Wherever i go

Camilla er den pige som er meget genret, så det er lidt svært at passe ind på en ny skole. Hun snakker kun når det er højest nødvendigt. Hendes x-bedste veninde havde svigtet hende, da hun fortalte hende en hemmelighed. Vil Camilla altid være den stille pige eller ville der ske nogle forandringer? hvem møder hun på den rejse gennem hendes liv? vil hun lade nogen tage hendes hjerte eller skubbe alle væk så hun til sidst føler sig tvunget til at tage sit eget liv?

0Likes
0Kommentarer
550Visninger

1. Mit liv.....

Camillas synsvinkel

 

Klokken ringede ud. Jeg gik og hørte musik da en afbrød mine tanker '' Hej'' Sally var en pige som jeg gik i klasse med, eller rettere sagt hang ud med, jeg kunne ikke lide hende,men hun ville aldrig lade mig være i fred.

''Hej'' svarede jeg kort

Hvad skal du lave idag??''

'' Mange ting''

'' Som hvad??'' -

Ville den pige aldrig lade mig være!?.

'' Lektier!!''

'' Skal vi ikke lave dem sammen?''

'' Jeg har ikke tid''

''hvorfor? hvad skal du da ellers''

hvad ragede det hende hvad det var jeg skulle!!! lad mig da forhelved være.

'' Skal bare ordne noget personligt!!'' sagde jeg lidt koldt, men jeg var ved at være godt træt af hende. Når man havde siddet ved siden af hende hele dagen og først får fri 14:30 var man også ved at være udkørt.

''Okay''

Jeg begyndte at gå lidt hurtigt væk fra hende, da jeg ikke ville snakke mere med hende, men hun var ikke færdig med at udspørge mig om hvad jeg skulle. Men jeg havde puttet høretelefonerne ind i øret og lod som om jeg ikke hørte hende. Ved godt det var lidt ondt, men hun kunne virkelig gå mig på nerverne!...

Endelig hjemme igen, hold da helt op hvor havde jeg savnet min seng og tv!! selvom min mor var hjemme føltes alt så stille uanset hvor mange skrig der kom fra de unger hun plejede at passe. Selv elskede jeg børn, men nogle gange kunne de godt blive for meget. Især min storesøster, jeg elskede hende men hun opførte sig nogle gange som en på 4. men jeg skulle ikke være den som klagede for jeg havde selv opført mig som en på den alder.

Jeg hørte døren gå op og så en lille dreng som min mor passede. Han hed Mikkel og han havde de klareste blå øjne. Han kom stille gående hen til mig. Jeg smilte og satte mig op i sengen og løftede Mikkel op til mig. Han kunne altid få mig til at smile uanset hvilken humør jeg var i.

Vi sad og legede med noget legetøj som Mikkel havde fundet, indtil min mor kom ind for at hente Mikkel.

''Så Mikkel nu går den ikke længere'' Hun sendte mig et smil og kiggede så ned på Mikke igen som lige havde rejst sig og løb ud i køkkenet, jeg grinte lidt og så min mor følge efter ham. jeg gik ind på mit værelse og satte musik på, der kom pound the alarm med Nicki Minja. Jeg gik over mod mit skab for at finde nogle shorts og en stram T-shirt, da jeg havde tænkt mig at spille Wii.

Jeg fandt meget hurtig det spil jeg ledte efter. jeg satte hurtig just dance 4 på og begyndte at danse til call me maybe...... da min storesøster kom ind, jeg kiggede hurtig på hende og sendte hende et hurtigt smil og vente mig så om igen for at spille videre, jeg kunne godt mærke hun stod og kiggede lidt på mig jeg sendte hende hurtigt en grimasse og spillede færdig..

Efter aftensmaden var det altid mig der skulle sørge for opvasken, det passede mig også fint, men i dag orkede jeg det bare ikke så jeg aftalte med min far at jeg tog den i morgen tidlig.

Jeg listede ind på mit værelse og tændte igen for musikken, denne gang kom der en sang som faktisk var ret god, men jeg fik ikke fat i hvad den hed, jeg trak på skulderen og satte mig foran mit spejl for at lægge en sjov makeup som jeg hurtigt fjernede igen.

Min vindueskarm var stor nok til at jeg kunne i sidde i den og kigge ud i regnen og bare lade mine tanker tage kontrolen. Jeg hørte døren gå op og kom til mig selv igen jeg begyndte at fnise lidt da jeg så at min hund lige var trådt ind af døren og stod allerede over ved mig. Han var begyndt at være lidt rund i det, eller retter så rundt at min mor begyndte at kalde ham Hr. Pølseberg. Han hoppede op i min seng og lagde sig midt i det hele, jeg grinte og skubbede så til ham så jeg også kunne komme til at ligge der.

Shit!!! nu skulle jeg handle hurtigt for jeg skulle i skole om et kvarter og endda når at tage et bad, finde tøj, spise morgenmad, ordne mit hår, lægge makeup og alt det en pige bruger sin tid på om morgen. jeg tændte for vandet i bruseren fandt mit tøj og gik så hurtigt ind under det lunkne vand. jeg kunne mærke et gys gå gennem kroppen. jeg fandt shampooen og fik det kørt igennem hele mit hår. lidt efter var jeg ude igen, fik et håndklæde omkring mit hår mens jeg fik tørret min krop.

jeg fik hurtigt tøj på og så på klokken. 7:50. 10 minutter igen jeg spurtede ind på mit værelse og fik tørret håret, jeg valgte at  have det løst. Jeg fik lagt en let makeup, jeg havde virkelig løst til at pjække, men det var ikke let med en mor som går hjemme hele tiden...

Da jeg kom op i skolen havde det ringet for længst. jeg listede stille ind ad døren til skolen, da jeg hørte noget musik længere nede af gangen og nogle der skreg. Jeg gik ind i klassen, men der var ingen. Jeg stillede tasken og fulgte lyden af musik og skrig. Da jeg kom ned for enden af gangen, gik jeg hen mod gymnastiksalen og åbnede døren forsigtigt.

Der stod en scene for enden af gymnastiksalen og rundt om den stod der fra 7-9 klasse og skreg i munden på hinanden. Jeg kiggede op på dem som sang, det var den samme sang jeg hørte i radioen i går. Jeg stod lidt og lyttede til musikken, da jeg følte et par øjne der kiggede på mig, jeg slog langsomt øjne op og kiggede rundt for at finde personen der kiggede på mig. Mine øjne skimtede ud over gymnastiksalen, da et par øjne mødte mine. Øjne var dejlig blå-grønne, han havde opsat brunt hår og gik rundt i nogle røde bukser med seler og en strippet trøje. Han sendte mig et smil som jeg gengældte.

Da vores lære kaldte os ind til time efter den lille koncert, blev jeg revet ud af mine tanker da Sally lige pludselig syntes hun skulle skubbe mig så jeg faldt. En hånd blev rakt ud til mig og jeg tog imod den, da jeg kom op og stå, så jeg hvem der havde rakt hånden ned til mig som jeg stadig holdt fast i. Jeg rødmede en smule og prøvede at gemme det ved at smile, men han havde opdaget mig da han grinede lidt.

''Tak for hjælpen''

''Så lidt, men pas på hvor du går''

endnu en gang rødmede jeg, jeg kiggede hurtigt væk, men blev hurtigt mødt af nogle dejlige blå øjne. 

''Det skal jeg nok prøve'' Han grinte endnu en gang. Vi havde stadig ikke sluppet hinandens hånd, men vi stod lidt og kiggede hinanden dybt i øjne.

Jeg havde så travlt med at studere ham.  Hans øjne i sig selv lyste af glæde, når han smilte sendte det signaler rundt i min krop. Hans duft sendte lidt flere signaler rundt i kroppen, det føltes som om jeg kunne falde og bare blive ved.

Jeg lagde ikke mærke til at han havde trukket sin hånd tilbage og at der var kommet 4 andre drenge hen til os. Jeg blev revet ud af min verden, da en af de andre drenge prikkede til mig så jeg var ved at falde bag over, eller det føltes det i hvert fald.

Jeg tog hurtig et skridt bagud og kiggede forskrækket på drengen der lige havde prikket til mig. Han havde lyst hår og nogle dejlige klare blå øjne, som man bare kunne kigge dybt ind i og så havde man aldrig brug for mad og vand mere!!.

Jeg hørte at han begyndte at grine da jeg bare stod og gloede på ham. Jeg rystede på hovedet og prøvede at koncentrere mig. Mit blik vandrede hurtigt videre til den næste person, men jeg fik ikke lang tid til at studere ham før en hand blev rakt frem mod mig.

''Jeg hedder Liam'' Jeg kiggede hurtig på ham og tog hans hånd.

''Harry'' sagde ham med krølleren og hans charmerende smil, men jeg så også et glimt af noget andet da jeg begyndte at fnise lidt. De 5 drenge stod bare og kiggede forundret på mig, men jeg havde prøvet værre!!.

Jeg hilste på de sidste drenge, og denne gang kunne jeg gøre lidt mere end før, men jeg stod stadig som forstenet. Da en sjette stemme, fik mig til kigge der hen. Der stod en brunhåret mand og kaldte på de drenge jeg stod og snakkede med.

Drengene svarede tilbage og kiggede så på mig igen. ''Vi bliver nød til at gå'' sagde Liam og kiggede så på de andre drenge som nikkede med hovedet for at bekræfte at de viste de skulle gå med. Da jeg skulle til at vende mig om og gå, var der en som drejede mig rundt og gav mig et kram. Lidt efter slap han igen så han kunne blive erstattet af nogle andre drenge arme. Da jeg havde fået et kram fra dem alle sagde de lige et kort farvel inden de gik ned mod den mand som lige havde kaldt. Jeg stod med et lille smil på læben og  gik tilsidst ind i klassen igen.

 

 

 

De øjne, det smil, hans berøringer, hans duft, de sendte alle nogle signaler rundt selvom det var ved at være noget tid siden han gik.

Klokken ringede endelig og for en gangs skyld gik jeg ud fra skolen med et smil plantet på læberne. Jeg gik i mine egne tanker da jeg blev afbrudt, Maiken og hendes gruppe stod foran mig, jeg stod med et overrasket blik og kiggede på Maiken som havde stilet sig lige foran mig, så tæt at jeg kunne mærke hendes ånde mod mit ansigt, et gys løb ned gennem min ryg som fik min krop til at ryste, jeg lukkede øjne , men åbnede den hurtigt igen for man vidste ikke hvad Maiken og hendes gruppe kunne finde på, men lig nu stod hun bare foran mig med et koldt og hårdt blik. Jeg kunne høre en stemme bag mig, men lagde ikke rigtig mærke til den for nogle hænder havde taget fat rundt om mit liv, men jeg kunne ikke for mig selv til at fjerne blikket fra Maiken..

Tilsidst fjernede hun blikket fra mig og gik. Jeg ville kigge på den person som havde taget fat om mit liv og ført mig bort fra Maiken, men mens jeg havde fast holdt blikket på Maiken havde jeg ikke opdaget at jeg var blevet kastet over ens skulder. 

Jeg begyndte at slå og sparke ud med benene, men da jeg kunne dufte en velkendt duft stoppede jeg hurtigt igen. Jeg lukkede mine øjne for at nyde duften bedre. Hans duft fik en trang til at presse på. En trang som man ikke kunne flygte fra, ikke kunne slippe af med, den ville aldrig forsvinde, den ville kun blive stærkere hvis man gav efter.

Jeg vidste ikke hvor jeg var, jeg vidste ikke hvordan jeg skulle komme hjem, jeg vidste ikke hvad min mor og far ville tænke nu når jeg ikke kom hjem, det eneste jeg viste var jeg sad i en lejlighed, hvis lejlighed vidste jeg ikke.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...