The Story of Us - One Direction

Julie og Emma Payne rejser til London i håbet om at bruge deres sommerferie sammen med deres savnede bror, Liam Payne. Efter en hård skilsmisse mellem deres forældre og Liams nystartede karriere har der ikke været meget tid for dem at ses. Ferien bliver dog ikke som forventet, og drama, venskab og ikke mindst kærlighed opstår hurtigt. Søstrene står nu overfor en masse udfordringer, som de er nødt til at stå sammen for at kunne klare. (Jasmin M. er med til at give idéer og inspiration)

11Likes
6Kommentarer
2784Visninger
AA

40. Ikke bare pigefnidder

Så heldige var de selvfølgelig ikke. Zayn var normalt ikke en, der gik rundt med sladder modsat Emma og Julie, men da han så Niall og Julie sammen og regnede ud, hvad der var ved at ske mellem dem, var han nødt til at sige det til en. Man skulle måske tro, at han ville fortælle det til Harry eller Louis, men nej – i stedet tog han fat i Emma.

”Okay, jeg bliver nødt til at fortælle dig det her,” startede Zayn, lige så snart de havde fået lukket døren til værelset bag dem. Emma kiggede nysgerrigt på ham, ivrig efter at få at vide hvad der var så vigtigt. På Zayns ansigtsudtryk og dét, at han ville have fat i hende med det samme, fortalte hende, at det måtte være noget sladder – og hun måtte indrømme, at hun elskede sladder. Ifølge hende var det bare en ting, der kom med, når man var en pige.

”Fortæl dog!” Emma kunne slet ikke vente på at høre, hvad der var sket. Hun prøvede at komme i tanke om ting, der kunne være sket i lejligheden. Kunne Amber have ringet til Harry? Eller måske havde det noget med bandet at gøre? – måske skulle de spille til en award?

”Jeg tror, at Niall og Julie har noget sammen,” fortalte Zayn med et stort smil – glad for at kunne bringe nyheden videre. Emma var dog ikke lige så glad som Zayn. Hun var i stedet det stik modsatte. Hun var nemlig ked af det – og ikke bare ked af det, hun var skuffet. Hvorfor havde hendes søster ikke nævnt noget omkring det her? Okay, Zayn sagde godt nok, at han kun troede det, men han måtte jo have set noget, som fik ham til at tro, at de flirtede. Emma selv havde ikke lagt mærke til noget – ikke andet end Julies vilde humørskiftning efter festen. Kunne det være på grund af Niall?

”Vent, hvad snakker du om?” Spurgte Emma og kiggede forvirret på Zayn. Hun kunne slet ikke få det hele til at hænge sammen. Han var nødt til at fortælle hende noget mere. Hun kunne ikke tillade sig at flippe ud, når hun stadig ikke vidste nogen som helst detaljer. Alligevel kunne hun godt mærke, at hun allerede nu var meget skuffet over sin søster. Normalt fortalte de hinanden alt. Hvorfor havde hun ikke sagt det her til hende? Julie havde da vidst, at hende og Zayn var så godt som sammen, hvorfor måtte hun så ikke vide, at hun havde noget med Niall? Hvad var forskellen?

”Jeg kom at afbryde dem i et kys – eller de skulle i hvert fald til at kysse,” forklarede Zayn. Han kunne ikke forstå, hvorfor Emma så så ked af det ud. Han havde regnet med, at hun ville blive glad og bryde ud i jubel, men han tog åbenbart fejl. Nu fortrød han, at han havde sagt det. Måske skulle han have holdt mund og have ladet Julie fortælle det selv.

”Undskyld, jeg skulle ikke..,” begyndte Zayn og kiggede undskyldende på Emma, men hun afbrød ham midt i hans sætning. Han skulle bestemt ikke undskylde for noget. Han havde jo ikke gjort noget galt. Hvis der var nogen, hun var sur på lige nu, så var det Julie. Hun kunne simpelthen ikke forstå, hvorfor hun havde holdt det fra hende. Hvis hun var forelsket i Niall, burde hun da have fortalt det. De plejede altid at snakke om drenge. Emma havde mest af alt lyst til at gå ud og råbe og skrige, men hun vidste godt, at hun var nødt til at falde lidt ned, inden hun kunne tage den med Julie – hun var trods alt hendes søster.

”Zayn, jeg skal bare lige have et øjeblik.. Jeg kommer lige om lidt, okay?” Emma så op på ham og prøvede at smile så godt som muligt. Han nikkede og tog fat i hendes hænder og gav dem et klem. Zayn kyssede hende en enkelt gang på panden, inden han forlod værelset og lod hende være alene. Emma satte sig ned på sengen og kiggede rundt. Hun kunne ikke tro det. Hvad var der sket? Hvad var hun gået glip af? Hun tog en dyb indånding og rejste sig derefter op for at gå ud af værelset og ud til de andre.

Emma fandt Julie i køkkenet, hvor hun heldigvis var alene. Julie kunne godt mærke på hende, at der var noget galt, men hvad det var, havde hun ingen idé om. Hun ville dog snart få det at vide. Sammen gik de ind på værelset, hvor Julie satte sig på sengen, og Emma blev stående midt på værelset. Julie var stadig helt rundt på gulvet efter skænderiet med Niall og forstod slet ikke, hvad der gik Emma på. Måske var det noget med Zayn? Hun håbede det ikke, men måske var de kommet op at skændes efter middagen. Det var hendes eneste gæt.

”Stoler du på mig?” Spurgte Emma Julie, som kiggede forvirret på hende. Emma prøvede at lade vær med at råbe og være så rolig så muligt, men det var svært, når hun var så skuffet, som hun var. Julie forstod ikke grunden til spørgsmålet, men nikkede lidt efter. Selvfølgelig stolede hun på hende – de var jo søstre, bedsteveninder. Hvad skulle have ændret sig? Ja, okay, hun havde godt nok holdt hendes tanker omkring Niall for sig selv, men det var jo det eneste.

”Jeg mener – stoler du virkelig på mig?” Emma kiggede alvorligt på sin søster og ventede på hendes svar. Hun vidste, at Zayn ikke havde fortalt hende det for at starte et stort skænderi mellem dem, men hun kunne ikke lade vær med at blive sur på Julie over det. Hvorfor var hun pludselig ikke værdig nok til at få sådan noget at vide? Julie nikkede igen til sin søster, stadig med et blik, der viste hende, at hun virkelig ikke forstod, hvorfor hun blev ved med at spørge. Hun havde jo allerede svaret.

”Hvorfor fanden i helvede går du så rundt og kysser med Niall og ikke fortæller mig noget om det?” Råbte Emma af sin søster, ligeglad med om hun sårede hende. Lige nu var hun bare rasende over, at Julie stod og løj hende direkte op i ansigtet. Hun stolede jo åbenbart ikke på hende mere.

”Det gør jeg da heller ikke,” svarede Julie og hævede stemmen, så hun også råbte af Emma. De vidste godt, at alle ville komme til at kunne høre deres skænderi, men det var lige meget nu. Hun kunne bare ikke forstå, hvorfor hendes egen søster stod og anklagede hende på den måde. Hvor vidste hun det overhovedet fra? Dér gik det op for hende.. Zayn havde selvfølgelig sagt det til hende. Hvorfor undrede det hende ikke?

”Det gør du jo, Julie,” kom det fra Emma, som blev sur over, at Julie ikke bare kunne indrømme det. Det var jo ikke fordi, hun ville slå hende eller noget – hun ville bare gerne vide, hvorfor det lige var, at hun havde holdt det fra hende. Siden de havde kysset, måtte hun jo næsten have følelser for Niall.

”Hvor ved du det overhovedet fra? Har du smugkigget, eller har Zayn sladret og fortalt dig det?” Julie følte det som et angreb – og så endda fra sin bedsteveninde, Emma. Hvor kom al den her vrede fra? Det var vel ikke verdens undergang? Hun havde jo bare holdt sine følelser for Niall for sig selv – Niall vidste jo heller ikke noget.

”Du skal ikke snakke, Julie! Fulgte du ikke med i Zayn og min samtale i starten af ferien? Og ja, selvfølgelig har Zayn sagt det til mig. Du ville jo ligesom ikke fortælle mig noget,” gav Emma igen og kiggede surt på Julie. Hun måtte vende sit blik mod gulvet en gang og tage en dyb indånding for at berolige sig selv lidt. Hun vidste, at hvis Liam havde været her, så ville han have stoppet dem for længst, men nu var de alene, og Emma var slet ikke færdig med det her skænderi.

”Ved du hvad, du har fandeme ikke tænkt på andet end Zayn, siden vi kom! Det har bare været Zayn, Zayn, Zayn.. Jeg er ved at blive træt af det. Du ville ikke have opdaget noget, hvis ikke han havde sagt det til dig,” beklagede Julie sig til Emma med en vred stemme. Hun var træt af altid at skulle høre om Zayn – og hvis ikke Emma snakkede om ham, så var hun bare ikke til at få fat i, fordi hun altid tænkte på ham.

”Det er sgu da ikke sandt! Du ved, at du altid kan komme til mig, Julie. Det ved du da,” sukkede Emma og råbte for en gangs skyld ikke af hende. Nu var hun bare mere ked af det. Hun hadede at stå her og råbe af sin søster. Det var jo ikke meningen med den her ferien, det havde ikke været hendes plan, at de skulle blive uvenner.

”Du har jo ikke en gang prøvet, Emma. Indrøm det nu bare!” Kom det fra Julie, der sukkede af ren irritation. Det kunne godt være, at Emma havde fortalt hende, at hun kunne sige alt til hende, men hun havde jo været alt for optaget af Zayn til at spørge mere ind til det. Faktisk havde ingen spurgt, om hun havde noget på tankerne, ikke en gang Liam havde sagt noget. Det plejede han ellers. Det måtte bare betyde, at hun havde været en god nok skuespiller til at skjule det for dem alle sammen. Alligevel kunne hun ikke lade være med at blive lidt skuffet – hun havde regnet med, at de havde set igennem hende. Det havde de åbenbart ikke.

”Det har jeg i hvert fald! Jeg har prøvet op til flere gange! Ved du, hvor ked af det jeg har været over, at jeg vidste, du holdte noget fra mig? Du har ingen idé.. Og du har heller ikke nogen idé om, hvor ked af det og hvor skuffet jeg er lige nu over dig,” råbte Emma, inden hun stormede ud af værelset og efterlod Julie med tårerne løbende ned ad hendes kinder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...