The Story of Us - One Direction

Julie og Emma Payne rejser til London i håbet om at bruge deres sommerferie sammen med deres savnede bror, Liam Payne. Efter en hård skilsmisse mellem deres forældre og Liams nystartede karriere har der ikke været meget tid for dem at ses. Ferien bliver dog ikke som forventet, og drama, venskab og ikke mindst kærlighed opstår hurtigt. Søstrene står nu overfor en masse udfordringer, som de er nødt til at stå sammen for at kunne klare. (Jasmin M. er med til at give idéer og inspiration)

11Likes
6Kommentarer
2800Visninger
AA

47. I tusind stykker

Det var ikke kun Liam, der havde opdaget dem. Også andre fra festen havde samlet sig omkring Zayn og Liam, som var begyndt at skændes videre. Emma blev mødt af en masse nysgerrige blikke, men det var først, da Liam tog fat i hende, at hun for alvor gik i panik. Hun havde lyst til at løbe sin vej, langt væk fra dem alle sammen og især væk fra Zayn, det kunne hun bare ikke. Liam havde allerede fået fat i hende, og hun vidste, at han ikke ville slippe hende, før hun fortalte ham, hvad der skete. Hun var bange for, hvad han ville sige til det hele, men det så ud til, at hun ikke havde noget valg. Emma havde lovet Julie, at Liam ville få det at vide på en stille og rolig måde, men det lod til at være umuligt nu.

”Er det sandt?” Spurgte Liam kort og godt og kiggede alvorligt ind i hendes øjne. Han virkede ikke så vred som forventet, men hun vidste, at det ville komme, lige så snart han fandt ud af, hvor meget han var gået glip af. Hun kiggede nervøst ned på sine sko og tøvede med at fortælle ham det. Emma kunne mærke Liams blik på hende, og til sidst tog hun sammen og så op på ham igen.

”Ja..,” mumlede hun usikkert. Liam havde allerede vendt sig om, som om han ikke en gang gad kigge på hende. Han kørte en hånd igennem sit hår, mens han rystede på hovedet og gik lidt væk fra hende. Hun begyndte at undskylde med det samme, men han ville ikke høre på hende. I stedet stillede han bare et enkelt lille spørgsmål.

”Er du sammen med ham? Sig nu bare sandheden, Emma,” spurgte han med en rynke i panden og et bekymret blik. Han stod stadig et godt stykke væk fra hende, men hun kunne sagtens høre hans lave bedende stemme. Det lød, som om han stadig håbede på, at det ikke var sandt. Emma kiggede længe ind i hans øjne, inden hun slugte den klump, der havde sat sig fast i hendes hals. Hun ønskede, at hun kunne nøjes med bare at ryste på hovedet, men han fortjente mere end det. Liam fortjente i det mindste at vide, hvordan landet lå nu. Hun trak vejret tungt og tog mod til sig, hvorefter hun åbnede munden.

”Nej. Jeg har aldrig været sammen med ham, og jeg kommer aldrig til at være sammen med ham. Og Liam, det mener jeg. Zayn og jeg kommer aldrig til at blive kærester, aldrig nogensinde. Ikke alligevel i hvert fald,” understregede Emma og blev ved med at holde øjenkontakten med ham, så han ville vide, at hun mente det. Liam svarede ikke en gang, i stedet for rystede han på hovedet og trådte flere skridt væk fra hende. Der skulle ikke mere til. Tårerne begyndte igen, og så bange som hun var, løb Emma ud på toilettet, væk fra Liams anklagende blik og alle de andres medlidenhed.

Der gik ikke lang tid, før der blev banket på døren til toilettet. Emma så op med røde øjne, men da hun hørte sin søsters bedende stemme, tøvede hun ikke med at lukke hende ind. Et kort øjeblik efter stod de to tøser bare og så på hinanden – Emma stadig med tårerne, der nærmest løb om kamp ned af hendes kinder, og Julie, der usikkert kiggede hen på sin søster, uvidende om, hvad hun skulle gøre. Til sidst gik hun tættere på sin søster og trak hende ind i et kram. Hun kunne ikke holde det ud mere, og at se hendes søster på den måde var forfærdeligt. Emma begyndte at græde igen, da hendes søster holdt hende godt ind til sig. Selvom det var skønt at have hende tilbage, så kunne hun ikke lade vær med at tænke på, at hun lige havde mistet Zayn – og højt sandsynligt også Liam. Hun havde ikke nået at se Liams ansigtsudtryk alt for godt, men hvis hun kendte ham ret, var han rasende på dette tidspunkt. Julie vuggede Emma frem og tilbage, mens hun fortalte hende igen og igen, at det nok skulle gå. Det kunne Emma dog ikke tro på – ikke når hun vidste, hvor galt det skænderi var endt.

Imens havde Liam trukket Zayn indenfor og stod i netop dét øjeblik og skældte ham ud. Zayn havde ikke meget at sige til sit forsvar, men blev bare stående, mens han kiggede ned. Han havde lyst til at løbe efter Emma, men det var ikke muligt, så længe Liam stod der. Han ville ikke tillade, at han snakkede med hende, det var tydeligt. Liam var mest skuffet over Emma, mens han var mere sur på Zayn. Så vidt han kunne forstå, var det hans skyld, at Emma havde holdt deres forhold fra ham. Ikke nok med at en af hans bedste venner havde løjet overfor i så lang tid og ikke fortalt ham om noget så vigtigt som det her, så havde han også såret hans søster. Liam havde set Emmas ansigtsudtryk, og han vidste, at hun lige stod og tudbrølede ude på toilettet. Det kunne han ikke bare tilgive Zayn for så let. Der skulle mere end en enkelt undskyldning til. Louis kom hen og prøvede at berolige Liam, men han ville ikke høre på ham. Det var først, da Danielle kom hen til dem, at han stoppede med at råbe af Zayn.

”Liam, vi er nødt til at få Emma hjem. Hun nægter at gå ud fra toilettet, mens Zayn er her,” hviskede hun ind i hans øre. Liam nikkede til det, hun sagde, men gjorde først ikke noget. Danielles øjne signalerede, at det var ret vigtigt, at Emma kom hjem så hurtigt som muligt. Hun kom lige ude fra hende, og selvom Zayns blik viste hende, at han var såret, så kunne hun ikke lade vær med at være lidt sur på ham. Det var hans skyld, at Emma lige nu stod derude og græd. Hun kunne heller ikke lade vær med at påtage sig lidt af skylden. Hun burde have vidst, at det ikke var for sjov, at Julie havde drillet hende med Zayn. Danielle havde bare troet, at de havde flirtet lidt her og der, men nu lød det jo, som om de nærmest havde haft et forhold.

”Jeg går med dig,” sukkede Liam, da han til sidst blev enig med sig selv om, at han var nødt til at gå ud og hjælpe sin søster. Lige meget hvor sur og skuffet han var, så kunne han ikke bare lade hende stå ude på toilettet alene. Emma var dog alt andet end alene, opdagede han hurtigt. Både Julie og Eleanor stod og trøstede hende og tørrede hendes øjne, og Danielle havde åbenbart også været med til at hjælpe for et par minutter siden. Danielle bankede nogle forsigtige bank på døren, og som om det var et kodeord, blev den hurtigt åbnet af Eleanor. Hun kiggede skiftevis på Danielle og Liam, inden hun lod dem komme ind.

”Emma?” Kom det fra Liam, der kiggede bekymret ned på sin søster. Emma lå nede på det kolde badeværelsesgulv, mens Julie aede hende over kinden. Han blev glad for at se, at hans to søstre havde fundet ud af det igen. Det virkede som perfekt timing. Ellers ville Emma kun have været endnu mere knust, hvis hun ikke havde fået sin søsters støtte. Emma rejste sig hurtigt op ved lyden af sin brors stemme og skyndte sig hen til ham. Han holdt hende tæt ind til sig, mens han nussede hende på ryggen for at berolige hende.

”Undskyld,” mumlede Emma ned i hans skulder, inden hun hulkede videre. Liam aede hende over håret, efter han havde rystet på hovedet. Han var ligeglad med hendes undskyldning. Den betød ikke noget. Selvfølgelig skulle de have en snak omkring det her, men lige dér fokuserede Liam bare på, at hans søster skulle glemme Zayn for et øjeblik og stoppe med at græde. Det virkede dog umuligt, og til sidst trak Liam sig væk fra hende. Han så hende dybt i øjnene, mens han tørrede hendes tårer væk. De blev ved med at løbe, men Emma sendte sin bror et kort smil som tak.

”Det skal nok gå, det lover jeg dig. Du bliver kørt hjem her snart, og så snakker om det her senere, okay? Vi finder ud af det, vi skal nok klare det her sammen,” hviskede Liam, stadig med sit blik fokuseret på Emma. Hun nikkede til hans ord og tog en dyb indånding. Han omfavnede sin søster igen og holdt godt fast om hende, mens de andre piger kiggede rundt på hinanden. De vidste ikke, hvem der skulle køre med Emma hjem, men en af dem var nødt til det. Til sidst tilbød Danielle at tage med hende, og Liam fortalte hende, hvor bilnøglerne lå. Hun nikkede og kiggede bekymret hen på Emma, der stadig stod i Liams favn. Danielle forlod toilettet, og Liam trak sig ud af krammet, men kiggede i stedet for bekymret på sin søster.

”Jeg tager med,” annoncerede Julie og gav Emmas hånd et klem. Hun vendte sig om for at sende Julie et smil. Hun var glad for, at de alle sammen valgte at være der for hende. Endda Liam! Hun havde bestemt ikke forventet, at han ville komme ud til hende. Tværtimod. Hun havde været bange for, at hun havde skuffet ham for meget til, at han ville snakke med hende. Heldigvis tog hun fejl.

Da Danielle og Julie sad i bilen på vej hjem med Emma, kiggede hun sukkede ud af vinduet. Hun havde ikke en gang sagt farvel til nogen af dem, i stedet havde hun bare skyndt sig ud i bilen, før nogen kunne stoppe hende. Julie havde gået sammen med hende for at beskytte hende mod Zayn. Der var ingen tvivl om, at han i hvert fald ikke skulle få lov til at snakke med hende foreløbig. Han havde såret hende nok i forvejen. Hun ville ikke tillade, at det ville ske igen. Danielle havde undskyldt på Emmas vegne til Anne, som bare havde rystet på hovedet og sagt, at hun forstod godt, hvorfor de måtte af sted med det samme. Emma kunne mærke et par tårer bane vej ned af hendes kinder, men hun orkede ikke at stoppe dem. Danielle kastede et blik på hende fra førersædet, men hun vidste, at der var ikke så meget at gøre. Det eneste, Emma kunne trøste sig selv med, var, at Danielle sagde, at der ikke ville gå lang tid, før de ville være hjemme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...