The Story of Us - One Direction

Julie og Emma Payne rejser til London i håbet om at bruge deres sommerferie sammen med deres savnede bror, Liam Payne. Efter en hård skilsmisse mellem deres forældre og Liams nystartede karriere har der ikke været meget tid for dem at ses. Ferien bliver dog ikke som forventet, og drama, venskab og ikke mindst kærlighed opstår hurtigt. Søstrene står nu overfor en masse udfordringer, som de er nødt til at stå sammen for at kunne klare. (Jasmin M. er med til at give idéer og inspiration)

11Likes
6Kommentarer
2679Visninger
AA

46. Den sidste chance

Emma havde også tilbragt meget tid sammen med Gemma, Harrys søster. De var blevet introduceret for hinanden under fodboldkampen, hvilket var ret heldigt. Emma havde nemlig haft mest lyst til at tage hjem på det tidspunkt, men Gemma havde gået ind og fået hende til at skifte mening. De havde snakket om alt fra drenge til pinlige forældre til sko. Da de skulle spise, havde de sat sig ved siden af hinanden og fortsat samtalen. Zayn havde siddet og holdt øje med hende fra afstand og blev glad for at høre hendes grin igen og se hendes smil lyse op i hendes ansigt. Han havde ellers lagt mærke til, at hun havde virket trist efter, at Julie var ankommet, men det så ud til, at Gemma havde fået hende til at glemme det hele for lidt tid.

Det var ikke kun Zayn, der havde holdt øje med Emma – hun havde også holdt øje med ham. Modsat Zayn var hun bare ikke videre begejstret for det, hun så – mildest talt. Gemma så bekymret til, mens Emma sendte vrede blikke i hans retning. Zayn sad nemlig og flirtede for fuld skue med en pige – også lige foran hende! Hun kunne ikke forstå det. Hvorfor skulle han gøre det? Og så endda her? Havde han ikke nok i hende? Emma huskede Louis’ kommentar i bilen, hvor han opmuntrede Zayn til at gå ud og score en masse piger, men tvivlede på, at det kunne være dét, der havde gjort udslaget for ham. Der måtte ligge en anden grund til, at Zayn sad derovre kun to borde væk fra hende og flirtede med en eller anden tilfældig tøs.

Gemma prøvede at få hende på andre tanker. Selv Louis kom forbi og fyrede et par jokes af. Det var ikke svært at se, hvor såret Emma så ud. Til hendes held troede de alle sammen bare, at det var på grund af Julie. Sådan var det nu ikke. Lige der var Emma mest opsat på at få snakket med Zayn. Han skulle vide, at hun ikke syntes, det var okay, at han skulle flirte med andre piger – og hvis han var ligeglad, så måtte hun fortælle ham, at han var for stor en idiot til, at hun ville sammen med ham. Hun vidste dog godt, at det var let nok at sidde og tænke det, mens hun ikke stod foran ham, men hun var overbevist om, hvis det nåede så langt, så ville hun have nok respekt for sig selv til at droppe ham. Det eneste problem var bare, at hun jo ikke kunne starte en konfrontation med ham her. Der var jo ikke nogen, der vidste, hvad der foregik mellem dem, og hun havde bestemt heller ikke lyst til at stå og græde og råbe foran en flok mennesker, hun lige havde lært at kende. Desuden ville Liam hurtigt opdage dem, og så ville løgnen blive afsløret. Det måtte ikke ske – hun kunne ikke tillade, at hun måske stod til at miste både Zayn og Liam på én dag. 

Senere den aften fik hun dog nok. Hun havde stået og snakket med Liam, da hun opdagede Zayn og hans flirt stå at kramme. Hun vidste godt, at hun ikke kunne sige noget til det, men alligevel kunne hun ikke undgå at mærke et stik af jalousi. Det skulle være hende, han holdte om; hende, han skulle sidde at snakke og flirte med hele aftnen. Desværre var det også så godt som umuligt, når Liam var til stede. Alligevel gav det jo ikke Zayn lov til at opføre sig sådan. Mens Liam snakkede videre, så Emma pigen trække sig væk fra Zayn for derefter at læne sig mod ham for at kysse ham. Hun gad ikke se på det, faktisk gad hun ikke en gang at tænke på det, der nu ville ske. I stedet fokuserede hun på at fortsætte samtalen med Liam, så han ikke opdagede noget. Til sidst måtte hun dog gå fra ham, inden hun begyndte at græde foran ham. Hun nåede lige indenfor i ly for alle menneskerne, da hun lod tårerne løbe ned ad hendes kinder. Hun hulkede svagt, mens hun målrettet gik mod toilettet, hvor hun tørrede sine øjne.

Efter at have taget mod til sig og rettet på sin make-up gik Emma med hastige skridt hen mod Zayn. Han sad midt i en samtale med hende pigen, der diskret havde lagt sin hånd på hans lår. Det værste var, at han ikke gjorde noget ved det. Han sad bare med et fjollet smil på sine læber og tog en tår af sin øl. Hun havde lyst til at give ham en flad – og hende også – men hun lod vær. I stedet fokuserede hun på at kigge ind i Zayns øjne uden at miste kontrollen. Det var svært, men til sidst lykkedes det hende at få åbnet sin mund og faktisk få sagt noget.

”Vi skal lige snakke sammen, Zayn,” erklærede Emma uden et smil. Det var ikke et spørgsmål, men hun ventede alligevel på, at han nikkede og rejste sig op, før hun gik videre. Pigen kiggede undrende på Zayn, men han trak bare på skulderne. Han havde selvfølgelig taget sin øl med sig, og selvom Emma med sit kolde blik udtrykte, at hun ikke gad ham, tøvede han ikke med at tage hendes hånd. Hun rystede frustreret på hovedet, dog blev hun ved med at lade ham holde hendes hånd. Først da de var kommet et godt stykke væk fra de andre, trak hun hånden til sig.

”Har du noget at fortælle mig?” Startede Emma med at spørge med armene over kors. Hun kiggede udfordrende på ham, mens hun ventede på en reaktion på hendes spørgsmål. Hun havde valgt at give ham chancen for at indrømme det selv, men Zayn så ikke ud til at vide, hvad hun kunne mene.

”Hvem var hende pigen? Jeg tænker bare.. Hvis du har tænkt dig at flirte med hende hele aftenen, så vil jeg da i det mindste gerne vide, hvad hun hedder,” tilføjede hun spydigt og nikkede hen mod pigen, der nu sad og fjollede med et par tøser. Hun sukkede af væmmelse bare ved synet af hende. Hun vidste godt, at hun ikke kunne vide, hvordan Emma havde det med Zayn, men alligevel kunne hun ikke lade vær med at hade hende.

”Hvad snakker du om?” Spurgte Zayn Emma om med et undrende blik. Det var tydeligt, at han ikke forstod, hvad hun snakkede om. Ja, han havde godt nok brugt meget tid sammen med en pige ved navn Naomi meget af aftenen, men det var så lang tid siden, de sidst havde ses; der var meget at snakke om. Det burde vel ikke være en forbrydelse? Desuden var det jo svært for ham at være omkring Emma, når Liam var der. Han var altid bange for at komme til at gøre noget, der ville afsløre dem.  

”Come on, Zayn, lad vær med at spille dum. Indrøm det nu bare,” blev Emma ved og kiggede irriteret på ham. Hun kunne ikke forstå, hvorfor han ikke bare sagde det, som det var; hun var ikke god nok til ham mere. Hvis han nu bare ville være ærlig overfor hende, kunne hun gå sin vej og efterlade ham tilbage alene.

”Bare fortæl mig én ting – hvad er det, der er så specielt ved hende? Hvad er det, jeg ikke har, som hun har?” Spurgte hun, til sidst hviskende. For første gang kiggede hun uden vrede på ham. Hun var ikke en gang irriteret på ham. Nej, hun ville bare gerne have svar på sine spørgsmål. Hvad var det, der gjorde, at det hele havde ændret sig for ham? Hvad havde hun gjort galt?

”Hvad fanden snakker du om, Emma?” Råbte Zayn og kiggede frustreret på hende. Intet af det, hun sagde, gav mening for hende. Hvem snakkede hun overhovedet om? Var det stadig Naomi, hun hentydede til? Lige meget hvad så gav han hende ikke ret. Hun tog helt fejl. For ham var hun så meget bedre, end Naomi nogensinde ville blive. Emma var gået hen og begyndt at betyde mere og mere for ham, og det kunne Naomi ikke bare gå ind og ændre på.

”Du ved sgu da, hvordan jeg har det med dig. Emma, du er jo lige præcis, som jeg vil have dig. Du er perfekt – perfekt til mig,” sagde Zayn, mere roligt end før. Han talte stadig højt, men overhovedet ikke som tidligere. Emma tænkte slet ikke over, om de andre kunne høre dem eller ej. For at være ærlig var hun også ligeglad, hvis de overhørte dem. Lige nu kæmpede hun bare imod de tårer, der var begyndt at samle sig i hendes øjenkrog. Hun måtte ikke græde, hun ville ikke græde. Ikke her, ikke foran alle, ikke foran ham.

”Ja, det ville jeg også have sagt, hvis jeg havde stået og kysset med en anden pige. Godt træk, Zayn. Virkelig godt tænkt,” kom det flabet fra Emma, som rullede med øjnene af ren irritation. Hvorfor skulle han stå og fylde hende med så meget pis, når han ikke mente noget af det? Det var det eneste, hun tænkte i det øjeblik. Hun ville bare gerne høre sandheden, det var dét, hun bedte om.

”Det har jeg sgu da ikke gjort!” Råbte Zayn og gik tættere på hende. Emma blev ikke bange for ham, selvom hun kunne se, at han var intet mindre end rasende og var ved at koge over. I stedet blev hun bare irriteret over, at han stadig troede, han bare kunne opføre sig, som om intet var sket.

”Det ville jeg aldrig gøre mod dig, Emma,” tilføjede Zayn lidt efter med en blødere stemme og kiggede indtrængende på hende. Han tøvede et lille øjeblik, men tog hendes hånd og holdt om dem med begge hans hænder. Der gik ikke lang tid, før hun trak sin hånd til sig, men Zayn sagde ikke noget til det. I stedet blev han bare ved med at kigge på hende med et såret blik. Hun kiggede hurtigt ned og undgik hans blik, inden hun ville falde i. Hun vidste, at hun ikke ville kunne stå for hans øjne, så det gjaldt om ikke at få øjenkontakt med ham for længe.

”Hold nu kæft med det der! Nu forstår jeg bedre, hvorfor vi skulle holde det her hemmeligt overfor alle. På den måde kan du nemlig gå rundt og flirte med alle de piger, du har lyst til. Forhelvede, Zayn, tænk jeg har været så vild med dig. Tænk jeg har været så dum.. Det er ikke til at forstå,” sagde Emma, da det pludselig gik op for hende. Det måtte have været hans plan. Måske ikke fra starten af, men efterhånden måtte han have fundet på det – og ja, det var en genial plan. Det måtte hun indrømme, selvom hun lige der stod med tårerne løbende ned ad kinderne.

”Jeg gjorde det for din skyld. Jeg gjorde det for at beskytte dig. Du vidste jo, at vi aldrig ville have fået lov af Liam – vi ville ikke en gang have fået lov til at tage på den første date, så streng ville han have været! Jeg gjorde det for, at vi kunne være sammen,” forklarede Zayn, men Emma troede ikke på et ord af, hvad han sagde. Ifølge hende var alt han sagde bare pis og lort. Han sagde kun de ting for at få hende tilbage, hvor han ville have hende, men det ville hun ikke give ham lov til.

”Ved du hvad? Du er skyld i, at jeg lige nu ikke snakker med min søster, med min bedsteveninde. Og når Liam finder ud af det her, vil han sikkert heller ikke snakke med mig. Så tak! Du har gjort mig til grin og ødelagt mit liv. Men jeg kan godt sige dig en ting, Zayn – mig kommer du i hvert fald aldrig til at være sammen med,” råbte Emma og sendte ham det sidste vrede blik, før hun vendte sig om. Selv med tårerne i øjnene kunne hun tydeligt se ham foran sig. Liam stod chokeret og kiggede frem og tilbage på hende og Zayn.

”Fuck,” mumlede hun, inden hun løb sin vej og efterlod Zayn sammen med en sikkert vred Liam.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...