The Story of Us - One Direction

Julie og Emma Payne rejser til London i håbet om at bruge deres sommerferie sammen med deres savnede bror, Liam Payne. Efter en hård skilsmisse mellem deres forældre og Liams nystartede karriere har der ikke været meget tid for dem at ses. Ferien bliver dog ikke som forventet, og drama, venskab og ikke mindst kærlighed opstår hurtigt. Søstrene står nu overfor en masse udfordringer, som de er nødt til at stå sammen for at kunne klare. (Jasmin M. er med til at give idéer og inspiration)

11Likes
6Kommentarer
2794Visninger
AA

6. Vild med ham? - nej da!

Efter at have vadet gennem det regnfulde London, fandt de endelig tilbage til Liams lejlighed. Som Julie havde forudset, havde Emma nærmest hængt på Zayn, og de havde snakket hele vejen hjem. Ikke at det virkede, som om Zayn havde noget i mod det, men det var så typisk Emma. Når hun så en fyr, hun fandt interessant, gik hun straks efter ham. Julie havde det med at holde sig tilbage – i hvert fald indtil hun lærte fyren bedre at kende. Hun havde hørt rundt omkring, at Zayn var den mystiske og stille i bandet, men i selskab med Emma var det slet ikke sådan. Emma kunne godt være noget af en mundfuld, for hun havde svært ved at holde munden lukket i mere end to sekunder, men Zayn grinede bare af hende og snakkede selv på livet løs. Enten tog folk fejl omkring ham, eller også havde Emma bare den effekt på ham.

Liam kom ud til dem, lige så snart de havde trådt ind i lejligheden. Julie kunne straks se, at han havde været bekymret for dem, men de havde også været længere væk, end de først havde regnet med. Hans ansigtsudtryk ændrede sig dog med det samme, da han så Zayn.

”Lad mig gætte – du måtte hjælpe dem med at finde hjem?” Spurgte Liam og kiggede på Zayn med et fjollet grin smørret på hans læber. Julie og Emma kiggede ned på deres fødder, mens Zayn grinede og nikkede til Liam. Danielle kom ud i entreen og smilede til dem. Hun opdagede hurtigt, deres gennemblødte tøj og ødelagte hår og make-up.

”Hej tøser. I trænger vist til et bad – kom med mig,” sagde hun og viste vej ud til badeværelset, hvor Emma og Julie nu kunne skiftes til at få et bad. Heldigvis for pigerne forstod hun udmærket godt, hvordan de havde det i forhold til nogle af drengene, som måske bare ville synes, de skulle få noget nyt varmt tøj på. Emma sukkede lettet og smilede stort til Danielle, mens hun skyndte sig at tage sine sko af.

”Helle for badet først!” Råbte hun, inden Julie kunne nå det. Liam grinede af hende og gik hen og lagde en arm om Danielle. Hun kiggede op på ham og mimede et ”selv tak”, der fik ham til at smile stort og give hende et klem. Julie og Emma gik sammen ind på deres fælles værelse for at finde noget tøj, de kunne tage på efter badet.

”Okay, du behøver ikke sige det, jeg ved det allerede,” udbrød Julie, da døren havde lukket sig efter dem. Hun kiggede hen på Emma, som hurtigt for hen til den ene af hendes kufferter og begyndte at tage noget tøj op. Julie vidste, hun prøvede at skjule hendes ansigt. Det ville hundrede procent være det, der ville afsløre hende.

”Hvad mener du?” Spurgte Emma og holdt en hvid T-shirt op foran sig for at se, om hun kunne tage den på. Julie kunne ikke lade være med at grine. Kunne Emma ikke bare indrømme det? Det var jo så tydeligt for enhver. Hun var allerede nu ved at falde for Zayn.

”Du kan ikke skjule det for mig, det ved du – du kan lide Zayn. Indrøm det nu bare, Emma,” sagde Julie og kiggede på sin søster med et ”tror-du-jeg-er-dum”-blik. Emma kiggede ned for at dække hendes rødmende ansigt. Ja, hun synes, Zayn var en flot fyr, men vild med ham, det var hun nu ikke.

”Nej, jeg er ej,” startede hun med at sige og kiggede op på Julie for at vise hende, at hun mente det, hun sagde. Zayn var en sød fyr, men længere var den ikke. Måtte man nu ikke snakke med en dreng mere, uden at man pludselig kunne lide ham? Åbenbart ikke. Hun tog sin toilettaske op fra kufferten sammen med sin hårbørste. Hun havde seriøst brug for at få fjernet hendes make-uprester og få redt hendes uglede hår. Det var ikke til at holde ud at se på. Desuden kunne hun ikke gå ud til Zayn sådan her igen. Noget værdighed havde hun da.

”Han er flot fyr, og han virker til at være sød. But that’s it. Okay, Julie? Jeg mener det. Jeg har ikke tænkt mig at score ham,” sagde hun som det sidste, inden hun forlod værelset for at skynde sig ud på badeværelset, før Zayn ville nå at se hende. Hun kunne høre hendes søster grine gennem døren, men selvom Julie ikke troede på hende, så blev Emma ved med at overbevise sig selv om, at hun ikke var vild med ham. Hun kunne ikke allerede have fået følelser for ham. De var jo først lige ved at lære hinanden at kende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...