The Story of Us - One Direction

Julie og Emma Payne rejser til London i håbet om at bruge deres sommerferie sammen med deres savnede bror, Liam Payne. Efter en hård skilsmisse mellem deres forældre og Liams nystartede karriere har der ikke været meget tid for dem at ses. Ferien bliver dog ikke som forventet, og drama, venskab og ikke mindst kærlighed opstår hurtigt. Søstrene står nu overfor en masse udfordringer, som de er nødt til at stå sammen for at kunne klare. (Jasmin M. er med til at give idéer og inspiration)

11Likes
6Kommentarer
2678Visninger
AA

5. Redningsmand

Julie, Emma og ikke mindst Liam havde været i gang med at shoppe gennem det meste af eftermiddagen, og de kunne alle tre mærke på deres ben, at det var på tide at vende snuden hjemad. Liam havde utroligt nok ikke haft noget i mod at gå ind i den ene butik efter den anden, som Julie og Emma ellers havde været bange for. Det kan jo være svært at finde en fyr, der gider shoppe med en. Heldigvis var Liam med på at gå Londons gader og stræder igennem for at finde de helt rigtige ting til dem. Han havde dog til sidst slået hånden i bordet og sagt, at det var blevet tid til at tage tilbage til hans lejlighed. Drengene havde nok været hjemme et stykke tid efterhånden, og Danielle var på vej hjem fra arbejde. Hende ville han også nå at se, inden hun skulle videre på et nyt job dagen efter. Emma havde et sidste stop, hun gerne ville nå, og med hjælp fra hendes store hundeøjne fik hun hurtigt overbevist Liam om, at hun godt selv kunne gå hjem derfra. Julie ville ikke forlade hendes søster, også fordi hun var bange for, at Emma ville fare vild. Hun havde nemlig ikke verdens bedste stedssans – og så var de jo trods alt i en stor by, som de kun havde været i få gange.

Sammen gik Julie og Emma hen til en butik, hvor de havde været en gang før. Emma havde ikke været sikker på, om hun skulle købe den sorte kjole, hun havde prøvet på, så hun havde fået lagt den til side. På vejen derover snakkede de, om Emma skulle købe den eller ej. Det var jo en sort kjole, og det var ikke sådan, at hun ikke havde sådan en i sin garderobe allerede. Alligevel kunne Emma ikke stå for den. Liam havde sørget for, at de vidste, hvilken vej de skulle gå, når de skulle tilbage igen – bare for en sikkerhedsskyld. Han var udmærket godt klar over Emmas evner til at finde rundt, og han var ikke sikker på, hvor stor en hjælp Julie ville være.

Med en masse poser (ja, de havde nok gået lidt amok på deres shoppingtur) i hænderne gik de hjemad. Problemet var bare, at det pludselig begyndte at regne utroligt meget. Tidligere på dagen havde det støvregnet lidt her og der, men nu stod det nærmest ned i stænger. Julie og Emma skyndte sig ned af en af sidegaderne og gik under et halvtag ved en af butikkerne, de gik forbi. Mens de stod der og kiggede ud på regnen, der bare fossede ned, tænkte de over, hvilken vej de nu skulle. Det her var ikke den gade, Liam havde forladt dem ved. Julie prøvede at tænke på, hvordan de hurtigst muligt kunne komme hjem til den varme lejlighed. De vidste godt, at de bare kunne ringe til Liam. Han ville i værste fald komme og hente dem i hans bil, men de blev lynhurtigt enige med hinanden om, at det ikke var en mulighed alligevel. Det ville simpelthen være for pinligt – og så på deres første dag her. Desuden ville de ikke være så meget til besvær. De skulle nok finde tilbage. På en eller anden måde.

Det virkede som om, at regnen aldrig ville stoppe, og pigerne overvejede bare at springe ud i det og prøve at finde vejen hjem. Vejret havde allerede ødelagt deres hår og make-up, og derudover hjalp det heller ikke noget bare at stå der og glo. Sammen begik de sig ud i gaden igen og prøvede at regne ud, om de skulle gå den ene eller den anden vej. Efter at have gået rundt og rundt i det, der føltes som meget langt tid, opdagede de en kendt skikkelse.

”Er det bare mig, eller er det der Zayn?” Spurgte Julie og kiggede hen på Emma, som havde sit blik klistret fast til hendes jeans, der var gennemblødte. Hun sukkede over, hvordan hun så ud i dette øjeblik – og så lige når Zayn skulle se hende. Hun måtte indrømme, at han var lige hans type, så derfor var det ikke lige hendes drømmeseance, at han skulle se hende sådan her. Julie havde nemlig desværre ret. Den fyr kunne kun være Zayn. 

”Kom, han kan sikkert vise os vej tilbage,” sagde Julie med et smil og trak Emma med hende. Hun havde slet ikke opdaget, hvor lidt Emma havde lyst til at gå over til Zayn. Julie så det bare som en god mulighed for at komme ind i varmen. Endnu en gang sukkede Emma og lod så Julie trække hende hen til ham. Der var jo ikke så meget at gøre ved det nu. Desuden ville hun gerne hjem, og hvis det betød, at hun måtte vise sig sådan her foran Zayn, så måtte det være dét.

”Hey, Zayn!” Råbte Julie for at fange hans opmærksomhed. De var ikke en gang nået halvvejs over til ham, men han reagerede heldigvis hurtigt på deres råb. Måske fordi han troede, de var fans, der ville have hans autograf og et billede med ham. Julie tvivlede i hvert fald på, at han kunne genkendte deres stemmer. De havde jo først lige mødt hinanden.

”Hva’ så, tøser? Hvad laver I herude?” Spurgte han, lige så snart de var fundet vej hen til ham. Regnen havde gjort, at de fleste mennesker enten var gået indenfor på caféerne eller ind i butikkerne, eller også sad de allerede hjemme og varmede sig med et tæppe. Derfor var gaden nærmest så godt som tom.

”Ja, vi burde vel næsten spørge dig om det samme,” kom det kækt fra Emma, mens hun sendte et sødt smil af sted mod Zayn. Mens han bare grinede af det, sukkede Julie lydløst. Der var ikke tid til at flirte nu. Havde de ikke været enige for et minut siden om, at de skulle hjem så hurtigt som muligt? Hun vidste, at hvis de skulle nå Liams lejlighed inde for den nærmeste fremtid, så måtte det være hende, som tog initiativ til det. Ellers ville de bare stå her resten af dagen. Hun kendte trods alt sin søster ret godt.

”Kan du ikke hjælpe os med at finde tilbage? Vi er vist faret lidt vild,” sagde Julie og afbrød Zayn i det, han ellers skulle til at sige. Emma vendte hurtigt hendes hoved mod Julie og sendte hende et surt blik, inden hun igen lod sin opmærksomhed være på Zayn. Julie ignorerede hendes blik og kiggede spørgende på Zayn, mens hun ventede på, at han ville svare.

”Jo, selvfølgelig. Bare følg efter mig, piger,” endte han med at svare og gik derefter videre ad den vej, han ellers havde gået på. Han havde vist været på vej tilbage til deres brors lejlighed som dem selv, inden de stoppede ham. Både Julie og Emma kiggede lettet på hinanden – som de selv havde sagt, de skulle nå finde vej tilbage.  

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...