Feel The Pain

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2012
  • Opdateret: 7 jul. 2013
  • Status: Igang
Nadia er femten år og lever trygt sammen med sin mor og far. Men da Danmarks sørste rockerbanden "Kill", tager hendes forældre som kisler, alliere hun sig med Københavns mest frygtede gadebande, F.T.P, sammen med sin veninde Laura. De skal hjælpe Nadia og Laura med at findes hendes forældre. Men det er ikke altid let at være kriminel.

1Likes
2Kommentarer
440Visninger
AA

4. Daggryet

 

"Er du sikker på, at det er det rigtige, vi gør?" Lauras stemme brød stilheden. Vi havde taget toget ind til Københavns hovedbanegård og var på vej ud.
"Hvad mener du? Vil du ikke gerne redde mine forældre?" Min stemme var hård.
"Jo men, der må være en nemmere måde. Man skal ikke spøge med F.T.P. Det er derfor jeg ikke har min far mere."
Jeg stoppede op og så længe på hende. "Hvad? Det har du aldrig fortalt."
"Der har ligesom ikke været nogen grund til at jeg skulle have sagt det!", svarede hun vredt. "Og nu vil Noah have, at jeg, eller vi, skal blive optaget i den bande! Man kommer aldrig ud af den igen, når først man er kommet ind."
"Det gik da fint for mine forældre og Noah", prøvede jeg, men forgæves.
"Mine forældre kom da også begge ud, men blev overfaldet senere. Af Kill."
"Var det Kill der dræbte din far?" Min stemme var blevet mildere."
"Ja! Og jeg vil have hævn! Hvorfor kunne de ikke bare lade os være i fred?! Når dine forælder bliver kidnappet, så går det også ud over mig! Hvorfor!?" Flere af menneskerne omkring os så på os med bekymrede ansigter. Andre væmmedes ved os. Måske troede de at Laura var psykisk syg eller noget. Sådan er mennesker. Troede altid noget forkert. Altid dømme først. Hvordan er hun komme til at se sådan ud? Han er sikkert en goth. Hun ligner en dulle. Han er perker. De kan ikke vide om der måske var noget galt med Laura. Som der jo var. Jeg så over på hende. At hænge med næbet var en underdrivelse her. Hendes øjne var udtryksløse og hendes underlæbe sitrede. Hun blinkede ikke, men holdt bare blikket ned i jorden. Jeg lagde en arm omkring hende og førte hende sikkert afsted til udkanten af København.

Hvordan vi kom hen til det her sted, vidste jeg ikke, men nu var vi her. En nedlagt jernbane. Det var snart midt på dagen, men solen brændte allerede. Vi gemte os bag en gammel, rusten container. "Okay", sagde jeg lidt nervøst. "Vi må lave en slagplan. Vi kan ikke gøre som mine forældre og Noah."
"Hvad gjorde de?" kom det usikkert fra Laura. 
"Viste deres kampevner. Men vi har ikke rigtig noget."
"Hvad har du så tænkt dig, vi skal gøre."
"I kan starte med at fortælle, hvor I kommer fra og hvorfor i planlægger en slagplan", lød en kvindestemme over os. Vi kiggede begge to forskrækket op. Oppe på containeren sad en smuk kvinde på hug og så nedladende på os. Jeg vidste med det samme, hvem hun var, selvom jeg aldrig havde set hende før. Nanna. Smuk var en underdrivelse. Hendes korte, sorte hår indrammede hendes ansigt perfekt. De mest perfekte lyseblå øjne så koldt på os. Hendes mund var hverken for stor eller for lille, den passede perfekt med at det andet.  
Vi var begge lidt i chok og kunne derfor ikke svare. Jeg var nok mest chokeret af hendes udseende.
"Hvis I ikke svare inden for tres sekunder, bliver jeg nød til at dræbe jer på en meget ubehagelig måde." Hun trak en kniv op af støvlen og pegede den mod os. Jeg genvandt hurtigt talens brug og svarede: "Vi er kommet for at blive optaget i F.T.P." Hun så på mig skeptisk på mig. 
"Hvorfor skulle jeg gøre det? I er bare at par tøser, der aldrig har holdt et våben." 
Laura levede op. "Du var da også bare en lille tøs, da du blev optaget." Jeg så forskærret på hende. I næste sekund var Nanna hoppet ned og holdt kniven mod hendes strube. "Var din mund, tæve!" Hun vendte hovedet mod mig, "Hvorfor vil I optages her?" Jeg sank en gang.
"Mine forældre har engang været med i F.T.P, men nu er de blevet taget til fange. Af Kill." Nannas øjne åbnede sig en anelse. "Du er datter af Megan og Philip", sagde hun med en overraskelse i stemmen. Jeg nikkede langsomt. 
"Hvem er hun så?" spurgte hun og nikkede i retning af Laura, som stadig havde en kniv for struben. 
"Hendes mor er Lilian." Nanna fnyste hånligt. 
"Jeg ville gerne være din far", sagde hun til Laura, "så kunne jeg have dræbt Ham."  
"Du ville gerne være død nu?" spurgte Laura halvkvalt på grund af kniven. Nanna så ondt på hende.
"Det ville jeg være ligeglad med. Han ville være død. Døden betyder intet for mig. Bare jeg har gjort, hvad jeg ville før den indtræder." Hun vendte sig igen mod mig. "Hvorfor tror I, at I kan finde Kill ved at blive optaget hos os?"
"Noah sagde det til mig." Nanna så ned i jorden med et hårdt blik. 
"Noah", hviskede hun og så hurtigt op på mig igen. "Følg med." Hun fjernede kniven, gjorde tegn til at vi skulle følge efter, og gik. 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...