The Story of Us - One Direction

Julie og Emma Payne rejser til London i håbet om at bruge deres sommerferie sammen med deres savnede bror, Liam Payne. Efter en hård skilsmisse mellem deres forældre og Liams nystartede karriere har der ikke været meget tid for dem at ses. Ferien bliver dog ikke som forventet, og drama, venskab og ikke mindst kærlighed opstår hurtigt. Søstrene står nu overfor en masse udfordringer, som de er nødt til at stå sammen for at kunne klare. (Jasmin M. er med til at give idéer og inspiration)

11Likes
6Kommentarer
2728Visninger
AA

19. Romantiske Zayn

Lige så snart Zayn og Emma trådte ind på markedet, kunne Emma ikke vente med at gå rundt og se på det hele. Hun elsker shopping i byen eller i et shoppingcenter – ingen tvivl om det! – men hun elsker bestemt også stemningen ved et loppemarked og de gode køb, man kan gøre sig her til billige penge. Hvis der er én ting, hun havde arvet fra sin far, så er det, at hun er nærig. Hun gider ikke bruge en masse penge på noget, hun ikke kan lide, eller ikke behøver – og for hende er der først tilbud, når den sagde – 50 % og intet mindre!

Sammen med Zayn gik hun rundt blandt de små boder og kiggede efter nye fund. Zayn fortalte nye ting om sig selv, som Emma ellers aldrig ville have gættet sig til. Hun fandt ud af, at han lider af højdeskræk som hende selv, at han elsker at tegne, og at han har otte tatoveringer. Han fik hende til at grine gang på gang den dag, og mens menneskerne farede forbi dem, lærte de hinanden meget bedre at kende. Emma havde ikke fundet noget, hun bare var nødt til at eje, mens Zayn havde været lidt i tvivl om nogle få ting. Til sidst besluttede de for at finde noget mad. Klokken var ved at være mange, og al den snak og gåen rundt på markedet havde gjort dem sultne. Emma måtte indrømme, at hun havde en forfærdelig lyst til kebab, og det gik Zayn grinende med til.

”Du har noget lige dér på kinden,” mumlede Emma og pegede diskret på den plet dressing, der havde ramt Zayns kind. Hun kunne aldrig holde din mund, når andre havde mad i hele hovedet, eller hvis en trøje var fyldt med hår, kunne hun heller ikke lade vær med at fjerne dem. Hun hadede den ting ved sig selv, men hun kunne ikke gøre for det.

”Vent, dér?” Zayn prøvede med en serviet at få det fjernet, men af en eller anden grund kunne han simpelthen ikke finde det sted, hvor dressingen rent faktisk var. Imens sad Emma og fniste af ham. Hun rystede på hovedet. Zayn var tæt på at give op, så hun lænede sig over det lille bord, de sad ved, og tørrede dressingen af med et let strøg. Han fangede hendes øjne, hvilket gjorde det svært for Emma at se væk igen. Hun satte sig dog tilbage i sædet lidt efter og kiggede fnisende ned på sit skød. Hun blev altid så piget og teenageforelsket, når hun var i nærheden af drenge. Især drenge hun kunne lide – også kaldet Zayn.

Efter de havde spist, gik de lidt videre. På deres vej ud fra markedet kom de forbi en lille bod, som var fyldt op med smykker – alt fra de smukkeste øreringe, til enkelte ringe og videre til farverige armbånd. Zayn opdagede hurtigt, at det havde fanget Emmas opmærksomhed, og sagde, at de sagtens kunne nå at stoppe op og kigge dér også. De havde trods alt været alle andre steder end lige dén bod. Emma nikkede forsigtigt og gik nærmere. Hun blev helt overvældet – der var så meget smukt at kigge på. Hun vidste ikke en gang, hvor hun skulle begynde. Hendes blik blev fanget af et enkelt armbånd, der var blevet sammensat af forskellige grå, hvide og sorte sten. Hun tog det op og stod og vejede og drejede det i hænderne. Hun vidste ikke, om hun skulle købe det eller ej. Hun elskede det – ingen tvivl om det – og hun vidste lige, hvilket outfit der ville passe perfekt til det, men kunne hun leve uden det? Højst sandsynligt. Emma skulle lige til at gå videre, da Zayn stoppede hende.

”Ville du ikke have det?” Spurgte han hende nysgerrigt om og nikkede mod armbåndet. Emma trak på skulderne og var parat til at gå videre. Hvor stolt ville Liam ikke lige blive, når han fik at vide, at hun var gået fra sådan et sødt armbånd? – MEGET. Zayn opdagede dog hurtigt, at hun ikke var så ligeglad med det armbånd, som hun lod som om.

”Hvor meget koster det?” Zayn tog sin pung op fra baglommen og pegede på armbåndet. Kvinden, der stod ved boden, smilede straks – sikkert glad for chancen for at få nogle penge i hus. Hun kiggede på nogle papirer og så hen på Zayn igen. Det lignede lidt, at hun prøvede at regne ud, hvor meget hun kunne få for det – hvor meget han ville give for det.

”Hvad laver du, Zayn? Sig ikke, at du køber det,” sukkede Emma og tog fat i Zayns arm, for at få ham væk fra boden. Zayn stod nu fast og smilede bare til hende. Kvinden ved boden nævnede en sikkert tilfældig pris, og Zayn fandt hurtigt et par sedler frem, som han gav hende. Emma sukkede igen. Hun kunne ikke tro det – stod Zayn virkelig og købte hende et armbånd? Zayn takkede nej til en pose og placerede i stedet armbåndet på Emmas håndled med det samme, mens et smil prægede hans ansigt.

”Vær nu bare glad,” kom det fra Zayn, som kyssede hende en enkelt gang på panden. Emma lukkede øjnene, da hans læber blidt ramte hendes hud, og takkede ham derefter for armbåndet. Hun pillede lidt ved det med et skævt smil og kiggede genert op på Zayn. Han stod bare og smilede, ventede på, at de kunne gå videre. Emma tog fat i hans hånd og trak ham så videre. Hun vidste ikke, hvad Zayn havde planer om, at de skulle nu, men mon ikke at han havde noget godt i ærmet?

Emma havde helt ret. Efter en kort køretur besluttede Zayn, at de skulle gå en tur ved stranden. Det havde aldrig været hendes yndlingssted – især på grund af sandet – men en romantisk gåtur med Zayn havde hun nu ikke noget i mod. Stranden var ikke ligefrem fyldt, men det var nok fordi, vejret ikke var helt i top. Hånd i hånden gik de langs vandkanten. Zayn indrømmede, at han faktisk var lidt bange for vand, så de gik aldrig helt ud i vandet. Emma syntes, det var sejt, at han turde erkende, at han rent faktisk havde en fobi for det – det var ikke altid, man kunne få en fyr til at sige sådan noget. De fleste fyre skal altid spille smart, men ikke Zayn. Og så dér midt i solskinnet og lyden af vandets bølger kyssede han hende for anden gang. Det kom ikke som et chok for hende – de havde jo kysset før, og daten havde været fantastisk – men alligevel så overraskede det hende, at han pludselig bare tog fat i hende og kyssede hende. Mens Zayn trak Emma tættere på sig, tænkte hun på, at det var ved at blive alvor nu – hun var virkelig ved at forelske sig i ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...