The Story of Us - One Direction

Julie og Emma Payne rejser til London i håbet om at bruge deres sommerferie sammen med deres savnede bror, Liam Payne. Efter en hård skilsmisse mellem deres forældre og Liams nystartede karriere har der ikke været meget tid for dem at ses. Ferien bliver dog ikke som forventet, og drama, venskab og ikke mindst kærlighed opstår hurtigt. Søstrene står nu overfor en masse udfordringer, som de er nødt til at stå sammen for at kunne klare. (Jasmin M. er med til at give idéer og inspiration)

11Likes
6Kommentarer
2796Visninger
AA

35. Shoppingtur med pigerne

Senere den uge besluttede Emma og Julie, at det var blevet tid til en shoppingtur. Da de nævnte det overfor Liam, foreslog han, at de skulle invitere Eleanor og Danielle med, så dem fik de hurtigt ringet til. Emma og Julie tog af sted om formiddagen og gik mod metrostationen, hvor de skulle mødes med Danielle og Eleanor. Sammen fulgtes de alle fire hen mod London midtby, hvor de skulle ligge et nyt shoppingcenter. Da de kom hen til det, blev pigerne overraskende over, hvor stor centeret egentlig var. Det var meget større, end de lige havde regnet med. Danielle sagde med et grin, at det var godt, de havde hele dagen, nu når centeret havde flere etager.

Sammen med Eleanor gik Emma amok i den første butik, de så. Hun genkendte ikke navnet, men butikken så utrolig sød ud, og udvalget var stort. De to piger blev ved med at finde ting, de var nødt til at prøve, men det var vel ikke undrende – Eleanor var jo model, og Emma fandt altid nye fund, når hun var ude på en shoppingtur. For dem var der ikke noget, der hed ”bare at kigge”, de endte begge to altid med at købe noget. Danielle og Julie gik bag dem og grinte og lavede sjov med dem. Danielle fandt også en ting eller to i butikken, mens Julie havde sværere ved det.

Inde i prøverummet havde både Eleanor og Emma travlt med at prøve tøj. Danielle var smuttet ind til Eleanor for at hjælpe hende med at lyne en kjole, så Emma havde fået Julie for sig selv. Det undrede hende, at Julie var den eneste, der ikke havde noget at prøve. Normalt havde de begge to en kæmpe bunke, men det virkede, som om Julie virkelig ikke var i humør til en shoppingtur – hvilket ellers var en sjældenhed.

”Er du sikker på, at der ikke var noget derude, du kan bruge? Den der hvide bluse var da lige dig!” Udbrød hun og kiggede hen på sin søster, som havde sat sig på stolen i prøverummet. Lige nu var Emma i gang med at prøve en mørkegrøn kjole, der var bar det meste af ryggen. Hun var normalt mere til et par jeans og en fed top, men kjoler kunne hun nu også lide. Hun måtte dog indrømme, at grunden til, at hun havde taget den, var, fordi Zayn den anden dag havde nævnt, at han elskede, når hun havde grønt på. Emma kunne ikke lade være med at smile ved tanken om ham.

”Den var sød nok, men..,” begyndte Julie sukkende. Normalt ville hun have hugget den ud af sin søsters hænder og løbet straks mod prøverummet, for Emma havde ret – den var lige hende. Problemet var bare, at lige i dag skulle der meget til, for noget fangede hende. Hun prøvede virkelig at hygge sig med pigerne, men hun kunne ikke lade vær med at tænke på Niall. Han sad nærmest fast. Siden festen havde hun tænkt på ham konstant – og hun var ved at få spat af det. Det var jo ikke meningen, at hun skulle have det sådan her. Niall og hende var kun venner, længere var den ikke.

”Men hvad?” Emma afbrød sin søster og kiggede irriteret på Julie, der sukkede igen. Emma vendte og drejede sig for at se, hvordan kjolen sad, men hun behøvede ikke at kigge meget, før hun fandt ud, at den sad af lort til. Hun havde ellers håbet på, at den havde været pæn på hende. Kjolen havde nemlig været billig, så Liam ville sikkert ikke have sagt meget til hende, hvis hun havde endt med at købe den. Emma kiggede på hen på væggen, hvor alt det tøj, hun havde taget med ind, hang. Hun vidste ikke, hvad hun skulle tage næst, men Julie rakte hende et par sorte bukser, inden hun kunne nå at stå og glo længe.

”Der har bare ikke været noget endnu. Vi har jo også kun været i en butik, Emma. Det er ikke alle, der stormer ind og tager hele butikken ind i prøverummet,” drillede Julie med et smil. Hun ville bare gerne have samtalen ind på noget andet, og hun vidste, at Emma nu ville forsvare sig selv. Sandheden var, at hver gang hun så et stykke tøj, så tænkte hun på, om Niall ville kunne lide det; om han ville synes, at det ville se godt ud på hende. Selvfølgelig vidste hun godt, at det var latterligt, men hun kunne ikke gøre for det. Hun kunne ikke tænke på andet end ham, og hun hadede det. Hun hadede, at hun følte sig så sårbar og svag. Hun hadede, at hvis han kiggede hende i øjnene, så vidste hun, at hun ville miste kontrollen. Og mest af alt så hadede hun, at hun holdt det fra sin søster.

Emma valgte ikke at kommentere det, Julie havde sagt, men grinede i stedet for en enkelt gang, før hun lod sin opmærksomhed være på hendes ben, de sorte bukser lige nu snorede sig omkring. Hun nikkede anerkendende, da hun bedømte, at de sad pænt. Julie kunne se med det samme, at Emma ville købe dem og prøvede at stoppe sig selv fra at komme med en kommentar.

”Man kan altid bruge et par sorte bukser – desuden så har jeg jo nærmest ikke noget sort,” jokede Emma og kiggede grinede hen på Julie, der heller ikke kunne holde grinet tilbage. Emma tog bukserne af og prøvede det næste stykke tøj i rækken. Danielle kom ind til dem efter et stykke tid og viste en tætsiddende bordeaux kjole, hun var i tvivl om. Julie og Emma behøvede ikke at se længere på den, før de gav thumps up og opmuntrede hende til at gå ind og tage den på. Danielle var ikke længe om at få kjolen på, og kort efter vendte hun tilbage med den på samt et stort smil. Der var ikke en gang noget at diskutere – hun var nødt til at købe den. Liam ville elske den på hende!

Til sidst var de nødt til at stoppe shoppingturen for at få noget at drikke. De kunne alle fire mærke det i deres ben, så de glædede sig til at komme til at sidde ned. De var dog langt fra færdige! De manglede stadig en hel etage, og den ville de ikke gå glip af, bare fordi de var lidt trætte. Alligevel fandt de en café at slå sig ned på, hvor de fik noget at drikke og en let frokost. Da ingen af pigerne kunne bestemme sig for noget, endte de med at bestille en masse små retter, de kunne deles om. Snakken fór derudaf, og især festen den anden dag var et stort samtaleemne – der var da også en masse at snakke om. Heldigvis for Julie blev hendes humør til festen ikke nævnt. De havde alt for travlt med at grine over den scene, Helena havde fået lavet foran Louis, Harry og Amber. Louis havde fortalt Eleanor hver evig eneste detalje, så hun genfortalte historien for de andre.

”Jeg tror, Harry er ret sur på Helena – han var vist ret interesseret i hende der Amber,” sagde Emma, der kom i tanke om, at Harry havde virket lidt trist dagen efter. Først havde hun bare troet, det var tømmermænd, men nu da Eleanor havde fortalt, hvad der var sket helt præcist, gav det hele ligesom mere mening for hende. Danielle nikkede anerkendende og tog en tår af sin kop the.

”Det sagde Liam i hvert fald til mig,” fortalte hun og kiggede rundt på pigerne, der alle sad tilbage og tænkte. Pigerne kunne ikke lade være med at have lidt ondt af Harry – det lød, som om Amber havde givet ham en ordentlig afvisning, og det var jo aldrig rart.

”Nå piger, skal vi se at komme videre,” sagde Julie, der allerede havde rejst sig op. De andre piger drak det, der var tilbage i deres glas, inden de tog alle deres mange poser i hænder og gik efter Julie. Danielle havde allerede været ovre for at betale, så det var bare at tage rulletrappen op til den sidste etage. Julie var den eneste, der ikke bar på mange poser, faktisk havde hun kun to – en pose med hendes yndlingsparfume og så en med den hvide bluse, hun havde set i den første butik. Emma havde til sidst overbevist sin søster om, at hun var nødt til at eje den bluse. Det var dog intet i forhold til, hvor mange poser Emma og Eleanor lige nu gik rundt og svingede rundt med. Danielle lagde armen om Julie, og sammen gik de smilende ind i den næste butik – Emma og Eleanor var selvfølgelig gået i forvejen.

”Tak,” kom det pludselig fra Julie, der ikke kunne ikke lade vær med at smile til Danielle. Hun stoppede op i butikken med en bluse i hånden og kiggede overrasket hen på Julie. Danielle havde ingen idé om, hvad Julie takkede for. Hvad havde hun gjort, siden hun skyldte hende et tak?

”For hvad dog?” Spurgte Danielle og lagde blusen tilbage, hvor den hørte til. Hun var i gang med at se igennem en stor bunke af tøj til halv pris. Hun vidste af erfaring, at man sagtens kunne gøre sig nogle gode fund der – og så endda til billige penge. Det gjorde jo heller ikke noget. Julie tog usikkert en anden bluse op, som måske godt kunne være hendes smag. Hun prøvede så godt som muligt at glemme Niall, selvom det var svært. Alligevel kunne tanken om, hvad han ville synes, ikke lade være med at snige sig ind i hendes hoved. Julie nærmest smed blusen tilbage i bunken, da hun blev enig med sig selv om, at Niall ikke ville kunne lide den.

”Fordi du er dig,” smilede Julie til Danielle, igen hun gik videre og efterlod Danielle grinede og med et stort smil plantet på hendes læber.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...