Forladt.... eller?

Lucy på 18 år har altid følt sig forladt af alt og alle og har efter mange år med forskellige plejefamilier fundet den perfekte, hun er glad, smilende og grinene hvilket hun aldrig har prøvet før. Alt går som det skal lige indtil den dag hendes nye søster vælger at tage hende med i byen og shoppe. Hvad sker der? og hvordan vil det gå Lucy fremover? og møder hun ikke kun en, men fem drenge der ændre hendes liv fuldstændigt?

1Likes
0Kommentarer
458Visninger
AA

3. Waking up.

Der var helt mørkt der hvor jeg var, ikke et eneste lille lysglimt, ikke en eneste stemme. Der var mørkt og stille og jeg var bange. Jeg gik uden at vide hvor hen og uden at vide hvor jeg satte min fod og om jeg ville falde ned i et hul. Gad vide hvor jeg va...... mine tanker blev afbrudt af en høj bip lyd....

 

"Lucy! vågn nu op!" Danielle! hvor var jeg? hvad var der overhoved sket? "please Lucy! jeg vil ikke miste dig allerede! please!" hun græd, jeg måtte vågne, men var jeg ikke vågen når jeg kunne høre hende? sov jeg eller hvad? jeg var forvirret, jeg kæmpede med at åbne øjnene og til sidst lykkedes det! jeg skød mine øjne op og kiggede direkte ind i Danielles smukke øjne. Hun blinkede et par gange men krammede mig hårdt og mumlede så, højt, "omg Lucy! endelig vågnede du!" "hva...hvad snakker du om?" spurgte jeg, og var sikker på at man nemt kunne se forvirringen spredt ud over mit ansigt, for det var hvad jeg var! pisse forvirret over hvad der var sket! "kan du slet ikke huske det søde?" først nu opdagede jeg at Danielle og jeg ikke var de eneste mennesker på min hospitalsstue, Camilla, John og min sygeplejerske stod for enden af min seng, og det var Camilla der havde snakket. "øhm... nej" sagde jeg stille og håbede på at få forklaret hvorfor jeg lå her, og det fik jeg også! "Danielle havde taget dig med ud at shoppe og i var på vej ind i en butik da der...." og så brød Camilla samme så Danielle måtte overtage, "så kom der den her mand bagfra og slog dig i baghovedet med en glasflaske så du besvimede, jeg nåede lige at se hans ansigt inden han løb. Jeg råbte efter hjælp, men der var ikke rigtig nogen der kom, brød jeg sammen og derefter kom en hen og hjalp, jeg fik ringet til politiet og en ambulance og nu er du her.. manden er selvfølgelig blevet fanget, og det viser sig at være... ham der, øhm... dræbte din far..." wow.. var det eneste jeg kunne tænke... mens Danielle fortsatte " ham der hjalp mig, eller dig, ville høre hvornår du vågnede og hvordan du havde det så jeg fik hans nummer og har skrevet med ham lige siden" sagde hun med et smil, alle de andre var efterhånden gået ud. "men hvor lang tid har jeg været bevistløs?" spurgte jeg forsigtigt om "i halvanden måned" svarede Danielle stille og kiggede ned på sine negle som hun pillede nervøst ved.

 

Vi havde siddet og snakket i lang tid og pludselig blev vi forstyrret af hendes mobil der ringede, da hun tog den kiggede jeg på min egen og loggede på twitter, der var ikke sket det helt store ikke andet med at drengene havde vundet nogle awards og at Ed var kommet med en ny single, men intet dårligt. Jeg smilte for mig selv og så på Danielle, hun kiggede på mig og smilte, hun tog telefonen ned fra øret og dækkede den og sagde "ham der hjalp os er lige uden for, vil du se ham?" spurgte hun spændt om. "ja selvfølgelig!" "godt! jeg går ud og henter ham!" jeg sad og ventede i hvad der føltes som evigheder, da døren gik op og en meget bekendt person trådte ind, grinene så man kunne se hans perfekte smil. Mit hjerte slog et slag over da jeg fik øjenkontakt med ham. "Du... du er...! omg!" udbrød jeg og tog hænderne op til min mund der stod helt åben. Han åbnede munden og sagde med sin perfekte irske accent, "jep, jeg er Niall," sagde han stolt med et smil, "og du er Lucy" "mhmm" var det eneste jeg jeg kunne få frem med et lille nik "hvordan har du det søde?" OMG!!! Niall Fucking Horan kaldte mig lige sød!! omg!! "o..okay" stammede jeg.. 

 

Danielle var gået og havde snakket med Niall i laaang tid, og jeg var blevet helt normal igen. Han var så rolig og down to earth, han havde enda inviteret mig hjem og møde drengene fordi han havde snakket meget om mig og nu ville de fucking møde mig!!! omg! det er alt for vildt! Men jeg kom hjem i dag så jeg skulle pakke de få ting jeg havde og det fik jeg gjort. jeg sagde farvel til Niall og sad nu i bilen på vej hjem, jeg havde fået Nialls nummer og fik nu en besked, jeg skyndte mig at låse op og der stod:
*Tak for en skøn dag søde! du er en dejlig pige og er glad for at have mødt dig! :) hils din søster fra mig! glæder mig til at se dig igen! x* jeg smilte og gik ind, sagde til Danielle at jeg skulle hilse fra Niall og så gik jeg i seng, jeg var smadret efter idag selvom jeg ikke havde lavet noget og faktisk havde sovet i halvanden måned..lol men jeg lagde mig under dynen og lod endnu en gang søvnen overtage mig....

 

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

heeeej :) undskyld for det korte kapitel men er døøøød træt! :( men lover det næste bliver lidt længere :) 

og jeg ved det er lidt kedeligt, meeeeen bare vent ;) vi er jo også kun lige gået i gang :)
kommenter, favorite og del med venner :) <3 

tusind tak til jer der allerede læser :) 

og husk! dont forget to like! <3 <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...