The Story of Us - One Direction

Julie og Emma Payne rejser til London i håbet om at bruge deres sommerferie sammen med deres savnede bror, Liam Payne. Efter en hård skilsmisse mellem deres forældre og Liams nystartede karriere har der ikke været meget tid for dem at ses. Ferien bliver dog ikke som forventet, og drama, venskab og ikke mindst kærlighed opstår hurtigt. Søstrene står nu overfor en masse udfordringer, som de er nødt til at stå sammen for at kunne klare. (Jasmin M. er med til at give idéer og inspiration)

11Likes
6Kommentarer
2666Visninger
AA

39. Et skænderi fyldt med lidenskab

Julie havde i den grad brug for noget luft, så hun gik ud på altanen, så snart de var kommet hjem. Ifølge hende havde Liam kørt alt for langsomt, selvom han faktisk ikke måtte køre hurtigere, men hun var bare så ivrig for at komme hjem. Hun ville gerne have et øjeblik alene, inden hun skulle sætte hendes facade op igen resten af aftenen. Hun måtte indrømme, at det var udmattende altid at skulle spille glad, når hun bestemt ikke var det, men hun følte heller ikke, at hun havde noget valg.

Luften var rimelig kold, men også ret forfriskende mod hendes hud, da hun trådte ud på altanen. Hun så ud på udsigten, der viste et stykke af Londons midtby. Aftenen havde været god, men hun orkede ikke at skulle ind til dem igen – især ikke når Niall var der. Samtidig skulle hun jo også holde øje med, at Zayn og Emma ikke flirtede for meget overfor Liam.

”Julie?” Hun genkendte straks stemmen – det var ingen andre end Niall. Selvfølgelig. Selvfølgelig skulle han gå ud og forstyrre hende lige i dette øjeblik. Hvis der var en, hun ikke ville snakke med, så var det Niall. Sukkende vendte hun sig om for at gå, men Niall nåede at gribe fat i hendes arm for at trække hende hen til sig. Julie tog et skridt tilbage for ikke at stå for tæt på ham, men besluttede sig alligevel for ikke at gå sin vej. I stedet blev hun bare stående med sit blik rettet mod jorden.

”Hvorfor bliver du ved med at undgå mig, Julie?” Spurgte Niall med et såret ansigtsudtryk. Hun kunne ikke en gang kigge på ham, hun vidste dog godt, at hun ikke havde noget valg. Hun var nødt til at kigge ham i øjnene og svare ham. Ellers ville hun virke svag, og det ville hun bestemt ikke.

”Det gør jeg da heller ikke,” modargumenterede Julie og kiggede på ham med et forvirret blik. Det var her, at det var godt, at hun var god til at spille skuespil – dog kun i en vis periode. Hun vidste, at hun snart ville knække sammen og miste kontrollen over sig selv, men lige nu var hun nødt til at kæmpe for, at Niall ikke ville opdage, hvor en stor en kraft han havde over hende.

”Det gør du sgu da! Du var ved at gå fra mig lige før!” Råbte Niall og pegede hen mod altandøren. Han prøvede på ikke at råbe af hende, men det var svært, når hun stod og spillede isdronning overfor ham. Han kunne ikke tage det! Sådan havde det været flere dage. Hver gang de havde ses, havde hun været kold og undgået ham, så godt hun kunne. Han var jo ikke dum. Et eller andet havde fået hende til at ændre holdning omkring ham. De havde ellers været så gode venner. Liam havde været lettet over, at de havde fungeret så godt sammen, og Niall havde tænkt, at de måske endda kunne ende med at blive et par. Det var han dog overbevidst om ikke ville ske nu.

”Jeg hørte dig ikke,” løj Julie og kiggede ned på sine sko. Hun skulle til at gå, da Niall stoppede hende igen. Han var sur, han vidste udmærket godt, at hun havde hørt ham – hvordan kunne hun ikke have gjort det? Han havde jo nærmest råbt hendes navn.

”Du hørte ellers hende pigen, da vi var på Nandos sammen. Godt svar for resten! Det har jeg vist ikke fået sagt til dig endnu – nå ja, fordi du har ignoreret mig i al den tid,” råbte Niall og kiggede surt på hende. Han var stadig ked af det over episoden på Nandos. Det havde lydt i hans ører, som hun havde sagt, at hun aldrig ville kunne se på ham som en kæreste – allerede den gang havde hans følelser for hende været begyndt, så det havde såret ham at høre hende sige sådan nogle ting.

”Niall, hold nu kæft. Jeg har ikke ignoreret dig eller noget, okay? Jeg har bare haft en masse at tænke på. Du ved udmærket godt, hvad der sker mellem Zayn og Emma, og det er altså også mig, der står for skud, hvis Liam opdager dem. Jeg har ligesom ikke haft tid til at tænke på så meget andet,” udbrød Julie til sidst. Hun kunne ikke klare det mere. Dét her var den del af sandheden, han kunne få at vide. Hun kunne ikke få sig selv til at fortælle ham mere. Det ragede ikke ham.

”Okay, så dét, du siger, er altså, du ikke har haft tid til at tænke på mig? Det er den fantastiske undskyldning, jeg har ventet på. Jamen tak,” kom det irritereret fra Niall, der vendte sig om for ikke skulle kigge på hende. Han sukkede og rystede på hovedet. Hvad skete der for hende? Hvad skete der for dem?  Han havde ikke regnet med, at de skulle stå her og skændes. Han havde nærmere forestillet sig, at de kunne snakke om det stille og roligt, men det var selvfølgelig ikke muligt. De var åbenbart for vrede på hinanden til dét.

”Jeg gider ikke det her, Niall. Vi kommer ingen vegne. Bare glem det, det hele,” sukkede Julie og tænkte på at gå sin vej, men hendes fødder ville ikke flytte sig. Hun havde ikke set aftenens drejning for sig, overhovedet ikke. Julie havde ikke lyst til at skændes med Niall, faktisk hadede hun det. Hun hadede at se ham sådan, at høre ham råbe af hende. Det var forfærdeligt. Hun ville jo ikke gøre ham sur, og hun ville slet ikke gøre ham ked af det, men det var vist for sent nu.    

”Lad nu være,” bad Niall hende om og gik tættere på hende, mens han rystede på hovedet. Julie tog automatisk et skridt bagud – ikke fordi hun var bange for ham, men bare fordi hun vidste, at jo nærmere han kom hende, jo mere ville hun miste kontrollen. Niall smilede undskyldende til hende, men kiggede dog på hende med et bedende blik. Det gik op for Julie, at han virkelig var ked af, at hun undgik ham – for det måtte hun jo indrømme, at hun gjorde, selvom hun aldrig ville give ham ret i det. Hvis hun fortalte ham, hvad der faktisk skete, ville han sikkert bare grine af hende, og det ville hun ikke kunne klare.

”Du kan fortælle mig alt, Julie,” fortalte Niall og kiggede på hende med et forsigtigt smil for at vise hende, at hun godt kunne stole på ham. Da Julie ikke reagerede, men bare kiggede ned på sine sko, prøvede Niall at gå fremad igen. Julie blev stadig stående. Hun vidste, at han ikke ville gøre hende noget, men hun havde ingen idé om, hvad hun skulle gøre – om hun skulle løbe væk eller råbe af ham igen. På den ene side havde hun lyst til at gå sin vej, inden han kom for tæt på, og hun fik røbet noget overfor ham, men på den anden side håbede hun, at han ville tage hende i hans arme og kysse hende.

”Julie, kig på mig,” hviskede Niall med en usikker stemme. Det gik op for hende, at han stod helt tæt på hende. Hun havde slet ikke lagt mærke til, at han havde formået at nå hen til hende, uden at hun havde sagt noget. Niall blev stående og ventede på, at Julie ville se op på ham. Han kunne ikke stoppe sig selv for at ae hende blidt på kinden med et skævt smil. Dét fik derimod Julie til at kigge op og endelig se ham i øjnene. I det, der føltes som flere timer, kiggede de hinanden dybt i øjnene. Tiden stod stille, og Julies hjerte bankede derudaf. Niall tog til sidst tilløb og lænede sig frem for at lade hans læber ramme hendes, men blev afbrudt i sidste øjeblik af Zayn.

”Hey Niall, underholder du mig ikke? Jeg har virkelig brug for en smøg. Gud, hej, Julie!” Zayn havde slet ikke lagt mærke til, hvor tæt Niall og Julie havde stået på hinanden, før Niall hurtig flyttede sig væk fra hende. Det gik op for Zayn, hvad han faktisk havde været vidne til, og han fik hurtigt smidt cigaretpakken på gulvet, inden han fór ind i stuen igen. Stemningen var mere end bare akavet mellem Niall og Julie, og mens Julie sendte ham et usikkert smil og gik sin vej, slog Niall sig selv i panden og gik ind i stuen efter Zayn. Nu kunne de kun håbe på, at Zayn ikke ville sige noget videre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...