En Stille Søvn.

Historien er meget kort og handler om pige Maja på 15år. Hun er blevet slået af sin far siden hun var 9år gammel. Hendes mor overgav sig til kræft da hun var 8½. Siden da har Maja passet sin far og gemt blå mærker, hudafskrabninger og andre ting forsaget af sin far. :-) Den er kort, men håber i vil syntes om den. Det har været et skole projekt og det er derfor den ikke er så lang :-)

0Likes
0Kommentarer
316Visninger
AA

1. En Stille Søvn.

Jeg åbnede øjnene hurtigt og fægtede med arme og ben. Jeg trak vejret hurtigt og sveden løb ned af min pande. Jeg kiggede til siderne og tog en dyb indånding ''Okay. Der er ikke noget. Det var noget du bildte dig ind''. Jeg rejste mig og gik mod mit vindue, solen var lige ved at stå op. Jeg kiggede på uret, halv 5. Jeg sukkede og satte mig i min seng igen. Jeg lukkede mine øjne stille i, og tankerne begyndte 'Hvad sker der i morgen? Kommer der en morgen? Hvad hvis nu jeg er ikke er her i morgen? Hvad hvis nu jeg stak af? Ville nogen lede efter mig? Er der nogen der vil savne mig?' en tåre løb ned af min kind, for jeg vidste. At ingen, ingen, ville lede efter sådan en som mig, en bums for det sociale, en folk snakker ned til. Jeg tog endnu en dyb indånding  Min dør blev hamret op i væggen, jeg kiggede forskrækket op og så min far, han kiggede med et vredt blik på mig. Han stod foran mig og råbte og skreg, det eneste jeg kunne gøre var at kigge på ham og sige ''Nej''. Han stoppede med det samme med at råbe og skrige og kiggede på mig ''Hvad var det du sagde?'' spurgte han med en hånelig stemme ''Nej, jeg sagde ne...'' en hånd ramte min kind. Jeg kiggede ned i jorden og trak mit halstørklæde længere op, min kind brændte stadig. Ikke at det var nyt for mig at få en lussing, men at jeg havde sagt fra. Og at det var derfor at jeg havde fået denne lussing, et lille smil fór hen over mine læber. Jeg kiggede op mod skolen, den store røde bygning der havde holdt mig fanget i, gud ved hvor mange timer. Jeg sukkede og gik ind af døren. En varme ramte mit ansigt, en blanding af råben og grin ramte mine øre, jeg tog en indånding og gik stille mod mit skab. Jeg lagde min jakke der ind og gik mod min klasse med bøgerne i min favn. Jeg ridsede i mit bord og hørte ikke et ord af det min lære sagde, før hun stod foran mig ''Maja. Gider du godt tage det halstørklæde af. Nu'' hun kiggede ned på mig, jeg vidste det ikke nyttede at sige nej, så jeg begyndte stille at tage det af. Hun kiggede forskrækket på min kind, jeg skyndte mig at ligge den i min hånd og kigge på hende ''Skal vi ikke forsætte undervisningen?'' spurgte jeg stille, hun nikkede og gik op til tavlen igen. Hendes blik landede hele tiden på mig, jeg kunne mærke det selvom jeg kiggede ned i mit bord. Klokken ringede og jeg rejste mig hurtigt ''Maja, bliv lige her'' lød det oppe fra tavlen. Jeg sukkede og vendte mig mod hende ''Hvad?'' hun rejste sig og lukkede døren ''Maja, hvad er der sket med din kind?'' spurgte hun stille og rakte ud efter min kind, jeg trak stille mit hoved væk ''Ikke noget'' jeg kiggede ned i jorden og sukkede ''Maja, jeg spørger kun fordi jeg vi...'' ''Fordi du vil hjælpe? Hør Fru. Madsen. Du kan ikke hjælpe mig, lige meget hvor meget du prøver. Jeg kan godt selv'' svarede jeg hårdt og gik ud af døren ''Maja!'' jeg gik hurtigt hen mod mit skab, rev min jakke ud og gik mod udgangen. Nu skulle jeg væk. Jeg gik mod centrum, og blev ved med at gå. Jeg kiggede på mit ur. Halv otte. Jeg smilte lidt ved tanken om at min far nu måtte passe sig selv og ikke havde nogen at slå på. Jeg følte mig fri, men ensom. Jeg gik altid alene, havde jeg gjort siden min mor døde. Jeg tog en hånd op til min halskæde, den var en gang min mors. Jeg lukkede øjnene hårdt i og begyndte at nynne en lille melodi. Jeg satte mig på en bænk og kiggede på solen der var ved at gå ned. Jeg følte mig pludselig ikke så ensom mere, et lille smil poppede frem på mine læber. Jeg lagde mig stille ned på bænken. Solen var væk, det eneste der gav lys lige nu var en telefonboks over på den anden side. Stjernerne var også så småt begyndt at poppe frem, mine øjne gled stille i, og inden længe, var jeg i drømmeland

 

Håber i kunne lide det. Der er nok lidt stavefejl, retter det efter hånden som jeg finder dem :-)

Tak :-3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...