Kun Kærlighed Er Ægte

Kender i det at man har én dag med den man elsker højest? Og derefter skal tilbage til en voldlig familie?

-------------------------------
Denne novelle er lavet som en dansk stil,
Den skulle indeholde dette digt:

Hold fastere omkring mig
Med dine runde arme
Hold fast, imens dit hjerte
Endnu har blod og varme

Om lidt, så er vi skilt ad
Som bærrene på hækken
Om lidt er vi forsvindende
Som boblerne i bækken



0Likes
0Kommentarer
325Visninger
AA

2. ~Kun Kærlighed Er Ægte~

 

Kun kærlighed er ægte

Jeg stod på stationen. Det var sent, det eneste lys var de svage gadelamper. Der stod jeg, i læ for regnen, Pludselig kunne jeg overhovedet ikke se, ”Gæt hvem det er!” Sagde den skønneste stemme i verden, kunne mærke trygheden, den fantastiske følelse jeg altid havde når vi var sammen. Jeg vendte mig om, og før jeg kunne nå at tænke, havde han omfavnet mig. ”Jeg har savnet dig så meget” sagde han, ”Jeg har savnet dig endnu mere” svarede jeg. Han tog mig i hånden og vi skyndte os ud i regnen.  Den stod ned i store, tykke stænger. Vi løb gennem regnen, hånd i hånd ”Kom nu snegl! Vi skal skynde os hjem!” sagde han drillende og samlede mig op i hans arme. Jeg kyssede ham på hagen og han smilede blidt. Han var stærk, så det var intet problem at løbe med mig i armene. Han stoppede op da vi nåede hans hus. Han satte mig forsigtigt ned. Han snoede sine arme rundt om mig, viskede blidt i mit øre: ”Jeg elsker dig” og gav mig et kys. Tiden stod stille, vi var ligeglade med alt omkring os, vi var de to eneste i verden.

 

”Hold fastere omkring mig

Med dine runde arme

Hold fast, imens dit hjerte

Endnu har blod og varme”

 

 

Det fantastiske øjeblik blev ødelagt af hans mobil. Han sukkede. Det var hans mor ”Kommer i snart hjem? Det regner jo helt vildt! Det er også meget sent! Skynd jer nu hjem inden i bliver våde, i skulle jo nødig blive syge!” Jeg smilede, hans mor var altid så kærlig. Han grinede let ”Mor, vi er lige udenfor, vi kommer ind nu” sagde han og lagde på. Han tog mig i hånden og vi gik ind af hoved døren, jeg blev mødt med en kæmpe kram fra hans mor, ”Hvordan går det søde?” spurgte hun venligt, ”Det går vel som det plejer” svarede jeg høfligt, hun vendte mit hoved og så på det lille stykke der var tilbage af mit blå øje, hun sukkede ”Godt du kan slippe væk fra det, ved at komme her” sagde hun og rystede på hovedet. Vi tog vores sko af og gik ned på hans værelse. han roede i hans skab, fandt en af hans store hættetrøjer og smed hen mod mig. ”Hvad skal jeg med den?” sagde jeg en lille smule forvirret, ”Skat, kig på dig selv, din egen er helt våd” Svarede han og prikkede mig blidt i maven, ”Gud ja” sagde jeg forbavset, og fniste lidt af mig selv. ”Du er så sød når du er dum” sagde han drillende, jeg rakte bare tunge af ham, tog min egen hættetrøje af og skiftede til hans, den var dejlig blød og varm. Han tændte sit fjernsyn, smed sig i sengen og gav tegn til at jeg skulle komme. Jeg lagde mig under hans varme dyne, han lagde armen om mig og jeg puttede mig tæt ind til ham. Jeg gabte, ”Bare læg til at sove smukke” sagde han og kyssede mig på panden, jeg smilede og puttede mig tættere ind til ham. Der lå jeg, væk fra alle problemerne der hjemme, i hans arme. Jeg elskede de her øjeblikke, det få øjeblikke hvor jeg rent faktisk var lykkelig. Jeg lukkede øjnene og lod søvnen overtage mig.

Jeg vågnede senere end jeg plejer, jeg strakte mig og kiggede ned ved siden af mig. Der lå en lille seddel:

 

”Godmorgen smukke!

Jeg er taget ud og løbe og derefter til træning,

Jeg elsker dig”

 

 

Jeg smilede, sådan noget beskeder gjorde mig glad. Jeg tog min mobil og kiggede på uret, 12.38 stod der. Hans træning slutter 13.30, så han er nok hjemme om noget tid tænkte jeg. Jeg tog noget ordentligt tøj på og gik ovenpå. ”Godmorgen!” Sagde hans mor og satte en tallerken med brød, æg og bacon ”Tak” sagde jeg taknemmeligt. Imens jeg spiste min mad, sad jeg og tænkte over hvor heldig jeg var at have mødt en familie der rent faktisk gad mig. Det var helt klart noget andet end hjemme hos mig selv. Efter jeg havde spist, gik jeg ind i stuen til hans to søstre der sad og så fjernsyn. De gjorde plads til mig med det samme. Igen, dejligt at folk gider en. Lidt efter kunne man høre hoveddøren gå op, og ind kom han. Man kunne se at det regnede udenfor fordi hans hår var vådt. Han kom ind i stuen og smed sig på sofaen ved siden af mig, han kyssede mig på næsen. Han søstre fniste lidt. Efter et stykke tid kaldte hans mor: ”turtelduer? Tænkte på om i ikke gad og gå ned og hente det sidste jeg mangler til maden?” ”Skal vi nok mor” råbte han tilbage, ”Okay, men det haster altså ikke” svarede hun. Han tog min hånd og hev mig op af sofaen. Vi tog sko på, og så gik vi ellers ud i regnen. Regn var altid så hyggeligt, så fredeligt. Vi var ligeglade om vi blev våde, der var ikke så langt. Pludselig trak han mig ind på en anden sti, ”Hvor skal vi hen?” spurgte jeg nysgerrigt, ”Tænkte bare at vi kunne tage en omvej, prøve noget nyt du ved, desuden sagde mor at det ikke hastede” Sagde han drillende. Når vi var sammen sagde han altid Mor, i stedet for Min Mor. Han vidste nemlig at jeg havde det meget bedre hos hans mor end hos mig egen.

Vi gik ned i parken. Regnen havde taget meget af. Jeg satte mig på den ene gynge og han satte sig på den anden. ”Du skal hjem i aften ikke?” Spurgte han da der var gået lidt tid, ”Jo” Sagde jeg forsigtigt ”Ville ønske jeg kunne blive” Jeg kiggede ned i jorden. Jeg ville virkelig ikke tilbage, jeg havde det meget bedre her, hos ham. Der var stille i parken. ”Ved du hvad mit største ønske er?” Spurgte han pludselig. ”Nej, hvad er det?” Svarede jeg ”Jeg ville ønske at vi kunne være sammen for evigt, jeg ville ønske at du kunne være her for evigt uden at skulle tilbage” Jeg smilede, ”Ville ønske det samme” Sagde jeg, jeg var altid så dårlig til det med sød kæreste snak, jeg sagde altid et eller andet fjollet. Han tog sin mobil frem for at kigge på klokken. ”Klokken er halv syv” Sagde han og kiggede på mig, ”Vi skal nok skynde os ned og købe det sidste” Han tog min hånd, og vi gik sammen ned til supermarkedet. Vi handlede det vi skulle bruge. Vi gik hånd i hånd hjem igen. ”Neeej hvor er i langsomme” sagde hans mor drillende da vi kom ind ad døren, ”Men mor, vi reddet også en hundehvalp og hjalp en masse pensionister over vejen” svarede han og rakte tunge. ”Det er godt med jer…” sagde hun smilende. Vi afleverede hvad vi havde købt og jeg gik ind i stuen og stillede mig bag sofaen, de to små sad stadig og så fjernsyn. Han kom ind af døren og gav mig et kram bagfra og et kys på halsen. Jeg elskede de kys. ”Kom så rødder!” Lød det ude fra køkkenet ”Vi spiser nu” Vi gik ud i køkkenet, satte os ned, og begyndte at spise. Da vi var færdige kiggede jeg på klokken. 20.36. Toget gik klokken ni, så det var nu. De gav mig alle sammen et kæmpe kram, jeg ville komme til at savne dem. Ligesom jeg altid gør. Vi tog endnu en gang vores overtøj på og begav os udenfor i det kolde aften vejr. Igen hånd i hånd, jeg blev aldrig træt af ham. Da vi kom til stationen var der 7 minutter til toget gik. Jeg begyndte at ryste, han kunne mærke det ”Jeg ved godt du ikke vil tilbage, og jeg forstår dig godt, jeg ville ønske jeg kunne lave om på det, eller tage med dig, men jeg kan ikke” Jeg begyndte at græde, det var forfærdeligt at skulle tilbage. Han gav mig et kram, men ikke bare et lille et, et af dem der aldrig burde ende. Toget ankom på perronen. Han kyssede tåren væk.

 

 

”Om lidt, så er vi skilt ad

Som bærrene på hækken

Om lidt er vi forsvindende

Som boblerne i bækken”

 

Jeg gik ind i toget, og kunne mærke tomheden overtage, trygheden forsvandt og jeg følte mig mere ensom end nogensinde. Jeg fandt min plads, og toget begyndte at køre, han løb ved siden af toget og jeg vinkede forsigtigt med en tåre i øjet.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...