The Story of Us - One Direction

Julie og Emma Payne rejser til London i håbet om at bruge deres sommerferie sammen med deres savnede bror, Liam Payne. Efter en hård skilsmisse mellem deres forældre og Liams nystartede karriere har der ikke været meget tid for dem at ses. Ferien bliver dog ikke som forventet, og drama, venskab og ikke mindst kærlighed opstår hurtigt. Søstrene står nu overfor en masse udfordringer, som de er nødt til at stå sammen for at kunne klare. (Jasmin M. er med til at give idéer og inspiration)

11Likes
6Kommentarer
2747Visninger
AA

8. Familiehygge

Liam råbte, at der var mad, lige så snart Julie var kommet ud fra badeværelset. Hun havde ikke orket at skifte igen eller tørre sit hår, så hun gik bare ind i spisestuen til de andre med vådt hår, ingen make-up og afslappet tøj. Det var også sådan, hun følte sig bedst tilpas. Ikke at hun ikke var til stiletter, make-up og festtøj – for det elskede hun bestemt også – hun elskede bare at være naturlig og være sig selv.

Emma sad allerede henne ved bordet ved siden af Niall og Danielle. Hende og Danielle virkede til at gå godt i spænd med hinanden, og lige nu snakkede de højlydt om Danielles dansekarriere. Både Julie og Emma havde altid elsket dans, men det var kun Julie, som havde gået til det. Emma var ikke den mest sporty pige og holdt sig til rytmegymnastik i en lille forening i deres hjemby. Julie tog den sidste plads ved siden af Liam og Louis og kiggede rundt på resten af selskabet. Alle sad og ventede på, at en ville tage først. Julie og Emma syntes begge to, at det ville være uhøfligt at tage som de første, så de lod bare som om, de ikke havde opdaget, at maden var blevet sat på bordet.

”Nu starter jeg altså bare, ellers får vi jo aldrig noget at spise,” kom det til sidst fra Niall, som sukkende tog en tilpas stor portion. Julie kunne ikke holde et fnis tilbage. Niall var en for sig selv, det måtte man sige. Det kunne hun egentlig godt lide. Hun hadede falske personer, som spillede en bestemt rolle for at passe ind. Sådan virkede Niall ikke at være.

”Skal jeg give dig noget?” Spurgte Liam og afbrød Julies tankegang. De fleste ved bordet havde allerede taget deres portion, og samtalerne var godt i gang. Hun nikkede og rakte smilende Liam hendes tallerken. Selvom Emma og hende ikke havde mødt nogen af dem før på nær deres bror Liam, var der ingen pinlig tavshed. Drengene var meget imødekommende og var interesseret i at vide alt om dem. Liam kunne selvfølgelig alle de pinlige historier om dem, men han holdt heldigvis sin mund lukket den aften.

Efter middagen besluttede drengene, at det var tid til en film. Når de var sammen om aftenen, var det åbenbart blevet lidt af en tradition, at de hyggede sig med en film. Louis havde fået lov til at vælge denne gang, men også kun fordi Liam stadig ikke havde fundet en løsning på, at han ikke kunne tage Disney Channel i soveværelset. Louis var bare glad for at have fået muligheden for at vælge aftens film, men selv Emma og Julie kunne gætte sig til, at han nok ikke ville vælge deres yndlingsfilm – og de havde ret. Da han kom tilbage, viste han en gyserfilm frem med strålende øjne og et uhyggeligt smil. Emma sukkede og rejste sig op for at gå ud i køkkenet for at hjælpe Niall med at poppe nogle popcorn og hente noget slik. Hun hadede gysere. De skræmte altid livet af hende. Hun vidste godt, det ikke var ting, der var sket i virkeligheden, men af en eller anden grund kunne hun aldrig glemme dem igen.

Da hun kom tilbage, opdagede hun hurtigt, at der kun var én plads tilbage - ved siden af Zayn. Julie kiggede smilede hen til hende og blinkede for at vise hende, at det var hendes værk. Hun havde nemlig lagt mærke til, at Emma havde virket lidt sur over, at hun ikke fik lov til at sidde ved siden af Zayn. Emma smilede taknemmeligt til hende og satte sig hen i sofaen mellem Zayn og Harry.

”Hva’, er du ikke så glad for gysere, Emma?” Spurgte Harry og drillede hende ved at køre hans fingere langsomt op og ned af hendes ene arm. Hun trak armen til sig og endte med at sidde endnu tættere på Zayn end før, men han smilede bare til hende og tog nogle popcorn.

”Ikke rigtigt,” indrømmede hun og kiggede ned på sine hænder. Hun hadede det, når folk spurgte hende om det. Hun kunne ikke lide at lyve, men på nogle punkter syntes hun også, det var pinligt at sige højt. Til sidst endte det alligevel altid med, at hun så gyseren og overlevede, så hun følte heller ikke, at der var nogen grund til at fortælle det.

”Bare tag det roligt – vi er her for at passe på dig,” sagde Harry og kiggede kærligt på hende. Det var dér, hun opdagede, at hun var blandt familie. Ikke kun hendes bror og søster, men de her drenge – og ikke mindst Danielle – de skulle også til at blive en del af hendes og hendes søsters familie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...