The Story of Us - One Direction

Julie og Emma Payne rejser til London i håbet om at bruge deres sommerferie sammen med deres savnede bror, Liam Payne. Efter en hård skilsmisse mellem deres forældre og Liams nystartede karriere har der ikke været meget tid for dem at ses. Ferien bliver dog ikke som forventet, og drama, venskab og ikke mindst kærlighed opstår hurtigt. Søstrene står nu overfor en masse udfordringer, som de er nødt til at stå sammen for at kunne klare. (Jasmin M. er med til at give idéer og inspiration)

11Likes
6Kommentarer
2798Visninger
AA

52. En uventet opfordring

Senere den dag lå Emma hjemme i sofaen og så tv. Julie var i gang med at snakke med Annika, mens Liam var nede for at købe ind. Simon og Jones var gået op til dem selv, efter de kort havde drukket kaffe sammen med de andre. Det havde været en vellykket middag – selvom Julie og Emma havde tvivlet på det. De havde regnet med, at der godt kunne være lidt akavet stilhed, men endnu en gang beviste drengene, at de kunne snakke med alle. Liam havde planer om at snakke med Emma om Zayn, når han kom hjem igen. Han hadede at skulle ødelægge hendes humør, men det var på tide, at de fik snakket om det – lige meget hvor meget hun ikke havde lyst til det.

Julie snakkede stadig i telefon, da han låste sig ind i lejligheden. Emma skruede lidt ned fra tv’et, inden hun rejste sig op for at hjælpe sin bror med at pakke ud. Hun blev mødt af et stort smil fra Liam, som var glad for, at hun gad hjælpe ham. Efter at have båret de fulde poser ud i køkkenet, gik de ellers i gang med at sætte på plads. Ingen af dem sagde noget, men Emma vidste, at Liam gik og pønsede på noget. Hun vidste bare ikke, hvad det var.

”Emma? Har du snakket med Zayn?” Liam kiggede hurtigt ned på pakken med kyllingevinger og lod, som om han studerede dem for at tjekke om, de var okay. Emma tog en dyb indånding, inden hun i skjul sendte et blik hen på ham. Hun sukkede en enkelt gang og tog sig så sammen til at svare.. ikke fordi hun vidste, hvad hun præcist skulle svare. Hun havde ventet på, at Liam ville tage emnet op lige siden havefesten, men nu hvor hun stod i det, var hun helt blank.

”Nej,” fik hun til sidst mumlet ud over sine læber. Liam nikkede en gang og lagde pakken ind i køleskabet, hvorefter han vendte sig om mod sin søster. Han kiggede på hende med et løftet øjenbryn og med armene over kors. Emma fortsatte med at pakke ud et stykke tid, mens hun ventede på, at Liam ville sige noget. Hun vidste nemlig ikke selv, hvad hun nu skulle sige. Dette emne var ikke lige det, hun havde mest lyst til at snakke om.

”Du bliver nødt til at fortælle mig, hvad der skete præcist, Emma..,” kom det til sidst fra Liam, som usikkert kiggede op på hende. Han vidste, at han tog en chance med at spørge ind til det, men de var jo nødt til at komme ind på det. Desuden gik det her jo ikke. Han kunne ikke gå rundt og være bitter resten af hans liv. Det var jo hans søster og en af hans bedste venner, ikke bare en eller anden han lige havde mødt.

”Bare sig sandheden, okay?” Forlangte han, inden Emma kunne nå at beklage sig eller finde på en løgn. Han ville gerne have sandheden – hele sandheden. Hvis de nogensinde skulle komme videre, var de jo også nødt til at have den rigtige historie på bordet. Emma kiggede ned og satte de sidste ting på plads, mens hun prøvede at ignorere Liam. Det lod han hende dog ikke om. Liam blev ved med at stirre på hende, indtil hun så op på ham.

”Okay, okay,” sukkede Emma og tog en dyb indånding, før hun trak Liam med ind i stuen. Måske ville det være en god idé at sidde ned for dén her. Liam nikkede og gik efter hende. Mens han fulgte hver en af hendes bevægelser, satte hun sig rystende ned i sofaen. Hun prøvede at finde den bedste måde at fortælle ham det på, men det virkede umuligt. Lige meget hvad ville hun gøre ham sur igen, og værst af det hele – hun ville se skuffelsen i hans øjne og ikke kunne gøre noget ved det.

Midt i Emmas forklaring trådte Julie ind i rummet. Hun vidste, at det ikke ville gøre situationen bedre for nogen af dem, så hun skyndte sig væk, inden de opdagede hende. Mens hun stod på væggen på den anden side, kunne hun høre Emmas snøften og Liams bekymrede stemme. Hun sukkede og havde mest af alt lyst til at løbe ind til dem og trøste sin søster, men hun vidste, at det ikke var muligt. Hun var nødt til at lade dem være alene. Det var mellem dem. Forsigtigt sneg hun sig ind på værelset ind og lukkede døren efter sig. Hun ville give dem et par minutter mere, inden hun ville lade, som om hun havde været derinde hele tiden.

”Må jeg være ærlig overfor dig?” Hviskede Liam spørgende og kiggede uroligt på sin søster, der nikkede kort efter. Emma havde stadig tårer løbende ned af hendes kinder, men i det mindste hulkede hun ikke mere. Liam havde heller ikke skældt hende ud, som hun havde frygtet. Faktisk havde det slet ikke været så slemt. Han havde været, som han altid havde været – Liam havde glemt sine egne sorger og kun fokuseret på at gøre det så nemt som muligt for hende. Det var typisk ham. Det var også tydeligt at læse i hans ansigt, at han hadede at skulle have denne samtale med hende. Det fik Emma til at få det lidt bedre. Trods alt var hun ikke den eneste, som havde det svært med at skulle snakke om det.

”Det er ikke for at blande mig.. men jeg synes, du skal snakke med Zayn,” indrømmede Liam med fare for, hvordan Emma ville reagere. Han havde snakket med Zayn – godt nok ikke så meget om lige præcis dette emne – men han behøvede ikke at spørge for at finde ud af, hvor sur og ked af det han var. Det var også klart, når Emma aldrig havde givet ham en chance for at forklare sig. Ifølge Zayn var det hele én stor misforståelse.

”Liam..,” protesterede Emma og sukkede. Hvis hun skulle være ærlig, havde hun ikke lyst til at møde Zayn. Ikke endnu. Det var hun ikke klar til. Hun vidste ikke, hvad hun skulle sige, hvad hun skulle gøre.. Hun vidste, at hun havde lavet en fejl, men hun var ikke modig nok til at indrømme det overfor ham. Det kunne hun bare ikke. Ikke allerede.

”Emma – bare hør på ham. Det fortjener han da i det mindste,” sagde Liam og prøvede at overbevise hende om, at det var det rigtige at gøre. Ikke fordi Zayn havde bedt ham om at sige det, men fordi han selv mente, at hun skulle snakke med om. Han ville ikke blande sig i, om de skulle være sammen eller ej – ikke en gang om hun skulle tilgive ham – men han synes, at Emma skulle gøre ham en chance for at forklare sig.

”Jeg skal nok tænke over det.. Okay?” Lovede Emma med et smil. Liam nikkede og vidste, at det var det eneste, hun kunne love ham. Han skulle heller ikke bestemme, hvad hun skulle gøre. Det vidste han godt, at han hverken burde eller skulle. Efter at have givet hendes hænder et klem sendte han hende et smil og rejste sig op med et suk. Han kiggede på sit ur. Danielle ville være der om en times tid, og han havde meget, han skulle nå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...