The Story of Us - One Direction

Julie og Emma Payne rejser til London i håbet om at bruge deres sommerferie sammen med deres savnede bror, Liam Payne. Efter en hård skilsmisse mellem deres forældre og Liams nystartede karriere har der ikke været meget tid for dem at ses. Ferien bliver dog ikke som forventet, og drama, venskab og ikke mindst kærlighed opstår hurtigt. Søstrene står nu overfor en masse udfordringer, som de er nødt til at stå sammen for at kunne klare. (Jasmin M. er med til at give idéer og inspiration)

11Likes
6Kommentarer
2784Visninger
AA

29. En vaskeægte gentleman

Et par timer efter sad Emma sammen med Liam. Han havde slået sig ned oppe ved baren med en cola, så hun havde tænkt, at hun ville gøre ham med selskab. Emma kom selvfølgelig dansende hen til sin bror, der bare grinte af hende. Hun havde fået ret meget at drikke, og man kunne sagtens sige, at det havde gået ind og påvirket hendes balancesans en smule. Hun var ikke så sikker på dansegulvet som tidligere. Med et hårdt bump satte hun sig ned på barstolen, hvorefter hun grinede højt. Liam rystede på hovedet, og mens han tog en tår af sin cola, var Emma ikke ligeså fornuftigt som sin bror og drak i stedet resten af sin drink. Hun fik hurtigt bestilt en ny, selvom Liam prøvede at stoppe hende.

”Er du sikker på, du er okay?” Liam kiggede bekymret på Emma og lagde hovedet på skrå, som han altid gjorde, når de skulle snakke alvorligt. Emma nikkede hurtigt og tog imod sin nye drink. Hun ignorerede Liams bekymringer, der var alligevel ikke noget ved det. Hun havde det jo fint. Okay, hendes hoved var ved at slå livet af hende, og det hele snurrede måske lidt rundt, men hun skulle da ikke hjem allerede. Så meget var klokken heller ikke. Desuden kunne hun ikke lade Zayn være her alene med alle de lækre tøser, der var omkring ham. Der var jo ikke noget (eller nogen), der kunne stoppe ham. De var trods alt ikke kærester eller noget.

”Emma,” sukkede Liam. Han vidste udmærket godt, at hun løj. Hun havde det jo af helvedes til – det var tydeligt for enhver at se. Emma kiggede op på sin bror igen og prøvede at smile et så naturligt smil som muligt, inden hun tog en slurk af sin drink. Liam rystede på hovedet endnu en gang og sendte hende et blik, der gerne skulle sige ”seriøst-fortæl-nu-sandheden”. I starten prøvede Emma at lade som om, hun ikke vidste, hvad han snakkede om. Hun holdt godt fast om glasset, da hun drak en til tår, bare for at vise sin bror, at der ikke var noget at snakke om. Drinken var en smule for stærk, og hun kunne bestemt ikke holde til flere. Liam blev med at kigge uroligt på hende. Han vidste, at det nok skulle virke på et tidspunkt, Emma skulle nok give op.

”Okay – så godt har jeg det heller ikke,” begyndte Emma sukkende og stillede sin drink fra sig. Hun havde en helt tale parat om, at hun sagtens kunne vente til, alle var klar til at tage hjem, men Liam havde allerede rejst sig op.

”Vent et øjeblik – jeg er tilbage lige om lidt,” sagde Liam hurtigt, inden han var væk fra hendes synsvinkel. Emma gad ikke en gang vende sig om for at kigge efter ham. Hun lod i stedet sit blik være på glasset foran sig. Hun havde lyst til at tage endnu en tår – man skulle ikke tro det, men hun var faktisk ret tørstig – men på samme tidspunkt vidste hun, at hvis hun fik mere at drikke, ville hun ende med at brække sig ude på toilettet. Derfor lod hun vær og ventede bare på, at Liam ville komme tilbage.

”Kom, vi smutter nu,” hviskede Zayns stemme ind i hendes øre. Hun kiggede overrasket på ham og fniste ved tanken om at have ham så tæt på sig. Zayn tog fat i hendes hånd og trak hende op fra stolen. Sammen gik de ud af klubben, uden overhovedet at sige farvel eller fortælle nogen, at de ville tage hjem. Emmas blik måtte have været undrende, før Zayn skyndte sig at forklare, at Liam havde bedt ham om at tage med hende hjem. Liam ville selv vente på de andre og sørge for, at alle kom hjem i god behold. Man vidste jo aldrig, når man var i selskab med disse drenge.

Zayn fik hurtigt fat i en taxa, faktisk så hurtigt at Emma ikke nåede at opfange det. Det hele snurrede stadig rundt for hende, så hun holdte godt fast i Zayns arm. De sad ikke i mange sekunder i taxaen, før Emma sov op ad ham. Chaufføren havde været bange for, at hun ville brække sig i hans taxa, men det lod ikke til at blive et problem. Zayn smilede ved synet af Emmas hoved på hans skulder og aede hende blidt på håret.

”Babe,” mumlede Zayn og ruskede lidt i Emmas ene skulder. De var nået hjem til Liams lejlighed, så det var på tide for hende at vågne op. Han havde overvejet bare at bære hende derop, og det var ikke fordi, han ikke havde musklerne til det, men Liam boede på 4. sal, og der var lang vej, når de både skulle ud af taxaen og op af en masse trapper. Han måtte også indrømme, at han nok heller ikke var helt ædru, så det ville virkelig heller ikke have været en god idé.

”Zayn?” Emma kiggede spørgende op på Zayn, der smilede til hende. Det gik hurtigt op for hende, at de var hjemme, så hun tog sig sammen og åbnede døren. Hun havde stadig sine stilletter på, men hvis hun skulle være ærlig, orkede hun virkelig ikke at gå op af alle de trapper med dem på. Hun glædede sig mere end noget andet til at få dem af. Hurtigt fik hun flået dem af, inden hun endelig steg ud af taxaen.

Zayn sagde ikke så meget, men lod bare Emma støtte sig op af ham. Normalt var der en elevator i lejlighedskomplekset, men den var selvfølgelig gået i stykker, så de var nødt til at tage trapperne. Emma sukkede lavt ved synet af alle trapperne, men hun vidste, at det ikke nyttede noget at brokke sig. Jo længere tid hun brugte på at tage sig sammen, jo længere tid ville der gå, før hun kunne komme i seng.

”Skal jeg bære dig? Det kan jeg altså godt, hvis det er, Emma,” tilbød Zayn og stod nærmest allerede klar til at tage hende i sine arme. Emma rystede på hovedet med et stort smil på sine læber. Hvis hun ikke havde været fuld, havde hun måske kysset ham eller grint eller sådan noget i den stil, men ikke en gang dét orkede hun i det øjeblik. Det var lige før, hun dejsede om og faldt ned på gulvet, men Zayn nåede at gribe hende i sidste sekund.

”Jeg tror bare, jeg bærer dig alligevel,” grinte han og fik hurtigt hende ordentlig op i sine arme. Emma døsede hen med et smil om sine læber, mens Zayn bar hende op til Liams lejlighed. Han fik med meget besvær – og på en eller anden mærkelig måde – låst døren op. Med foden fik han sparket døren op og lukket den igen. Emma sov stadig dybt i hans arme, da Zayn fik hende lagt i hans seng. Zayn smilede, da han lukkede døren ind til værelset og lagde sig ned i sengen ved siden af hende. Han puttede dynen omkring hende og kyssede hende let på kinden, inden han også selv faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...