Dream Sweat...

En drøm er dejlig,men hvad hvis man er bevidst i sine drømme,og hvad sker der hvis man ikke kan komme ud igen?

4Likes
0Kommentarer
603Visninger
AA

5. Det korte uheld

 

Uden held…

Jeg niver mig selv, kaster frem og tilbage med armene i min iver efter at vågne. Jeg stopper til sidst op, prustende kigger jeg hen på Morten der bare stadigvæk prøver at finde hoved og hale i det hele. Han kigger ikke op da han med en næsten smertende rolig stemme siger ”Det virker ikke, jeg har prøvet, tro mig!” Han stikker to fingre hen mod mig, som viser to dybe efter at han har skåret i sig selv.  Med store øjne står jeg og stirrer og opdager ikke at fingrene forsvinder og Morten traver ned af bjerget igen.

Halsende får jeg det ene ben foran det andet, og stryger ned mod ham. ”Hej! Hvor skal du hen?” Han kigger på mig, som om jeg var spæd og stopper så op, tager en dyb indånding og siger så, ”vi skal tættere på, det kan være vi kan se noget som vi ikke kan se så langt væk.” Mit hoved nikker op og ned, op og ned, op og ned, jeg var næsten klar til min store debut som nikkedukke. Morten ryster en enkel gang på hovedet, som om jeg var skør eller nærmere sindssyg, men jeg kunne jo ikke gøre for at han var så enormt klog og rolig. En fuldstændig modsætning til mig, og det var ikke en anledning til at jeg var dum, bare ikke videre begavet. Se selv jeg brugte lige ’begavet’ i en sætning, jeg kan jo godt! Nu er det jo ikke for at hakke ned på andre, men jeg er faktisk ret klog af en blondine at være, mit gennemsnit er måske ikke lige noget at råbe hurra for! Men det er jo lærernes skyld, ikke min. Ikke fordi at jeg har et problem med lær… Okay Sofie stop dig selv!

Nå, men kloge Morten var nede af bakken og stod nu og tripped irriterende tålmodigt med foden, op og ned, op og ned, op og ned. Hey måske skulle vi lave et show sammen, kunne lige se det for mig ’Kloge Morten og Seje Sofie, nu som nikkedukker!’ Så skulle værten have lyserød butterfly på, fordi jeg elsker lyserød. Og så et lidt for småt strålende blåt jakkesæt på. Jeg fniser tøset over min egen ide og kaster et flygtigt blik på solen inden jeg følger efter Morten ind under træernes dybe skygger.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...