Forbidden Love | LS

Harry Styles er bare en helt almindelig dreng på Hall Cross. Han flirter, griner, gamer, fjoller rundt og bare laver det en hver normal teenager nu laver. Harry havde dog aldrig troet han ville falde for nogen, og da slet ikke deres nye lærer, Louis Tomlinson. Desværre er det sådan at deres kærlighed for hinanden har konsekvenser. De kan enten vælge at tage konsekvenserne eller holde deres forhold hemmeligt. Og hvem gider miste alt på grund af nogle dumme konsekvenser? Det bliver pludselig et hårdt program for dem begge to, og til sidst ser det vist ikke så hemmeligt ud som det egentlig var.

140Likes
146Kommentarer
21219Visninger
AA

11. 10; Break up.

Harry's syn:

"Jeg slår op med dig" Sagde jeg stille. Jeg gad ikke at kigge ind i de blå øjne, som sikkert lignede knuste krystaller nu, så jeg kiggede ned i gulvet. Jeg kunne mærke nogle øjne stirrer på os, men jeg var egentlig ligeglad. De kunne sige hvad de havde lyst til. Da jeg synes stilheden havde lagt sig over os i lidt for lang tid, kiggede jeg op, som jeg aldrig nogensinde skulle have haft gjort.

"KÆLLING" Hun slog ud efter mig, og gav mig en ordentlig lussing lige på kinden. Den var så slem at jeg var ved at græde, men jeg viste det ikke, da jeg ikke vil have folk skulle tro jeg var en tøsedreng. Hun skreg og græd og slog flere gange ud efter mig, men jeg fik fat i hendes håndled og holdte hende fast til hun fandt ro i sjælen. 

"Paige" Hun hørte ikke efter mig, men prøvede bare på at vride sig fri at mit grab, hvilket ikke lykkes. Flere fremmede mennesker havde stoppet op på gangen for at kigge på hvad der foregik, istedet for at gå til time. "PAIGE!" Råbte jeg, og denne gang stoppede hun. Hun kiggede mig i øjnene og jeg kunne tydeligt se at hun ventede på en god forklaring, hvilket jeg dog også forstod. 

"Jeg har bare lige brug for at være lidt mig selv og ikke hænge sammen med nogen, altså at jeg ikke har en kæreste, og bare er mig selv" Jeg så på hende og håbede på en lidt fornuftigere reaktion denne her gang, men jeg var hvis en smule uheldig når det kom til mit kæreste valg. 

"Kalder du det en grund, bitch? Det skulle være mig der droppede dig og ikke omvendt" Hun prikkede mig hårdt i brystkassen og så surt på mig. "Desuden vil jeg heller ikke være sammen med dig, så derfor slår jeg op mig dig først. Jeg dumper dig!" Sagde hun til sidst, viftede mig håret, og drejede rundt på hælen. Sikke en diva. Jeg rullede med mine øjne, og fandt mine geografibøger frem. 

"Hvad gik det lige ud på?" Hørte jeg en sige på den anden side af lågen, og smækkede så lågen i. Liam stod lænet op af skabene og kiggede så ellers meget nysgerrig på mig. Jeg trak på skulderen, og skulle til at gå ned til klasseværelset, da Liam trak i min skulder så jeg stod på det samme punkt igen. 

"Det var ellers ikke det du havde sagt til os her den anden dag, hvor du faktisk var ved at blive rigtig glad for Paige. Hvad forandrede det?" Han krydsede sine arme over brystet, og rynkede panden. Jeg tog en dyb indånding og lagde mig ind til skabet. 

Jeg hader bare jeg skal holde det her hemmeligt for dem. Det pisser mig af, da Liam er min bedste ven og jeg kan fortælle alting til ham, bare ikke lige det her. Det er bare en stor del af mig, og alligevel bliver jeg nød til at holde det hemmeligt for skolen for ikke at blive dømt. Det er næsten for meget, men hvad skal jeg kunne gøre ved det? Hvis det alligevel kommer ud mister Louis sikkert sit job, og det vil jeg altså ikke kunne håndterer, så jeg lader hver og stikker dem hver en lille hvid løgn de alligevel vil kunne acceptere i sidste ende. Det går sikkert ikke ud over venskabene alligevel. 

"Jeg følte bare ikke at Paige var den rigtige for mig... Så jeg havde ligesom brug for at være lidt alene om tingene, og bare nyde livet som single. Paige fortjener alligevel bedre, og min kærlighed for hende er faldnet, så hvorfor blive ved med at holde på hende?" Jeg gav ham et lille smil efter jeg havde sagt min prædiken om mit kærlighedsliv, og det så hvis også ud til at han slugte den råt. Han nikkede bare forstående og blev så pludselig fjern i blikket. Faktisk kunne jeg slet ikke få øjenkontakt med ham, og han gik med sine bøger hen til historie. Jeg trak bare på skulderen, og prøvede så endnu engang at komme hen til geografi uden afbrydelser. 

"Harry?!" Hørte jeg en råbe da jeg kom ind i klasselokalet. Niall sad nede bagerst i klassen og vinkede ivrigt med armene. Sikke en idiot. Jeg prøvede på at lade som om jeg ikke havde opfattet at Niall gik efter mig, da det bare ville blive pinligt, men det gik langsomt op for folk, og jeg opgav og satte mig hen ved siden af Niall. Jeg rullede med øjnene og slog op på den side vi nu var kommet til. 

"Har du hørt det?" Hviskede Niall til mig, som om han skulle til at fortælle mig hans største hemmelighed. Jeg tænkte mig lidt om om jeg havde hørt noget nyt i dag, men intet faldt mig ned. Jeg rystede på hovedet, og stirrede ind i øjnene på mig. Hvad mon det var?

"Skolen holder afgangs fest for alle 9'ene klasser. Temaet er galla! Det bliver en fest!" Han slog ud med armene og smilede lykkeligt over hele ansigtet. Jeg grinte af ham da jeg havde forventet et eller andet nyt rygte, men det var faktisk en ret fed nyhed. En galla fest? Det bliver sgu fedt at holde en fest for os som snart skal skilles. Bare lige så man kan have det fedt sammen en sidste gang før vi alle siger farvel til hinanden. 

"Fedt!" Udbrød jeg pludselig, og vi gav hinanden en high-five. Jeg kiggede længere frem og fik øje på Paige. Jeg havde helt glemt at denne her geografi time er den eneste vi har sammen. Hun var helt rød i hovedet og så ret sur ud. Flere piger sad om hende og prøvede på at trøst hende, men det gik vist ikke så godt for dem, for Paige blev ved med at skubbe dem væk fra sig. Niall lod hvis mærke til det, for i næste øjeblik skubbede han blidt til mig for at få min opmærksomhed og pegede over på Paige. 

"Hvad har du gjort?" Spurgte han nysgerrigt, og så mig ind i mine øjne. Jeg trak på skulderen og håbede inderligt at læren snart ville komme så jeg ikke behøvede at stå model til flere spørgsmål. 

"Har du slået op med hende!?" Råbte han efter at have tænkt sig om. Det ville ikke undre mig hvis hele klassen havde hørt det, for Niall er jo sådan en kæmpe torsk og skal råbe det til alle og en hver, når jeg udmærket godt kan se at Paige faktisk er en smule ked af det, selvom jeg ved det går hurtigt over. Det er jo Paige? Jeg nikkede til Niall, og kiggede ned i gulvet foran vores bord.

"Hvorfor? Paige er sgu da en dejlig tøs?" Jeg så olmt på ham, og sukkede dybt. 

"Man kan godt være dejlig uden at være sammen med en person, Niall. Man skal ligesom også kunne passe sammen før man binder et bånd, torsk" Sagde jeg og så på ham. Han lod som om at han godt vidste hvad jeg snakkede om, og sad lidt og rynkede med panden.

"Altså i min verden skal tøsen bare have en dejlig krop og nogle gode patt-" Læren afbrød Niall ved at smække døren efter sig, og stille sig om bag katederet. Timen gik igang. Hvor er livet dog bare kedeligt. 

•••

"Harry?" Jeg vendte mig om og fik øje på ... Eleanor? Jeg kiggede undrende da hun kom løbende imod. Hendes lille klike stod samlet i baggrunden og stod lidt og puffede til hinanden mens de havde deres blikke i retningen af mig og Eleanor.

"Eleanor?" Spurgte jeg dumt, selvom jeg godt vidste det var hende. Hendes blik var mærkeligt og hun lignede bare sit gamle sig. Væmmelig og dum. Kan virkelig bare ikke tag hende længere...

"Jeg har hørt at dig og Paige har slået op?" Sagde hun og hun ventede vist på et svar fra mig. Jeg kiggede fra hendes lille klike og ned på hende. Hvad forventede hun af mig? "Er det korrekt om jeg må spørge?" Sagde hun efter lidt stilhed. Jeg nikkede bare mens mit blik var rettet imod de fnisende tøser. Hun opdagede det, og puffede sådan lidt til mig så jeg så ned på hende.

"Hvorfor? Har du fundet en anden?" Sagde hun med et smil på læben jeg ikke helt kunne gemnemskue. Jeg blev faktisk en smule irriteret af hende. Hvorfor ville hun pludselig vide det når vi jo hader hinanden? Hun kunne da bare være ligeglad med mit liv.  

"Hvorfor vil du overhovedet vide det her Eleanor? Hvornår er mit liv begyndt at interesser dig? Hvad er du ude på?" Sagde jeg surt og kiggede hende dybt i øjnene. Mine ord overraskede hende tilsynladene ikke, hun havde vel forventet det. Hun trak på skulderne med et smil, og jeg vidste hun var ude på et eller andet, bare ikke lige hvad det var.

"Det ved jeg ikke, man må da have lov til at være venlig?" Sagde hun og gik over til sin klike. De begyndte alle sammen at grine hysterisk, og hviske til hinanden selvom jeg alligevel ikke ville kunne høre dem hvis de snakkede med en normal stemme, hvis de altså overhovedet snakker om mig. Men Eleanor venlig? Arrrh, det tror jeg næppe. Hun har sgu ikke været venlig ved nogen siden 5 år siden, ikke engang hendes veninder som ellers bruger hele deres fritid på hende bare for at gøre hende glad. Spild af tid, men de må vel selv bestemme hvad de gør med deres liv. Jeg trak ligeglad på skulderen og gik hjemad. Alligevel poppede der et billede op inde i hovedet på mig der helt bestemt ikke skulle være, men hvordan kunne jeg gøre andet? Det var alligevel alt sammen ovre, og jeg havde ikke lyst til at skulle gå rundt og tænke over det eller bare i det hele taget tænke på min fucked up fortid, som jeg altså kalder den. Jeg savner hende overhovedet ikke, men alligevel kunne jeg ikke lade vær med bare at tænke en smule på det...

Can I start again?
With my faith shaken, 'cause I can't go back and undo this.
I just have to stay and face my mistakes.
But if I get stronger and wiser, I'll get through this.

Louis' syn:

"Zayn?" Sagde jeg stille mens jeg gik indenfor og lod min taske dumpe ned på gulvet. Han kiggede op fra sin bog han havde begravet sig dybt i de seneste par dage, og Zayn plejer ellers aldrig at læse. Jeg smilede til ham og satte mig stille ned i stolen ved sofaen. Han lagde bogen på sit skød og så underligt på mig. 

"Du virker ret stille. Noget galt?" Spurgte han og så bekymret på mig. Jeg blev overrasket over hans svar, da der overhovedet ikke er noget galt. Jeg må da godt være normal engang imellem uden at gå rundt som en eller anden sindsyg på stoffer?

"Øhm nej, måske lidt ondt i hovedet, men det er altså ikke det jeg vil snakke om" Jeg foldede hænderne i skødet og jeg vidste vel godt at Zayn ville synes det er tåbelig det jeg vil sige nu, men jeg havde vel bare brug for at komme ud med mit problem. 

"Okay. Hvad er det?" Spurgte han, og rykkede sig tættere på mig. 

"Harry, han er jo sådan lidt af en festabe efter hvad jeg har hørt, og jeg er bange for at han på fredag til afgangs festen gør et eller andet dumt, hvad vil du have jeg skal gøre?" Spurgte jeg, da jeg godt vidste at kun få lærer vil være på skolen den dag, og chancen for at det ville blive mig til at holde øje med eleverne, var minimal. 

"Tag med til den? Hold øje med din kæreste. Altså jeg mener, hvor svært kan det være at bede om tilladelse om at holde øje med de elever? Jeg tror ikke der er mange lærer der gider spilde sin tid på dem en fredag aften, din chance er nok ret stor" Sagde han med et smil over læben. Jeg smilede tilbage til ham, og var egentlig glad for hvor let han tog det. Altså han gjorde jo ikke grin med hvor bekymret jeg var eller noget? Det er dejligt at vide at jeg har sådan en som ham. 

"Tak Zayn" Jeg lagde mine arme om halsen på ham og trak ham ind i et langt og tæt kram. Sådan et kram har vi ikke delt i 100 år nu, så det var vist på tide. Bare så vi ved at vi har hinanden. Alligevel havde jeg på fornemmelsen at hvis jeg tog afsted til festen, ville den ende i kaos, men det var da også bare en fornemmelse, ikk'? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...