A painfull truth-1D

Rachel er en 17 årig pige, som er med i en gruppe som tager stoffer og stjæler. Hun har en kæreste som hedder Alexander, men for at være ærlig er han en idiot. De slår op, pga. han er utro.
Hendes far drikker og er faktisk lige glad med hendes liv.
Rachel elsker at danse og har gjort det lige siden hun kunne gå, hun melder sig til en konkurrence om at være med i en Jessie J video. Hun vinder og sammen med 9 andre piger skal hun til London, men gæt hvem der skal bo på det samme hotel?
One Direction, hun er ikke fan af dem men ved hvem de er. Hun falder for Niall, men hvad hun ikke fortæller er at hun er med i den der gruppe.
Alexander finder hende og fortæller om alt.
Vil Niall og Rachel stadig være forelsket efter han høre sandheden?

6Likes
1Kommentarer
934Visninger
AA

2. Im through!

 

Det føltes stadig som den samme dag, der bare bliver ved og ved hele tiden. Det kedelig liv, der bare fortsætter og fortsætter. Lige indtil det bliver fredag aften kl. 19:00. Der kan man føle sig fri, der kan man være sig selv. Man kan vise hvem man er. Dans er mit liv. De 2 timer hver uge, gør mig til den jeg er.

Du synes sikkert at jeg lyder som en pige der gør alting rigtigt. Men i min hverdag er jeg med i gruppe der stjæler, tager stoffer, laver vold og meget mere af det slemme. Min kæreste fik mig ind i gruppen, men jeg elsker ham af hele mit hjerte. Nogen gange kan man godt blive irriteret over at ens kæreste er påvirket af stoffer men inderst inde er han go nok. Han har altid støttet mig i alt hvad jeg har gjort, jeg støtter selvfølgelig også ham. Men han kan godt være meget manipulerende.

På mandag skal jeg til en konkurrence, en konkurrence om at være med i Jessie J's nye musik video. Se det vil man gerne vinde, håber jeg også at jeg gør. Men skal være god. Så god at de andre deltager ikke behøver at danse. Der er mange der skal med, omkring jaaaa...2000 mennesker. Lidt ligesom X-Factor, bare med dans i stedet...Dance-Factor..fedt navn.

Er så nervøs kan ikke engang sove, det er rimelig dumt, når man skal være frisk. Luke forstår det ikke, han tænker bare på at jeg bliver berømt. Så han også bliver berømt, typisk drenge altså. Men det betyder så meget for mig, mere end du aner, mere end min dumme far aner, mere end selve gud aner.

Resten af ugen gik så langsomt. Da det blev søndag, øvede jeg og øvede. Tilsidst lå der sved på gulvet. Min koreografi var nu færdig, nu håber jeg bare at dommerene vil kunne lide den. Om aften gik jeg tidligt i seng, så jeg kunne være frisk. For viste at jeg ikke ville få noget søvn. Jeg havde ret, ingen søvn før kl. 1 om natten. Jeg stod op og gik i bad, et langt varmt bad. Tog mine jogging bukser på, og en blå trøje. Pushede mit hår lidt op, og tog noget mascar og lidt eyeliner på. Så var jeg klar. Gik hen i stuen, gæt hvem der ligger på sofaen og snork sover ved siden af 2 flaske vodka. Min far typisk ham altså. Tror ingen gang han ved jeg skal til den der konkurrence.

Jeg tog min cykel, og cyklede hen mod banegården. Købte en billet til det tog der kommer her 9:59 mod København. Du tænker sikkert, hvorfor er jeg ikke i skole? For det første gider jeg ikke spilde min tid, med at side på min flade røv i 8 timer. For det andet gider jeg ikke være sammen med de nørder. For det tredje er jeg blevet smidt ud fordi jeg aldrig kom. Toget kom og jeg stod på. Afsted mod København, og udlever min drøm.

Der stod og ventede mange piger, men også mange drenge. Hvilket var rimelig overraskende når det var Jessie J. ”Er i klar?” råber en stemme oppe foran, alle begynder at skrige og grine. Det var en mega god stemning. Nervøsiteten var ved at nærme sig, kunne jeg mærke. Jeg stod og svingede frem og tilbage. Pludselig følte jeg et skub og med et lå jeg på jorden. Jeg kiggede lige så stille op, der står en pige, ca samme alder som mig ”Hvad fanden har du gang i?” røg ud af mig ”undskyld så dig ikke, vil du have hånd?” spurgte hun sødt, hun havde faktisk en rimelig sød stemme ”ja tak” sagde jeg og rakte ud efter den hånd hun havde rakt ud til mig. ”Så, hvad hedder du?” sagde jeg lige så stille, hun smilte stort og svarede: ”Jeg hedder Ruby..Hvad er dit navn?” ”Okay fedt, mit navn er Rachel” jeg kiggede på hende med et smil, det endte så med at vi stod og snakkede sammen indtil vi blev lukket ind. Hun var virkelig sød, tror vist jeg havde fået et nyt venskab. Fik det nummer jeg nu havde: 1278, satte det på min mave, ventede på Ruby vi fandt et bord og snakkede videre. ”Jamen har du så prøvet at tage stoffer?” hun spurgte om JEG havde prøvet at tage stoffet..”Nej, men jeg har engang stjålet en halskæde for 10.000 kr. og jeg er ikke stolt over det!” det er jeg virkelig ikke, hun nikkede forsigtigt. ”Nr. 1278, det er din tur!” råbte en dame der stod lidt længere fremme, jeg kiggede ned på min mave, det var mit nummer. Nu er det sker 5 måneders øvning, skal snart vises til 4 dommere. Jeg gik lige så stille hen til hende, vinkede til Ruby. Stod nu klar til at komme op på scenen. Der stod jeg med et akavet smil, og nogle jogging bukser. ”Nå hej, hvad er dit navn?” spurgte en af drenge dommerne, han var faktisk okay lækker. ”Jeg hedder Rachel og jeg er 17” en meget pinlig måde at sige det på ”Fedt, du begynder bare” sagde han og smilede stille til mig. Musikken kom fra anlægget og ind i mine øre.

Mine ben, begyndte at bøje sig. Et skridt frem, en sliding til højre, nu var jeg i gang. Jeg smilede så stort jeg kunne, sangen sluttede og de få mennesker der sad i hallen, klappede. ”Hvor lang tid har du danset?” spurgte en af damerne ”Siden jeg kunne gå” deres mund røg ned på gulvet. ”Jeg har ikke andet at sige, du er med” hun sagde jeg var med? Jeg kiggede rundt på de andre dommere, de nikkede stort med et kæmpe smil ”TUSIND TAK” nærmest råbte jeg. Jeg løb ud, jeg var så glad. Jeg ringede til Alexander..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...