The Story of Us - One Direction

Julie og Emma Payne rejser til London i håbet om at bruge deres sommerferie sammen med deres savnede bror, Liam Payne. Efter en hård skilsmisse mellem deres forældre og Liams nystartede karriere har der ikke været meget tid for dem at ses. Ferien bliver dog ikke som forventet, og drama, venskab og ikke mindst kærlighed opstår hurtigt. Søstrene står nu overfor en masse udfordringer, som de er nødt til at stå sammen for at kunne klare. (Jasmin M. er med til at give idéer og inspiration)

11Likes
6Kommentarer
2660Visninger
AA

34. Rigtige venner

Emma skyndte sig ind på værelset og lukkede døren med et lettet suk. Hun vidste, det ikke nyttede noget at græde, så hun tog endnu en dyb indånding, inden hun ringede til Katrine. Hun håbede, at hun ville vide noget, eller at Katrine i hvert fald kunne lokke noget ud af Julie. Hun havde det lidt dårligt med at tænke sådan, men hun kunne heller ikke klare tanken om, at hendes søster var ked af det, og hun så ikke kunne gøre noget ved det. Katrine tog heldigvis hurtigt telefonen, glad for at høre fra Emma.

”Hej tøser,” råbte hun ind i telefonen så højt, at Emma var nødt til at tage mobilen lidt væk fra hendes øre, så hun ikke ville blive døv. Hun grinte lidt af hende, inden hun oplyste, at det kun var hende, der var der, og ikke Julie. Katrine fik pludselig travlt med at fortælle Emma alt det, hun var gået glip af de sidste par dage. Der var åbenbart sket en masse nyt i byen, hun bare skulle vide. Til sidst var hun nødt til at stoppe hende, bare for at få lov til at sige noget.

”Har du fået snakket med Julie?” Spurgte Emma med en vis nervøsitet. Hun vidste, at nu da hun havde spurgt, var der ingen tvivl om, at Katrine ville spørge Julie, næste gang de snakkede sammen. Emma bed sig i læben, mens hun ventede på, at Katrine ville svare hende. Heldigvis gik der ikke lang tid, før hun begyndte at snakke igen. Der havde ellers været stilhed et stykke tid.

”Nej, ikke rigtigt. Hvorfor? Hvad sker der?” Katrine lød allerede bekymret, selvom hun ikke vidste, hvad det handlede om. Det var der heller ikke noget at sige til. Det var sjældent, Julie var ked af det – i hvert fald sjældent at hun lod andre vide det – så når en lagde mærke til, at der var noget galt, så var det ikke bare en lille ting, der gik Julie på. Emma vidste ikke, hvordan hun skulle sige det – hun vidste ikke en gang, om hun skulle sige noget alligevel til Katrine – men hun vidste godt, at hun ikke kunne lægge på nu.

”Du kender Julie – altid glad og betænksom og med på et grin. Efter festen i går har hun været helt anderledes. Det er, som om noget ændrede sig lige præcis i går. Hun siger, at der ikke er noget galt, men jeg tror ikke på hende,” forklarede Emma og sukkede dybt. Hun ville ønske, at Julie bare havde sagt det til hende. Hun havde det dårligt med at skulle ringe til Katrine for at få hendes hjælp, men hvad skulle hun ellers have gjort? Hun var jo nødt til at finde ud af, hvad der var galt.

”Og du tænker, at jeg måske kan lokke det ud af hende?” Spurgte Katrine med et grin, selvom hun endte med at stoppe op. For en gangs skyld snakkede Katrine ikke bare derudaf, og det viste, at hendes veninder virkelig betød noget for hende. Der var stille lidt i telefonen, mens Emma ventede med, at Katrine ville svare.

”Det er i hvert fald det, jeg håber på,” sukkede Emma, da Katrine stadig ikke havde sagt noget. Emma kiggede rundt på værelset og gik hen for at samle det tøj, der lå og flød på gulvet efter i går. De havde aldrig fået ryddet op, for så skulle de alle sammen af sted, og til sidst var Zayn jo kommet derind, og så havde Emma glemt alt om det. Nu kunne hun ligeså godt få gjort det.

”Vil du have, at jeg skal ringe til hende senere? Samantha kommer over, men jeg kan nok lige nå det,” foreslog Katrine sødt, og Emma kunne ikke lade vær med at smile lidt. Det var typisk Katrine – hun kunne altid lave tid til sine veninder. Emma måtte huske sig selv på at få ringet til hende noget mere. Selvom de var her hos Liam, måtte de ikke glemme hende – de havde trods alt lovet hende at ringe og skrive tit.

”Ja, hvis du gider?” Smilede Emma og lagde en bluse sammen med én hånd, inden hun puttede den ind i skabet. Der var ikke så meget orden i klædeskabet mere. Emma havde en bestemt plads til alt hendes tøj, men det var svært, når Julie bare smid derind. Der lød et bank på døren, inden Zayn trådte ind på værelset med et forsigtigt smil. Han hilste med et hviskende ”hey” og gik nærmere hende.

”Selvfølgelig – er det Zayn, der lige er kommet ind på værelset?” Spurgte Katrine grinede, og Emma kunne ikke andet end at mumle et genert ”ja”. Selv Zayn grinede lidt, han havde gættet, hvad pigerne snakkede om. Ikke at det var så svært at se, når Emmas kinder var så røde som tomater. Han havde lært hende så godt at kende, at han vidste, at hun havde nemt ved at rødme – især hvis det omhandlede ham.

”Jamen så vil jeg lade jer to turtelduer være alene,” sagde Katrine, inden hun lagde på og lod Emma alene med Zayn. Zayn fortsatte hen mod Emma og kiggede undersøgende på hende. Emma prøvede at smile, så han ville lade vær med at stille en masse spørgsmål. Hun gad virkelig ikke snakke mere om det. Det ville kun ødelægge hendes humør endnu mere. Noget, hun derimod havde lyst til, var at ligge på sofaen med Zayn hele dagen, men det vidste hun godt ikke ville kunne ske. Liam ville jo kunne opdage dem, så hun måtte hellere lade være.

”Er du sikker på, at der ikke er noget galt? Du kan fortælle alt til mig, Emma,” kom det fra Zayn, som smilede skævt til hende med hovedet på skrå. Emma bed sig i læben og nikkede kort, inden hun kiggede ned. Zayn tog hendes hænder i sine og lænede sig forover for at plante et kys på hendes pande. Hun smilede og trak ham sig ind til sig. Zayn blev først lidt overrasket over hendes omfavnelse, men kiggede hende så bare smilende ind i øjnene. Til sidst kunne hun ikke holde sig tilbage længere og kyssede ham. Hun var ligeglad med, om Liam kom ind og så dem, eller om nogen af andre forstyrrede dem. Hun ville bare gerne mærke hans læber mod hendes – og hun fik sit ønske opfyldt.

Zayn kyssede heldigvis tilbage, bare en smule mere heftigt end det måske havde været meningen først. Emma havde nu ikke noget i mod det. Hun smilede i kysset, inden hun skilte hans læber fra hinanden og udviklede kysset. Zayn lod sine hænder være på hendes lænd, mens Emma svingede hendes arme rundt om Zayns nakke. Før de vidste af det, lå de nede på Emmas seng, der var så smal som overhovedet muligt. Zayn skubbede dynen ned på gulvet, for at der kunne være mere plads til dem. Emma trak sig ud af kysset for at få vejret, men Zayn lod hende ikke slippe i lang tid. I stedet for at kysse hendes læber, placerede Zayn små kys ned ad halsen, som kun fik Emma til at trække vejret endnu dybere. Hun havde ikke tænkt på, hvad der kunnet have sket de sidste fem minutter – faktisk havde hun overhovedet ikke tænkt. I hvert fald ikke på andet end Zayn og hans læber. Nu var hun nødt til at stoppe ham, mens hun kunne nå det.

”Zayn,” mumlede hun og prøvede at få Zayn til at se hende i øjnene igen. Zayn mumlede et eller andet, Emma ikke kunne høre, men hun vidste, at det kunne være lige meget, hvad han havde sagt. Det havde jo ikke fået ham til at stoppe op, som hun havde håbet på. Det var nødvendigt, ellers ville de sikkert bare blive længere her, indtil en eller anden ville gå ind og se dem sammen – og det ville ikke være godt. Derfor tvang Emma sig selv til at tage fat om Zayn hoved og dermed fik ham til at se på hende. Først kiggede han spørgende på hende, men da Emma blev ved at kigge ind i hans brune øjne med et bestemt udtryk, sukkede han og kiggede ned. Det var tydeligt for Emma, at han havde tolket det som en afvisning, men inden hun kunne nå at sige noget, havde Zayn allerede rejst sig op.

”Undskyld,” mumlede han og kiggede usikkert på hende med armene langs siden. Emma rystede på hovedet og rejste sig også op fra sengen. Hun havde da ønsket, at hun ikke havde behøvet at skulle stoppe ham, men hun havde jo ikke noget valg. Det ville ødelægge alt, hvis Liam havde gået ind og set det hele. For at vise Zayn at hun ikke var sur på ham, lænede hun sig forover og kyssede ham en sidste gang. Inden han kiggede nå at sige noget, vendte hun sig mod og gik ud af døren med et glimt i øjet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...