The Story of Us - One Direction

Julie og Emma Payne rejser til London i håbet om at bruge deres sommerferie sammen med deres savnede bror, Liam Payne. Efter en hård skilsmisse mellem deres forældre og Liams nystartede karriere har der ikke været meget tid for dem at ses. Ferien bliver dog ikke som forventet, og drama, venskab og ikke mindst kærlighed opstår hurtigt. Søstrene står nu overfor en masse udfordringer, som de er nødt til at stå sammen for at kunne klare. (Jasmin M. er med til at give idéer og inspiration)

11Likes
6Kommentarer
2655Visninger
AA

38. Farlige øjeblikke

Julie glædede sig ikke til at se Niall – ej, hvem prøvede hun at narre! Selvfølgelig så hun frem til at kunne kigge ind i hans øjne og høre hans grin. Det havde hun set frem til. Alligevel havde hun ikke lyst til at snakke med ham, og hun havde slet ikke lyst til at høre om alle de piger, han sikkert havde scoret. Drengene skulle altid snakke om alle de piger, de havde mødt i byen, og det var med sikkerhed, at jokesne ville køre hele aftenen. Det orkerede hun ikke at høre på. Slet ikke når det handlede om Niall og hans fangst. Derfor satte hun sig så lang væk fra ham som overhovedet muligt. Hun endte med at sidde ved siden af Louis og med Emma på sin anden side.

Selvom Zayn sad i den modsatte ende af Emma, gjorde det ingen forskel for hende – Emma og Zayn sendte stadig hinanden lange længselsfulde blikke. Julie puffede til hende og advarede hende om, at Liam ville lægge mærke til det, men Emma rystede bare på hovedet. For det meste vendte hun tilbage til samtalen med sin bordherre Harry, men der gik ikke lang tid, før hendes blik var rettet mod Zayn igen. Sådan havde Julie det overhovedet ikke – hun ville ikke en gang kigge hen på Niall. Faktisk undgik hun ham hele aftenen, både hans blik og hans stemme. Hun vidste, at hvis han så hende i øjnene, ville hun miste kontrollen, og det kunne hun ikke tillade. Derfor følte hun, at det var nemmere sådan.

Louis fyrede en masse jokes af, da han sagtens kunne mærke, at hendes humør ikke var helt i top. Liam havde også lagt mærke til det, men han var godt klar over, at Julie ville komme over til ham, hvis hun ville snakke. Sådan havde aftalen altid været. Begge piger vidste, at Liam ville være der for dem, lige meget hvad der var sket. Omvendt kunne Liam også altid finde støtte hos dem.

Julie kunne dog ikke lade vær med at flytte sit blik hen på Niall bare nogle gange. Hans grin tiltrak hendes opmærksomhed, og til sidst fangede hun sig selv i at stirre på ham. Hun fik heldigvis i sidste øjeblik vendt sin opmærksomhed mod Louis igen, inden Niall nåede at opdage det. Snakken rundt på bordet kørte derudaf, og stemningen var høj. De fleste var klar til at bestille, selv Niall der ellers godt kunne have svært at bestemme sig for én ret. Liam fik fat i en tjener og fortalte ham, hvad de alle sammen skulle have.

”Emma, du skal bare have en cola, ikk’?” Liam stoppede hende, inden hun nåede at gå helt væk fra bordet. Hun skulle på toilettet – både fordi hun skulle tisse, men også fordi hun lige ville tjekke, at hendes hår og make-up stadig var perfekt. Emma nikkede med et smil og gik derefter ud for at lede efter toiletterne. Hun vidste faktisk ikke, hvor de lå, så hun måtte spørge en tjener om vej. Da hun endelig fandt det, opdagede hun til sin store overraskelse, at hendes make-up ikke sad, som den havde gjort, da hun havde forladt værelset hjemme hos Liam. Heldigvis havde hun taget sin taske med derud, hvor hun havde de vigtigste ting i – deriblandt hendes pudder og mascara. Hurtigt fik hun fisket hendes make-up, og efter at have puffet håret op et par gange gik hun ud fra toilettet igen. På vejen hen til bordet igen, stødte hun ind i Zayn, der var på vej ud at ryge.

”Hey babe. Gør du mig ikke med selskab derude?” Spurgte han og pegede med hånden ud mod døren. Emma kiggede sig tilbage for at se, om Liam kiggede. Det gjorde han ikke, så hun nikkede og tog imod Zayns hånd og gik med ham. Hvis Julie havde været der, havde hun højst sandsynligt sagt til Emma, at hun burde have gået ind til de andre, men Emma kunne ikke sige nej til Zayn. Desuden ville det nok være det eneste tidspunkt, hvor de ville kunne være alene hele aftenen. Hun var nødt til at udnytte det.

”Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville se dig mere i dag,” sagde Emma og kiggede smilende ned på sine sko. Zayn grinte lidt af hende og trak hende ind til sig, inden han tændte for sin smøg. Emma hadede, at han røg, men på den anden side så kunne hun også godt lide det – det var lidt tiltrækkende. Han virkede endnu mere mystik og forbudt og sexet, når han stod der med en smøg i hånden.

”Jeg kysser dig lige om lidt,” grinede Zayn og tog endnu et hiv af sin smøg, inden han så hende dybt i øjnene. Emma deltog også i stirre-konkurrencen og løftede sit ene øjenbryn for at sige, at det gjorde han bare. I lang tid stod de bare og så hinanden i øjnene uden at lægge mærke til, hvad der skete omkring dem. Emma vidste godt, at de kunne blive opdaget, hun vidste godt, at Liam kunne blive mistænksom over, at Zayn og hende havde været væk så lang tid – og så på samme tid. Men hun var ligeglad. Lige dér var hun ligeglad med alt andet end Zayn.

”Hva’, har du tænkt dig at kysse mig?” Spurgte Emma Zayn kækt om, mens hun gik tættere på ham. Det spørgsmål fik Zayn til at grine højlydt, inden han tog det sidste hiv og slukkede sin smøg. Emma smilede stort ved synet af Zayn, der lænede sig ned mod hende og endelig kyssede hende. Hun trak ham tættere ind til sig og lagde sin ene hånd mod hans kind, mens Zayn tog fat om hendes hofter. Kysset var ikke verdens længste, men det var lige det, hun havde brug for. Selvom hun havde lyst til mere, vendte hun sig om og gik indenfor igen. Der sad trods alt et helt bord og ventede på dem.

Julie så irriteret på sin søster, da hun kom tilbage. Liam havde kigget sig godt omkring for at lede efter Emma, og Julie havde ikke kunnet sige noget, der kunne få ham på andre tanker. Danielle havde heldigvis fået hans opmærksomhed, og derfor havde Liam ikke rejst sig op eller ringet til Emma eller noget. Emma satte sig ned på sin plads, som om intet var sket – som om hun faktisk bare havde været på toilettet og ikke andet, selvom Julie var overbevidst om, at hun havde været sammen med Zayn.

”Hvor fanden har du været?” Spurgte Julie hviskende sin søster om med en vis vrede i sin stemme. Hun prøvede at snakke så dæmpet som muligt og sørge for, at ingen ville lægge mærke til deres samtale. Hun tog selvfølgelig fejl. Harry kiggede undrende hen på dem, men vendte heldigvis sit blik hen på Eleanor igen og fortsatte med at snakke med hende. Emma kiggede smilende ned på sin tallerken – maden var kommet i mellemtiden med, at hende og Zayn havde været udenfor. Julies øjne viste stadig vrede, og Emma kastede nervøst et blik hen mod Liam, før hun vendte sin opmærksomhed mod Julie igen.

”Du bliver altså nødt til at passe lidt på – I kunne være blevet opdaget,” advarede Julie Emma, inden hun fortsatte med at spise sin mad. Af bar nervøsitet havde hun næsten ikke rørt den, før Liam til sidst havde kigget på hende med et surt blik, der gerne skulle fortælle hende, at hun altså skulle spise noget. Niall havde også kigget undrende på hendes fulde tallerken – hans var stort set allerede tom.

”Det går altså også over mig, hvis Liam finder ud af det, husk lige det,” mindede hun hende om med et advarende blik i hendes øjne. Det var også hendes røv, der var på spil – hun vidste, at Liam ville blive sur, lige så snart han fik at vide, at Zayn og Emma havde holdt deres forhold hemmeligt i alt den tid. Derfor ville hun ønske, at Emma bare ville fortælle ham det med det samme, men hun nægtede selvfølgelig.

”Det ved jeg godt,” sukkede Emma og sendte et undskyldende smil af sted til sin søster. Zayn havde lagt mærke til deres samtale og kunne godt se, at Emma ikke virkede alt for glad. Han mimede et ”er du okay” og kiggede bekymret på hende. Hun nikkede med det samme og begyndte at spise sin mad. Hun var den eneste, der ikke har spist noget fra sin tallerken endnu. Middagen fortsatte den næste halve time. Folk fik spist færdig – Niall fik selvfølgelig alle resterne – og da klokken ikke var særlig mange, besluttede de alle sammen i fællesskab at tage hjem til Liam.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...