kiggede forundret på mig, men med et ondere dræberblik, og hun pegede ivrigt ned på sin mobil. Jaja, jeg har fattet budskabet!

Jeg vendte min opmærksomhed på scenen igen med et suk. Jeg magtede ikke den har koncert, og derfor lagde jeg slet ikke mærke til, at drengene var kommet ind på scenen. Jeg lukkede fuldstændigt af, og koncentrerede mig kun om mine egne tanker, og mine egne ører, der var ved at udvikle tinnitus. Drengene lignede de mande-barbiedukker, jeg engang havde, og rev hovedet af. Ej gas, men de så virkelig falske og overfladiske ud. Jeg fandt senere ud af, at ham med det umenneskelige, hvide smil, de fluffy krøller og skinnede øjne var Harry, de isblå øjne, blonde hår og irske accent tilhørte en dreng ved navn Niall og ham med det brune hår, buttede ansigt og søde smil hed Liam. Louis hed drengen med seler, rodede hår, og med den nuttede stemme, og Zayn hed den overlækre dreng med sort hår, forførende øjne og skæve smil.

Du synes sikkert det er mærkeligt, at jeg kalder dem nuttede, overlækre og søde, men det var et direkte citat af Rose. Eller næsten, men det om dem personligt, var fra Rose, og det var jo viiiildt svært at gætte sig til hendes favorit, hmpf. Rose var helt oppe at køre, og smilet på hendes læber var uendeligt. Glæden i hende var ikke til at overse, og noget sagde mig, at det var noget der betød meget.. Altså, det var bare mine instinkter der sagde mig det, haha.

 

***

 

Efter en helt i gennem ubeskrivelig koncert, var jeg blevet forelsket i alle drengene, og det var mit nye yndlingsband. Deres lækre udseende var forbløffende, og jeg takkede min søster for at have taget mig med. Eller nej.

Koncerten var virkelig nedern, og det var de samme abelyde de blev ved med at køre på. Uuhuhuha. *abelyd* De sagde mig absolut intet, og jeg fattede seriøst ikke Rose. Smilet der var plantet på hendes læber var ikke til at tage fejl af, og det havde helt sikkert været en succes fra hendes side.Nu manglede vi kun delen, hvor jeg skulle være sød. Mig sød? Jeg kan faktisk godt være sød, men overfor visse personer, har jeg svært ved at være sød. Guess who I mean.

Vi var ti i VIP-området, og vi skulle alle sammen mødes i et rum efter koncerten, for at snakke med drengene og vi skulle have diverse autografer og billeder. Jeg mumlede noget med at jeg helt tilfældigt skulle på toilet i den tid vi skulle være sammen med One Direction, men Rose ignorerede mig fuldstændigt. Hun var på sin egen, lovelyyyy, lyserøde sky. ZayyynZayynZaynn kørte vist i hendes hoved, og jeg fangede hendes mund i at forme en del z’er. Hmmm.. Rose? What are you doing girl?

Drengene sad på en række, da vi kom ind som de første, og jeg gav dem et skævt smil. Rose var allerede henne for at kramme dem, og for at sige at det var en god koncert osv. Jeg rullede med øjnene, men desværre havde Harry set det, og han gav mig bare et undrende blik. Jeg smilte undskyldende, og gik hen til Rose, der allerede var i gang med den helt store prædiken om dit og dat og ihhh og åhhh. Seriøst, er det bare overfladisk eller hvad? Drengene nikkede bare anerkendende til hende, og i mellemtiden kom de andre fans for at hilse på.

Jeg stod lidt i baggrunden for at lede efter en udvej, men Liam rejste sig pludselig op, og gik hen til mig. Jeg sank en klump, og vendte mig smilende om. Altså, jeg er professionel til at smile falskt, så Liam faldt lige i min Daily-fælde. Han gav mig et klap på skulderen, og gjorde tegn til, at jeg skulle følge med. Jeg fulgte tøvende efter ham hen til de andre, der havde vendt deres fede snuder mod mig, og jeg brød mig ikke om den akavede opmærksomhed.

Rose gav mig dræberblikket, og jeg forstod budskabet om at være sød, for ikke at blive ædt af en varulv eller sådan noget. Kys min fucking røv man! Folk begyndte igen deres livlige snak, og jeg stod nu ved siden af Rose. ”Vis nu lidt interesse Daily,” hviskede Rose til mig, og jeg sukkede inderligt, for derefter at begynde at snakke med Louis.

Louis var ikke så slem endda, men jeg kunne aldrig se mere end en One-Night-Talk… Hahaha, var den bare god eller hvad?!? Men Gud havde ikke lige tænkt sig at sende mine geniale tanker over til Rose, så hun nikkede tilfredst med hovedet til Zayn, som hun for resten flirtede pænt meget med. Jeg hævede mit ene øjenbryn, og prøvede at se så undrende ud som muligt, selvom det ikke ravede mig en skid. Rose smilede tandpastasmilet, og jeg var seriøst ved at brække mig. What the hell.
 

***

 

Endelig! Omg yes! Folk var begyndt at sige farvel, og folk var altså også mig! Endelig fik jeg fri for de fucking røvhoveder, jeg fik frihed og alt det der shit. Rose var stadig sindssygt glad, og jeg fattede nada, lige indtil jeg havde sagt farvel, givet drengene et knus og var på vej ud af døren. De otte andre fans var lige skredet, og jeg var heldigvis den niende, lige indtil det utænkelige skete. Rose tog fat i min arm, og jeg var nær faldet, hvis det ikke var for mine ninjaskills. Jeg gav hende dræberblikket, men hun sagde bare roligt:” Skatteeer, vi er blevet inviteret til afterparty med the boyyys. Er det ikke fedt? Det var Zzzzayn det foreslog det!” Hun smilede og blinkede tusind gange med øjnene, som om hendes øjne blinkede på repeat. Jeg var seriøst i chok. AFTERPARTY? What the fuck, det var vist ikke planen..Den bitch, det klamme tandpastasmil var fordi jeg fucking skulle tilbringe flere timer af mit liv på de fucking overfladiske mennesker! Arggh.. Men hey..Afterparty?

Jeg kiggede nysgerrigt på drengene, der bare stod og smilede akavet til hinanden. ”Er der så alkohol?” fløj det ud af min mund, og Roses læber blev en anelse stramme.. Bare lidt..Meget. ”Jadaaa!” råbte drengene grinende i kor, og jeg kunne ikke lade være med at smile stort. Jamen tak Rose, du er sgu ikke så slem alligevel! Og de drenge der skulle da bare lige sættes på plads med et par drinks eller to, så kunne det jo være, at der gemte sig ædle perler i de lukkede muslinger.

 

***

 

Rose var sur. Nej, mere muggen. Jeg var glad. Nej nok mere lykkelig. Alkohooool! Driiinks! Feeeeeeeest! Seriøst, det var faktisk en fed fest p.g.a alkohollen. Vi var ankommet til et privat feststed, kun for os syv, lidt uden for byen, og var alle gået derind i en god stemning. Undtagen Rose, der bare surmulede. Rose er faktisk ret uintelligent, for hun troede åbenbart, at drengenes afterparty var et eller andet fint bal eller noget, men det viste sig så, at de var mindst lige så vilde med fest som mig! Eller, jeg var mere, no offence.

”Go Niall, go Niall,” råbte drengene i kor, for at opbakke den lille stakkel. Niall og jeg havde fået seks shots hver, og skulle nu se om, hvem der var den bedste til det her alkoholshit. Liam talte ned, og på ”nu” hældte jeg hurtigt de seks shots ned i mavsen, så en fantastisk, brændende fornemmelse skar i gennem min hals. Niall blev først færdig nogle sekunder efter, og han skulede ondt til mig. Haha, hvem var lige bedst hva’? Drengene grinede af Niall, og jeg smilte tilfredst over min succes.

Når jeg har alkohol i blodet, bliver jeg lige pludselig meget mere udadvendt og snakkesalig, men det var jo ikke meningen. De har drenge var da cool nok, men det var aldrig nogen, jeg nogensinde ville være sammen med igen. Tabere. Loosere. De var stadig meget overfladiske, og ikke lige mine typer, men de var da fede at feste med!

De andre var gået ud for at trække lidt luft, da Harry kom hen til mig. Jeg sad på en af barstolende, og ømmede mig lidt. Jeg var træt efter tømmermændene fra i går, og den urolige søvn - havde jo mareridt husker du nok. ”Hvad så?” spurgte Harry, i mens hans mund blev formet til et lille smil. ”Her er da fedt nok,” sagde jeg langsomt, mens jeg vendte mig om for at kigge ind i de krystalgrønne øjne, ”Jeg er bare lidt træt.” Jeg skjulte et gab, og blinkede et par gange. Han nikkede, men holdt stadig øjenkontakten.

 

Harrys Synsvinkel

Daily bad om en drink mere, og spurgte mig, om jeg også ville have en. Jeg nikkede, og sendte hende et varmt smil. Inden drinken blev færdig, kom de andre ind, og de grinede højt. ”Hazzaaaa, skal vi ikke tage hjem nuuu..?” spurgte Louis usikkert, og jeg smilte skævt til ham. Han var fuld, meget fuld. Jeg rystede på hovedet, tog min nylavede drink op til munden, og begyndte at sippe langsomt til den.

Rose og Zayn hang op af hinanden, og det havde de gjort lige siden backstage. Der var noget der sagde mig, at det ikke var ægte, for den måde Zayn kiggede på Rose, var mere af tvang, og ikke af lyst. Forstå mig ret, jeg tror det er Rose der klæbede sig til Zayn, og ikke omvendt. Jeg rejste mig op og gik hen til Louis. Hans øjne kørte rundt i hovedet på ham, og han kunne knap nok stå på benene. Niall vaklede også lidt, men det var ikke nær så slemt.

”Jeg tror vi skal hjem nu,” sagde jeg til Rose og Daily, og Roses mund tvang et anstrengt smil frem. ”Det må vi også hellere..” tøvede Rose, og gik lidt væk fra Zayn. Daily så træt ud, og hun lignede en der trængte til at komme i seng.

Drengene og jeg krammede skiftevis pigerne farvel, og vi gik sammen ud til vores biler. Det havde været en dejlig fest, og folk havde været glade. Der var bare et eller andet der irriterede mig, og som gav mig en lillebitte knude i maven, men hvad det var, ved jeg ikke. Måske skulle det bare soves væk.

 

----------------------------------------------------------------------

LORTEKAPITEL! Synes det er virkelig dårligt, men ville ikke svigte jer! Hvad synes I?

Like gerne og sæt på favorit, men der er noget der nager mig lidt. Vil I ikke godt skrive en kommentar, eller bare skrive I har læst den? Bliver tit i tvivl om, om det bare er mig selv der hele tiden går ind på movellaen, haha.

Det kunne som sagt være fedt hvis I likede, men I behøver skam ikke!:P Skriv gerne forbedringer og sådan!

Og hvad tror I sker nu? Sker der mere mellem Rose og Zayn, Harry og Daily? Og hader Daily stadig drengene? Vil de ses igen? Følg med i næste kapitel!:D

Til sidst vil jeg bare lige høre.. Kan I overhovedet lide den? For det føles som om, at jeg skriver forgæves. Hvad er der galt med den? Jeg kan ligeså sige det, at jeg ikke har lyst et bruge to timer hver dag, på at skrive til fem læsere.:-)

 

Xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...