Your Song - One Direction

Daily passer ikke ind i familien, det er hun skam afklaret med. Men idéen med at hun skal med sin ulidelige søster til London, for at se en One Direction koncert, er hun knap så afklaret med. Selvom Daily kæmper imod, får hendes far det sidste ord, og de to piger ender i et fly på vej til hjemlandet for fire af de fem drenge. Dog går turen til London ikke helt efter planen, og det irriterer Daily - lige indtil uventede følelser dukker op. Daily havde aldrig troet, et farvel kunne være så svært, men da hun vender tilbage til sin nor-male hverdag, får hun så travlt med så mange andre ting, at hun hurtigt har gemt følelserne for ham væk. Derfor får hun et chok, da en uventet sms fra ham pludselig tikker ind en dag. Men problemet er, at der ikke bare står et ”hej,” i den. Dailys liv bliver vendt drastisk på hovedet, alt imens hun nu er tvunget til at træffe nogle svære valg - vil alting nogensinde blive det samme? Og hvad nu, hvis han ikke er den eneste fyr i hendes liv?

39Likes
38Kommentarer
4285Visninger
AA

6. An unknown feeling inside.

Dailys synsvinkel:

 

Solen blændede mig seriously, ikke en rar følelse! Jeg blinkede et par gange, og satte mig roligt op. Jeg kunne tænke klart! Jeg tænkte tilbage på aftenen i går, men det eneste der virkelig skar i gennem, var de skrigende mennesker. Jeg kunne nærmest mærke tinnitussen komme, selvom jeg kun tænkte på skrigende.. What the fuck?

Der var sikkert sket et mirakel i nat, for jeg mener helt sikkert, at jeg drak pænt meget, men mirakler kan jo ske for alle, og jeg er en del af alle, på nær Rose, hun er ude af den kategori, selvom mirakler altid opstår for hende. Okay, det var lidt indviklet.

Jeg stod op og vandrede ind i stuen. Rose var heldigvis ikke stået op endnu, så jeg smed mig på sofaen, og så noget tv. Jeg zappede lidt rundt mellem kanalerne, da Rose kom ind. Jeg sukkede højlydt, men hun sagde ikke noget til det - hun måtte være i sin egen verden, for der var ikke noget hun hadede mere end når man sukkede af hende, og jeg havde jo ligesom heller ikke gjort det, hvis det ikke irriterede hende, så det endte faktisk at irritere mig, fordi det ikke irriterede hende, og jeg snakker for meget. Godt træk Rose.

”Let røven og gå ud og køb ind. Drengene kommer i aften og hygger, så i mens jeg gør alt klart, går DU ned og handler.” Jeg kiggede med store øjne på Rose, var det lige kommet ud af hendes mund?! En eller anden havde givet hende en ny hjerne for ord der fløj ud af hendes mund, du husker nok, at Rose er ret…Fin? Ja det gør du ellers er jeg virkelig skuffet.

”Jamen godmorgen Rose, elsker også dig, nej vent, det ville være løgn. Jeg skrider,” sagde jeg triumferende, for det var jo klart at jeg vandt den, hihi. Rose mumlede et eller andet dræberagtigt, og jeg sørgede for liiige at ramme hende med skulderen da jeg gik forbi hende.

Så sød og elskelig som jeg jo er, smuttede jeg i noget afslappet tøj og skred. Min stedsands er lig med 0, så jeg farede sådan ca. lige så forvirret rundt som en orm i et træ. Går jeg vel ud fra? En orm burde da ikke kunne finde rundt i et træ vel.. Ej nu kommer jeg i tvivl.

Du synes sikkert jeg lyder dum, for jeg havde jo næsten lige været i supermarkedet for at købe mayo og bacon, men jeg kan ikke gøre for at jeg har en hjerne som en guldfisk, og det er vidst noget med at den glemmer efter 3 sek, hahahaha!

 

***

 

Dregene aka One Direction, kom lige til tiden, desværre. Et karakteriseret grin fra en irsk dreng ude fra døren var ikke til at tage fejl af, og da Rose råbte til mig, at jeg skulle åbne, gjorde jeg det lydigt. Jeg føler mig altså lidt som en hund nogen gange, men jeg er flink. Seriøst Rose står i gæld til mig!

”Aaaaaaaaaaaaaaaaav, er I syge i hovedet?!?!? Fuck I er barlige,” skreg jeg så højt at hele verden sådan ca. kunne høre det. De fem energibomber havde overfaldet mig da jeg åbnede, og så vidt jeg ved, så havde jeg ikke givet dem accept på, at de måtte det? Grrr, hvad fanden er det for noget og gøre? Så vidt jeg husker, så har jeg heller ikke sagt til dem, at vi var venner. Kun rigtige mennesker får lov til at være venner med mig, og det er i hvert fald ikke sådan nogle som dem. De trænger fandme bare til at få fingerende ud af kendisrøvene.

De fjernede sig ikke fra mig. Ikke en centimeter. I stedet havde de fundet det utrolig sjovt, og det var bare endnu en grund til, at de ikke skulle være en del af min vennekreds overhovedet! Altså ikke at de havde en chance i forvejen. De lå seriøst og skraldgrinede OVEN PÅ MIG, og jeg var ved at dø. Velkommen til tredje klasse, tsk.

***

At jeg var død var sådan ca. den største underdrivelse jeg nogensinde havde sagt. One Direction måtte konstant være på Red Bull eller sådan noget, for de var totalt overgearede og hyper, at man blev helt træt af at glo på dem. Så prøv at forestille dig dem med lyd på! Rose var lige pludselig ligeglad med små, hylende unger, selvom hun normalt blev rasende når man hørte en liiiiille smule for høj musik.

Hvis du har en smule styr på hjernen, så kan du huske, at jeg var ude for at købe ind - og ja, jeg fandt det til sidst! Mentalt skulderklap til mig. Men btw. så havde jeg købt ind til lækre bøffer, namnam, men Rose var blevet ret sur, for hun syntes måske ikke lige det var det vi skulle servere for dem.. Men hey, bøffer er vejen frem til drenges hjerter, haha. Altså, for Roses skyld. Zzzzzayyn.

I mens drengene sad og snakkede, og grinede, inde i stuen med Rose, stod jeg i køkkenet for at lave bøffer. Og nej, jeg kan ikke lave mad. Det har jeg vidst også fortalt før. Men altså, Rose havde nægtet at lave en skid, så jeg hang på den, men så var hun altså også selv ude om det.

Jeg havde lige smidt et par kartofler i ovnen, ja jeg dropper at koge kartofler for evigt, og var i gang med det saftige kød. Mhhh. Jeg tog en stor pande og satte på kogepladen, og stod og ventede i timevis, altså næsten. Jeg skar kødet ud i syv stykker, og lige en lidt større end de andre, hihi, til mig selvfølgelig, og ventede lidt mere.

Klog som jeg jo er, skulle jeg jo på en eller anden måde finde ud af, om panden var varm. Og jeg indrømmer, det var dumt, men jeg tog bare min flade hånd ned på den yderst brandhede pande, og jeg gav et højt gisp fra mig. Enlig burde jeg skrige, men jeg kunne simpelthen ikke, der kom ikke andet end et gisp ud. Seriøst den var varm, min hånd ville sikkert dø nu, og jeg skulle sikkert på skadestuen og indlægges og opereres. I mens jeg stod og overvejede om, jeg skulle blive til aske eller blive ædt op af biller i en kiste, greb en hånd fat om mit liv, og skubbede mig nærmest mod vasken, for derefter at tænde for vandhanen, så det allerkoldeste vand i hele verden kom ud. Jeg var ved at tude, og jeg græd aldrig! Jeg græd inden i, så meget at jeg var at drukne - men kun inden i! Jeg rev mig vist lidt med, for jeg begyndte at trække vejret meget uregelmæssigt, fordi jeg jo var ved at drukne! Overdramatisk.

En storog varm hånd lagde sig beroligende på min skulder, og personen bag mig begyndte at sige beroligende ord til mig. Der gik det op for mig, at jeg ikke vidste, hvem det var det havde skubbet mig hen til vandhanen.

Jeg så mig skulende tilbage, og mødte en curly puddelhund, ja ham. Jeg kiggede forskrækket på ham, og vidste slet ikke hvordan jeg skulle reagere. Hvorfor fanden hjalp han mig? Det var Roses ven, ikke min! Harry sendte mig et undrende blik, og jeg trak på mit ene øjenbryn. Han sendte mig et skævt smil, og jeg sendte et anstrengt tilbage. Sejt vi havde en tankesamtale, ham skulle jeg holde øje med. Alle ved, at hvis man kan have en tankesamtale med Daily, så ver man helt klart noget specielt!

Jeg nikkede anderkendende, da jeg pludselig blev revet ud af vores tanketrance, og blev opmærksom på min hånd, der var ved at falde af. ”Av for fuck i fucking helved man!” hvæsede jeg, og Harry trådte chokeret et skridt tilbage. Hovsa, det var ikke ment på den måde. ”Rolig tiger,” grinede Harry, og jeg sendte ham bare et ondt dræberblik.

Jeg ved ikke hvad der skete, men lige pludselig havde mine slusere mistet sin muskelmasse, så de åbnede sig. Det startede med en dråbe som blev til flere, og inden længe stod jeg og hulkede med hænderne placeret foran ansigtet. Det brændte i min hånd, som forresten var helt rød, og mine øjne begyndt at gøre ondt, fordi de ikke havde fået olie. Ej, det er gas.

”Hey, rolig nu,” sagde Harry roligt, og lagde en arm omkring mig. Jeg ved ikke lige hvorfor han havde lyst til så meget nærvær med en fremmed, tudende pige, der havde en ulidelig søster, og som var snotdum, men jeg var ligeglad. Det gjorde forfanden ondt, og jeg havde bare brug for at have lidt ondt af mig selv.

Han tændte vandet igen og førte min hånd under. Der gjorde ondt, men han holdt sin ene hånd rundt omkring min sårede hånd, og af en eller anden grund, brændte hans hud svagt, der hvor han holdt om min.


Fem minutter senere var min hånd nogenlunde okay igen. Han slap grebet om mig, og jeg vendte mig om og sendte ham et taknemmeligt smil. Han behøvede ikke at vide, at jeg var meget taknemmelig for det han havde gjort for mig - kun en hentydning. ”Skal jeg hjælpe med maden..?” spugte han med et smil på læben, og jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet. Jeg fik hurtigt øjenkontakt med ham, men fjernede hurtigt mit blik igen. ”Jo tak.. Æhhmm..Øhh,” sagde jeg forvirret. Jeg var på en eller anden måde nervøs, men hvorfor dog? Seriøst, der var noget helt galt her. Jeg gav mig selv en mental lussing, og min krop lavede en mærkelig bevægelse, som om jeg lige havde fået en lussing. Flot Daily, nu vil han helt sikkert tro du er splitterravende sindssyg i knolden.
Men siden hvornår havde det lige betydet noget?

 

***

Harry var faktisk ret flink, og jeg er ked af at sige det, men det er altså rigtigt! Man må ikke lyve ved du nok. Han var genial i et køkken, så i mens jeg prøvede at snitte salat, uden at skære fingrene af, fik han stegt de perfekt tilberedte bøffer. Drengene elskede maden, jeg ved jeg er genial mht. valg af mad, hihi. Rose var klistret til Zayn, og jeg mistænkte faktisk Niall for at have haft en lim med og limet dem sammen.  Niall din crimerider.

Lige nu var Rose og Zayn gået ind på hendes værelse, for Rose påstod, at hun skulle vise ham et eller andet. Husk mig lige på, at jeg skal gå ind og tjekke lige om lidt, haha! ”Hvad laver du så til hverdag?” Jeg er sikker på at de laver et eller andet, men på den anden side.. Det ligner ikke rigtig Rose, og vi har jo kun kendt dem i to dage, altså. ”Hallo?” Ej måske skulle jeg gå ind og tjekke..? Det kunne være awesome at buste dem, så havde jeg endelig noget på hende. ”Jorden kalder Dailyyyyyy!!” råbte fire drenge op i hovedet på mig, og jeg kiggede overrasket op. De flækkede af grin, og jeg sag sikkert med et eller andet betuttet ansigt, der bare skreg uintelligens. Flot Daily.

”Undskyld?” sagde jeg undrende, men det fik dem bare til at dø endnu mere. De drenge altså. ”Det var bare Liam der spurgte dig om noget, men du var helt væk,” svarede Lous, og de døde lige tusind gange mere. Argggh.

Da de var blevet livet op igen og kunne trække vejret nogenlunde normalt, vendte de alle fire deres blikke mod mig igen. Oh gosh, ikke al den opmærksomhed! ”Jeg spørger da bare lige igen så, hvad laver du til hverdag?” spurgte Liam smilende, og Niall flækkede igen. Skøre dreng altså, næsten lige så ulidelig som Rose. ”Øhhh, ææhmm.. Jeg laver ikke så meget.. Jeg lever under Roses og min fars magt som slave..” De sidste ord mumlede jeg, men det var klart at de havde hørt det, for de døde endnu engang. ”Er I halv kat eller sådan noget, for I har været døde pænt mange gange nu, og mennesker har altså kun et liv..” Jeg slog mig seriøst hårdt i panden, så jeg væltede bagover min stol. NEJNEJNEJ, so fucking unintelligent. Drengene døde igen igen igen, men denne her gang stoppede de ikke.

Rose kom styrtende ind i stuen, og selvfølgelig så hun at de var ved at dø, så det helt klart var min skyld. ”Opfør dig ordenligt Daily!” sagde hun strengt. Hun kiggede derefter over på drengene, og sagde undskyldende, men med en sukkersød stemme: ”Undskyld drenge, men jeg har ikke valgt min egen lillesøster. Hun er ekstremt pinlig og uvidende, så I skal bare lade det hun siger sive ud igen.”  

Jeg kiggede forbløffet på hende, men hun traskede hurtigt ud af døren igen. Min mund formede sig som et ”o”. Hvad fuck i fucking fanden bildte hun sig ind? Et ”wow” afbrød mine tanker, og jeg kiggede akavet over på drengene. Hvordan skulle man redde sig ud af den situation? ”Undskyld jeg er i familie med en bitch,” mumlede jeg, og de trak på smilebåndet. Jeg er åbenbart ikke i stand til at mumle lavt mere, eller også er de drenge katte. Katte har jo en god hørelse, ikke?

 

***

Vi sad og snakkede om alt lige fra den kælerotte jeg havde som 6 årig til svenske piger der flashede bryster for drengene. Seriøst, hvem fuck gør lige det?! Der gik nogle minutter *hosthost* timer *hosthost* før Zayn og Rose kom ud fra værelset. Der var seriøst sket et eller andet, det var tydeligt. Det smil de begge kom ud med.. Hmm. De andre var vist også ret sikre på der var sket noget, for de sendte også pænt mange blikke til hinanden.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle synes om dem. De var faktisk okay - på nær Zayn, alle der bare viste den mindste interesse for Rose var totalt ude. De virkede faktisk ret ned på jorden, og virkelig tætte. Jeg kunne nemt bare sidde og se på dem i mens de havde en samtale, de kunne sige nogle få ord til hinanden, og så forstod de alt. Okay, en anelse for poetisk Daily.

De sad alle og var i gang med en samtale, da jeg på en eller anden mærkelig måde fik drejet mit hoved mod Harry, der sad lige over for mig. Jeg studerede ham lidt, og jeg havde slet ikke lagt mærke til, at han havde vendt hovedet mod mig. Busted! God damn. Han sendte mig et skævt smil, og hans øjne søgte mod mine. Mine øjne blev fanget af hans, og så sad vi bare der. Han borede sine øjne ind i mine, de grønne, krystalklare øjne. Han udstrålede ægte glæde, det fangede mig bare. Åh, god damn Daily, så stop dog.

Jeg sendte ham et lille smil inden jeg vendte fokus mod de andre igen, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på vores lille stirrekonkurrence. Det var som om mine indvolde begyndte at arbejde på højtryk da jeg så ind i hans øjne. Weird.

 

***

Jeg var i gang med at pakke min taske. Mærkeligt tænker du, for vi skulle jo være i London i tre uger, men planerne blev altså lige ændret lidt. Det var to dage siden de var hjemme ved os, og dagen i går havde vi brugt med drengene i byen. Zayn og Rose opførte sig som sådan et overfladisk kærestepar, det så simpelthen så ægte uægte ud, genialt.

Niall havde været sulten hele dagen - skøre dreng - og vi var gået på Nando’s for at få mad. Niall havde seriøst spist og spist, og alle de rester vi andre havde, spiste han også lige. Åh gud. Jeg ved ikke lige hvad der var sket mellem Harry og mig, men vi havde haft et par stirrekonkurrencer, og hver gang havde min krop vendt sig lidt inden i. Seriøst mærkeligt, men jeg tænkte ikke videre over det. Måske kunne det være at vi kunne blive fine venner, men på den anden side var han jo kendt, så hvad skulle han overhovedet med sådan en som mig?

Men tilbage til hvorfor jeg pakker, drengene havde inviteret os på en uges ferie til Nice! Feee’. Og er det ikke genialt; På ferie i en ferie. G-e-n-i-a-l-t siger jeg bare. Den har jeg grint meget over, haha.

Nå, men vi skulle så med flyet her kl. 13:45 og som sædvanligt var jeg ikke i god tid. Vi havde aftalt at de skulle komme og hente os kl. 12:00 da der var et stykke vej til lufthavnen. Men de rige kendisdrenge havde jo røven fuld af penge, så vi skulle selvfølelig med privatfly. Forkælede møgunger siger jeg bare.

Jeg hoppede omkring 16 km op i luften og slog mit hoved op i loftet, min nakke knækkede og jeg døde, sådan ca., da det bankede på døren. Hvad er det da også for noget at skræmme sådan nogle som mig, når man står i sine egne tanker, grr. Jeg overvejer faktisk også nogen gange om jeg er en kat, for når jeg tænker over det, så dør jeg faktisk også tit.. Den må jeg lige skrive bag øret og undersøge senere.

”We are in the houseeee,” hvinede de alle sammen i kor, og jeg sværger på, at de havde øvet det hundrede gange, for at kunne gøre det så præcist. Jeg løftede min kuffert ned fra sengen, og rullede den ud til gangen. Jeg mumlede noget der mindede om et hej, og vendte mig om få at se, hvor Rose var. Gad vide hvor hun var? ”Jeg kommer!” råbte Rose, som om hun havde læst mine tanker, eller nej, hun havde læst dem, ikke som om hun havde læst. Rose er en whitch og hun whizzer med mig, jeg er sikker! Rose din troldkone.

 

Drengene og Rose sad i bilen og snakkede om et eller andet de skulle i Nice. Jeg kiggede bare ud af vinduet og nynnede lidt af My heart will go on, og selvom jeg lyder som en eller anden tøs der hører sådan noget totalt tecnopis, så hører jeg faktisk mest nogle dejlige klassikere. Altså, ikke på den måde klassikere, men du ved hvad jeg mener! Tror jeg.

”Hvad nynner du?” spurgte Harry, der btw. sad ved siden af mig, og jeg vendte mit blik mod ham. ”My heart will go on,” svarede jeg lavt og sendte ham et smil. Han nikkede anerkendende, og borede sine øjne ind i mine. ”Den elsker jeg også,” nærmest hviskede han, og der fik jeg bare sådan en lyst til at græde. Hvad fanden skete der lige for mig? Åh gud.

 

Flyet var seriøst overklasses lækkert! Holy mother of jesus! Der var to borde, hvor der var fem sæder rundt om. Bagerst i flyet var der et toilet der var større end det der tilhørte mit værelse derhjemme, og det var helt klart også renere! Jeg stod ligesom selv for rengøringen derhjemme, og jeg.. Er ikke så god til at gøre rent, og lad os stoppe der.
Sædernes betræk var lys beigefarvede, og bordene var af noget mørkt træ. Alt var luksus og jeg kunne lige se, hvor mange penge de skulle låne af Joakim Von And for at få råd til det. Vores kufferter blev puttet om i et rum bagerst i flyet, og fordelingen af sæder blev hurtigt gjort; Zayn og Rose ved det ene bord og Louis, Niall, Harry, Liam og mig ved det andet, sjovt nok. Flyveturen ville tage omkring 7 timer, så der ventede mange timer i luften sammen med en flok tredjeklassere, der havde røven fyldt med Red Bull-energi.

Vi havde snakket lidt hist og her, og det viste sig faktisk, at jeg havde ret mange ting tilfælles med drengene, awesome! Zayn og Rose sad bare og hviskede lavt til hinanden, og nogle gange grinte de. De irriterede mig faktisk, og det plejede at være omvendt!

”Skal vi ikke lege sandhed eller konsekvens?” udbrød Louis, og jeg fik hjerteanfald eller sådan noget. Havde drengen ikke situationsfornemmelse? Vi sad og snakkede om Liams yndlingsost, og så kom han med sådan en indskydelse? Han ryger på Skøre-dreng-listen sammen med Niall.

”Joooo, det skal vi! Hvem vil starte? Ej jeg starter, Liam, sandhed eller konsekvens?” spurgte Niall overgearet. Jeg kiggede med store øjne på ham. Rolig nu, fald ned, sådaaan. ”Sandhed,” svarede Liam grinende, og Niall lavede et sadface. Han havde vist lige fundet på en eller anden perfekt konsekvens. ”Nå okay,” svarede Niall mut, ”nå men.. Okay. Har du nogensinde sagt noget ondt om mad?” Niall lavede dræberøjne til Liam, og Louis og Harry prøvede at holde et grin inde, men lidt efter flækkede de begge to. ”Nej, jeg har aldrig sagt noget ondt om mad. Mad er det allerbedste!” svarede Liam trofast med hånden på hjertet. Det fik Niall til at smile, som om han havde fået en eller anden kærlighedserklæring. Niall måtte have et meget tæt forhold til mad.

Sandhed og konsekvens var livligt i gang, og der blev godt nok stillet nogle mærkelige spørgsmål og endnu mærkelige konsekvenser! Harry havde lige sagt ja til, at han elskede Louis, og det fik mig til at grine. Hvis det ikke var fordi Louis havde haft en kæreste, ville jeg helt sikkert have troet, at de var bøsser.

Harry kiggede mistænkeligt over på mig, og spurgte: ”Sandhed eller konsekvens?” Jeg var frisk på en udfordring, og de fleste havde sagt sandhed, så jeg svarede bare, at jeg ville have konsekvens. Hvor slemt kunne det være? Altså, det var jo nok ikke fordi de ville have mig til at bade sammen med piratfisk eller sådan noget.

Harry trak på smilebåndet, som om det lige var det svar, fra mig af, som han havde håbet. Han åbnede munden, og tyggede lidt, som om han smagte lidt på ordene. Derefter sagde han så: ”Din konsekvens er, at du skal tage på date med mig, i Nice.”

 

 

---------------------------------------------------------

Dadadadaaaam! Så kom der lige et ekstra langt kapitel fra mig af. Flere kapitler i denne længde? Det er over 1500 ord længere end normale. Hvad synes I? Hvad tror I der vil ske? Tager Daily i mod udfordringen? Hvad siger Rose til det? Hvad siger de andre? Find ud af det i næste kapitel!

Og så vil jeg bare lige sige, at jeg aner hat om flytider og sådan, så det skal I ikke tage jer af! Hihi. Måske kommer der mere fra mig her i ferien, nu må vi se. Læs endelig også min nye Movella ”I know it’s unforgiveable.” Der kommer nok et nyt kapitel i aften, nu må vi se.

Det ville betyde vildt meget, hvis I ville sætte på favorit og like! Hihi, det er vildt at tænke på, at der snart er 600 der har læst/set at min historie findes!O-: Hæhæ. Vær’ sød at skriv en kommentar, please! Det vil betyde så meget. Bare brug 10 sek. af dit liv på det, og du vil få mig til at smile i 10 minutter! Forstå mig ret, hæh.

 

Xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...