The Story of Us - One Direction

Julie og Emma Payne rejser til London i håbet om at bruge deres sommerferie sammen med deres savnede bror, Liam Payne. Efter en hård skilsmisse mellem deres forældre og Liams nystartede karriere har der ikke været meget tid for dem at ses. Ferien bliver dog ikke som forventet, og drama, venskab og ikke mindst kærlighed opstår hurtigt. Søstrene står nu overfor en masse udfordringer, som de er nødt til at stå sammen for at kunne klare. (Jasmin M. er med til at give idéer og inspiration)

11Likes
6Kommentarer
2701Visninger
AA

41. Hver for sig

Mens Emma løb lige ind i Zayns favn, blev Julie inde på værelset alene. Hun vidste ikke, hvad hun skulle sige eller gøre – hun var som lam. Hun var overrasket over, hvad der lige var sket. Det var meget sjældent, at hende og Emma skændtes, og selv når de gjorde, var det kun over småting. Denne her gang vidste hun, at det ikke bare ville gå over med det samme. Det blev bevist over for hende, da Liam kom ind til hende. Hun så op fra sengen med røde øjne. Liams blik viste omsorg, da han gik hen til hende for at give hende et kram.

”Hvad skete der? Emma vil ikke fortælle noget,” lød Liams bekymrede stemme – både over at Emma var gået direkte hen til Zayn i stedet for nogen af de andre, men også over at hun ikke ville fortælle ham, hvad der var galt. Nu når han så Julie sidde og græde foran ham, kunne han næsten regne ud, at de havde skændtes – han vidste bare ikke over hvad. Som altid var han nysgerrig som fanden og kunne ikke klare at se sine søstre sådan.

”Det er lige meget,” mumlede Julie ned i Liams skulder. Han kunne knap og nap høre hende for hendes hulken, men det fik ham kun til presse hende endnu tættere ind til ham. Liam kyssede hende blidt på håret, inden han trak sig ud for at se hende i øjnene. 

”Prøv at hør her, Julie. Det skal nok gå, okay? I finder ud af det her, lige meget hvor slemt det end er. Det skal jeg nok sørge for,” lovede Liam hende og kiggede på hende med et alvorligt blik. Julie rystede på hovedet og kiggede ned på sine fødder. Hun kunne ikke få sig selv til at gå ud til Emma lige nu, og hun tvivlede på, at Emma ville komme til hende. Ikke allerede i hvert fald. Hun var alt for sur på hende. Sandheden var, at Julie faktisk ikke var sur. Hun var ikke en gang særlig irriteret over, at Zayn havde fortalt det videre til Emma. Det undrede hun jo heller ikke. I stedet var hun ked af, at det skulle gå sådan her – og hvad der var endnu værre, så kunne hun ikke stoppe med at tænke på Niall midt i det hele. Selvom hun havde lyst til at snakke med Niall om det, kunne hun heller ikke det. Efter Zayns afbrydelse midt i deres næsten-kys ville det være utroligt akavet. Derfor var hun nødt til at blive herinde, lige meget hvor meget hun havde lyst til at spæne ud til dem alle sammen.

”Jo, Julie. Jeg sover herinde hos dig, og så flytter Emma ind til Danielle,” besluttede Liam og havde allerede vendt sig om for at hente sine ting. Julie var alt for udmattet til at stoppe ham eller sige noget. Hun blev bare stående og så døren lukke efter ham. Liam var ikke længe om det, før han var tilbage med et skævt smil. Hurtigt fik han skiftet hans dyne ud mod Emmas og var derefter ud af døren igen. Julie kunne høre ham råbe godnat til de andre på vejen tilbage til værelset, så hun besluttede sig for at skifte om til nattøj og børste sine tænder. Hun orkede ikke at fjerne sin make-up eller rede hendes hår – det måtte vente til i morgen.

”Godnat,” smilede Liam, da han slukkede lyset i værelset og gik hen for at ligge sig i sengen. Julie lå allerede i sin seng, men hun vidste, at hun ikke ville kunne sove. Hun mumlede et lavt ’godnat’ tilbage, men forholdt sig ellers helt stille. Det gav sig selv, at Liam ville ønske, at hun bare åbnede op og fortalte ham om skænderiet, men hun vidste ærligt talt ikke, hvad hun skulle sige. Desuden så var det alt for indviklet – Zayn og Niall var jo også blandet ind i det, og dét fik hende til at holde mund. Hun kunne ikke få sig selv til at fortælle Liam om hendes følelser for Niall, og hun kunne slet ikke bryde hendes løfte til Emma og sladre omkring hende og Zayn.

I mellemtiden havde Zayn trukket Emma med ind på et af gæsteværelserne i lejligheden for at snakke om det, der var sket. Med tårerne løbende ned af hendes kinder fik hun fortalt ham det hele. Zayn aede hende på ryggen imens og kom hele tiden med trøstende ord. Ikke at hun egentlig lagde så meget mærke til det. Hun tænkte bare på Julie, som hun kunne forestille sig sidde inde på værelset grædende. Hun fik helt dårlig samvittighed over, at hun havde flippet så meget ud, men hun vidste, at det ikke nyttede noget at gå ind til hende nu. De ville sikkert bare skændtes videre, og så ville de andre blande sig, hvilket hun virkelig ikke ville have. Det virkede dog umuligt nu. Emma rystede på hovedet og sukkede, inden hun kiggede op på Zayn. Han smilede skævt, da han tørrede de sidste tårer væk, der havde fundet vej ned ad hendes kinder. Emma smilede tilbage til ham og kyssede ham blidt, i det der blev banket på døren.

”Er det okay, du sover hos mig? Liam sover inde hos Julie,” meddelte Danielle, da hun havde trådt ind i værelset. Hun kiggede bekymret på Emma, som bare nikkede med et forsigtigt smil. Hvis ikke hun kunne sove hos Zayn – som jo aldrig ville komme til at ske – ville hun helst sove sammen med Danielle. Hun vidste, at hun ville forstå, at hun ikke ville snakke om det og ikke blive ved med at presse hende som måske nogle af de andre. Lige nu ville hun bare gerne sove og ikke noget som helt andet. Det vidste hun, at Danielle ville give hende lov til.

”Okay, jeg gør klar til dig,” sagde Danielle smilende, inden hun gik ud af værelset. Zayn kiggede spørgende på Emma for at være sikker på, at hun var okay. Det var hun selvfølgelig ikke – hvordan kunne hun være det, når hun tydeligvis var uvenner med sin søster? I stedet for at svare ham lænede hun sig fremover for at give ham det sidste kys. Bagefter rejste hun sig sukkende op og gik ud på badeværelset, hvor hun gjorde sig klar til at gå i seng. Da hun gik ind i stuen og sagde godnat, havde Zayn i mellemtiden sat sig ind i sofaen til de andre. Han smilede sødt til hende, da hun sammen med Danielle gik ind på værelset for at ligge sig til at sove.

”Tak,” hviskede Emma, da de lå i sengen begge to. Danielle vendte sig om for at kigge spørgende på hende. Det gik op for hende, hvad Emma havde ment, og smilede som svar. Hun tog fat i hendes hånd og gav den et klem, inden Emma lukkede sine øjne i. Hun ville bare gerne glemme denne aften. Ikke hele dagen, for det havde været fantastisk at have Zayn for sig selv. Nu skulle hun bare sove, og når hun vågnede igen, ville det hele være som før. Det bildte hun i hvert fald sig selv ind, mens hun prøvede at falde i søvn.

De næste par dage sneglede sig af sted. Stemningen var akavet hjemme i lejligheden, og dagen efter tog de fleste hjem. Danielle var blevet og prøvede med hjælp fra Liam at holde sammen på det hele. Emma og Julie talte stort set ikke med hinanden, medmindre de var nødt til det. Liam prøvede at få dem til at fortælle ham, hvorfor de var uvenner, men de nægtede begge to. Det var begyndt at bekymre ham så meget, at han havde fået nok. Han ville have dem til at snakke sammen igen. Han hadede at se dem sådan. Derfor var det perfekt, at Harrys mor havde inviteret dem alle sammen til havefest, for det betød, at Emma og Julie også skulle med. Først da Liam fortalte dem det, sagde både Emma og Julie nej tak. De var enige om, at de ikke begge to kunne tage af selv – det ville være alt for mærkeligt. På samme tid var Julie også bange for den akavede stemning mellem hende og Niall. Liam ville dog overhovedet ikke høre tale om det – de skulle af sted, om de så ville det eller ej.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...