The Story of Us - One Direction

Julie og Emma Payne rejser til London i håbet om at bruge deres sommerferie sammen med deres savnede bror, Liam Payne. Efter en hård skilsmisse mellem deres forældre og Liams nystartede karriere har der ikke været meget tid for dem at ses. Ferien bliver dog ikke som forventet, og drama, venskab og ikke mindst kærlighed opstår hurtigt. Søstrene står nu overfor en masse udfordringer, som de er nødt til at stå sammen for at kunne klare. (Jasmin M. er med til at give idéer og inspiration)

11Likes
6Kommentarer
2708Visninger
AA

16. Et sted kun Zayn ved

Lige så snart de var nået ned på parkeringspladsen, forlod Zayn og Emma de andre. Zayn trak Emma hen til sin bil og åbnede døren for hende. Emma grinte lidt af ham, mens hun satte sig ind. Hun kunne ikke lade vær med at spekulere på, hvor de mon skulle hen. Dog kunne hun regne én ting ud – hvis de skulle køre derhen, måtte det være udenfor Londons bymidte. Zayn satte sig ind på førersædet og startede bilen. Han smilede til hende, inden han bakkede og kørte ud fra parkeringspladsen.

”Hvor skal vi egentlig hen?” Spurgte Emma nysgerrigt og skurede lidt op for radioen, der spillede Don’t Wake Me Up med Chris Brown. Hun elskede den sang og måtte kæmpe for ikke at synge med foran Zayn. Hun havde ikke ligefrem den bedste sangstemme, så det ville være pinligt at synge falskt her i bilen, når Zayn – en verdenskendt sanger – sad ved siden af hende.

”Ja, det er ikke godt at vide,” drillede Zayn hende og sendte et skævt smil af sted mod hende. Emma fniste lidt og lod så sin opmærksomhed være på vinduesudsigten. Hun kendte ikke London nok til at vide, hvor de var på vej hen, så det nyttede ikke noget at gætte. I stedet nød hun bare den friske luft, som ramte hendes ansigt med blide strøg, og fik hende til at smile. Emma hadede stilhed – også selvom det var en behagelig en af slagsen som her. Derfor tænkte hun på, hvad hun kunne spørge Zayn om, så de kunne få startet en samtale.

”Må jeg godt spørge om noget virkelig dumt?” Emma kiggede usikkert på Zayn og smilede forsigtigt. Zayn flyttede sit blik fra vejen hen til hende et kort øjeblik. Hun gjorde ham nysgerrig efter, hvad hun tænkte. Han nikkede smilende til hende lidt efter og fokuserede på vejen igen, hvilket nok var meget klogt, hvis han havde planer om også at bringe hende hjem i live. Han var udmærket godt klar over, at han ikke kunne kigge for længe ind i hendes øjne, for så ville han miste koncentrationen – og dermed også kontrollen over bilen.

”Selvfølgelig – selvom det sikkert ikke er dumt,” tilføjede Zayn lidt kækt og kiggede på hende med hovedet på skrå. Emma fniste igen og kiggede ned. Hun syntes, det var pinligt at spørge om, men det ville være endnu mere flovt at spørge Liam. Han ville sikkert også bare begynde at spørge ind til, hvorfor hun ville vide det. Det ville være så typisk Liam.

”Okay, jeg bliver bare nødt til at være sikker – du er muslim, right?” Spurgte Emma til sidst og kiggede forlegen op på ham. Hun havde ikke lyst til at se hans reaktion, alligevel kunne hun ikke holde sine øjne væk fra ham. Hun vidste, at han sikkert ville grine ad hende, men nu var der ingen vej tilbage.

”Jo, det gør vel ikke noget, vel?” Zayn grinede – som hun havde forudsagt – og kiggede så sødt på hende. Han prøvede at være alvorlig, men det mislykkedes for ham, og han brød ud i et grin igen. Måden, Emma havde spurgt ham på, havde fået ham til at holde endnu mere af hende end før. Emma kiggede ned på sine fingre og legede lidt med sin ringe. Det var tydeligt, at hun havde mistolket hans reaktion, så Zayn skyndte sig at tage fat i hendes ene hånd og give den et klem. Det fik hende til at kigge flovt op på ham.

”Jeg var bare nysgerrig,” forsvarede hun sig selv og kiggede igen ned. Varmen bredte sig i hendes kinder, og hun vidste, at hun lignede en tomat. Det var ingen overraskelse, at hun skulle begynde at rødme midt i det hele. Zayn grinede bare lidt mere og slap hendes hånd for at fokusere på vejen igen.

”Det var da ikke et dumt spørgsmål – men jeg fik aldrig fat i, om du har noget i mod det?” Zayn stillede spørgsmålet med en vis nervøsitet i hans stemme. Han blev ved med at fastholde sit blik på vejen. Både fordi han ville undgå hendes blik, men også fordi han var nødt til at koncentrere sig om vejen for en gangs skyld.

”Selvfølgelig ikke,” svarede Emma overrasket og prøvede at fange Zayns blik, så hun kunne forsikre ham i, at hun mente det. Denne gang var det blevet hendes tur til at vise ham, at hun talte sandt. Hun lagde sin hånd på hans lår og smilede til ham, inden hun skruede lidt mere op for radioen. Zayn kunne ikke holde sit smil tilbage og sad med et skævt smil resten af turen, hvor kun radioen brød stilheden. Pludselig kørte Zayn ind på en parkeringsplads og parkerede. Emma kiggede sig nysgerrigt rundt om på området, men hun kunne ikke se så meget.

”Ja, vi skal gå et stykke,” grinte Zayn og slukkede for motoren samt radioen. Emma tog sin taske og åbnede døren for at stige ud. Hun strakte sine ben. De var blevet helt stive af køreturen, så det var nok meget smart, at de skulle ud at gå.

”Jeg håber ikke, det gør noget,” tilføjede han lidt efter med et spørgende udtryk i hans ansigt. Emma rystede bare på hovedet og gik efter ham. Hun var vant til at gå langt med sin far, og hun tvivlede på, at Zayn ville lade dem gå lige så langt som hendes far.

Efter en kort gåtur – i hvert fald i forhold til hvad Emmas far og hende havde gået før skilsmissen – kom de til det sødeste lille marked. Zayn smilede stort til hende, da han så hendes reaktion. Emma absolut elskede det! Hun var sikker på, at det nok skulle blive en hyggelig dag. Med hinanden i hænderne begik de sig tættere på markedet, klar på at gøre sig store og små kup.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...