The Vampire!

Den rumænske Jack er i luft havnen han skal over til Rumænien for at besøge sin far. Han møder dog en uhyggelig person på vej til toilettet.......

4Likes
6Kommentarer
902Visninger
AA

2. Røde øjne...

Jeg vågnede op, jeg lå i et hul rum. Hvor var jeg? Mit hjerte bankede. hvor var det dog urealistisk jeg kunne høre mit hjerte banke. Min hals føltes som havde jeg drukket 10 liter saltvand. Det var forfærdelig. Min krop lagde på en klippesten. Jeg tøvede ikke et sekund med at rejse mig op. Det hele drejede rundt da jeg endelig fik sat mig op.

"Gad vide hvordan jeg ser ud?" Smilede jeg. og kiggede ind i en murblok som lå lige foran mig. Da jeg endelig kom op på mine ben gik jeg lidt væk fra det sted jeg havde ligget for at skabe mig et perspektiv. Det hele så ikke specielt børne venligt ud. Jeg kunne dufte nogle mærkelige dufte fra andre mennesker eller andre væsener. Der var noget galt med mig. Det plejede at hjælpe hvis jeg nev mig selv i øret. 

"AAAWWW... F*** jeg er da blevet stærk. Så meget trænede jeg da heller ikke!" Min hånd havde halvt rykket mit øre af. Jeg kunne lige gennemskue en slags skilning i hul rummet. Jeg listede tættere på den lille revne. Jeg førte mit øre hen til revnen og lyttede, Da jeg hørte en masse stemmer. 

"Har du fået skaffet nogen mennesker Angelina?" sagde en rigtig lys og venlig, men dog ond, stemme. Den kom ikke umiddelbart fra en dame. 
"Du skulle bare vide!" der var en lille smule sarkasme i hendes stemme. Det fik mig helt op i det røde felt. Hun havde hidset mig op. Jeg fyrede min hånd ind i en af de beton vægge der nu engang var i det uhyggelige rum. Jeg fik lavet et hul og styrtede ud igennem det. Der sad to overnaturlige væsner. Manden jeg havde hørt havde det fineste blonde hår. Håret var sat tilbage i en rigtig slikket stil. Det gav mig på en måde kvalme. Kvinden fra tidligere havde langt blond hår. "Det er helt klart hende, der har gjort det her ved mig!" tanken strejfede mig kun fordi det var hende jeg havde sagt "Blondiie" til. De to så smilende, men forventningsfulde på mig. Da jeg spurgte "HVAD FANDEN HAR I GJORT VED MIG?!!!" Jeg blev helt bange for mig selv da jeg hørte min hæse stemme. Blondinen var hurtigst til at svare på mit spørgsmål 

"Hvad rager det dig!" bed hun mig af. En tanke strejfede mig "Kunne de være vampyrer!?" der kunne jo ikke passe det var sådan noget man legede som små. De væsner fandtes jo kun i bøger, da slet ikke i den virkelig verden. Jeg samlede mig en lille smule mod og spurgte så ham den slikkede kalv der sad derovre i hjørnet. "Hvorfor føler jeg mig så tørstig...? det føles som om jeg har drukket 10 liter saltvand!" det fik dem til at grine så falsk at jeg var ved at brække mig. Dog svarede han høfligt tilbage uden sarkasme eller for den sags skyld bidende. 
"Du har gennemgået din forvandling min unge herre. Du er blevet vampyr! Et spørgsmål har jeg dog til Dem min fine herre! Hvilken øjenfarve havde du før du blev forvandlet?" Han smilede til mig. Det så dog ikke specielt venligt ud. Denne gang svarede jeg ham uden at tøve. 
"De har altid været blå! Så du skulle måske bare prøve at lade være med at gøre mig bange! Fordi jeg er ikke særlig nem at narre!" Jeg kunne se at det ikke lige var det svar han forventede. Men det gjorde ikke sådan at han ikke kunne smile. Nu kom de gyselige tænder frem. Nu kunne jeg kende ham. Det var det monster fra toilettet. Det bemærkede han dog ikke. Han gik bare lige til sagen. 

"Har du ikke set dig selv endnu? Det var da en skam fordi du ser ellers rigtig nydelig ud med din nye øjenfarve...!" Han smilede da han fandt et spejl frem. "Vil du se dig selv?! Det tager jeg som et ja! Men ikke nu! Du er tørstig jeg finder dig lige noget!" Han løb ud af det hjørne han havde været i og ud af grotten. Der gik under 10 sekunder før han var tilbage. Det var dog mærkeligt at jeg kunne tælle de sekunder sådan har det aldrig været. Han kom med en menneske krop. Det var min far. Han var fuld af frygt kunne jeg se i hans brune øjne. Han var i hvert fald ikke ved bevidstheden. 
"NEEEJ! hvad har i gjort!" Skreg jeg mine øjne fyldtes med tåre. Jeg kunne høre hvordan hans blod dunkede i hans blodåre. Hvad var der i kaldt med mig. Mit blik flakkede rundt. Jeg var så tørstig. Blondinen skar med sin finger et lille sår i min fars hud. Blodet flød langsomt ned fra hans hals. Jeg kunne ikke holde det ud. Jeg styrtede hen til min far. Stak mine tænder i hans hals og sugede. Det var så dejligt. Det var en befrielse. Det følte så dejligt. Jeg kunne ikke holde igen. Det kunne ikke beskrives. Blod, Blod, Blod! tankerne strøg i mit hoved jeg var tørstig hungrede efter mere. Da jeg blev færdig og var ved at være mæt. Kunne jeg ikke se mig selv i øjnene. Jeg havde lige gjort dette ved min far hvad kunne jeg så ellers ikke finde på? Mit liv er jo ødelagt. Jeg har ikke mere familie. 
"Neeeeeeeeeeeej! Faaaaaar! Du må ikke døøø...!" klynkede jeg og tåre flød ned af mine kinder. Det kunne ikke passe. Blondinen var forfærdelig der som hun stod og grinede af mig. Men så sagde hun. 
"Nu er du blevet indviet som en rigtig vampyr. Jeg var også nødt til at dræbe min mor! og tømme hende for blod! Ellers ville jeg ikke blive den jeg er idag! Men nu skal du se dig selv i øjnene...!" Hun fandt et spejl. Hun rakte mig spejlet så jeg kunne se mig selv. Jeg havde fået høje kindben. Min mund var mere spids i det. Jeg kom til at smile. Der var de tænderne. Dog var der en ting jeg også kom til at lægge mærke til mine øjne. De var røde.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...