Shadow Scale

Sirra er vild med at kæmpe og hun og hendes søster er de eneste piger ud af en drengeflok på syv. Hun får en dag brev fra Honorhall Børnehjem at hun og hendes søskende skal tage derhen fordi deres forældre blev dræbt i kamp. Men hun vil kæmpe og da hele hendes land kommer i fare bliver der brug for krigere som hende...
OBS!!!! Vil lige gøre opmærksom på at historien Shadow Scale er opbygget på (sjovt nok) et spil. Så ved I det:)

5Likes
2Kommentarer
705Visninger
AA

2. Brevet

"Luk op!" råbte en stemme gennem døren. "Skynd jer gem jer!" sagde jeg panisk til mine søskende. BUMP! Døren var ved at blive sprængt op. Endu et højlydt bump fra døren og jeg gemte mig hos Nisha under sengen. Hun var den mindste så hun var mest bange. Jeg tog hende i hånden og vi lukkede begge vores øjne. BUMP! KNAS!! Døren var ødelagt og min sladrehank af en storebror sagde selvfølgelig til Windhelm-vagterne at vi lå under vores senge. Vagterne hev mig og Nisha ud og tog hårdt fat i os. "Sikke en skam. Så megen tumult for bare et brev," sagde Ulfrics stuard. Vagterne gav slip på mig og jeg tog modvilligt imod brevet.

Kære Sirra.

Dine forældre døde i kamp og derfor skal du og dine søskende opholde sig på Honorhall Børnehjem indtil I alle er fyldt 16. Dette er Ulfric Stormcloaks ønske og derfor vil du og dine søskende blive kørt til Riften.

Med venlig hilsen

Ulfric Stormcloak.

Jeg kiggede op og vagterne tog fat i os igen. Hvor ville jeg dog ønske at jeg dog bare var fri. Hvor ville jeg dog ønske at jeg havde forældre som ville passe på os. Men nej. Min far skulle absolut være Shadow Scale og min mor skulle absolut være med i Det Mørke Broderskab. Men det ændrede ikke min mening. Jeg ville være Shadow Scale med eller uden familie. Det var først da jeg begyndte at restrere ting igen at jeg lagde mærke til at Windhelms beboere kiggede med foragt på mig og mine søskende. Det vidste godt hvad for en familie jeg havde. Det var først da vi var kommet ud til staldene at Staldmesteren tog fat i mig. "Jeg skal nok købe dine søskende fri uanset hvad Grelod Den Venlige siger," hviskede han til mig. Da jeg så sad i vognen mimede jeg tak til Staldmesteren. Han nikkede som svar og vognene kørte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...