Forbidden Love | LS

Harry Styles er bare en helt almindelig dreng på Hall Cross. Han flirter, griner, gamer, fjoller rundt og bare laver det en hver normal teenager nu laver. Harry havde dog aldrig troet han ville falde for nogen, og da slet ikke deres nye lærer, Louis Tomlinson. Desværre er det sådan at deres kærlighed for hinanden har konsekvenser. De kan enten vælge at tage konsekvenserne eller holde deres forhold hemmeligt. Og hvem gider miste alt på grund af nogle dumme konsekvenser? Det bliver pludselig et hårdt program for dem begge to, og til sidst ser det vist ikke så hemmeligt ud som det egentlig var.

139Likes
146Kommentarer
21105Visninger
AA

7. 6; I'm not that person anymore.

Harry's syn:

Det virker seriøst idiotisk at komme op og skændes med sin lærer, om hans kæreste? Jeg føler mig dum efter det skænderi, da jeg klart bare skulle havde haft ladet det ligge, men jeg kunne bare ikke. Det var bare så fristende at svare ham igen, men nu kan jeg vist godt se at det var en fejltagelse. Faktisk er jeg lidt nervøs omkring hvad der skal ske idag. Skal jeg bare lade som der ingenting er sket, eller skal jeg bare opfører mig som om det faktisk sårer mig det der skete igår?

Hvad fuck har jeg gang? Jeg plejer aldrig at snakke til mig selv. Jeg plejer bare at gå igennem dagen, uden at tænke på noget som helst andet, nu er det bare helt... Mærkeligt.

Jeg grinte lidt af mig selv, da jeg pludselig gled i noget glat på vej til skolen. Godt nok væltede jeg ikke, men tæt på, var jeg dog. Jeg så ned på det jeg havde gledet i og så den største lort nogensinde. Bare synet af den fik mig til at føle morgenmaden i halsen. Nu hvor jeg tænker over det, er det sgu nok Eleanors.

Jeg hoppede hen på et ben til den tætteste sten. Jeg tørrede min sko af i stenen, men det blev vist ikke helt godt, for det stank stadig af helvede til. Jeg gled hen over det våde græs for at få det væk, og det så vist også sjovt ud, da jeg hørte nogle fnise lyde bagved mig. Jeg drejede rundt og fik øje på aben, Eleanor, og hendes bitch gruppe.

"Der er vist nogen der har haft et lille uheld" Sagde Eleanor og smilede ondskabsfuldt til mig. Jeg gad ikke skændes med hende, så jeg ignorerede hende ved bare at tørre videre.

"Det hjælper ikke du ignorerer mig Styles, men vi ved jo alligevel hvem der vinder" Hendes falske veninder begyndte at grine, men jeg forstod ikke helt hvorfor, da det ikke var sjovt, overhovedet?

"Kunne du ikke holde dig, så du blev nød til at skide på vejen?" Sagde jeg, og hendes efterfølger blev pludselig utrolige stille. Eleanors ansigt ændrede sig, og hun blev næsten ildrød i hovedet.

"Luk røven, Styles" Hun pegede på mig, som om jeg skulle være bange for hende.

"Du startede selv" Jeg trak på skulderen, og gik hen imod skolen, da min sko endelig var ren.

"Du kan fandme ikke bare tro du kan gå, Styles... LUDER!" Det sidste råbte hun, og det fik mig til at stoppe brat op. Nogle andre folk fra skolen, og nogen fremmede, vendte sig om imod Eleanors råben. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg var fuldstændig mundlam. Det her måtte bare ikke ske, ikke nu. Jeg lukkede mine øjne stille i, og ønskede for alt i verden at være utrolig langt væk lige nu. Jeg tog en dyb indånding, og vendte mig om imod hende. Et glimt af hævn viste sig i hendes øjne. Jeg havde sådan lyst til at gå hen og slå hende, bare gør et eller andet ved hende, men ikke her, og ikke nu hvor hun har ramt mig. Jeg står svagt.

"Ramte jeg din svaghed?" Hun grinte, uden at hendes falske veninder grinte med. Der var utrolig stille selvom der var mange mennesker. Jeg havde sådan en lyst til at gå hen og skrige hende ind i ansigtet og bede hende om at holde sin kæft.

"Gider du ikke godt stoppe?" Spurgte jeg hende stille og roligt. Hun svarede ikke. Hun vidste udmærket godt hvor hun havde mig. Hun rystede på hovedet og gik helt hen til mig. Jeg fik nok af hendes bullshit, og i næste øjeblik havde jeg hende i kraven og presset op imod muren.

"Du lovede mig!" Hviskede jeg højt til hende. Hun grinte, og rystede bare på hovedet.

"Tror du virkelig at du kan blive ved med at skjule det, Harry?" Jeg gav slip på hendes krave. Da hun sagde det, følte jeg mig beskidt, og havde lyst til at sætte mig ned og tude. Jeg rystede på hovedet, og mærkede tårerne i øjenkrogene.

"Du lovede mig! Jeg fatter ikke du gør det her imod mig! Du er gået for langt denne her gang" Hviskede jeg højt til hende. Jeg kunne se i øjnene på hende, at hun følte skyldfølelse. Hendes blik blev trist, men hun sagde ikke noget, så jeg forsatte.

"Du lovede mig da jeg gjorde det for dig, at du aldrig nogensinde ville sige det til nogen, eller råbe det højt! Vi lovede hinanden det, og nu fucker du det hele op, El! Ligemeget hvor store vores skænderier så blev, lovede vi hinanden at holde lav profil når det kom til hemmeligheder" Jeg vidste ikke hvorfor jeg kaldte hende hendes kælenavn, det var nok bare en gammel vane, men lige der synes jeg at jeg havde en grund til at kalde hende det. 

Hun kiggede ned i jorden, også op på mig igen. Hun rystede på hovedet, og nikkede så.

"Jeg er ikke den person mere" Hviskede jeg til hende, og hun nikkede igen før hun svarede mig.

"Undskyld" Sagde hun. Jeg gad ikke svare hende, så jeg vendte mig om, og gik hen imod skolens indgang. Jeg så en enkel gang tilbage før jeg gik ind. Eleanor var krympet sammen, og havde hendes hoved begravet i hendes hænder. Jeg havde virkelig bare lyst til at gå hen og kramme hende og fortælle at det hele nok skulle blive okay, men jeg kunne ikke. 

Louis' syn:

"Jeg vil gerne have at i skriver om hvad det bedste der er sket for jer. I får en halv time til at skrive om det her, ellers bliver det lektier" Sagde jeg, og lagde et hæfte ved hver bord. Nogle få gryntede, men jeg ignorerede det, og begyndte at snakke videre om det.

"Projektet rækker over en uge, så tiden bliver vist ikke noget problem" Sagde jeg, og lagde det sidste hæfte, før jeg gik om bag katederet igen. Jeg kiggede op, og så ned på mine elever igen.

"I har 20 minutter" De fleste gik igang, men nogle få sad bare og så ud af vinduet. En af dem var Harry. 

Hvor jeg bare hader jeg føler de her ting! Det giver jo slet ikke mening, jeg er til piger, og det har jeg sgu altid været, og det her pisser mig bare af, da det tydeligvis betyder at jeg ikke har styr på mit liv i nu. Det er gået for vidt, og på en eller anden måde må jeg vel kunne lukke de her idiotiske følelser ude, men hvordan, ved jeg sgu ikke helt. 

•••

Dagen gik utrolig hurtigt end det jeg lige havde forstillet mig. Min dag var slut, og jeg stod nu inde i mit klasselokale og pakkede mine ting sammen. Det bankede på døren, så jeg kiggede op og fik øje på Harry i døråbningen, selvfølgelig.

Hans taske hang over den ene skulder, og han lagde sine arme over kors, uden at se mig i øjnene. 

"Jeg vil bare sige undskyld for det igår. Det ragede ikke mig" Sagde han stille, så jeg fik skyldfølelse. Jeg rystede bare på hovedet, og smilede kort til ham.

"Det er ligemeget, Harry. Zayn er bare sådan en nar" Jeg grinte, og han løftede sit øjenbryn, hvilket jeg fandt utrolig nuttet. 

"Siger du sådan om din kæreste?" Spurgte Harry, og gik tættere på mig. Jeg satte mig på bordkanten, og rødmede. 

"Zayn... Zayn er ikke min kæreste" Jeg kiggede ham i øjnene da jeg sagde det, men alligevel slog jeg blikket ned i gulvet efter jeg havde sagt det. 

"Har i slået op?" Spurgte han. Jeg undrede mig lidt over den måde han sagde det på, da jeg ikke fandt hans stemme spor... trist? Hvilket jeg forstår, det har jo ikke noget med ham at gøre.

"Vi har aldrig været sammen. Det var bare en eller anden syg joke Zayn sagde. Han er ikke rigtig klog" Jeg grinte, og han smilede bare da han rystede på hovedet.

"Jeg synes nu ikke du har noget at sige? Du er sgu da heller ikke speciel klog" Sagde en grinende Harry, og jeg vidste godt at denne her skulle jeg tage som en joke.

"Hey! Du dumper" Jeg pegede på ham, og han grinte bare kort, før stilheden sænkede sig over os.

"Har vi stadig den aftale?" Spurgte Harry.

"Selvfølgelig? Hvorfor skulle vi ikke have det? Jeg er jo din tutor det er min pligt at lære dig" Harry rullede med sine øjne.

Jeg tog fat i min taske, og låste døren til klasselokalet, før vi begge gik ud til min bil. Harry spolede rundt på de forskellige radiokanaler, før han endelig fandt en passende sang. Han sang stille med, men den sang kendte jeg overhovedet ikke. Harry kiggede ud af vinduet mens han sang. Jeg kiggede overrasket op på ham, da han faktisk ikke var helt dårlig til at synge.

"Du synger godt" Sagde jeg. Jeg kunne ikke se Harry, da jeg holdte mit blik på vejen, men jeg kunne mærke hans blik brænde sig ind i huden på mig.

"Tak, tror jeg" Igen var der denne her irreterende stilhed. 

Jeg parkede bilen ved huset, og låste døren op ind til huset. Zayn sad som sædvanlig ved tvet i stuen, da han ikke rigtig havde fået et job. Han hørte os, og drejede rundt, og smilede.

"Dejligt at se dig igen Harry" Han rejste sig, og gik hen og gav Harry hånden, som bare tog imod den.

"Hey skat" Sagde han da han så mig. Harry grinte i baggrunden, og jeg kunne ikke lade vær med at smile. 

"Zayn? Han ved godt vi ikke er sammen" Zayn så chokret ud, og tog sig til brystet, før han satte sig ned på stolen ved siden af.

"Slår du op med mig?" Falsk stemme. Jeg rullede med mine øjne, og havde på en måde lyst til at give ham en lussing for at gøre mig pinligberørt foran Harry.

"Zayn. Stop. Seriøst" Zayn grinte, og rejste sig. 

"Det var sjovt så længe det varede" Sagde han, og klappede mig på skulderen, før han satte sig hen i sofaen igen. 

"Nå skal vi se at komme igang?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...