Skygge Barn

Liva bor i slugten, som en af de udstøtte. Hendes hverdag går på at undgå vagterne og slottet. Men Lila er ikke som de andre udstøtte hun er en skygge-alf , som der ellers siges kun findes i eventyr. Hun har altid fået at vide at hun er noget særligt, men at hun aldrig må vise sig selv, især ikke for kongeriget. I dette kongrige findes der fire slags alfer. Støv-alfer, Lys-alfer, Natur-alfer og Ild-alfer.
Kongeriget styres af en støv-alf, som er den fineste slags alf man kan være. Derefter kommer lys-alf - Nantur-alf og til sidst Ild-alfen som ligger i bunden af hierarki. Hver eneste af alfe-raseren har hver deres forskellige kræfter. Lys-alferne er bedst til at lave varme stråler, men nogle få at dem kan danne ting, ud af den bare luft. Natur-alferne kan enten dræbe naturen, ved at få den til at rådne, eller kontrollere den. Ild-alferne har magt over ilden og kan se, enten fremtiden eller fortiden i drageild. Der er ingen der ved hvad støv-alferne kan....

5Likes
2Kommentarer
390Visninger

1. Flugten

 

 

kapitel et

 

"FANG HENDE" råber en af vagterne, mens han selv løber i fuldfart bag mig. De andre vagter stemmer i og råber og skriger. Som om det ville gøre en forskel, jeg har løbet fra dem siden jeg var fem. Jeg spurter ned ad hovedgaden, rundt om et hjørne, og ned af en af sidegaderen. Folk springer til siden, og råber skældsord. men det er ikke en eneste ting, jeg ikke har hørt før. "LORTEUNGE, STINKETØS, KÆLLING!! "

Jeg løber ned af en af de gader, med frugtboder, og løber ind i en stor mand så han vælter omkuld.
I hans fald tager han flere boder med sig, hvilket gør at vagterne lige efter mig, snubler i de mange forskellige frugter, og lander på jorden, med et bump. Vagterne kommer hurtigt på benene.
Jeg ser min mulighed for at stikke af og hopper op på en af boderne for at komme videre op på et af de små huses tage. Da jeg sætter af begynder det at knage under mig, og inden jeg for set mig om er jeg landet på numsen med raster af boden over mig.

Alt er i et øjeblik sløret, men da jeg igen for genfundet mit syn, står en af vagterne bøjet over mig. Han griber fadt i min kappe. Løfter mig op over jorden, og ånder mig i ansigtet. Hans ånde er forfærdelig, sveden drypper ned af hans fede ansigt. Han griner, men det mest chokerende er hans stemme. Den er skinger og hans ord har en undertrykkelse af had. "nu har jeg dig din lille orm”. Jeg vrider mig, og bruger alle mine kræfter på at komme væk. Han må ikke se mig. Jeg kan mærke mine kræfter rør på sig. Det er som et kærtegn.  Manden løfter mig længer op, så vi er i øjn højde.  Hans mørke grå øjne, prøver at fange mit blik under den mørke hætte. Mens mine sølvgrå øjne prøver desperat at undgå hans søgende blik.
De andre vagter er kommet på benene, og kommer langsom over i mod os.  Det er først i det øjeblik at jeg ligger mærke til deres grønne klæder.  Deres lysehår og grønlig hud. De er alle sammen sprangvil alfer. Det var en af dem, der hade fået boden under mig, til at falde sammen. 

En Sprangvil alf, har evnerne til enten at skabe liv i planter eller dræbe dem.  I dette tilfælde hade de fået bodens træ til at rådne.  Jeg viste hvad jeg skulle gøre nu. Jeg scannede hurtigt mine omgivelser. Tre lys-alfer var mast op af en af murene. En ild-alf prøvede irriteret at for samlet nogle af sine frugter op. Der var min chance. Ild alfer var kendt for at have et stort temperament.  Hvis jeg var heldig, hvilket jeg kunne se på ild-alfens røde øjne, at jeg var. Han var sur.

De andre vagter var nu helt hænde ved mig og skulle til at gribe fast om mig. Jeg stoppede med at kæmpe, og lod mig selv hænge livløst i vagtens hænder. ”Hvad har du lavet med ormen Benny” lyd det fra en af de andre vagter.  Vagten Benny , slyngede mig fra side til siden - som for at for liv i mig. ”Ikke en skid, hun blev bare lige pludselig helt slap”. ”Hvad end jeg har gjort, tager vi den slyngel med tilbage til slottet”.
Vagten Benny slyngede mig over sin skulder og begyndte af gå.  ”Vi burde hellere hellere binde hende, hvis nu hun prøver på noget” 
Nu var det nu.  Jeg slog Benny i hovedet, og landede på jorden. Inden de andre vagter kunne nå at gøre noget, spurtede jeg over til ild-alfen, grab ham om skuldrene og vente ham om.  Fangede hans blik.
Da vores øjne mødtes, så jeg hele hans liv, en til nu.
Jeg så den gang, han stjal brød for ovnene. Da han blev smit ud i vinterkulden for at finde mad. Jeg så alle de ydmygende øjeblikke i hans liv. Man kunne roligt sige at, hans liv var ligesom de flestes andres, der bor i slugten.  Jeg lænede mig længer ind over ham, og hviskede i hans øre.  ”Red mig, min prins …”  jeg nåede ikke mere før jeg blev taget bag fra. Men jeg viste at det hade virket. Drengens øjne hade  allerede, en tåge grå farve af skygger. 
To af vagterne, hade taget fat i hver deres arm, og den tredje hade et reb.  Hårdhændet begyndte de at binde min jeg hade kun øjne for en ting. Drengens øjne. De var nu så mørke at jeg vidste at det var tid. Ud af mine tørre læber fik jeg fremstillet de to ord, der ville redde mig ” min prins”
Ud af det blå - blev tre ildkugler slynget mod vagterne, så de landede flere meter væk. Nu var det nu, og uden tænke for drengen løb jeg alt hvad jeg kunne …. 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...