The Story of Us - One Direction

Julie og Emma Payne rejser til London i håbet om at bruge deres sommerferie sammen med deres savnede bror, Liam Payne. Efter en hård skilsmisse mellem deres forældre og Liams nystartede karriere har der ikke været meget tid for dem at ses. Ferien bliver dog ikke som forventet, og drama, venskab og ikke mindst kærlighed opstår hurtigt. Søstrene står nu overfor en masse udfordringer, som de er nødt til at stå sammen for at kunne klare. (Jasmin M. er med til at give idéer og inspiration)

11Likes
6Kommentarer
2656Visninger
AA

22. Gensyn

Et par dage efter var Emma og Julie på tur i byen i London. Liam havde arrangeret, at de to skulle møde Danielle og Eleanor, Louis’ kæreste, inde på en af Londons mange caféer. Louis havde syntes, at det var på tide for dem at mødes, så nu skulle de spise frokost sammen uden drengene. På vej derover var gaden fyldt med mennesker, men det var nu ikke overraskende. Klokken var omkring 14, og vejret var skønt. Pludselig kom Julie til at gå ind i en. Hun skulle til at undskylde, da hun opdagede, at det var Helena – pigen, som havde stillet sig over til hende, i stedet for at snakke med Harry og Niall.

”Ej, Helena! Er det dig?” Udråbte Julie og kiggede overrasket på hende. Hun havde ikke lige regnet med at skulle støde ind i hende igen. Ikke her, ikke nu. Emma sendte Julie et blik, der gerne skulle fortælle hende, at hun gerne ville have at vide, hvem det var, der stod foran dem. Julie skyndte sig at forklare det for hende, og Emma nikkede hurtigt anerkendende.

”Gud, Julie! Hvor er det dejligt at se dig igen,” sagde Helena, inden hun lænede sig frem for at kramme Julie. Det havde hun ikke lige regnet med, måtte Julie indrømme. Så godt kendte de heller ikke hinanden. Det ville dog være lidt mærkeligt at afvise hende her på åben gade, så hun tog bare imod krammet og smilede usikkert.

”Jeg ville gerne stå her og snakke med dig, men jeg skal desværre nå noget,” undskyldte Julie og kiggede på sit ur for at tjekke, hvor meget tid de havde til at snakke. Ikke særlig meget, så det ud til. Julie og Emma nægtede at komme for sent, når de skulle møde Eleanor for første gang, så de havde nu til opgave at få sagt farvel og tak til Helena så hurtigt som muligt – og selvfølgelig på en pæn og høflig måde.

”.. men vi ses vel nok en dag,” tilføjede Julie hurtigt efter og kiggede spørgende på Helena. Hun så ud til at være en sød pige, og de havde jo ikke rigtigt andre venner end drengene og Danielle (muligvis Eleanor efter deres frokost) her i London, så hvad kunne det skade at lære hende bedre at kende? Emma stod og kiggede ned i jorden. Hun følte ikke, at der var behov for hende at sige noget – hun havde jo ikke mødt Helena før og havde derfor ikke noget vigtigt at sige. Helena nikkede til Julies spørgsmål og smilede stort.

”Jeg skal ikke noget i aften, hvis det er?” Tilbød Helena med et skævt smil og slog ud med armene. Det var ikke, fordi Julie ikke ville ses med hende – for hun syntes som sagt, at Helena var en sød pige – men lige meget hvad havde hun allerede planer for aftenen. Harry havde modtaget en invitation til en fest for to af hans venner hjemmefra, James og Peter. Faktisk var det meningen, at det kun skulle have været drengene, der skulle med, men Liam spurgte, om Julie, Emma, Danielle og Eleanor ikke også måtte deltage i festen. Han kunne ikke lide at spørge, men samtidig syntes han også, det ville være synd at tage af sted uden dem. Heldigvis var de mere end velkomne.

”Vi skal til fest her senere, så det passer ikke så godt – men en anden dag,” sagde Julie til sidst og prøvede at smile sødt til hende. Hun håbede, at Helena ikke tog det forkert – for hun ville jo gerne snakke mere sammen med hende en dag. Hun havde bare ikke tid lige nu.

”Er det festen, som Peter og James holder?” Julie blev helt overrasket. Hvordan kunne Helena vide det? Så vidt hun havde hørt, var der ikke mange, der vidste, at festen overhovedet blev holdt. Emma stod også og kiggede lidt mærkeligt på Helena. Det var jo kun på grund af Liam, at de skulle med. Hvis ikke han havde spurgt, var de heller ikke blevet inviteret.

”Jeg kender James. Vi boede i samme by, da vi var mindre – ja, vi er nærmest vokset op sammen,” forklarede Helena lidt efter, da hun godt kunne se på Julies og Emmas ansigter, at de ikke kunne forstå, hvordan hun kunne vide det. Julie nikkede lidt, dog stadig med et tvivlende smil.

”Jamen så ses vi måske,” sagde Julie og prøvede at smile så normalt som muligt. Det kunne jo godt være, at Helena faktisk var blevet inviteret. De havde jo ikke set nogen gæsteliste eller noget. Hvorfor skulle hun også lyve overfor dem? Det ville jo ikke give mening. Helena nikkede, mens Emma kiggede en sidste gang på sit ur. Hvis de skulle nå det, skulle de skynde sig. Meget faktisk. Julie opdagede hurtigt, at der ikke var meget tid til at snakke mere, så hun skyndte sig at kramme Helena farvel, og så var de dem, der var smuttet.

Helena vinkede som en sindssyg, da Julie og Emma forlod hende og var på vej ned ad gaden i god fart. Det faldt dem ikke en gang ind at vinke tilbage – så travlt havde de – i stedet fokuserede de på at nå til caféen så hurtigt som muligt. Heldigvis farede de ikke vild som sidst, men fandt caféen på et hjørne. Danielle og pigen, som de kunne regne ud var Eleanor, sad allerede udenfor i solskinnet og ventede på dem. Det havde de også regnet med. Emma gik hen til Danielle, som havde rejst sig op, og krammede hende kort. Lige bag hende var Julie, der også gav Danielle et kram. Eleanor havde også rejst sig op som Danielle og stod klar til at trykke hendes hånd mod Emmas og Julies.

”Så du er Eleanor, Louis’ kæreste, som vi har hørt så meget om,” startede Emma med at sige, lige så snart de havde sat sig ned, og nikkede hen mod Eleanor. Hun smilede bare til Emmas kommentar uden at sige noget. Det kom ikke som nogen overraskelse for hende, at Louis havde fortalt en masse om hende – Louis var god til at komme med alle de pinlige og sjove, men alligevel søde historier om en, og dét, at hun var hans kæreste, gjorde det ikke bedre. Danielle grinede lidt sammen med Julie.

”Ja, og du er så Emma – Zayns flirt,” gav Eleanor igen til Emma, som selvfølgelig bare blev helt rød i hovedet. Det kunne hun vel ikke benægte – ikke efter deres date den anden dag i hvert fald – men hun havde godt nok ikke forventet, at Eleanor vidste noget som helst om det. Hun havde jo ikke en gang nævnt det overfor Danielle endnu, hvilket nok også var meget klogt. Hun var jo trods alt Liams kæreste, og det var jo lige præcis ham, som ikke måtte få det at vide.

”Det er jeg vel,” indrømmede Emma rødmende, men med et drømmende smil. Hun kunne ikke lade vær med at skænke Zayn en tanke. Ja, okay, for at være helt ærlig, så havde hun tænkt på ham, lige siden hun sidst havde set ham. Julie brød ud i grin endnu en gang efter Eleanors kommentar, og det hjalp ikke ligefrem på det med Emmas reaktion. Der gik ikke lang tid, før alle fire sad og grinede sammen over det, og så var isen ligesom brudt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...