Your Song - One Direction

Daily passer ikke ind i familien, det er hun skam afklaret med. Men idéen med at hun skal med sin ulidelige søster til London, for at se en One Direction koncert, er hun knap så afklaret med. Selvom Daily kæmper imod, får hendes far det sidste ord, og de to piger ender i et fly på vej til hjemlandet for fire af de fem drenge. Dog går turen til London ikke helt efter planen, og det irriterer Daily - lige indtil uventede følelser dukker op. Daily havde aldrig troet, et farvel kunne være så svært, men da hun vender tilbage til sin nor-male hverdag, får hun så travlt med så mange andre ting, at hun hurtigt har gemt følelserne for ham væk. Derfor får hun et chok, da en uventet sms fra ham pludselig tikker ind en dag. Men problemet er, at der ikke bare står et ”hej,” i den. Dailys liv bliver vendt drastisk på hovedet, alt imens hun nu er tvunget til at træffe nogle svære valg - vil alting nogensinde blive det samme? Og hvad nu, hvis han ikke er den eneste fyr i hendes liv?

39Likes
38Kommentarer
4291Visninger
AA

8. Awkward situations and happy feelings.

 

 

Magtede heller ikke lige at rette det her kapitel igennem.. Hovsa, hihi.

”Godmorgen,” sagde Zayn da han havde trukket sig væk fra Rose. Var jeg gået glip af noget? Jeg vidste da godt at de var meget sammen, men ikke så meget sammen, at de havde brug for at snave foran Niall og jeg. ”Æhh.. Godmorgen…” fik Niall fremstammet, inden han rejste sig op, børstede usynligt støv væk fra sit tøj hvor han derefter tog fat i pandens håndtag, og rystede lidt frem og tilbage med den. Oliens sitren blev i et par sekunder kraftigere, inden baconen igen havde suget olien til sig, og ’larmen’ lagt sig. Fedt. Fedt. Tyk.

Jeg rejste mig akavet op, så akavet som jeg nu er, og kiggede lidt rundt, inden jeg begyndte at sige mærkelig lyde med min mund, ved at samle noget luft i mund, suge ind, og derefter sige en mærkelig lyd der allermest mindede om en fesen pruttelyd. Den er sej siger jeg bare.

Der kom en meget ubehagelig stilhed, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Niall tog rørægget og baconen af kogepladen, og satte det om på bordet. Rose og Zayn satte sig ved siden af hinanden i den ene ende af bordet, og jeg var hurtig til at sætte mig helt nede i den anden ende. Niall satte sig bare overfor mig. Det måtte have set mærkelig ud, at der sad to i den ene ende, og to i den anden ende. Ej, det er sådan noget jeg tænker på, okay?

Mere akavet kunne det ikke være, for ingen sagde noget. Det dampede fra gryden og panden, så en dejlig duft af morgenmad, bredte sig. Jeg sad og kiggede på Niall, der sad og trommede med son fingre på bordet, og jeg sendte ham et skævt smil. Jeg havde ikke lyst til at se ned i den anden ene, da jeg kunne høre sådan en klam smaskelyd, der helt sikkert kom fra et vådt k..ky……ky…..k…ky.. Ja, kys.

”Godmoooooooooooooooooorgen,” sang Louis muntert, og jeg havde seriøst lydt til at kaste mig op i hans arme, og takke ham en million gange. Gæt om jeg gjorde det? Selvfølgelig gjorde jeg det! Jeg rejste mig hårdt op så stolen, jeg lige havde siddet på, væltede, og kastede mig i Louis’ arme. Han så mærkeligt på mig, som om jeg var en idiot, men da jeg sendte ham et sigende blik, krammede han hurtigt tilbage.

Lidt efter kom Liam og Harry ind, og jeg kunne se, at Harry havde været i bad. Frækt. Han kløede sig let i håret, inden han slog sig ned på stolen ved siden af mig, og Louis, og Liam satte sig ved siden af Louis. Bare prøv at forestille dig det, selvom jeg ved det måske er lidt svært, hæh…

 

***
 

Under morgenmaden havde stemningen helt sikkert været akavet, hvis Lois ikke havde været der. Dejlig dreng siger jeg bare! Vi var derefter taget ind til byen, for at opleve Nice. Solen skinnede over byen, og himlen var skyfri. Der var massere folk ved stranden, og man kunne nemt høre de legende børn, fra standen, inde i centrum.

”Omg.. Det er One Direction!” skreg en pige, der netop lige havde opdaget os. Hvor dumt var det også lige at tage med fem verdenskendte ind til byen? God damn. Det var 311 gang eller sådan noget, vi var blevet stoppet. Vi havde været i byen i et par timer, og alligevel havde vi kun nået ind i tre butikker. Jeg ved godt det er deres job men… Argh.

Drengene smilede undskyldende til Rose og jeg, inden de smilende gav autografer og tog billeder med fansene. Eller, directionerne, om de jo helst ville kaldes. Du ved, hvis du vil have lidt viden, så skal du bare spørge hende der starter med R og slutter på ose, og som er så ultraheldig at have en søster som hedder Daily.

Jeg rullede med øjnene, inden jeg kiggede op for at orientere mig. Vi var kommet til at sted hvor der kørte sporvogne, og der var faktisk rigtig hyggeligt. Der var små isbutikker og nogle kulinariske madsteder rundt omkring, og da jeg så de små madsteder, mindede min mave mig lige om, at den var godt sulten, og snart ville begynde at æde mine indvolde, hvis den ikke snart blev fyldt op igen. Dumme mave altså.

Drengene blev hurtigt færdige med deres….Gøremål, og min mave havde lige lyst til at dele sin tomhed med drengene. Typisk. Rose kiggede forarget på mig, som om det var min skyld, at jeg larmede, men i realiteten var det jo min mave, og min mave var ikke en del af mig.. Altså, okay jo. Bare drop det.

Niall lavede et sygt tandpastasmil, så man kunne se hans bøjle, og der gik det op for mig, at han faktisk havde bøjle. Interessant, for det mindede mig om dengang hvor jeg havde bøjle.. Nej nakketræk, men det tror jeg ikke lige vi skal komme ind på, for det er en mere… Okay gæt! A: Pinlig B:Mærkelig C: Akavet …..historie.

Hvis du svarede C er det rigtigt! Tillykke og alt det der shit.

Nå, men Niall tog mig under armen, og vi styrtede hen på en eller anden eksotisk restaurant, der mest af alt mindede mig om guld, røgelse og myraskær… Okay, det mindede mig ikke om Jesus vel, men ja. Det var guld, ikke?

De andre kom grinende efter os, og vi fik sat os helt ovre i hjørnet væk fra alle mennesker, så vi tiltrak mindst muligt opmærksomhed. Men jeg tog fejl, for One Direction kan ikke gå ind på en eksotisk restaurant, der minder om guld, røgelse og myraskær uden at der kommer fans. Jamen forhelvede da også, det var til at blive sindssyg af.

Jeg sukkede irriteret, da en flok piger kom hen for at spørge efter det sædvanlige, og det gav mig kvalme, at de begyndte at tude, da drengene nikkede med et smil. Rose var stadig så pisse sur, så hun kiggede strengt på mig, men jeg ignorerede hende fuldstændigt, for jeg kunne simpelthen ikke klare mere. Jeg rejste mig hurtigt op for at storme ind på toilettet, og skyndte mig at låse døren, for at der ikke skulle komme nogen rendende. Så jeg et barberblad frem, og begyndte at skære i mig selv…Gisp! Ej, det er bare for sjov guys, hahahaha! Selvfølgelig gjorde jeg ikke det.

Jeg slog irriteret brættet ned, men i det jeg gjorde det, røg det ud af de hængsler det sad fast med, så det ramte gulvet med en skinger lyd. Åh gud, jamen forvhelvede da også! Jeg kunne mærke, at raseriet var ved at tage over, og at bærret snart var fyldt. Nej, bærret var fyldt, og der manglede en fucking dråbe, til at det helt sikkert ville flyde over.

Jeg lænede mig op af væggen, og trak vejret dybt ind. Jeg lukkede øjnene i et par skeunder, og slog min hjerne fuldstændig fra, selvom jeg godt ved man ikke kan det, for så dør man vel, og jeg var altså ikke død endnu.

Jeg kunne mærke, at jeg bare skulle hjem, og det skulle bare være nu. Jeg lukkede hurtigt døren op, og skyndte mig over til bordet, hvor de andre sad. Pigerne var heldigvis gået, og drengene sad bare og så bekymret på mig. Jeg sendte dem et svagt smil, inden jeg tog min taske der lå på gulvet, og skulle lige til at gå, inden en stemme stoppede mig.

”Hvor skal du hen?” spurgte Louis halvt råbende, så jeg kunne høre det, for jeg var allerede nogen meter væk fra bordet. Jeg vendte mig om og mumlede noget der mindede om ”hjem,” og inden jeg vidste af det, havde Harry hurtigt rejst sig op, for at gå med. Hvor sødt af ham, auuuw.

Han sagde noget til drengene - og Rose må vi jo ikke glemme… Jo - inden han kom hen til mig, og lagde en hånd på min skulder. Han gav den et klem, inden han blidt skubbede mig fremad, for at vise, at vi godt kunne tage af sted nu. Jeg fulgte hurtigt med ham, og inden jeg vidste af det, var vi havnet indeni en taxa, der var på vej hjem til hotellet. Vi havde ikke udvekslet et eneste ord til hinanden, han havde kun givet min skulder et klem engang imellem. Og jeg værdsatte ham for det, for jeg kunne mærke, at jeg bare havde brug for fred.

”Hvad skete der?” spurgte Harry så, lige efter jeg lige havde rost ham for at være stille. Forfanden Harry. ”Jeg kunne bare ikke klare mere…. Det hele blev bare lidt for meget..” svarede jeg stille. Jeg sank en klump jeg havde i halsen, og lukkede øjnene. Det hele var bare blevet for meget, og jeg havde dyb respekt for drengene. Tænk at de kunne holde al den opmærksomhed ud, det var da alligevel ikke til at fatte. Jeg var i hvert fald faldet død om som en rødspætte.

 

Han måtte have kunnet mærke, at jeg ikke havde lyst til at snakke, for der lå en behagelig stilhed over os, resten af vejen hjem. Da vi ankom til vores hytte, steg vi ud af taxaen, og var på vej imod hytten, da Harry tog fat i min arm, og skubbede mig væk fra vejen mod hytten. Jeg så forvirret på ham, men han gengældte bare mit forvirrede blik med et sødt smil. Jeg tør vædde med, at mit hjerte sprang et slag over der, men det siger vi ikke til nogen, shhhh.

Jeg lukkede hurtigt øjnene, og trak vejret dybt ind. Det føltes afslappende med bølgernes brusen, og solen i øjnene. Samtidig holdt Harry mig stadig ind til mig, og jeg følte mig tryg. Tryg og elsket, selvom jeg udmærket godt vidste, at jeg ikke var den person, der havde følt mest kærlighed i sit liv. Jeg tænkte tilbage på dengang min mor døde. Jeg var kun fem år…

Jeg kunne ikke andet at græde. Havde hun virkelig forladt mig? Det eneste menneske, jeg stolte på? Hvorfor hende af alle mennesker? Indeni var alt i oprør, og jeg var så rystet, at jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre. Inden jegkunne nå at reagere, kunne jeg smage noget saltet på mine læber. Jeg slog hovedet ned i puden, og begyndte at græde endnu mere. Gråden havde overtaget magten, og jeg kunne ikke stoppe mig selv. Det føltes som om, at noget havde overtaget min krop, så jeg ikke kunne bevæge mig. Kunne kun fokusere på tårerne, der var så fulde af følelser, at det gjorde helt ondt. Alt gjorde ondt.

Jeg åbnede øjnene, og så vi var havnet helt nede ved vandet. Jeg kiggede ud mod det uendelige, og i det samme, kunne jeg mærke en lille tåre presse sig på. Jeg lod den falde, og jeg kunne mærke, at den langsomt gled ned af min kind. Det hele føltes bare så sørgeligt.

Jeg vendte mig langsomt om, sådan så jeg stod med fronten mod Harry. Jeg fangede hans øjne, og igen udstrålede de bekymring. Jeg snøftede ubevist en ekstra gang, inden jeg kunne mærke et par stærke arme omkring mig, der knugede mig ind til sig. Jeg tøvede et øjeblik, inden jeg krammede tilbage, og tårerne strømmede ned af mine kinder. Tristheden vandt over det lykkelige, og jeg kunne ikke holde mig tilbage.

Jeg var godt nok glad for, at der ikke var andre på stranden end et par ældre mennesker, der forresten så meget underligt på os, men hvad fa’en, hvem ville ikke have gjort det, hvis to unge mennesker stod og krammede hinanden, imens en af dem tudede… Og den anden forresten var verdensberømt?

Da jeg havde fået nogenlunde styr på mine følelser og mine øjenmuskler, der enlig skulle holde tårerne inde, gik vi indenfor. Jeg var sindssygt træt efter en dag med alle de fans - sorry, Directioners - og havde enlig bare lyst til at sove. Men jeg havde jo lovet Harry at tage med ham på den der date dér, så jeg prøvede at holde mig vågen.

Vi sad i sofaen og så en film, da resten af drengene og Rose kom hjem. Skal vi ikke lige aftale noget? Hvis drengene + Rose er der, så er det bare drengene okay? Ej, jeg tror ikke du er så klog, så jeg bliver bare ved med at sige drengene + Rose, fint nok.

Mit lille, udkørte, trætte og ikke mindst havde-ikke-brug-for-noget-som-helst-larm-lige-nu hoved eksploderede, da drengene kom ind, og igen måtte jeg indrømme overfor mig selv, at jeg var en kat med ni liv. Jeg tog mig til hovedet, og Harry måtte have set det, for han tyssede hurtigt på drengene, der straks faldt ned. Jeg sendte et blik der sagde tak, inden jeg gik ind på mit værelse for at lægge mig lidt; en times tid i drømmeland kunne vel ikke skade?

 
***
 

Jeg vågende ved at min telefon vibrerede. Jeg sukkede irriteret, for derefter at række ud efter den. Jeg fik fat på den, og førte den hen til mit hoved, så jeg bedre kunne se, hvem der sms’ede mig i mens jeg sov. Den person skulle ikke slippe godt fra det..muhahahaha.

#Muffy^.^: Er du død eller hvad? Du har slet ikke skrevet! Dal din fisk. xx#

”Åhhh, Muffyyyyyyyy!!” hvinede jeg højt. Hvordan kunne jeg glemme Muffy?!? Ohmygod hvinede jeg igen. Muffy var min bedste veninde, hun var seriøst den bedste fucking veninde i hele verden! Og min eneste, men det er en anden sag. Btw. så hedder hun Rimmie i virkeligheden, men Muffy er så meget sejere!

Hvordan kunne jeg dog have glemt Muffy? Nårh jo, jeg havde en søster der sikkert knaldede med en verdenskendt fyr. Så var der anden verdenskendt fyr, jeg skulle på date med og… Ohmy… Date?! Jeg skyndte mig at se på klokken, og så at den var blevet 17:39. Jeg skyndte mig at sende en hurtig besked tilbage til Muffy, inden jeg rev alt mit tøj op fra min kuffert, for at finde noget nogenlunde passende, til en date med Harry. Og nej, jeg havde ikke lagt noget i klædeskabet, det var jeg altså for doven til.

Jeg fik hurtigt fundet en top og et par højtaljede shorts, som så nogenlunde ud. Derefter satte jeg mit hår i en høj hestehale, og derefter lagde jeg et tyndt lag makeup. Jeg smilte til mit eget spejlbillede, og følte mig allerede bedre tilpas efter min lille middagslur, hihi.

Jeg snuppede min mobil, og så at klokken var lidt i seks. Mentalt skulderklap til mig, fordi jeg nåede det! Jeg bragede ud af døren, men stødte uheldigvis lige ind i en person i farten, så jeg var nær ved at falde. Harry nåede dog lige at gribe fat på mig, inden jeg højest sandsynligt var død for niende gang, og så var jeg altså 100 % død. ”Jamen godmorgen babe! Har jeg nogensinde fortalt dig, hvor charmerende du er når du sover med åben mund?” Han smilede da han sagde det sidste, og sendte mig derefter et drillende blik. ”Undskyld hvad?” spurgte jeg dumt. Daily dummere end en dør kom på banen igen. ”Gud hvad, nej vel? Neeej!” indskød jeg irriteret, og slog mig selv i panden. Nej, jeg havde lyst til at gøre fysisk smerte på mig selv, ikke bare mentalt. Og sidst men ikke mindst, kunne jeg mærke rødmen titte frem.. nej, den havde overtaget hele mit hoved.

”Du er sød når du rødmer,” sagde Harry charmerende, og der var jeg lige ved at dø, men jeg døde ikke, for så ville jeg være død, fortalte jeg dig jo. Akavet, det er lige mig. ”Kom lad os gå,” sagde jeg bestemt, da jeg ikke havde lyst til at blive fremstillet som et endnu mere socialt akavet menneske. Nu skulle der dates! Ej, det lød lidt for..Kæreste-agtigt. Der var jo bare en konsekvens, husker du nok.

Harry fik indhentet mig, for jeg var allerede over alle bjerge.. Næsten, for lige her hvor vi var, var der ikke nogen bjerge. ”Hvor skal vi hen…?” spurgte jeg forsigtigt, og kiggede på ham med et lille smil. ”Det får du at se!” svarede han varmt, og jeg rullede med øjnene. Hvorfor var drenge altid så hemmelighedsfulde?

 

***
 

Om køreturen var lang? Ja. Om det havde været en akavet køretur? Ja. Om det havde været køreturen værd? JA!!

Seriøst, Harry motherfucking Styles, havde taget fucking MIG med til Cannes, for at komme ud på en motherfucker stor yacht. Sikke et sødt væsen. Vi havde kørt i uendeligt lang tid, og da vi som kom til Cannes, troede jeg vi skulle på en restaurant eller sådan noget, men næh nej, vi skulle ud på en stor yacht, for at sejle ud på havet, for at spise og hygge… Hygge, frækt. Jeg havde hoppet op og ned af glæde, da han viste mig skønheden, der forresten hed Cinderella. Altså, båden hvis du er lidt tumpet. Cinderella var skøøøn.

Lige nu sad vi ude på spidsen af båden, og nød aftenen. Solen var begyndt at gå ned, så himlen var blevet en masse smukke, og jeg ville seriøst ønske, at himlen altid var sådan, der var simpelthen det smukkeste syn ever! ”Hvor er det dog fantastisk,” sagde jeg smilende. Det hele var så…romantisk? Vi lå i to liggestole ved siden af hinanden, og der lå en behagelig stilhed over os. Du har nok bemærket, at jeg ikke snakker så meget, men jeg vil bare ikke have, at det skal være akavet..hahaha!

”Ja.. Det er utrolig smukt.” Harry vendte så om mod mig, og så mig dybt ind i øjnene. Mine kinder blussede op, og derfor vendte jeg mig om igen. Hvorfor reagerede jeg sådan her? Et mysterium for Tintin!
”Skal vi tage noget at spise?” spurgte Harry om lidt efter. ”Lad os det!” svarede jeg sultent, og som endnu et svar, rumlede min mave kraftigt, så Harry begyndte at grine. Jeg fandt situationen akavet, så jeg gav bare min mave en mental mavepumper.

Vi rejste os op for at gå indenfor, hvor der stod et fint, opdækket bord klar. Vi satte os ned, og lidt efter kom en tjener ind med en oksemørbrad med bearnaisesauce og bagekartofler, namnamnam! Jeg slikkede mig grådigt om munden, og tog hurtigt skar hurtigt et stykke af det lækre kød ud, for derefter at føre gaflen hen til munden. Desværre havde Harry andre planer, så han greb hurtigt fat om mit håndled, så jeg ikke nåede at tage kødet ind i munden. What the..? ”Rolig tiger,” grinede Harry, og jeg kiggede bare sørgmodigt ned på det stykke kød, der burde være inde i min mund lige nu. Trist.

”Jeg vil bare lige spørge dig om, hvad du synes om os..? For det var tydeligt, at du ikke var… Vild med os i starten..” spurgte Harry, inden han slog blikket lidt ned. Harryharryharry, du gør dig selv akavet! ”Æhhmm.. Skal jeg være ærlig?” ”Tjaa, hvis du har lyst..” Okay,  lad mig være ærlig. Louis? Han er sgu en guttermand..Lol, guttermand? Nå men det er han altså. Niall? Han er bare Niall. Niallniallniall. Jeg elsker sgu den dreng, han er bare mærkelig. Han ligner mig, hihi. Liam? Liam..Hmmm.. *tyggetygge* Liam han er bare relaaaxing. Zayn? Zayn er en biaaatch. Og dig? Du er..Bare…Flink..Og..Sød..” Det sidste lød mere som en mumlen. Jeg slog blikket ned, for jeg havde lige siddet og kørt en giga lang smøre om hans bedste venner, og det var altså ikke positivt alt sammen.. Men Harry fandt det åbenbart morsomt, for han begyndte bare at grine helt vildt. Jeg prøvede at grine med, men ærligtalt, så fandt jeg det ikke sjovt.

Han fik styret sig, og grinede hurtigt af. Jeg havde stadig blikket slået ned, for jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle gøre af mig selv. Harry førte sin hånd hen til mig, og brugte to fingre til at skubbe min under min hage, sådan så jeg kiggede ham lige i øjnene. ”Du er også rigtig sød, og jeg er glad for at have mødt dig,” erklærede han lidenskabeligt, og jeg blev lidt for nervøs på en eller anden måde. Hvad skulle man gøre, når en dreng lige havde sagt, at man var sød? ”Nå, og nu skal der spises!” indskød jeg optimistisk, og tog fat i mit bestik igen. Daily + en dreng der kigger hende i øjnene = Ikke noget for Daily!

Harry tog hurtigt sin hånd væk, og begyndte at spise. Desværre, så blev det hele endnu mere akavet, for hvad skulle vi dog snakke om? Åh gud, hvorfor var jeg ikke født lidt mindre akavet? ”Nå øhh… Hvornår skal I så i gang med arbejdet igen?” spurgte jeg interesseret, for det var faktisk noget, jeg havde gået og tænkt på i noget tid. ”Hmm.. Om en måneds tid skal vi på en World Tour i otte måneder, så vi har en ekstra lang ferie,” svarede Harry med et smil. Jeg nikkede, og stak min gaffel ned i en kartoffel, og førte den hurtigt ind i munden og gnaskede på den. Seriøst, bedste mad i lang tid! ”Glæder du dig?” ”Tja, jeg elsker mit arbejde, men nogen gange bliver det hele bare lidt for anstrengende. Hvis du forstår?” ”Forståeligt.” svarede jeg med et smil.

Vi fik spist færdigt og lå igen ude på spisen af Cinderella, nu bare på en madras. Solen var gået ned, og der var begyndt at blive mørkt. Stjernerne strålede klart i den rolige nat, og månen dominerede også himlen. Jeg lå og kiggede op på himlen, da jeg kunne mærke en arm omkring mig. Det kom ikke som en overraskelse, hvem det var, mere at han gjorde det. Mine indvolde reagerede kraftigt på det, og jeg prøvede mentalt at få styr på dem, men de ville ikke. Dumme indvolde! Mit hjerte var også ude af kontrol, og det kom helt bag på mig, for jeg var ikke typen der sådan…Begyndte at..OKAY, MIT INDRE B´PLEJEDE IKKE AT REAGERE SÅ KRAFTIGT PÅ EN DRENGS BERØRINGER! Okay? Godt.

Jeg sukkede, og jeg ved faktisk ikke hvorfor. Jeg sad sammen Med Harry fucking Styles, i den kølige nat, med han arm rundt om mig. Hvor romaaantisk! Nej. Jeg smilede varmt til ham, og mit smil blev hurtigt gengældt. Jeg sank en klump i halsen, og det irriterede mig lidt, at jeg var begyndt at blive så nervøs i en andens selvskab. Okay, det irriterede mig grænseløst. ”Jeg tænker lidt.. Har du lyst til en gentagelse af vores date i morgen?” Harrys tonelege var roligt, og det gav en afslappende effekt på mig. ”Det ville være dejligt.” Okay, mit tonelege var lidt for drømmende, men jeg kunne ikke styre mig. Tsk. ”Okay, stå klar med badetøj kl. 13 i morgen. Det bliver fedt!” ”Æhm.. Okay? Skal vi bade på stranden?” Jeg fandt det lidt underligt, at vi skulle på date på en strand, i dagslys med en masse andre mennesker. ”Vent og se,” svarede han og blinkede.  Oh god, please vi ikke skulle ud og snorkle eller sådan noget shit!

 

***
 

Vejen hjem var meget behageligere. Vi snakkede roligt sammen, og for første gang i lang tid, følte jeg, at jeg kunne være 100 % mig selv, uden en Rose til at ondt på mig, eller en Harry der gjorde mig nervøs. Jeg sukkede lettet ud, fordi alt var så dejligt. Tænk hvis jeg ikke var taget med til London med Rose, så var det her aldrig sket. Så hang jeg stadig på far derhjemme, og pigerne i skolen, der bagtalte mig. Hvis jeg ikke havde Muffy, så ved jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Muffy betød alt, og hun var den eneste, der kunne få mig til at se positivt, på de piger der ikke kunne holde deres fucking store kæft lukket. Muffy redede mig altid, når jeg var ved at komme i slagsmål, og Muffy trøstede mig, når det hele bare ramlede sammen. Muffy mindede faktisk om en muffin, det var derfor jeg havde kaldt hende det. En muffin kunne gøre underværker, hvis man var trist. En muffin kunne man bruge til at kaste på en, man var ved at komme op og slås med, og man kunne altid give en muffin til dem, der havde lidt for meget negativt og sige. Man kan aldrig være negativ, når man spiser en muffin.

Harry sad med sin mobil, og jeg så lige mit snit til at kigge ham over skulderen, og se havde han lavede. Han var på Twitter, og jeg fik lige skimtet hans tweed:

#@Harry_styles: God dag aften med @Daily_Loves_Mayo!:) Elsker jer alle sammen.x #

”Hvor er du sød.” Jeg så indtrængende på ham. Det var da sødt, at han lige havde hentydet til hele verden, at jeg var en man kunne have en god dag med? Auwww. ”I lige måde.” Jeg kiggede forbavset på, måske var det ikke lige det jeg havde regnet med. Vi så stadig indtrængende på hinanden, inden jeg valgte at bryde øjenkontakten, og dum som jeg er, kom jeg til at bide mig i læben. Jeg kunne se ud af min øjenkrog, at han sad og smilede. God, han havde set det hele!

Taxaen ankom til hytten, og vi steg ud. Jeg stillede mig automatisk foran døren, og ventede med at gå ind. Jeg ved ikke hvorfor, det virkede bare mest naturligt. Harry stillede sig overfor mig, og jeg kiggede ham lige op i øjnene. Ja, han var højere end mig. ”Tak for i dag,” hviskede jeg. ”Selv tak. Det har været en af de bedste i lang tid,” hviskede han tilbage, inden vores læber mødtes i et varmt kys. Hans bløde læber mod mine føltes uimodståelige, og det var som om, at jeg havde ventet på det her hele aftenen. Jeg trak mig lidt fra ham, inden vores læber igen kolliderede i et lidenskabeligt kys. Det hele føltes så fantastisk, men nu er det jo sådan, at akavede person ikke er så heldige. Da det hele føltes allermest fantastisk, blev døren revet op. ”Jeg tænkte nok I… Hvad fanden laver I?” Oh god.

 

------------------------------------------------------------------------------------------

4300 ord daaaarlings! Jeg har skrevet på det her kapitel hele dagen, men var enlig gået lidt kold, indtil Johanne B lige publicere et kapitel af HBH..Hun er skylden til at det her kapitel kom ud i dag, og hun er seriøst min skrivegud! ohmygod

 

Hvad synes I? Jeg er faktisk nogenlunde tilfreds med kapitlet, dog er jeg lidt træt at, at jeg ikke fik det rettet, men kapitlet blev på omkring 5 word-sider, så magtede det ikke lige.

I er de bedste hvis I liker og sætter på favorit, så skal jeg nok personligt komme og kysse jer. x

Hvad tror I der sker nu? Hvem bustede dem? Hvad sker der nu med Harry og Daily? Hvad skal de, og hvordan går det på deres anden date? Kommenter, kommenter, kommenter guys! Så bliver mit lille skrivehjerte glad, for det er altså mega dejligt at få respons, på det man bruger lang tid på.:'D

Får ikke skrevet i morgen, da jeg skal til SMG-arrangement, måske tirsdag, hvem ved? Men følg med i hvert fald! Hihi, elsker jeg alle sammen.

Xoxo Amalie

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...