The Story of Us - One Direction

Julie og Emma Payne rejser til London i håbet om at bruge deres sommerferie sammen med deres savnede bror, Liam Payne. Efter en hård skilsmisse mellem deres forældre og Liams nystartede karriere har der ikke været meget tid for dem at ses. Ferien bliver dog ikke som forventet, og drama, venskab og ikke mindst kærlighed opstår hurtigt. Søstrene står nu overfor en masse udfordringer, som de er nødt til at stå sammen for at kunne klare. (Jasmin M. er med til at give idéer og inspiration)

11Likes
6Kommentarer
2660Visninger
AA

26. Kælling staves H-E-L-E-N-A

Festen var kommet godt i gang, og stort set alle var mødt op. Nogen sad i krogene og snakkede, mens andre – som Annika og Emma – fyrede den af på dansegulvet. Emma havde valgt for en gangs skyld at tage en pause fra alt det danseri og stod sammen med Julie og snakkede. De måtte godt nok råbe til hinanden, da musikken var ret øredøvende. James og Peter havde betalt for en dj, som lige der stod og mixede en masse fedt musik sammen. Pludselig midt i det hele opdagede Julie, at Helena var trådt ind ad døren. Hun havde godt nok sagt det, som om hun ville komme, men siden Julie ikke havde set hende hele aftenen, havde hun regnet med, at hun aldrig ville dukke op. Hun tog fejl.

”Ej, det er sku da Helena,” udbrød Julie og kiggede overrasket hen mod døren, som Helena lige var trådt ind ad i den mest grimme og forfærdelige kjole, hun havde set længe. Hun kunne i hvert fald konstatere, at de ikke delte samme tøjsmag, det var helt sikkert. Kjolen var skrigende pink og lignede en mellemting mellem en festkjole og en brudekjole. Emma så heller ikke ud til at være så begejstret for Helenas valg af tøj, da hun fulgte sin søsters blik og fik øje på Helena.

”Hvad er det, hun har på?” Spurgte Emma spydigt og tjekkede hende hurtigt ud. Det var ikke hendes mening at lyde så ond, men hun var virkelig ikke vild med hendes outfit. Fjer og så mange pailletter havde aldrig været hende. Julie grinede lidt af sin søster, inden hun nikkede og derefter tog en tår af sin drink. Hun besluttede sig for at gå over for at sige hej til hende – alt andet ville være uhøfligt. Sammen med Emma gik hun tværs gennem lokalet og hen til Helena, der allerede havde fået en drink i hånden. Det lignede, hun spejderede efter én bestemt person.

”Så kom du,” sagde Julie og krammede hende med et smil. Selvom hun ikke kendte Helena så godt endnu, var hun allerede glad for at se hende. Hun glædede sig til at lære hende bedre at kende, og det her var jo en oplagt mulighed. Emma hilste også på Helena, godt nok mere stille og roligt. Hun havde trods alt kun mødt hende en gang og stort set ikke snakket med hende endnu. Helena så nu ud til at være ret ligeglad med de to tøser.

”Har I set Harry nogen steder?” Helena ignorerede pigernes forsøg på at starte en samtale og gik i stedet direkte til sagen. Den eneste grund til, at hun var her, var Harry. Hun havde brug for at se ham. De havde lavet en aftale, men hun havde ikke hørt fra ham hele dagen. Derfor var hun nødt til at snakke med hurtigst muligt – og så hjalp det ikke at spille sød overfor Emma og Julie. Emma kiggede chokeret på hende. Hvordan kunne hun være så uhøflig? Det forstod hun ikke. Hun kunne da i det mindste snakke lidt med dem. Harry ville jo ikke løbe nogen steder foreløbig.

”Jeg tror, han står i baren et sted. Det har han i hvert fald gjort hele aftenen,” fortalte Julie og prøvede at hjælpe til med Helena eftersøgning af Harry. Heldigvis skulle man bare se efter et sæt krøller, og så ville man højt sandsynligt finde ham. Emma nikkede og tilføjede, at det jo også var Harry, de snakkede om. Julie og Emma grinede over dén kommentar, mens Helena bare stod og var helt iskold.

”Du kan snakke med ham senere. Helena, kom med ud på dansegulvet – show us what you got!” Kom det grinede fra Emma, som prøvede at trække hende med ud til de andre, der allerede var godt i gang med at fyre den af. Hun elskede fester, og lige nu gad hun ikke at stå her og bare snakke. Især når hun kunne mærke, at de ikke lige havde fanget Helena i hendes bedste humør.

”Jeg skal snakke med Harry, og det skal være nu. Længere er den ikke,” fastslog Helena og så surt frem og tilbage på Julie og Emma. De havde ikke så meget andet valg end at nikke. Hvad skulle de ellers gøre? Stemningen var ved at være godt ødelagt, og Emma ville egentlig bare gerne væk derfra. Hun kendte jo heller ikke Helena, så det var ikke fordi, hun var nødt til at stå der eller hjælpe hende med at finde Harry. Alligevel følte hun ikke, at hun bare kunne gå fra sin søster. Julie prøvede stadig at få Helena til at komme i et lidt bedre humør. Hun havde ikke set denne side af hende før, så det overraskende hende meget, at hun kunne være så streng og kold overfor dem. Det var ikke den pige, hun havde mødt for et par dage siden, det var helt sikkert.

”Helt ærligt, Helena. Han står lige og snakker med en eller anden tøs. Du kender drenge – skal altid lige vise sig frem,” grinede Julie og kastede et blik hen på Harry, der så vidt hun kunne se, var godt i gang med at flirte med en flot blondine. Det var typisk Harry, der jo var lidt af en charmør. Hun havde regnet med, at Helena ville bløde op og grine lidt, men nej. Hun blev bare ved med at se koldt ud i luften, som om det ikke ragede hende en skid. Senere tænkte Julie, at det kunne være jalousi i stedet for. Det havde hun bare ikke set som en mulighed, for hvad kunne Helena lige være jaloux over? Harry stod jo bare og snakkede med en pige – det var vel ikke noget nyt.

”Harry er min, ingen andres. Og det skal han nok opdage,” erklærede Helena bestemt og blev ved med at kigge hen på Harry. Julie opgav. Hun kunne ikke få Helena til at skifte humør, og det så heller ikke ud til, at Emma ville kunne få hende ud på dansegulvet. I hendes verden var det vist kun Harry, der betød noget. Det var tydeligt. Faktisk gad hun ikke bruge mere af sin tid på hende, hvis det skulle være sådan.

”Så hvis I vil have mig undskyldt..,” mumlede hun og gik derefter målrettet hen mod Harry. Pigerne kiggede ikke en gang derover for at se, hvad der ville ske, i stedet grinte de bare. Ingen af dem havde set den komme. Hvad var der lige sket for Helena? Julie havde aldrig forestillet sig, at hun ville opføre sig sådan. Tidligere den dag, da de havde mødt hende, havde hun virket så sød og uskyldig og positiv, og nu var hun nærmest som forvandlet.

”Bitch,” sagde Julie og Emma i munden på hinanden – og så flækkede de ellers af grin igen og igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...