The Story of Us - One Direction

Julie og Emma Payne rejser til London i håbet om at bruge deres sommerferie sammen med deres savnede bror, Liam Payne. Efter en hård skilsmisse mellem deres forældre og Liams nystartede karriere har der ikke været meget tid for dem at ses. Ferien bliver dog ikke som forventet, og drama, venskab og ikke mindst kærlighed opstår hurtigt. Søstrene står nu overfor en masse udfordringer, som de er nødt til at stå sammen for at kunne klare. (Jasmin M. er med til at give idéer og inspiration)

11Likes
6Kommentarer
2732Visninger
AA

48. Som en beskytter

De næste par dage tilbragte Emma i sofaen eller i sengen. Faktisk lavede hun ikke så meget andet end at slappe af og se film eller læse bøger – og nå ja, selvfølgelig græde over Zayn. Hun kunne slet ikke få ham ud af hovedet, og det irriterede hende. Julie prøvede at få hende til at få hende på andre tanker, men det var så godt som umuligt. Der var lidt trykket stemning derhjemme, da Liam ikke ville tage samtalen med Emma, så længe hun var så ked af det, men på samme tidspunkt stadig var utrolig skuffet over hende. Han vidste godt, at det ikke nyttede noget. Han måtte få det overstået og gerne snart. Det her hjalp jo ikke. Alligevel kunne han ikke få sig selv til det, når han så på Emma. Bare hendes ansigtsudtryk sagde det hele – hun var knust. Zayn havde prøvet at kontakte hende via sms og opkald, men hun havde selvfølgelig ikke svaret ham. Selv hvis hun havde villet, var det sikkert, at Julie ville have stoppet hende i sidste øjeblik. Hun var over hende som en jæger og sørgede for, at det hele var så godt som overhovedet muligt for hendes søster.

Midt i en film de lå og sammen, ringede det på i lejligheden. Liam var ude, og Danielle var taget hjem til sig selv, så de to piger var alene hjemme. Emma satte filmen på pause, mens Julie rejste sig op for at åbne op. Det kunne jo være Danielle eller måske Eleanor, der kom for at opmuntre Emma lidt. Det var det dog ikke. Da Julie havde låst døren op, kom Zayn til syne. Han kiggede op på hende med en buket blomster i hånden. Han havde nok håbet på, at det var Emma, der ville lukke op, for han så lidt skuffet ud, da han opdagede Julie. Han vidste godt, at han ikke havde nogen chance for at komme ind nu – og han havde skam ret.

”Hvad vil du, Zayn? Knuse min søsters hjerte? Nej, vent, det har du allerede gjort,” bed Julie ham af og skulle lige til at lukke døren i, men Zayn nåede lige at stoppe hende med foden. Hun havde lyst til at slå ham, men det ville jo alligevel ikke gøre en forskel. I stedet ventede hun på, at han ville flytte foden og sige noget fornuftigt.

”Jeg vil bare gerne snakke med hende,” kom det usikkert fra Zayn, der kiggede bedende på hende. Han savnede Emma som fanden, og han vidste ikke, hvad han ellers skulle gøre end at møde op foran hendes lejlighed. Hun ville jo ikke besvare hans opkald eller hans sms’er. Det værste var, at han ikke en gang vidste, hvad han havde gjort galt. Ja, han havde fundet på idéen om at skjule deres forhold for de andre, men det var jo for hendes skyld. Han vidste, hvordan Liam ville reagere, og det ville han gerne beskytte hende imod. Nu kunne han godt se, at han havde lavet en fejl, en meget dum fejl. Så vidt han kunne forstå, var det bare ikke det eneste, han havde gjort forkert. Det lod til, at Emma havde en hel liste over ting, hun hadede ham for, men han kunne jo ikke undskylde, så længe han ikke vidste, hvad han skulle undskylde for.

”Og det tror du, du får lov til? Jeg lader dig sgu da ikke såre hende endnu en gang. Så du kan ligeså godt bare glemme det med det samme,” sagde Julie og så bestemt på Zayn for at få ham til at gå med det samme. Han var dog ikke klar til at give op endnu.

”Kom nu, Julie.. Bare giv mig to minutter, så skal jeg nok gå min vej,” prøvede Zayn og holdt sit blik fast på Julie. Han vidste godt, at chancerne for, at hun ville give ham lov, var lig med cirka nul, men han var nødt til at give det et ekstra forsøg. Måske kunne Emma også høre deres samtale. Så ville hun i det mindste vide, at han ikke bare havde givet op, men stadig kæmpede for hende. Hvis han var heldig, ville det måske også få hende til at bløde lidt op. Julie reagerede ikke på Zayns bedende stemme, men blev bare stående og ventede tålmodigt på, at han ville gå sin vej.

”Bare.. Bare giv hende de her blomster.. Og sig til hende, at jeg er ked af det, og at jeg savner hende,” mumlede Zayn og rakte Julie buketten, inden han gik ned af trapperne. Han så sig tilbage, men hun havde allerede smækket døren i, og hvis han ikke tog fejl, ville hans blomster ligge i skraldespanden om et kort øjeblik. Han sukkede, mens han fortsatte ned af trapperne.

Julie smed dem nu ikke ud. I stedet gjorde hun, hvad Zayn havde bedt om. Hun hentede en vase til buketten, som hun satte blomsterne ned i. Derefter gik hun ind i stuen til Emma, der godt vidste, hvad der var sket. De havde ikke ligefrem snakket lavt, og hun kunne sagtens kende Zayns stemme langt væk. Hun havde lyst til at rejse sig op og dufte til blomsterne, han havde været henne med, men lod vær. Julie stillede vasen hen på spisebordet og trådte et skridt væk for at kigge bedømmende på dem.

”Han er en idiot, det er han virkelig, men han har sgu god smag i blomster – det må vi give ham,” kom det fra Julie, hvilket fik Emma til at grine lidt af hendes søsters kommentar. Det var typisk hende at fyre sådan noget af. Hun havde dog ret – blomsterne var ret flotte, selvom hun tvivlede på, at Zayn selv havde valgt dem ud. Alligevel satte hun pris på, at han havde været nede i en blomsterhandler for at købe buketten til hende. Hun smilede kort ved synet af blomsterne, inden hun satte filmen i gang igen og koncentrerede sig om den i stedet for.

Julie og Emma sagde ikke til noget under resten af filmen. Det var kun deres grin og lydene fra tv’et, der brød stilheden. Emma havde siddet og tænkt på, hvad Zayn havde sagt derude. Hun havde ikke kunnet høre hans præcise ord, men hun var sikker på, at han havde sagt noget andet end kun det, hun havde hørt. Selvom hun var sur på ham, kunne hun stadig ikke lade vær med at blive lidt blød i knæene ved tanken om ham. Hvis han havde troppet op på hans dørtrin, så måtte det jo også betyde, at han tænkte på hende, og at hun også var vigtig for ham. Det var i hvert fald det, hun håbede på.

”Hvad sagde han?” Hviskede Emma pludselig, da filmen var slut og rulleteksterne begyndt. Julie kiggede først uforstående hen på sin søster, inden hun rejste sig op for at slukke for tv’et. Klokken var ved at blive mange, og Liam ville nok snart komme hjem. Derfor besluttede hun at rydde lidt op, så han ikke skulle vende tilbage til det her rod af en lejlighed. Julie så hen på sin søster, og blikket i hendes øjne fortalte hende, at det var Zayn, hun mente. Hun tog en dyb indånding, mens hun prøvede at vide ud af, hvordan hun skulle sige det.

”Alt muligt. Han ville snakke med dig – jeg sagde selvfølgelig nej,” fortalte Julie og sendte sin søster et lille smil. Emma nikkede for sig selv og så ned. Var det virkelig det eneste, de havde snakket om? Det troede hun ikke på. De havde da stået derude i lang tid.

”Sagde han ikke andet?” Spurgte Emma usikkert, da hun så op på Julie igen. Hun håbede, at han havde prøvet noget mere – det vidste hun, at han havde. Han havde jo trods alt været henne med blomster til hende, så måtte han også have sagt andet end det. Julie tøvede og kiggede bekymret på sin søster, inden hun nikkede til hende.

”Han bedte mig om at fortælle dig, at han var ked af det. Han savner dig, Emma, det gør han virkelig,” sagde Julie og gav sin søsters hånd et klem. Hun vidste ikke, hvordan hun ville reagere på at få det at vide, men det så ud til, at hun tog det lettere roligt. Julie havde set Zayns ansigtsudtryk, og det sad som fast på hendes nethinde. Han var virkelig ked af det, og det var tydeligt, at han savnede Emma mere end man måske skulle tro. Hun kunne ikke lade vær med også at få lidt ondt af ham. Dog var hun nødt til at støtte sin søster – hvis hun ikke ville noget med Zayn at gøre, så var det sådan, det blev. Emma sank en klump og nikkede så.   

”O-okay,” mumlede hun og kiggede op på Julie, der så bekymrende på hende. Hun nikkede igen for at vise hende, at hun var okay. Lidt efter rejste hun sig op for at gå ud på toilettet. Hun ville ikke lade Julie se, hvor meget det havde ramt hende. Det var svært at holde fast i, at han var en idiot, når han pludselig sagde sådan noget og kom med blomster. Hun kiggede sig i spejlet og blev mødt af en træt pige med rander under øjnene. Hun vaskede sit ansigt en gang og håbede, det fik hende til at se mere frisk ud. Åbenbart ikke. Hun sukkede, inden hun gik ind i stuen igen til sin søster. Julie var begyndt at rydde op i stuen og flyttede rundt på det hele, så lejligheden næsten kom til at ligne sig selv igen. Emma lagde sig træt i sofaen og lukkede øjnene. Hvor ville hun bare ønske, at det her aldrig var sket..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...