The Story of Us - One Direction

Julie og Emma Payne rejser til London i håbet om at bruge deres sommerferie sammen med deres savnede bror, Liam Payne. Efter en hård skilsmisse mellem deres forældre og Liams nystartede karriere har der ikke været meget tid for dem at ses. Ferien bliver dog ikke som forventet, og drama, venskab og ikke mindst kærlighed opstår hurtigt. Søstrene står nu overfor en masse udfordringer, som de er nødt til at stå sammen for at kunne klare. (Jasmin M. er med til at give idéer og inspiration)

11Likes
6Kommentarer
2687Visninger
AA

20. Kærester? - nej da!

Som de også havde lovet ham, fik Niall lov til at komme en tur på Nandos. Harry orkede det ikke rigtigt, men han havde ikke noget valg. Det var nu kun Julie, der stod oppe i køen sammen med Niall, der var ved at blive godt utålmodig. Han stod nærmest og trippede og blev ved med at stå på tæer for at bedømme, hvornår det ville blive deres tur. Julie grinte lidt af ham, men kommenterede det ikke. Bag dem stod et par, hvor også fyren blev ved med at kigge på sit ur.

”Hvor lang tid kan det lige tage? Vi skal altså nå hjem inden Zayn og Emma,” brokkede Niall sig og sukkede. Julie grinede lidt af ham – altid så ivrig efter mad. Hun lagde mærke til, at Harry også blev ved med at kigge hen på døren, for at se hvem der kom ind i restauranten. Han var selvfølgelig nervøs for, om han ville blive opdaget. Hvis det skete, ville de jo ikke have noget andet valg end at være sød mod deres fan – og så komme væk derfra med det samme. Zayn havde stadig ikke ringet til dem. Julie kunne ikke finde ud af, om det var et godt eller dårligt tegn. Hun håbede på, at det betød, at de hyggede sig så meget, at de ikke ville hjem endnu, og ikke at Liam havde afsløret dem og nu forhørte dem. Niall sukkede igen og kiggede irriteret hen på Julie. Selvfølgelig gik det alt for langsomt til ham– han havde allerede ventet lang tid på hans elskede kyllingvinger herfra.

”Skat, mine forældre kommer om to timer. Vi kan ikke stå her hele dagen,” informerede pigen bag dem sin kæreste og kiggede beklagende på ham. Det var ikke, fordi Julie lyttede til deres samtale, det var bare svært ikke at undgå at høre efter, når de stod så tæt på dem. Harry lavede et par fagter til Niall og Julie om, at de skulle til at skynde sig. Hvis ikke de snart fik bestilt, kunne de ikke nå det. Julie nikkede til Harry og så, at grunden til, at det gik i sneglefart, var, fordi en kunde stod og brokkede sig højlydt om, hvorfor nogle larmende kunder ikke var blevet smidt ud. Hun rystede på hovedet af ham.

”Så mange står der heller ikke foran os. Vi skal nok nå det,” beroligede kæresten pigen og nikkede lidt for sig selv, inden han stod på tæer for bedre at kunne bedømme, hvor lang tid der ville gå endnu. Han var ligeglad med, hvor lang tid han skulle stå og vente – han skulle bare have sine kyllingvinger. Det var tydeligt, at han kun sagde det til hans kæreste, fordi han ville lukke munden på hende. Det kunne Julie ikke lade vær med at grine lidt af.

”Ja, man kan altid vente på Nandos,” kom det fra Niall, som kort vendte sig om mod parret og nikkede til fyren. Han kunne selvfølgelig ikke lade vær med at kommentere det. Typisk Niall! Julie rystede på hovedet. Hvorfor kunne han ikke bare holde sin mund? Hun håbede ikke, at han ville blive genkendt, eller at hende pigen var stor fan af One Direction – så ville det først gå galt. Hun havde fået nok af skrigende fans for i dag.

”Se selv. Jeg er ikke den eneste, der elsker Nandos,” udbrød ham fyren og pegede på Niall, inden han kiggede triumferende på sin kæreste. Hun grinede dog bare – det samme gjorde Julie. Harry sad henne ved et af bordene tæt på dem og kiggede spørgende på hende. Det var da heller ikke noget at sige til. Her stod de og grinede over noget så latterligt, som at Niall og ham fyren var enige om, at Nandos var værd at vente på.

”Er det også din kæreste, der har slæbt dig herind?” Pigen kiggede smilende på Julie, som stod og stirrede undrende på hende. Hvad snakkede hun om? Havde hun lige sagt ’kæreste’? Troede hun, at Niall og hende var kærester? Niall var da en sød fyr, det var ikke det, men hun tænkte ikke på ham på den måde. De var jo bare venner, og det havde hun ikke planer om at ændre på.

”Hvabehar?” Julie blev bare ved at kigge på hende, som om at det ville give hende et svar. Niall kastede et blik på køen, derefter Harry og så døren – han kiggede rundt på alle andre steder end lige Julie. Ikke at hun opdagede det, hun havde hele sin opmærksomhed på parret og lagde slet ikke mærke til andet. Hun havde bestemt ikke regnet med at få sådan en kommentar. Det var jo ikke en gang, fordi Niall og hende havde kropskontakt. Pigen kiggede undskyldende på hende, og fyren puffede blidt til sin kæreste.

”Ja, er I ikke.. Okay, jeg tog fejl – Undskyld, I er ikke kærester,” fastslog pigen og kiggede flovt ned i gulvet, så hun dermed kunne skjule den rødme, der var begyndt at brede sig i hendes ansigt. Hendes kæreste lagde armen om hende og gav hende et klem for at vise hende, at hun ikke skulle gøre det til mere end det var. Niall rystede kort på hovedet og rykkede så derefter frem i køen. Selvom situationen og stemningen mellem de fire var akavet, kunne han være glad for, at han var den næste i køen. Den sure kunde havde nemlig endelig fjernet sig, og det var derfor Nialls tur lige om lidt.

”Nej, det er vi ikke. Faktisk overhovedet ikke. Vi er bare venner,” forklarede Julie med et usikkert smil. Hun opdagede overhovedet ikke, at det var blevet deres tur. Niall fortsatte med at undgå hendes blik, så Julie kiggede i stedet for ned i gulvet. Hun kunne godt høre nu, hvordan det nok havde lydt – både at hun var blevet så overrasket, men også hendes svar på det hele. Det var nok ikke det fedeste at få smækket i hovedet af hende for Niall. Hun flyttede straks sit blik hen på Niall igen og prøvede at kigge undskyldende på ham, men han blev ved med at kigge væk. Julie ville dog ikke give op, men da han gav sig til at bestille, sukkede hun og kiggede hen på Harry. Hun kunne ikke redde den. Ikke nu.

Man kunne bestemt godt sige, at stemningen var så godt som ødelagt, men lige så snart de vendte tilbage til Harry for at vente på maden, havde Niall skubbet det væk fra sig. Nok fordi han ikke ville have Harry til at opdage, hvor meget det havde ramt ham – han havde ikke regnet med sådan en reaktion fra Julie. Harry jokede bare med dem begge to, men spurgte aldrig ind til, hvad der var sket i køen. Måske var det Julies triste blik og Nialls pludselige stilhed, der fik stoppet ham i at nævne lige præcis dét emne. Lige meget hvad gik der ikke lang tid, før maden var klar, og de kunne køre hjem. Zayn havde ringet kort inden for at sige, at ham og Emma også var på vej, så det hele passede meget godt. Nu måtte de bare håbe på, at Liam ikke havde fattet mistanke om deres lille tur i byen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...