Forbidden Love | LS

Harry Styles er bare en helt almindelig dreng på Hall Cross. Han flirter, griner, gamer, fjoller rundt og bare laver det en hver normal teenager nu laver. Harry havde dog aldrig troet han ville falde for nogen, og da slet ikke deres nye lærer, Louis Tomlinson. Desværre er det sådan at deres kærlighed for hinanden har konsekvenser. De kan enten vælge at tage konsekvenserne eller holde deres forhold hemmeligt. Og hvem gider miste alt på grund af nogle dumme konsekvenser? Det bliver pludselig et hårdt program for dem begge to, og til sidst ser det vist ikke så hemmeligt ud som det egentlig var.

140Likes
146Kommentarer
21500Visninger
AA

4. 3; Paige.

Harry's syn:

Jeg stod og fumlede med mine lorte bøger, da Paige pludselig kom op ved siden af mig, og gav mig et hurtig kys på kinden. 

"Hey sexy" Sagde hun, og jeg lukkede mit skab.

"Hey" Jeg puttede et falsk smil på mine læber. Hun lagde sine arme om nakken på mig, og jeg lagde mine om livet på hende.

"Jeg savner min kæreste" Hun kyssede mig på munden, uden at jeg kyssede igen.

"Jeg savner også min" Hun smilede stort, og krammede mig tæt.

"Hvordan gik første time?" Spurgte hun, og gav mig et spørgende blik. Hendes spørgsmål fik mig til at tænke på dejlige Louis-- Jeg mener Louis, bare Louis.

"Fint" Sagde jeg, og nikkede samtidig. Hun smilede, så man kunne se hendes kridhvide tænder. 

Jeg så Louis træde ud fra klasselokale, og hans blik landede automatisk på mig. Han stoppede op, og et glimt af forvirring sås i hans øjne. Han løftede sit ene øjenbryn, rystede på hovedet, og gik så videre hen ad gangen med hænderne fuld af bøger.

"Hvem kigger du efter, skatter?" Paige drejede rundt. Hun fik vist ikke rigtig fat i hvad jeg stod og kiggede efter, så hun så bare på mig med et spørgende blik, men hun opgav vidst da jeg ikke svarede hende.

"Anyway. Katie holder denne her fest på Fredag, og jeg tænkte på om du ikke ville tage med mig der hen? Hun sagde at jeg godt måtte invitere dig, men jeg tror nok det er mest fordi hun er lun på dig, den bitch. Har du lyst?"

Hun fik det til at lyde så komisk? Som om 'Bitch' var det mest normale ord på jorden? Jeg fandt på en hurtig undskyldning.

"Jeg kan ikke, jeg er meget syg" Hun gispede, og gik væk fra mig. 

"Bliver jeg smittet fordi jeg kyssede dig?" Hun tog sin hånd op til munden så man kunne se hendes ny lakerede negle. Pink, of course.

"Nej, bare ikke gør det mere til jeg er helt rask" Hun nikkede ivrigt.

"Okay, farvel skatter" Sagde hun og gik.

Endelig fred.

Jeg brød ud i latter, og åbnede mit skab efter mine bøger til næste time.

Utrolig hun kan være så dum?

Ja i tænker sikkert hvorfor jeg dater en pige, når jeg jo har sagt jeg er bøsse? Jeg prøver på at skjule det lidt mere ved at have en pige kæreste. Jeg ved godt jeg ikke burde lege med hendes følelser, da jeg ikke selv har følelser for hende, men jeg tror ikke hun vil opdage det. Da jeg begyndte at tvivle på min seksualitet, gik jeg i seng med Paige, jeg kyssede hende, snavede hende, men jeg blev stadig ved med at føle stor tiltrækning til drenge. I sær min bedste ven Liam. Han er virkelig alle pigers drømme prins. Det stoppede dog hurtigt med at jeg følte mig tiltrukket af ham. Nu blev det værre. Hvis jeg så en eller anden sød fyr på gaden, kunne mit hjerte hurtig begynde at pumpe hurtigt, så jeg begyndte at skjule mig bag forholdet mellem mig og Paige... Måske lidt dumt?

"See i've been waiting on this! For you to call me baby! So let's get up, let's get on it! Don't you leave me brokenhearted tonight!" Jeg vendte mig om i chok, og Niall hoppede ind i armene på mig så jeg måtte smide mine bøger på gulvet for ikke at lagde Niall falde.

"Seriøst den sang har ikke forladt min hjerne siden jeg hørte den første gang" Niall svingede sine arme rundt om nakken på mig, og jeg holdte ham i mine arme.

"Afsted til kantinen, tjener" Råbte han, og pegede mod kantinen.

"Niall? Det er ikke frokosttid i nu" Jeg satte ham ned på gulvet. 

"What the fuck? Har vi ikke haft to timer?" Jeg grinte, og samlede mine bøger op. 

"Nej" Jeg havde næsten samlet alle mine bøger op, da Niall fandt det sjovt at tage sin hånd nede under alle bøgerne, også give dem et ordenlig klask så de røg ud over det hele. Han grinte sit irriterende grin, rejste så og gik. Så her stod jeg og bare så dum ud. Hvad fanden er der lige sket? Var min første tanke. For tredje gang, prøvede jeg på at tage mine bøger til mig, og tredje gang er jo lykkens gang, ikk? Eller ikke alligevel. Uden jeg havde opdaget det, var en eller anden nar kommet om bag ved mig, og prikkede mig i siden. Jeg fik virkelig et chok af det, at de øverst af mine bøger røg ud af mit greb, jeg greb ud efter dem, men det fik bare resten af bøgerne til at ryge på gulvet. Jeg knyttede næverne, og satte dem på mine hofter. Jeg bed mig irriteret i underlæben, og vendte mig så om mod den person der havde prikket mig. Det var skoleinspektøren. Arg!

"Jeg vil bede dig om at møde mig om 10 minutter på mit kontor, og lad vær med at fjolle rundt med de bøger. Du ødelægger dem" Også gik hun. 

Fuck hende.

•••

"Tag bare plads Harry" Sagde skoleinspektøren, og jeg satte mig ned i stolen foran hende.

Havde jeg gjort noget galt? Jeg følte mig nu heller ikke særlig godt tilpas ved denne her situation. Det fik mig til at tænke tilbage på alle de tænk jeg måske kunne have haft gjort galt.

"Harry, mig og dine klasselærer synes du har brug for lidt hjælp, så vi har valgt en tutor til dig"

"Hvad har jeg brug for hjælp til?" Jeg krydsede mine arme over brystet. Jeg kan sagtens klare mig selv.

"Din grammatik i engelsk er ikke på et særlig højt niveau, til at du ville kunne klare den igennem eksamen" Sagde hun, og foldede sine hænder i skødet. 

"Hvad siger mine forældre til det her?" Hun smilede, så man kunne se hendes ene guldtand.

"De finder det fantastisk. De vil meget gerne have at din grammatik bliver bedre" Sagde hun, og klappede sin små tynde hænder samme.

"Er jeg virkelig så dårlig?" Spurgte jeg usikkert. 

"Du misforstår det, Harry. Dine forældre vil gerne se dig gøre det godt i skolen. Der er mange andre elever på skolen som sikker også har brug for hjælp. Du er ikke elendig, Harry" Jeg sukkede dybt. 

"Det føles sådan" Hviskede jeg. 

"Hvad?" 

"Ikke noget" Jeg smilede, og hun rejste sig og gav mig hånden, og jeg tog imod den.

"Så hvem er min tutor?" Spurgte jeg nysgerrigt.

"Louis Tomlinson" Jeg spærrede mine øjne op af de ord der forladte hendes tørrer læber. Skal jeg være sammen med Louis... Alene?

Kunne det blive mere perfekt?

"I hvor lang tid?" Spurgte jeg. Hun satte sig ned i sin lænestol, og jeg puttede mine hænder i lommerne.

"I må selv aftale tidspunkterne, men det er i 3 uger. Det vil sige ugerne før din eksamen" Jeg nikkede bare, og sagde så farvel.

Jeg kunne faktisk ikke finde det mere perfekt. At bruge 3 uger sammen med Louis, er virkelig... Fantastisk for at bruge det korrekte ord. Men alligevel følte jeg mig dum. Louis har vel fået det at vide, og tror sikkert nu at jeg er en eller anden dum unge der ikke ved en skid. Jeg må virkelig tage mig sammen i de her timer.

•••

"Lav de her opgaver" Sagde Louis stramt, og gav mig 3 sider med engelsk opgaver.

Håbløst.

"Det kan du da ikke mene?" Sagde jeg, og tog papirerne op i hånden og kiggede dem igennem.

"Hvad tror du ellers en eftersidning går ud på?" Sagde han, og smilede. Han skrev noget op på tavlen, og min øjne landede på hans røv.

Damn, dat ass.

"Har du hørt at jeg skal være din tutor?" Sagde han, uden at vende sig om.

"Ja, og jeg håber virkelig ikke at du er så hård ved mig som nu. For ellers bliver det virkelig nogle lange uger" Sagde jeg, og lavede den første opgave færdig. Han satte sig på katederet, og lagde sine hænder på sine lår.

Faktisk havde jeg regnet med en lidt sjovere eftersidning, men jeg tog vist fejl, for det her var virkelig forfærdeligt! Utrolig jeg overhovedet havde regnet med at det for en gangs skyld ville blive sjovt.

Efter jeg havde lavet alle 3 sider på godt og vel 1 time og et kvarter cirka, fik jeg endelig lov til at gå. 

Louis' syn:

Efter Harry havde lavet sine opgaver færdig gav han mig papirerne, og pakkede sammen. Jeg havde ikke opdaget at han var gået, så jeg løb op efter ham. 

"Harry?!" Sagde jeg, og han vendte sig om, og smilede. 

"Hej igen Louis" Jeg prøvede på at få ordene sat sammen og sagt.

"Siden vi næsten skal til at arbejde sammen de næste 3 uger, burde jeg så ikke få din e-mail eller sådan noget?" Det lød meget bedre inde i mit hoved. Han grinte bare, og rakte mig så et stykke papir, og gik. 

Jeg kiggede lidt på papiret, og åbnede det så.

87 09 09 657

Ring til mig. X

Jeg rødmede svagt, og gik tilbage til klasselokalet, og samlede mine ting sammen. Jeg puttede sedlen i lommen, og satte så kursen hjemad.  

Hele vejen hjem, kunne Harry ikke forlade min tankegang. Hver gang jeg prøvede på at glemme ham, dukkede han straks op igen. Virkelig irriterende. Det er bare hans dejlige smil, med hver sit smilehul, og hans kridhvide tænder man kan spejle sig i. Det bedste er klart hans øjne, som kunne lyse et helt rum op. Hver gang jeg kigger ham i øjnene, føles det som om jeg bliver suget ind i hans fantastiske grønne øjne. Han har også bare denne her fantastiske krop, som hver en pige ville dø for. Det minder mig om det der tidligere skete idag. Harry sammen med en pige? Jeg troede han var til drenge? Var det ikke også det han fortalte mig? At han var til drenge? Jeg forstod ihvertfald ikke situationen, så det fik mig bare til at gå skuffet derfra. Jeg burde faktisk slet ikke tænke sådan, da jeg er hans lærer. Det er slet ikke professionelt at se sådan på tingene, jeg burde bare lægge mine følelser tilbage, og tænke på min karriere. Jeg vil ikke kunne komme til at date nogle af mine elever, da jeg sikkert vil blive fyret, og jeg vil bestemt ikke risikere det sker. Men på en måde ved jeg vel godt at det vil blive rigtig svært at lægge mine følelser tilbage, da jeg skal bruge 3 uger på at være sammen med ham.

Det fik mig til at stoppe af angst.

3 uger. Alene. Med en flirtende Harry. Stop det. Nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...