A Summer To Remember ~1D.

17 årige Chelsea bliver sendt på sommerlejr i London, af hendes overklasse forældre. Grunden er at hun har været til en privatfest, uden forældre, og blevet stoppet af politibetjente, der har haft fundet stoffer i huset. Dog er Chelsea ikke typen der drikker utrolig meget, hun har aldrig røget andet end en cigaret, og er jomfru. Men stakkels Chelsea må tilbringe sin 2 måneders lange sommerferie, med en flok kriminelle, og sindssyge teenagers.
Klare hun det?

4Likes
1Kommentarer
263Visninger
AA

1. Summercamp? Me? Oh no, you see. Im innocent!

"Chelsea, vi har ikke noget valg! Kommunen har foreslået det!Kom nu Charlie, det bliver ikke så slemt!" Min lille magre mor stod med hænderne på min ryg. "Vil du ikke give det en chance?" Hendes klare blå øjne kiggede direkte i mine. Jeg skulle fandme ikke på en sommerlejr, med en flok idioter og kriminelle! Mest af alt havde jeg lyst til at skrige hende i hovedet, og løbe op på mit værelse, og surmule, og græde. Og derefter sove. Og så næste morgen tude mere, fordi jeg ligner en panda med mine mascararender og mit morgenhår. Men nej. Det gjorde jeg ikke, for det er jeg for gammel til!         

Valget var taget, jeg kunne ikke gøre noget ved det. Min sommer var hermed officielt ødelagt. Tak!

 

 

 

 

Og det er så grunden til jeg sidder her. I en lummer bus med en masse på min alder.

Foran sidder en pige ved navn Macely, en eller anden farvefreak, der har farvet sit blåt, og dipdyet det i 2 farver. Pink øverst og Grønt nederst. Ikke en type jeg ville kunne med!

"Såå, hvad har du så gjort? Hvad er grunden til du er her?" En pige med lyserødt hår så hånende på mig, imens hun gennemgnaskede sit lyserøde tyggegummi i fjæset på alle. "Intet.." Jeg mærkede folk vnde sig rundt, og se på mig. Folk sad bare og stirrede på min, og pigen med det pinke hårs samtale. Jeg kiggede nervøst rundt, og bed mig kort i læben. Hun grinede igen hånligt. "Aha, så det er en fejl du er her? Mors pige." Hun kiggede frem, og dermed væk fra mig og forsatte snakken med Macely. Jeg følte mig bestemt ikke velkommen her. Måske fordi jeg er den eneste normale. Årh. Det her bliver overhovedet ikke fedt!

Jeg valgte at ignorere den flok spassere der engang imellem smugkiggede mærkeligt på mig, og istedet finde min iPhone frem, samt mine høretelefoner og høre noget musik. Musikken kørte alt for højt i mine øre, og jeg havde faktisk en smule hovedpine, men jeg prøvede at ignorere det, og overdøve det med at skrue mere op. Tilsidst blev støjen og blikkende for meget. Jeg havde lyst til at gøre noget. Hoppe ud af vinduet eller noget, bare stikke helt af og spurte væk. Spurte hjem til Isabell eller Jason. Mine 2 bedstevenner, som jeg blev nød til at undvære en hel sommer. Vi havde ellers haft en masse aftaler, som jeg nu måtte gå glip af. Nu måtte Isabelle og Jason selv tage til Jasons sommerhus i Frankrig. De måtte selv tage ud til stranden og hygge sig. De måtte selv tage til Bornholm, og spise is hele dagen. Imens de skulle være sammen skulle jeg sidde her med en flok sindsforvirrede eller adfærdsvanskelige teenagere. Ligenu kunne det bare ikke blive værre.

Efter en times tid standsede bussen, og en lille buttet dame gik op i bussen og sagde noget. Jeg tog mine høretelefoner ud og slukkede musikken, for derefter at lytte til hende.

"Mit navn er Amber. Jeg er lederen af camp'en, og skal derefter guide, og holde styr på jer allesammen, så i alle kan tage hjem med et godt minde og gode venskaber." Hun sendte os alle et falskt smil, det var ikke fordi det var direkte falskt, men jeg kunne mærke på hende at hun ligenu gemte sig under en falsk facade, hun virkeder slet ikke rar, som hun prøvede at virke. Amber så lidt rundt før hun fortsatte. "I kommer til at bo i hytte med tre andre på jeres alder, to piger og to drenge i hver hytte. Nu vil jeg bede jer alle om at lade jeres ting blive i bussen, g komme ind og få noget at spise. Imens i spiser læser jeg jeres pligter, dagskemaet og reglerne op. Værsgo og kom ud!" Hun smilte igen, og dørene til bussen åbnede sig. På kort tid var der allerede et lille slagsmål, om at en eller anden havde skubbet til en anden. "Fjern dig, og det er nu!" En dreng der nok var et par år yngre end mig, med et overpiercieret ansigt stod næsten og råbte af en endnu yngre dreng, på nok de 14-15 år. Der ikke kunne gøre andet end at lytte, drengen kunne ikke flytte sig grundet den massende flok i udgangen. "Lad ham dog være!" En dreng på min alder gik mod drengen med piercingerne, og skubbede ham væk, så den yngre dreng kunne komme forbi. Drengen med piercingerne hvæsede vrissent af ham den anden "Du bestemmer ikke over mig." Før jeg vidste af det havde jeg rejst mig fra sæddet og skyndet mig ud af bussen, jeg havde ikke lyst til at være den eneste i bussen, sammen med to drenge der slås. 

Spisesalen var stor, men det var der nok også en god grund til. Vi var mange. Jeg som havde syntes at den bus jeg sad i var mere end rigeligt! Der havde været en bus fyldt mere, som jeg dog ikke havde lagt mærke til. Amber bad os alle om at sætte os ned. Og faktisk havde jeg troet alle ville være ligeglade, men overraskende nok gjorde alle det. Jeg satte mig ved et af de mindre fyldte borde, med tre andre. "Hej.." Mumlede den ene, og taget i betragtning af at hun jo var på denne her camp, virkede hun faktisk som en gangske normal teenager. "Hej." Jeg sendte hende et kort smil og rykkede min stol tættere mod bordet.

"Godt så." Amber kiggede rundt. "Bord et og bord to. I må godt gå op og tage noget mad. Hvis nogen af jer er vegetare ´eller muslimer så er der en græsk salat med feta, og så skal i skrive jeres fulde navn op på en sedl der hænger ved kantinen." Amber pegede mod kantinen, imens flokken fra bord et og to rejste sig. 

Da alle borde havde været oppe og tage mad blev der snakket løs. Allerede nu kunne man mærke hvem der var de populære, og hvem der var de upopulære. Mobbeofrene havde sat sig nede ved et bord i et hjørne. Flere forskellige havde nu skiftet plads op til flere gange, undtagen midt bord, jeg havde fået snakket med den ene pige, mens de to andre ved mit bord snakkede. Pigen der virkede gangske normal hed Kaysa, hun var blevet sendt hertil af kommunen ligesom mig. Kaysas storebror havde solgt hash, så da han havde gemt det i huset var Kaysa en af de mistænkelige. Hun var ligeglad, for ærligtalt ville hun gerne væk. Så Kaysa valgte at tage skylden og blive sendt hertil, for at få nye venner.

"Vi starter med reglerne.." Amber tyssede på de populæres bord. "Alle i hver hytte SKAL hjælpe med at holde hytten ren og pæn, der er ingen undtagelser!" Okay, den regl var til at holde.."I får taget jeres mobil fra jer imens vi spiser, og går tur. Og så får i dem tilbage efter. Medmindre i har været flabede, eller brokket jer. Mobning eller folk der bliver holdt ude er heller ikke i orden, bliver i behandlet uretfærdigt så skal i komme til mig. Det er et must." Hun kiggede igen på de populære der sad og fjantede. "Godt. Jeg giver jer én chance til at tie stille, ellers får i lov til at tage opvasken!" Den ene af de populære piger, Macely åbnede munden. "Det mener du ikke vel?" Amber nikkede bare kort og gik lidt videre. "Der er ingen larm i hytterne efter kl.22.00. Medmindre i har aftalt det med mig, og alle i hytten er enige om at larme, og være længe oppe! Men der er morgenmad klokken 9.00. Hvis i ikke er inde i salen før ti minutter over ni, bliver salen lukket, og så er der ingen morgenmad. Det  samme gælder andre måltider. Til frokost lukker spisesalen klokken 14, og har åben fra klokken 13.30, og til aftensmad er der åbent fra klokken 6 til klokken 8." Hun smilte igen og gik hen mod 12 sedler der hang på væggen. "Hytterne er:

Kaylee, Macely, Marc og Bill bor i hytte 1, Wendy, Diamond, Ethan og William i hytte 2, Addison, Alexis, Joshua og Noah i hytte 3. Chelsea, Madison, Jack og Jonathan i hytte 4." Mere hørte jeg ikke, for jeg rejste mig derefter op og gik med dem jeg skulle bo i hytte med. Jack var ham på alder med mig, fra slagsmålet i  bussen. Altså det var ham det gik udover. Han havde klare lyseblå øjne, og noget lidt tykt mørkeblond hår. Han var desuden super lækker..

Da vi kom hen til vores hytte valgte jeg straks en seng tæt på et stort fællesskab, som mine ting helt klart ikke kunne være i. Og at jeg så skulle dele det med tre andre? Herre gud.. Det her blev så værre.. Da vi havde været derinde i en halvtimes tid kom Amber, og sagde vi godt måtte hente vores ting fra bussen, og begynde at pakke ud. Vi skulle være færdig klokken kvart i tre, og ligenu var klokken ti minutter over to, så vi havde ikke forfærdeligt lang tid. Jeg skyndte mig selfølgelig bare ud og hentede mine to kufferter, som jeg fik slæbt ind på værelset. 

Klokken tyve minutter i tre gik mig og Madison op. Hun virkede sådan okay. Grunden til hun var her er, at hun har været oppe at slås, sammen med sin ekskæreste, og at hun havde taget kvælertag på ham, mens han havde gjort det samme. Hun fik en tåre i øjet imens, og jeg besluttede mig for ikke at være bange for hende. Jeg kunne mærke på hende at hun fortrød det, virkelig meget, men alligevel var jeg et eller andet sted bange for hende, selvom jeg skjulte det.

Da vi kom ind i spisesalen stod Amber klar til at fortælle noget, så jeg valgte at sætte mig ned.           "I skal på skattejagt!" Hun havde et stort smil på læberne da hun fortsatte, "I skal alle aflevere jeres mobiler inde på kontoret, og jeg finder ud af hvis i ikke gør det. I skal finde sammen med jeres gruppe og blive inde i jeres hytte, så kommer jeg med poster!"

Skattejagt? Hvor gammel tror hun vi er?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...