Forbidden Love | LS

Harry Styles er bare en helt almindelig dreng på Hall Cross. Han flirter, griner, gamer, fjoller rundt og bare laver det en hver normal teenager nu laver. Harry havde dog aldrig troet han ville falde for nogen, og da slet ikke deres nye lærer, Louis Tomlinson. Desværre er det sådan at deres kærlighed for hinanden har konsekvenser. De kan enten vælge at tage konsekvenserne eller holde deres forhold hemmeligt. Og hvem gider miste alt på grund af nogle dumme konsekvenser? Det bliver pludselig et hårdt program for dem begge to, og til sidst ser det vist ikke så hemmeligt ud som det egentlig var.

140Likes
146Kommentarer
21384Visninger
AA

15. 14; Surprise. [1:2]

Louis' syn:

"Zayn hør nu på mig!" Han ignorede mig fuldstændig. Han gik direkte ud i køkkenet for at få noget at drikke, og skulle ellers til at dreje uden om mig, men jeg stoppede ham. Jeg havde ikke snakket med ham siden i går hvor han havde efterladt mig tilbage i stuen alene. Jeg ville egentlig heller ikke bebrejde ham for det, han havde faktisk en god grund til at gøre det. Han var først kommet ud igen her til morgen, men han havde fuldstændig lukket ned for hans følelser og så bare tomt på mig, som om jeg var en eller anden fremmede.

"Louis, fat det forhelvede. Jeg gider ikke at høre på dit pis" Hans udtryk i øjnene ændrede sig ikke. Han så stadig tomt på mig. Det var næsten som om han havde mistet alt for mig, men det kunne da ikke passe, vel? Det var en fejl, og vi ville da blive venner igen, ikke? 

"Så hvad har du tænkt dig, Zayn? At vi skal gå rundt at hade hinanden for evigt? At jeg skal flytte ud af lejligheden? Skal en dum fejl virkelig fucke alt op?" Spurgte jeg. Måske lød det barsk, men jeg har virkelig prøvet på at få ham blødt op, hvilket ikke hjalp helt. Han kneb øjnene sammen og kiggede på mig. Han bed derefter hårdt tænderne sammen, og det lignede næsten han skulle til at eksplodere, men han tog dog en dyb indånding. 

"Louis. Du lytter jo slet ikke?--" Jeg afbrød ham. 

"Hvad fanden er der at lytte til når du fucking ikke engang gider at snakke med mig om det? Jeg får sgu da ikke meget ud af det? Jeg kan sgu da lige så godt gå hen og snakke med døren?!" Sagde jeg højt og pegede hen på døren ind til hans værelse. Han rystede på hovedet.

"Hvorfor gør du så ikke det? Den er sikkert mere værd end jeg er når det kommer til stykket" Sagde han, og hans øjne blev igen blanke. Han krydsede sine arme over brystkassen "Ved du hvad der ærgrer mig allermest?" Han stirrede på mig med triste øjne, og jeg fik en klump i halsen. Jeg rystede stille på hovedet. Jeg var sikker på man næsten ikke kunne se jeg bevægede hovedet. "Det var at du faktisk gjorde det. At du kunne få dig selv til at svinge din hånd ud efter mit ansigt, uden at føle noget? Uden at bare tænke den mindste tanke? Uden så småt at føle at du gjorde noget forkert? Du gjorde det bare" Han snakkede meget lavt og roligt. Jeg forstod godt hvad han mente, jeg vidste bare virkelig ikke hvad der gik af mig. Selvfølgelig ville jeg ikke have der skulle ske noget ondt med Zayn, men jeg tænkte ikke og jeg var sur over at han troede sådan om mig og den pige.

"Tror du så mere på Danny end mig?" Jeg så op på ham. Hans udtryk ændrede sig og han så en smule overrasket ud. Som om han ikke helt havde set den komme. Han stønnede svagt, og tog hånden op til panden. 

"Light up yourself!" Nærmest råbte han af mig, så jeg fik det største chok. Han skræmte mig, og jeg vidste ikke han ville begynde at råbe af mig nu.

"Hvorfor råber du?" Jeg kiggede ned i gulvet. Mit blik flakkede rundt, alle andre steder end hans øjne.

"Fuck du er blank" Og med det gik han. Jeg så ham dreje rundt på hælen, og smække døren lige i ansigtet på mig. Han havde ikke engang taget sin flaske med sig. Den stod stadig på køkkenbordet. Jeg kørte en hånd igennem mit hår, og kastede mig ned på sofaen. Igen måtte jeg gnide mit ansigt i mine hænder, vente på om han måske ville komme ud og snakke med mig, inden jeg tog til min vagt til festen. Men det skete ikke. 

Harrys syn:

Uheldigvis for mig, havde Gemma spildt sodavand ud over min hvide skjorte. Da den lå ude på strygebrættet kom hun uheldigvis til at vælte over ledningen. Colaen lå ud over hele skjorten, så det lignede jeg skulle have en brun skjorte på. Gemma var næsten ved at stortude da hun kom ind og fortalte mig det i stuen. Hun ville ikke ødelægge min dag, og det følte hun lidt hun havde gjort. Inderst inde blev jeg en smule irriteret, men jeg vidste også at det ikke var med vilje. Jeg fortalte hende at vi ville finde en løsning, og gav hende et kram. Da min mor var styrtet ned til den nærmest forretning og havde taget det bedste hun kunne finde, kom vi selvfølgelig frem til, at skjorten skulle være rød. Jeg havde egentlig ikke noget imod det, men det ville nok ikke lige være det kønneste. 

"Så mangler du en bare en hat, også kan du godt begynde at moonwalk hen af gulvet til 'You rock my world'" Sagde Niall, og begyndte at grine højlydt. Jeg smilte bare. Liam krydsede sine arme over brystet og rullede med sine øjne. De så faktisk heller ikke helt ringe ud. Faktisk så de rigtig godt ud. Jeg var sikker på at de ville få en fantastisk aften. Med hensyn til mig, var jeg ikke så sikker længere. Liam og Niall var kommet for 10 minutter siden, og de var først begyndt at kommentere min røde skjorte nu. Da de stod ude i opgangen, kunne jeg dog godt se i deres store øjne, at der var noget galt med mit outfit. Jeg var dog heller ikke uenig med deres udtryk i øjnene. 

"Jeg synes faktisk det klæder ham" Sagde Liam mens hans øjne kiggede op og ned af mig. "Men Niall har ret. Du kan sgu ligeså godt finde den hat" Sagde han med et smil på læberne. Jeg rullede med mine øjne, og begyndte igen at prøve på at juster mit slips, så det kunne se så godt ud som overhovedet muligt. Niall var nu stoppet med at grine. De stod begge og kiggede på mig.

"Ved du hvad, Harry?" Niall rejste sig fra sofaen og var nu på vej over til mig. Han tog fat om mit slips og rev det nærmest af mig. Mine øjne blev store, og jeg skulle til at råbe ad ham hvad han havde gang i, men han var hurtigere. "Du ser meget bedre ud uden slips!" Han smed slipset på sofabordet, og satte sig hen på sofaen igen. Han så på mig fra lang afstand, og smilte så tilfreds. Jeg var selv lidt usikker. Jeg ville bare have et af de der originale jakkesæt, men det ser vist ud til at det tog en helt anden drejning. "Prøv at knappe den første knap op for resten" Sagde Niall og pegede på den første knap på skjorten. Igen kiggede jeg forvirret på ham, men jeg gjorde stadig hvad han fortalte mig. 

"Inden vi går herfra, bliver jeg altså virkelig nød til at se mig selv i spejlet" Jeg ville helst ikke ligne en kæmpe idiot når vi når dertil, samtidig er normal heller ikke interessant. Men jeg har jo en Louis jeg gerne vil fastholde i nakken hele aftenen. 

"Bare rolig, Styles. Den er nailed!" Sagde Niall i en glad tone. Liam sad bare og så på os som om vi var de største idioter nogensinde. Dog var der et lille smil på læben. Han gik hen til mig sammen med Niall og nikkede i retningen imod uret. Så var det nu. Jeg nikkede, og Niall svang sin arm om nakken på mig. "Nå, skal vi så finde den hat"

***

Efter et langt skænderi om den skide hat, valgte de at droppe det, og vi tog ind til festen med det samme. Festen blev holdt inde i en kæmpe sal nær skolen, og der var sat blikkende lys op over det hele. Der stod en scene helt nede bagerst i lokalet, og på scenen stod der en DJ. Der stod også et højt bord samt en mikrofon ved siden af. Det ville være der man udråbte ballets konge og dronning. På væggen, scenen stod oppe af, var der et lærred. Der ville billederne af ballets konge og dronning sikkert komme op. Når man gik ned fra scenen, ville der være borde på hver sin side af lokalet. Der var nok 6 borde i alt og en hel masse stole. Der var også stole ude bagved, hvis der ville være mangel på det. Når man kom ind ad døren også til venstre, ville der stå en bod med drinks, eventuel ville man kunne købe snacks. Lærerne der havde vagt nu, sad inde i det lille lokale bag boden. Ellers sad der nogen ved bordene, og en enkel stod ude foran døren til salen. Midt i hele salen, var der selvfølgelig dansegulv. Masser af plads til folk, der ville udnytte sine danseevner. Jeg var ikke en af dem. Der var allerede kommet en hel masse, men der var stadig ikke nogen Louis i syne. Måske havde han slet ikke sin vagt i nu? Whatever, nu burde jeg tænke på at have det sjovt med mine venner. Min date? Det havde jeg droppet. Jeg var ikke i humør til at spørge hver eneste pige på skolen, så jeg valgte bare at tage til festen alene. Der ville alligevel ikke være nogen der ville opdage det. 

Danielle var selvfølgelig Liams date, og vi skulle også lige omkring og hente hende. De passer virkelig også godt sammen. Jeg var næsten sikker på at de ville blive ballets såkaldte par. Niall var dog kommet med en pige jeg ikke havde lagt så meget mærke til før. Hendes navn var Hanna, men det hjalp ikke specielt meget på det. Hun var faktisk utrolig naturlig køn. Niall havde sgu gjort det godt. 

"Nogen der er oppe for en dans?" Spurgte Liam og resten af slænget nikkede, udover mig. Jeg smilte bare, og bad dem gå ud og slå sig løs. Jeg gik selv op til boden for at få noget at drikke. Da jeg havde fået drinken i hånden, så jeg dog ham ude bagved. Louis sad og snakkede med en af de andre voksne, og det så vist ud som om han hyggede sig. Måske jeg ikke også bare skulle slå mig løs? Altså jeg kan jo godt have det sjovt uden ham, og jeg gider ikke være muggen og jaloux resten af aftenen. Jeg smed mit pap krus ud og smuttede ud til de andre på dansegulvet. 

Efter jeg havde svinget Danielle rundt til Adam Lambert nummer, gav Niall mig lov til at danse med Hanna. Hanna smilte stort og lagde sit hoved ind til mit bryst, mens jeg svingede hende rundt til sangen Iris. 

"Så, hvor mødte du Niall henne?" Råbte jeg hen over musikken. Hun kiggede op på mig, mens vi stadig svingede stille til rytmen af musikken. 

"Vi havde geografi sammen. Han blev min makker og vi klingede bare utrolig godt sammen. Han er virkelig sød imod mig, så det kom ikke som en stor overraskelse da han spurgte mig, om jeg ikke ville være hans date til festen" Sagde hun og smilte ved tanken. Jeg kunne godt fornemme at der var en smule kemi imellem dem. Det ville også være sødt hvis de fandt sammen som et par. Måske man skulle stemme på dem til ballets konge og dronning? Sangen sluttede ligeså hurtigt som den kom, og jeg sagde tak for dansen. Hanna nikkede og gik hen til Niall, som sad på et af bordene og var faldt i snak med nogen af drengene der. Liam og Danielle var lige i hælene på os, da Liam vist havde scoret sig til endnu dans ved hende. Jeg havde dog ikke lagt mærke til dem på dansegulvet. 

Lige da vi var kommet hen til de andre, kom Eleanor ind af døren. Selvfølgelig havde hun den mest lårkorte kjole og en hel makeup butik i ansigtet, men jeg ville dog ikke ligge skjul på, at hun så pisse godt ud. Hun fik med det samme øje på os, og hun gik så hurtigt som muligt på hendes højhælet sko, hen imod os så. Hun smilte falsk til os, det samme gjorde hendes slæng bag hende. 

"Har man det sjovt?" Sagde hun og så på mig. Hun svingede lige hurtigt med sit lange, brune, krøllede hår. Eleanor var personen der skulle tage sig af at alle havde det godt, samt skulle hun også udkåre ballets konge og dronning. De andre nikkede kun. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle svare. Eleanor smilte til dem, og kiggede så over på mig. "Hvad så med dig, Harry?" Spurgte hun sukkersødt. Jeg nikkede stille og pludselig havde hun et blik jeg ikke helt kunne tyde. Jeg har altid kunnet se igennem Eleanor, men lige her, kunne jeg ikke. "Ellers så får du det i hvert fald" Sagde hun mens hende og hendes slæng gik forbi mig. Hun kørte lige hendes hånd hen over mine skuldre, og gik så videre igennem mængden. Jeg tror jeg kunne høre hendes veninder grine. Hvad skulle nu det betyde? 

Jeg synes selv festen gik utrolig godt indtil videre. Jeg hyggede mig i hvert fald selvom Louis ikke stod ved min side. Fik at vide af nogen af lærerne, at der ville blive lukket og slukket klokken 1, af visse årsager. Louis havde jeg set et par gange. Enten stod han i boden, ude foran døren, eller så sad han i bag lokalet og snakkede med nogen andre. Vi var nu 3 timer inde i festen, og der var kun 2 timer tilbage af festen. Nogen så allerede ret beruset ud og der var sket drama hist og her. Jeg tror endda nogen enkle havde slået op med deres kærester. 

Paige kom grædende hen til mig, og selvfølgelig reagerede jeg anderledes overfor hende, end de andre piger der fór frem og tilbage. Jeg holdte virkelig af Paige. Hun svingede sine arme rundt om livet på mig og stortudede. Først stod jeg bare og trøstede hende, uden rigtig at vide hvad det var jeg trøstede hende over. Jeg tog hende stille væk fra mig, kun lige nok til at jeg kunne kigge hende i øjnene. Hendes mascara løb ned af kinderne på hende. 

"Paige? Vil du fortælle mig hvad der er galt?" Sagde jeg stille. Vi stod helt alene ovre i hjørnet af salen. De fleste lagde ikke engang mærke til os, de havde alle sammen travlt med at dele mundvand. Hun tørrede sine tårer væk med håndryggen og snøftede en enkel gang.

"Jeg hader bare utrolig meget at blive droppet af en dreng" Sagde hun træt og lukkede øjnene. Jeg forstod hende godt. Hvem ville ikke være det? Jeg trak hende igen ind i et kram, bare så hun lige kunne græde færdig i mine arme. 

"Vil du med ud og have lidt frisk luft?" Hviskede jeg stille til hende. Hun nikkede imod mit bryst. Jeg tog hende i hånden, og vi gik begge to lige ud foran salen. Udenfor kunne vi stadig høre beatet af musikken indenfor. Paige stod og omfavnede sig selv, men for at få hende til at føle sig en smule bedre, lagde jeg mine arme om hende og holdte hende tæt ind til mig. Det var også lidt køligt udenfor alligevel, så hvorfor ikke varme hinanden. 

"Ved du godt hvor glad jeg er for at have sådan en ven som dig?" Sagde hun imod mit bryst. Jeg sukkede stille. Det var aldrig min mening at såre Paige, og jeg håber også hun forstår nu. Jeg skulle måske ikke have leget med hendes følelser alligevel. Paige har aldrig gjort nogen fortræd, hun er virkelig noget for sig. Jeg havde ikke tænkt mig at give slip på hende lige i øjeblikket. Hun ville nok altid være min pige når det kommer til stykket.

"Du ved godt jeg holder utrolig meget af dig" Hviskede jeg og svingede hende stille rundt. Hun trak sig lidt væk fra mig, og sendte mig et varmt smil. 

"Jeg holder også meget af dig, Hazza" Sagde hun. Jeg grinte kort af den måde hun udtalte mit kælenavn på. Det har altid haft sådan en dejlig lyd. Så sødt. Pludselig stoppede musikken indenfor. Selv da vi stod udenfor, kunne jeg høre at der var helt stille indenfor. Jeg ville gå ind og se hvad der forgik, men jeg stod også med Paige i favnen, som ellers lignede en der var ret ligeglad med hvad der foregik indenfor. 

"Vil du ikke med ind, Paige? Det er også begyndt at blive koldt" Sagde jeg, og prøvede på at få øjenkontakt med hende. Hun hev sig væk fra mig, og nikkede stille med hovedet. "Men altså hvis du stadig har brug for nogle minutter, kan vi godt blive lidt i nu?" Hun så ikke helt godt ud, og jeg ville helst ikke presse hende vist hun bare havde brug for at sunde sig lidt i den friske luft. 

"Naa, jeg har det fint" Hun sendte mig et smil og tog fat i min hånd. Jeg gav hendes hånd et lille klem og sendte også hende et smil. Vi gik sammen indenfor. Eleanor stod oppe på scenen med mikrofonen foran sig. Alle havde øjnene plantet på hende, og jeg fik ikke helt fat i hvad hun snakkede om i første omgang. Noget med en prank, tror jeg. Paige stod lænet op ved siden af mig, og så heller ikke ud til at få fat i noget af det hun sagde. Nogen begyndte at grine da hun snakkede færdig, andre havde bare stone-face. Eleanor tog mikrofonen ud af stativet og gik længere frem mod publikum.

"Forresten synes jeg noget i skal vide" Hun smilte stort og skimmede hen over dansegulvet som om hun ledte efter nogen eller noget. Hun fandt det ikke. Dog stoppede det hende ikke, og hendes blik i øjnene ændrede sig til noget modbydeligt, som om hun blev en helt anden person. "Normalt står jeg inde for uskyldige søde drillerier, men når det kommer til denne her person, kan selv ikke den mest ondeste person finde på en hævn der bare er passende. Jeg har længe tænkt over, hvordan man kunne gå rundt uden at føle noget for dem omkring sig" Man skulle nærmest tro hun havde øvet sig derhjemme. Det lød virkelig som om det ikke kom fra hende. Hun kunne jo ikke selv finde på at sige sådanne ord? Igen kiggede hun hen over gulvet i hendes lille pause. Manden der stod for musikken, valgte pludselig at afspille en sang i et lavt niveau. Baggrundsmusik, ville jeg kalde det. Breathe me af Sia. Den har altid været et hit, dog forstod jeg ikke hvorfor han valgte at afspille den nu

"Eller måske lå hans følelser bare gemt bag en facade kun en enkel person kunne få fat på? At han ikke kunne se tingene omkring sig. Ikke kunne se tingene ske. Det er sjovt at folk kan være så egoistiske, ikke mindst tog jeg fejl af dig. Du var faktisk den sidste jeg ville have haft kaldt egoist for nogle år siden" Sagde hun og holdte en pause. Der lå helt bestemt en historie bag det her. 

"Jeg er ikke ond, som jeg er sikker på du mener, men jeg ved hvad du fortjener." Manden der stod for med musikken, gav Eleanor en fjernbetjening. Hun trykkede på noget og lærredet begyndte stille at lyse. Folk var utrolig stille, i forhold til hvad de var for 10 minutter siden. Hvis det ikke var for den stille baggrundsmusik, ville man kunne høre en nål blive tabt på gulvet. Selv alle lærerne var kommet ud fra deres poster og havde øjnene på Eleanor. Selv Louis stod der med krydsede arme og så en smule forvirret ud. Alle prøvede vist bare at tyde denne person hun talte om. 

"Efter så mange år har jeg hadet dig, du har gjort mit liv til et helvede. Efter alt det vi har været igennem, synes jeg ikke rigtig der er noget der er synd for dig længere. Du har virkelig fortjent det du får kastet tilbage i fjæset." Sagde hun uden så meget at skære en enkel grimasse. Hun tryggede på endnu en knap, og et billede blev vist på skærmen.

"Hævnen af sød, Styles" 

_____

Orh, har haft så mange problemer med det her kapitel. Jeg er så glad for at jeg er blevet tilfreds med det! Ihh! Dog vidste jeg ikke hvor jeg skulle afslutte det, så jeg valgte et lidt spændende sted. 

Mange tusinde mange gange tak for alle de likes og favoritter! Sætter virkelig pris på det :) Mange tusinde gange tak! Hvor er i bare fantastiske! 

Skriv gerne en kommentar, vil bare lige vide hvor mange der læser den. Kommentaren behøver overhovedet ikke at være lang. Jeg vil sætte stor pris på det, hvis i gjorde det. Kritik vil også rigtig gerne modtages :) 

Glædelig jul og godt nytår! 

- A

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...