The Story of Us - One Direction

Julie og Emma Payne rejser til London i håbet om at bruge deres sommerferie sammen med deres savnede bror, Liam Payne. Efter en hård skilsmisse mellem deres forældre og Liams nystartede karriere har der ikke været meget tid for dem at ses. Ferien bliver dog ikke som forventet, og drama, venskab og ikke mindst kærlighed opstår hurtigt. Søstrene står nu overfor en masse udfordringer, som de er nødt til at stå sammen for at kunne klare. (Jasmin M. er med til at give idéer og inspiration)

11Likes
6Kommentarer
2711Visninger
AA

49. Umuligt at glemme ham

Emma var ved at blive godt træt af at høre sin mobil ringe og vibrere, så hun endte med at sætte den på lydløs. Det ville alligevel kun gøre det værre, hvis hun så sms’erne fra Zayn, og på den måde undgik hun også at blive forstyrret hele tiden. Hvis Liam eller en af de andre ville have fat i hende, kunne de jo altid ringe til Julie, tænkte hun. Julie havde heller ikke været så begejstret for alle opkaldene og sms’erne fra Zayn – hun mente, at hun aldrig ville komme over ham, hvis hun blev ved med at læse alle hans tåbelige undskyldninger og kærlighedserklæringer. Emma lyttede til sin søster og lod vær med at læse nogen af dem.

Mens hun sad inde i stuen og læste en bog, kunne hun høre Julie snakke i mobil med en. Hun gættede på, at det var Niall, når man bedømte efter alle de fnis, der hele tiden lød fra værelset. Julie havde endelig fortalt hende lidt om, hvad der var sket mellem hende og Niall, men kun de vigtigste detaljer. Hun ville ikke stå og lave den største scene, når hun vidste, hvor ked af det Emma var. Det ville bestemt ikke være fedt at skulle høre på et forelsket par – ikke når man var knust i tusind stykker. Derfor var Emma lykkelig over, at Julie holdt lidt af det for sig selv. Hun lovede dog sig selv at spørge mere ind til det, lige så snart hun fik det bedre igen. Mobilen lå på bordet ved siden af hende. Selvom den var på lydløs, og hun aldrig besvarede nogen opkald eller sms’er, havde hun den altid med sig. Det var lidt en vane for hende. Emma følte, at den nærmest stirrede på hende for at få hende til at tage den op og læse sms’erne. Først rystede hun på hovedet og fortsatte med at læse, men så kunne hun ikke lade vær alligevel. Hun sukkede højt og lyttede efter, om Julie stadig snakkede med Niall. Da hun havde besluttet sig for, at Julie ikke ville kunne brase ind og hende med mobilen i hånden foreløbig, lagde hun bogen fra sig og greb fat i mobilen. Hendes hjerte bankede derudaf, mens hun låste den op. Hun blev mødt af blink, der viste hende, hvor mange sms’er og opkald hun havde modtaget den sidste uges tid. De fleste af dem var fra Zayn – ikke overraskende. Hun kunne mærke de første tårer løbe ned ad hendes kinder, da hun åbnede en af sms’erne. Hun rystede på hovedet af hans dumme undskyldninger, som hun var sikker på, han ikke mente. Emma prøvede at overbevise sig selv om, at han var en idiot – og at længere var den ikke.

Det var dog svært. Hans sms’er blev mere og mere desperate, og det var tydeligt, at han ikke ville give op endnu. Hans søde ord fik hende til at smelte og smile, men samtidig kunne hun heller ikke tro på dem. Hvorfor skulle hun? Hvordan kunne hun vide, at det hele ikke bare var noget, han sagde for at komme i bukserne på hende? Det måtte næsten have været hans mål fra starten af. Emma fik et chok, da mobilen blinkede igen. Hun havde fået en sms til – endnu en fra Zayn. Med rystende hænder åbnede hun den op og læste. Tårerne, der ellers var stoppet, begyndte igen.

#Emma.. Jeg ved godt, jeg har lavet en fejl, en stor dum en – og jeg undskylder, det gør jeg virkelig. Jeg regner ikke med, at du kommer til at svare mig på det her, men i det mindste hør mig færdig. Jeg fortryder, at vi ikke sagde noget til Liam, men det er det eneste, jeg fortryder. Jeg fortryder ikke tiden med dig, jeg fortryder ikke vores kys, og jeg fortryder ikke, at jeg faldt for dig. Husk det. Jeg vil vente på dig. For altid. Zayn#

Det var dér, Julie trådte ind i rummet. Emma havde ikke hørt hende komme, så væk havde hun været i sine tanker. Julie kiggede hen på hende, først med et uforstående blik og så med et bekymret et. Der gik ikke lang tid, før hun stod ovre ved Emma og holdt hende ind til sig. Hun havde opdaget mobilen i hendes hånd, så hun havde hurtigt regnet ud, hvorfor Emma nu sad med tårerne løbende ned ad hendes kinder. Emma blev lidt rolig af at være i sin søsters favn og kunne til sidst kigge op på hende med et lille smil. Julie tørrede tårerne væk med sine fingre, mens hun smilede til hende. Emma stivnede, da mobilen blinkede igen. Hun turde ikke kigge, så Julie tog den ud af hånden på hende og besvarede opkaldet.

”Gud hej Gemma!” Udbrød hun med et smil. Hun havde ikke talt med hende lige så meget som Emma, men de var da blevet præsenteret for hinanden. Desuden havde hun virket som en sød pige. Emma smilede, da hun hørte Gemmas navn. De havde virkelig hygget sig sammen, og hun var ret ked af, at hun bare havde smuttet uden at sige noget.

”Hmm. Jamen det lyder rigtigt godt! … Hvad tid synes du?” Spurgte Julie, mens hun nikkede til det, Gemma sagde til hende. Emma kiggede undrende på hende. Hvad var det, de snakkede om? Skulle de mødes eller hvad? Var det så bare meningen, at hun skulle efterlades her alene? Nej, det lignede ikke hendes søster.

”Jeg glæder mig også. Vi ses. Ja, hej,” sluttede Julie samtalen af med og lagde på. Hun smilede til Emma og rakte hende mobilen.  Julie gik ud i køkkenet for at lave te og lod, som om samtalen med Gemma ikke havde været vigtig. Emma kiggede med åben mund efter hende, inden hun til sidst rejste sig op for at følge efter hende. Julie var i gang med at gennemsøge skabene for noget at spise og stod på tæer for at kunne se ordentlig efter.

”Har du tænkt dig at fortælle mig, hvad I snakkede om?” Kom det spørgende fra Emma, mens hun smilede kækt til sin søster. Hun havde gjort hende nysgerrig! Hvad var det, de havde snakket om? Julies opførsel viste hende kun, at der var noget under gærde. Det var typisk hende at gøre sådan noget.

”Nåååå, dét. Jamen vi skal bare mødes til frokost, ikke andet,” sagde Julie henkastet og tog en pakke småkager ud fra skabet. Hun kiggede kort på dem, før hun stillede dem på bordet. I køleskabet fandt hun en flaske vand, hun kastede til Emma, som kun lige nåede at gribbe den.

”Du skal selvfølgelig med,” tilføjede Julie med et smil og hældte koncentreret det kogte vand op i tekanden, så hun ikke kom til at spilde ned på sig selv. Emma rystede på hovedet af hende, mens hun grinede. Julie samlede det hele samt to kopper på en bakke, som hun gik ind med i stuen. Emma var ikke langt bag hende, og snart lå de begge to og slyngede sig i sofaen med tv’et tændt. Det var stadig formiddag, og de skulle først mødes klokken et, så de kunne sagtens nå en omgang Friends inden.

Efter at have taget et bad og hoppet ned i noget tøj var de så godt som klar til at tage af sted. Gemma ville vente på dem inde i byen, og så ville de derefter finde en café, hvor de kunne spise frokost. Julie ringede til Liam for at fortælle ham, hvad de skulle, så han ikke ville blive bekymret. Emma fik hurtigt lagt noget make-up, så hun ikke længere følte, at Julie gik rundt med et spøgelse på slæb. Hun lovede sig selv, at hun ville gøre sit bedste for at glemme Zayn og bare hygge sig med sin søster og Gemma. Hun vidste, det ville være så godt som umuligt, men hun ville give det et forsøg.

Gemma stod midt i menneskemængden, da Julie og Emma kom gående ned ad gaden. Hun vinkede smilende til dem, og Emma løb utålmodigt hen til hende. De mødtes i et stort kram, mens Julie grinte af dem. Hun gik hen til Gemma og overtog Emmas plads i hendes favn. Julie begyndte straks at undskylde for sidst, men Gemma blev bare ved at ryste på hovedet. Hun havde hørt om situationen og forsikrede Emma om, at hun ville have gjort det samme, hvis det havde været hende. Emmas ansigtsudtryk overbeviste Gemma om, at de helst skulle undgå lige præcis dét emne, og Julie hjalp hende ved at udbryde, hvor sulten hun var. Det fik pigerne til at grine, og så gik de ellers på jagt efter en hyggelig café.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...