The Story of Us - One Direction

Julie og Emma Payne rejser til London i håbet om at bruge deres sommerferie sammen med deres savnede bror, Liam Payne. Efter en hård skilsmisse mellem deres forældre og Liams nystartede karriere har der ikke været meget tid for dem at ses. Ferien bliver dog ikke som forventet, og drama, venskab og ikke mindst kærlighed opstår hurtigt. Søstrene står nu overfor en masse udfordringer, som de er nødt til at stå sammen for at kunne klare. (Jasmin M. er med til at give idéer og inspiration)

11Likes
6Kommentarer
2823Visninger
AA

10. Alene hjemme

Da pigerne vågnede op dagen efter, var det til et stille hus og en seddel fra Liam om, at de bare skulle opføre sig, som om de var hjemme. Julie og Emma nærmest sprang op fra sengene, klar på at få sig en rigtig tøsedag sammen. Der var så mange ting, der gerne ville nå, men først og fremmest var de nødt til at få noget at spise.

Efter et hurtigt bad og noget morgenmad var de begge klar til at tage på opdagelse i London by. Dagen før havde de godt nok været nede i byen, men da det var for at shoppe, gjaldt det ikke. Denne gang skulle de rundt og faktisk se byen og opdage alle de ting, de ikke havde lagt mærke til før. Julie og Emma var enige om, at de bare ville gå fra Liams lejlighed ind til byen. Han havde nævnt, at der ikke var så forfærdeligt langt, og når de alligevel skulle bo her de næste par uger, var det nok en god idé også at se nabolaget.

Julie og Emma – så nysgerrige som de var – rendte rundt i byen i flere timer, inden de besluttede sig for at slå sig ned ved en café i den indre by. Utroligt nok havde de undgået at få købt noget nyt, hvilket nok var meget klogt, ellers ville Liam bare drille dem med det. Han vidste, hvor stort et garderobeskab de havde derhjemme, og hvor mange penge de brugte på shopping om måneden – ifølge ham for meget!

”Hvad siger du til en smoothie og en omgang nachos, som vi plejer?” forslog Julie og kunne ikke holde sit grin tilbage. De skulle altid have lige præcis dét. Det var meget sjældent, de prøvede noget andet, når det var dem, der var ude at spise sammen. Med tiden var det nærmest blevet en tradition.

”Den er jeg med på,” grinede Emma og gik op for at bestille og betale. Så vidt hun kunne forstå, skulle man både bestille og betale i baren, og denne gang var det blevet hendes tur til at give.

Der gik ikke lang tid, før hun vendte tilbage til sin søster, som sad og ventede på hende. Der havde heldigvis ikke været så lang kø, som hun først havde frygtet. Stemningen på caféen var hyggelig med stearinlys og musik i baggrunden. Kort tid efter kom en tjener ned med deres smoothies, og straks begyndte de at snakke om alt det, der nok skete derhjemme. Kathrine havde fortalt, hvad de indtil videre var gået glip af – som til deres held ikke havde været så meget endnu – men lidt sladder havde de da fået. Maden var heller ikke lang tid om at komme, og snart sad Julie og Emma med mad i hele hovedet.

”Ja, det er ikke ligefrem mad, man spiser på en date,” kom det grinende fra Julie, som sad og dyppede en chips i guacamolen. Emma rystede på hovedet. Hun huskede, at hun engang havde været på en date, hvor de faktisk havde delt en tallerken nachos. Selvom det kunne virke umuligt, gik det faktisk. Så vidt hun vidste, endte hun ikke som her med mad over det hele.

”Nej, det kan man ikke sige,” sagde Emma og grinede lidt med. Hendes søster var godt i gang med at hugge de sidste par stykker kylling fra hende, så hun skyndte sig at få fat i dem, hun kunne nå. Det blev helt til en kamp om, hvem der først kunne tage flest chips, mest ost og mest kylling. Julie og Emma kunne til sidst ikke lade vær med at grine af dem selv og endte ud i det hele store grineflip.

Pinligt nok var en tjener nødt til at bede dem gå, da de havde siddet der i alt for lang tid. Der skulle være plads til nye gæster. Emma og Julie syntes, det var fair nok, men de var ikke så glad for tanken om, at de faktisk var blevet smidt ud af caféen. Efter at have gået rundt i Londons gader og stræder en lille halv times tid, besluttede de, at det var på tide at vende hjemad. Emma havde ikke styr på, om Liam og drengene ville være hjemme på det tidspunkt, men lige meget hvad var de trætte i deres ben og glædede sig til bare at slappe af på sofaen.

Lejligheden var stadig tom, da de endte nåede lejlighed, så Julie skyndte sig ud og hentede noget frugt og noget at drikke, mens Emma rendte ind på værelset for at få fat i DVD-boksen med One Tree Hill. Det var tid til en omgang tøsehygge!

”Du må ikke starte uden mig!” Råbte Julie højt fra køkkenet, da hun kunne høre, at Emma var gået ind i stuen igen. Emma kunne ikke holde sit grin tilbage og gik ind til sin søster for at hjælpe hende med det sidste. Julie var i gang med at skære alt det frugt ud, hun kunne få fat i deres brors køleskab (hvilket faktisk var overraskende meget).

”Let’s go,” sagde Julie og tog fadet med frugten, samtidig med at Emma tog glas og sodavand under armen. Emma havde gjort det hele klar inde i stuen, så det eneste de skulle var at trykke på play, og så ville One Tree Hill-marathonet være i gang!

Da de havde set op til flere afsnit, måtte Julie og Emma indrømme, at de hellere måtte komme i gang med at lave noget mad. Drengene ville nok snart komme hjem, og hvad ville ikke være en bedre gave til dem end en god middag? Derfor tvang pigerne sig selv til at slukke for One Tree Hill og gik ud i køkkenet for at begynde på noget mad. Mens de lavede mad, skruede de godt op for radioen, der stod derude, og skrålede med. Julie var hende, der faktisk kunne synge, hvor Emma helst ikke ville synge foran andre. Pludselig kunne de høre døren blive låst op. Selvom de regnede med, at det ville være Danielle eller drengene, gik Julie alligevel ud for at se efter…

.. og der stod de alle sammen. Både Liam, som havde sine arme rundt om Danielle, og alle de andre drenge. De var godt i gang med at snakke højlydt om interviewet og den specielle køretur, de åbenbart havde haft derhen. Niall opdagede hurtigt, at Julie og Emma var i gang med at lave mad, og blev til ét stort smil.

”Laver I mad?” Spurgte han med et glimt i øjet og var allerede godt på vej hen til køkkenet. Det gik op for Liam, hvad hans søstre var i gang med, og rystede på hovedet. Han havde ikke bedt dem om at lave mad til dem, men alligevel kunne han ikke lade vær med at smile. Det var så typisk hans søstre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...