The Story of Us - One Direction

Julie og Emma Payne rejser til London i håbet om at bruge deres sommerferie sammen med deres savnede bror, Liam Payne. Efter en hård skilsmisse mellem deres forældre og Liams nystartede karriere har der ikke været meget tid for dem at ses. Ferien bliver dog ikke som forventet, og drama, venskab og ikke mindst kærlighed opstår hurtigt. Søstrene står nu overfor en masse udfordringer, som de er nødt til at stå sammen for at kunne klare. (Jasmin M. er med til at give idéer og inspiration)

11Likes
6Kommentarer
2801Visninger
AA

21. Ikke farvel, men vi ses

Selvom Zayn i realiteten bare kunne have sat Emma af, valgte han at gå med hende op i Liams lejlighed. Han ville alligevel ikke få mulighed for at sige ordentlig farvel til hende på parkeringspladsen – i hvert fald ikke med kys og kram – og desuden havde han stadig nogle af hans ting oppe i lejligheden. Zayn og Emma sad et par minutter i bilen og ventede på, at Harry, Niall og Julie også skulle ankomme. De kunne jo ikke gå op uden dem, ellers ville Liam bare begynde at stille spørgsmål. De kom dog efter meget kort tid, og sammen kunne de gå op i lejligheden, som om de havde været sammen hele dagen.

Desværre var det på tide at sige farvel, så snart de var kommet derop. Liam stod sammen med Danielle ude i køkkenet, godt i gang med at lave dagens aftensmad. Duften af mad fik alles mave til at rumle. Selv Niall, der i bilen på vej hjem havde spist sig godt mæt i sine kyllingvinger, havde lyst til at gå ud og spise direkte fra gryden – men for at være fair var det jo ingen overraskelse. Som Zayn havde sagt, var Niall altid sulten.

Zayn gik ind på et af gæsteværelserne for at pakke de sidste ting sammen, og hurtigt var han parat til at køre hjem til hans egen lejlighed. Dog var han nødt til at sige farvel til Emma, så han skyndte sig at smutte ind på hendes værelse, inden nogen kunne nå at se det. Både Emma og Julie var derinde, fuld i gang med at fortælle hinanden, hvad der var sket i løbet af dagen. Han kunne ikke lade vær med at smile lidt, da Emma nævnte deres date. Julie opdagede hurtigt, at Zayn stod i døråbningen og gik straks hen mod ham. Hun fniste lidt i retning af Emma og kiggede derefter smilende på ham.

”Jeg skal nok lade jer være alene,” kom det kækt fra hende, mens hun blinkede. Julie lukkede døren efter sig og lod de to turtelduer være i fred. Normalt ville hun være blevet sur over, at Zayn havde afbrudt dem i deres snak, men når det var for, at de to kunne sige farvel til hinanden, uden at Liam så på, gjorde det hende ikke så meget. Historien om deres date måtte vente. I stedet gik hun ud til de andre. Niall havde smidt sig i sofaen, og for at lade som om intet havde ændret sig mellem dem, lagde hun sig ned i den anden sofa og tog chipsposen ud af hånden på ham. Niall sagde heldigvis ikke noget til det, men ventede bare på, at hun ville give den tilbage til ham.

Imens havde Zayn nærmet sig Emma, som stadig var i gang med at lægge de sidste ting på plads. Det lignede hende ikke, at hun ikke havde fået pakket helt ud endnu, men hun havde ikke haft tid de sidste par dage. Desuden var det kun et par bøger, der skulle sættes i reolen, og andre små ting, der ellers havde ligget i kufferten.

I stedet for at sige farvel eller komme med de diverse kærlighedserklæringer, lænede Zayn sig ned for at kysse hende. Emma havde ikke behov for at høre, hvordan han havde det med hende. Hun vidste allerede i forvejen, at det, de havde sammen, ikke bare var for sjov. Ikke når Zayn var så bange for, at Liam skulle gå ind og ødelægge det hele. Derfor placerede hun sine arme rundt om Zayns nakke og trak ham dermed tættere på hende. Endnu en gang følte hun, at den virkelige lille afstand mellem dem var alt, alt for stor. Hun ville have ham tættere på hende. Og endnu tættere end det. Zayn lod sin ene hånd blidt kærtegne hendes kind, inden han trak sig ud af kysset. I lang tid stod de bare der og kiggede hinanden dybt ind i øjnene. Både fordi de ikke vidste, hvad de skulle sige til hinanden, men også fordi de ikke følte, at der var brug for at blive sagt noget som helst.

”Tak for i dag.” Emma brød til sidst stilheden, men fastholdte øjenkontakt med Zayn. Hun ville ikke slippe hans øjne endnu. Hun vidste ikke en gang, hvornår de ville ses næste gang. Hun kunne kun håbe på, at det ville blive snart.

”Selv tak,” sagde Zayn og lod hurtigt, men blidt hans læber ramme hendes igen. Denne gang kyssede de kun i kort tid, før de igen stod og kiggede hinanden i øjnene. Utroligt nok var ingen af dem bange for, at nogen pludselig ville base ind ad døren og se dem stå der sammen.

”Hvornår skal vi ses igen?” Emma kunne ikke lade vær med at spørge ham alligevel og kiggede usikkert op på Zayn. Til at starte med sagde han ikke noget; blev bare ved med at kigge kærligt hen på hende.

”Det ved jeg ikke, babe,” sagde han til sidst og sukkede. Emma rødmede let ved at høre Zayn kalde hende for ”babe” – det var hun nødt til at flippe ud over senere. Hun kunne lige se sig selv og Julie for sig hoppe og skrige og grine over det enkelte lille ord. I stedet smilede hun bare stort med røde kinder. Zayn skulle jo ikke begynde at tro alt muligt om hende.

”Men så.. farvel,” pressede Emma sig selv til at sige. Hun brød øjenkontakten med Zayn og kiggede i stedet ned på sine fødder. Det var lige præcis dét ord, som ingen af dem havde lyst til at sige. De havde nu ikke noget valg. De kunne jo ikke stå der hele dagen. Zayn skulle hjem, og Emma vidste, at Julie ventede spændt på at få resten af historien fortalt af hende.

”Hey,” mumlede Zayn og tog fat i hendes hage for forsigtigt at trække hendes hoved op, så hun ville se på ham igen. Han havde heller ikke lyst til at sige farvel til hende, men han skulle nok sørge for, at de ville ses igen. Det vidste han faktisk, at de ville. Mon ikke at Liam ville invitere dem alle sammen over til en hyggeaften en dag eller noget i den stil. Desuden havde Emma nævnt, at hende og Julie skulle være i London resten af sommerferien, og den var jo først lige begyndt. De havde masser af tid, forsikrede han sig selv om.

”Det er ikke et ’farvel’ – men et ’vi ses’. Husk det,” mindende Zayn hende om og smilede skævt til hende. Det fik Emma til at bløde lidt op, og snart smilede hun også og lænede sig frem for at kysse Zayn igen.

”Jeg kommer til at savne dig,” mumlede hun mod hans læber, inden hun pressede hendes læber mod hans endnu en gang. Og det var sandt – hun ville virkelig komme til at savne ham. Desværre var det tid til at give slip på ham. Hun havde ingen idé om, hvor lang tid de havde stået inde på værelset sammen, men Zayn skulle i hvert fald snart gå. Derfor holdt hun ham ind til sig en sidste gang, inden hun lod ham gå ud af døren uden hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...