The Story of Us - One Direction

Julie og Emma Payne rejser til London i håbet om at bruge deres sommerferie sammen med deres savnede bror, Liam Payne. Efter en hård skilsmisse mellem deres forældre og Liams nystartede karriere har der ikke været meget tid for dem at ses. Ferien bliver dog ikke som forventet, og drama, venskab og ikke mindst kærlighed opstår hurtigt. Søstrene står nu overfor en masse udfordringer, som de er nødt til at stå sammen for at kunne klare. (Jasmin M. er med til at give idéer og inspiration)

11Likes
6Kommentarer
2713Visninger
AA

45. Uden hende

Harry beviste overfor alle, at han var en rigtig mors dreng, da han løb direkte ind i hans mors favn, så snart Liam havde parkeret bilen. Danielle grinede af hans udbrød, mens Liam rystede på hovedet, inden han steg ud af bilen. Han gik ud for at åbne bagagerummet, og efter at have taget sine solbriller af stod Danielle lige ved siden af ham, klar til at tage imod. De havde pakket bilen med alt fra mad til rejsetasker. Det var meningen, at de skulle køre tilbage til lejligheden en gang i aften, men Liam vidste, at man aldrig kunne vide sig sikker med det her selskab. Det kunne være, de endte med at overnatte her.

Harrys mor, Anne, tog godt imod dem og bød dem indenfor med det samme. Hun tog fat i Danielle og begyndte straks at spørge ind til, hvordan det gik, så Liam og Harry stod tilbage med alle tingene. Danielle kunne ikke lade vær med at smile af fryd, da de var nødt til at bære det hele selv uden hendes hjælp. Så kunne de lære det!

”Skal du have hjælp med noget?” Danielle kiggede spørgende rundt i køkkenet for at se, om hun kunne hjælpe Anne på nogen måde. Det så dog ud til, at hun havde styr på det hele. Det bekræftede Anne hende i, da hun rystede på hovedet med et smil. Som altid ville hun helst gøre det hele selv uden hjælp. Danielle lænede sig op af køkkenbordet, mens hun fortalte hende om alt det, hun var gået glip af. Selvom Harry tit ringede til sin mor, var det jo ikke alle detaljer, han kunne nå at fortælle hende.

Efter en lille halv time ankom Louis sammen med Eleanor, Zayn og Emma. Havelågen var åben – det samme var døren – så de gik bare ind i huset uden at ringe på. Emma var glad for, at hun havde besluttede sig for at tage shorts på sammen med en luftig skjorte, for det så ud til, at det godt kunne blive en lummer aften. Danielle krammede Emma med et smil og viste hende kort rundt i huset. Imens var Liam og Harry begyndt at bære de sidste ting ud i haven sammen med Anne, så det hele ville være på plads, når gæsterne kom.

Det endte med, at Anne farede forvirret frem og tilbage, da gæsterne så småt begyndte at ankomme. Hun ville gerne både spille den perfekte værtinde, men på samme tid følte hun, at hun manglede en million ting. Til sidst trak Emma hende til side og prøvede at berolige hende. Hun kendte alt for godt til det med at blive stresset, og at alt skulle være lige i skabet, men det nyttede jo ikke noget til sådan noget som en havefest. Det handlede jo netop om at slappe af og have det sjovt. Derfor besluttede Emma, at hun ville sørge for, at alt ville nå at falde på plads inden længe, mens Anne kunne koncentrere sig om sin værtsrolle. Anne takkede hende, men Emma rystede bare på hovedet, inden hun vendte tilbage salaten, der stadig skulle skæres og hakkes. Med hjælp fra Danielle blev de hurtig færdige og kunne gå videre.

”Danielle?” Danielle vendte sig om ved lyden af hendes navn. Hun kiggede over mod døråbningen, hvor Julie stod og smilede til hende. Efter at have lagt kniven forsigtigt ned på skærebrættet løb hun hen til hende og holdt hende ind til sig. Emma så hen på sin søster, der hurtigt kiggede væk og undgik hendes blik. Med et suk vendte hun hovedet om igen og fortsatte med at røre i dressingen. Det lod til, at der ville gå endnu længere tid, før hun ville blive venner med hende igen.

Julie skulle have noget nyt tøj, inden hun kunne gå ud og sige hej til de andre gæster, så det kunne ikke gå hurtigt nok med at komme af sted. Danielle vidste også, at stemningen ville være alt for akavet, hvis de stod der for lang tid. Hun skyndte sig at trække Julie med sig ind i et af de andre værelser. Hvis hun havde ladet hende vente der i køkkenet sammen med Emma, ville det måske have gået galt. Hun kunne ikke gøre det mod hende – hun kunne ikke gøre det mod nogen af dem.

Julie sneg sig ud på et af badeværelserne, hvor hun skiftede om til en sød blomstret kjole, der matchede godt med den røde cardigan og de røde Converse. Hun stod og kiggede sig selv i spejlet, mens hun vendte og drejede sig. Hun tjekkede sin make-up og fandt frem til, at det godt kunne have brug for at blive frisket lidt op. Danielle havde lagt hendes make-uppung med i tasken, så hun fik hurtigt fisket en pudder og en mascara op fra den. Hun smilede til spejlet et par minutter senere, inden hun åbnede døren og gjorde sig klar til at have sig en god aften. Også selvom det ville blive uden hendes søster.

Da hun nåede haven, var den godt fuldt op med mennesker. Niall opdagede hende hurtigt i mængden og gik hen til hende for at gå med hende rundt og sige hej. Han roste hendes outfit, og efter at have takket ham startede de på ruten. Han hviskede hende ind i øret, om hvem hun skulle til at møde, og Julie kunne ikke lade vær med at fnise af at have ham så tæt på sig.

Mens en af mændene var blevet udråbt som grillmester og var gået i gang med at stege kødet på grillen, havde Louis sat gang i et spil fodbold. De fleste unge til havefesten var ikke længe om at sige ja, og Emma stod grinende og så på. Julie deltog også i løjerne, og det fik kun Emma til at savne hende endnu mere. Selv når hun løb der foran hende, nænnede hun hende ikke en gang et eneste blik. Det var, som om de var blevet luft for hinanden; som om de legede, at de ikke var til stede. Emma hadede det. Hun hadede det savn, hun følte, når hun så Julie grine og fjolle rundt uden hende. Hun vidste godt, at hun selv var skyld i, at de ikke var talefod, men hun vidste bare ikke, hvordan hun skulle bryde isen. Desuden hvis Julie ikke kunne tage sig sammen til at tale til hende, hvorfor skulle hun så? Alligevel vidste Emma godt, at der ikke ville gå lang tid, før hun ville give op og bede om tilgivelse. Det her var jo ikke det, ferien var gået ud på. Det var meningen, de skulle have det sjovt sammen. Så hvorfor gik Emma så rundt alene uden hende?

Gæsterne var overhovedet ikke så blinde, som Julie og Emma gik rundt og håbede på. De lagde godt mærke til, at der var noget galt mellem de to søstre, og især Liam gik rundt og ledte efter en løsning. Han kunne ikke klare at se dem sådan, men han kunne ikke gøre noget, når de valgte ikke at fortælle ham om deres skænderi. Derfor gik han rundt og følte sig nytteløs, mens han så på. De havde lige spist, og folk har godt i gang med at fortælle de sjoveste og pinligste historier, de kunne. Danielle fangede ham i at stirre ud i luften i længere tid og trak ham væk fra de andre. Liam kiggede undskyldende på hende, men hun rystede bare på hovedet med et smil. Hun vidste, at det ikke var hans skyld. Desuden var det typisk Liam at være den, der gik rundt og bed negle over sådan noget. Hun prøvede at berolige ham, selvom det virkede så godt som umuligt. Liam ville først være sig selv, når hans søstre var blevet venner igen. Det var tydeligt. Danielle kyssede ham blidt, inden de sammen gik tilbage til de andre og satte sig.

Da de havde været til havefesten et par timer, og mørket var begyndt at lægge sig over dem alle sammen, opdagede Julie, hvad der var sket i løbet af aften. Drengene samt Danielle og Eleanor havde delt sig i to grupper. På den måde behøvede hun ikke at være bange for en akavet stemning eller skulle gå midt i en samtale, fordi hendes søster kom forbi. Om det var bevidst eller ej, vidste hun ikke, men det gik i hvert fald op for hende, at hun hele aftenen igennem havde været sammen med Danielle, Niall og Harry. Det var kun til at starte med, at hun havde snakket med de andre. Hun klemte taknemmeligt Nialls hånd og sendte ham et smil, da hun vendte tilbage til den samtale, de havde haft med nogen af de andre fra selskabet. Han kiggede uforstående på hende, men hun trak bare på skulderne med et lille smil, inden hun slap hans hånd igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...