Troublemaker (1D)

Glad, positiv og optimisk, er en god beskrivelse af en smuk 18-årige Savannah Harries. Halv-kendt fra hendes to identiske brødre Finn og Jack, får hun muligheden for, at møde det kendte band One Direction. Men hvor godt kan det gå, når One Direction ikke ligefrem var hendes stil og da de senere hen bliver Jack og Finns gode venner?

26Likes
6Kommentarer
2390Visninger
AA

6. Awkward.

"Vent nu lige, San." hørte jeg Finns stemme bag mig. Han lød en smule forpustet, men jeg vil ikke lyve, jeg var også forpustet - meget forpustet. Men Finn var generelt også i bedre form end mig. En velkendelig, varm hånd stoppede mig i at fortsætte. Finns hånd. Jeg vendte mig om, mødte Finns øjne, som kiggede udmattet og træt på mig. Han rystede forvirret på hovedet, "Hvad sker der, San." Jeg svarede ikke, kiggede kun på ham. Sukkende gentog han sin sætning: "Hvad sker der?" Jeg forholdte mig tavs. "Savannah, gider du ikke godt opfører dig lidt modent lige nu?" "Modent?" fnøs jeg. Jeg kunne ikke holde en latter tilbage. "Savannah!" udbrød Finn og ruskede i mig. "Hvad sker der?" hviskede han dernæst. "De er forfærdelige! Modbydelige og gu' fanden vil jeg tilbringe min tid i New York med dem!" "Hvem dem?" "Ja, One Direction. Harry er virkelig irriterende." "Hør, San, nu er det sådan-" "Hvad så! Hvordan gik interviewet, Finn?" Harry afbrød Finn, smilte stort til ham. Mit hjerte hoppede hurtigt, da tanken strejfede mig, at han måske havde hørt mig og Finns samtale. Jeg sukkede dybt, valgte at gå ind mod de andre igen og væk fra Harry og Finn. 

Jeg åbnede døren ind til fællesrummet og med ét blev de alle stille. Stille satte jeg mig ned i sofaen mens den akavede stilhed fortsatte og tog min mobil frem. Lysten til at skrive til Taylor sprang frem i mig, men på den anden side, så ville det virke svagt. Hun havde trods alt selv sagt, at jeg skulle nyde mit ophold her i New York. Og ja, det burde jeg. Men jeg havde virkelig ikke behov for, at møde nye mennesker på denne ferie. Faktisk håbede jeg lidt på, at der kom noget i vejen for, at vi skulle være sammen med One Direction. Om jeg havde hørt om bandet, jo, de var kendte verden over. Og netop dét gjorde, at jeg ikke brød mig om dem. De fleste kendte var så skide højrøvet og regnede med, at alle værdsatte dem. Jeg har ikke brug for en ferie, med arrogante og åndssvage kendte personer og endnu fler' skrigende fans. Jeg gik på twitter og skrev følgende:

"New York has absolutely not been my favorite place. Hoping for something good to happen xx"

Jeg kiggede kort mine mentions igennem og smilte kort for migselv over nogle af de opmuntrende tweets. Mine followers på Twitter var virkelig søde og støttede simpelthen så godt op om mig. Mens jeg kiggede mine mentions igennem, faldt jeg over en tweet. En tweet, som en One Direction fan havde skrevet.

"Is it true that you, Finn and Jack will spend the next couple of days with One Direction? Btw, I love you!"

Og så hurtigt gik det, før de vidste hvad deres idoler skal lave de næste dage. Jeg slukkede min mobil. De næste dage ville blive det rene helvede for mig. Som jeg sad der i mine egne tanker, kom Finn og Harry ind grinende. "Der var du! Jeg kunne ikke finde dig." sagde Finn og satte i løb mod mig. Sofapuderne sank lidt, hvilket måtte betyde, at Finn havde sat sig. "Marcus, Alfie og Caspar kommer senere. Sam kommer måske om 2 dage, hvis han kan få det til at passe ind." mumlede Finn med hovedet begravet ned i sin telefon. Et sprøjt af glæde kørte rundt i kroppen på mig. "Mener du det?" "Ja?" Et stort smil plantede sig på mine læber og glæden strøg igennem mig. Yes! Så havde jeg da nogle, at tilbringe min tid med. Marcus og jeg havde det simpelthen så sjovt sammen, det er helt utroligt. "Jamen, kommer Louis og Maz ikke?" spurgte jeg forvirret, da Sam ellers altid havde Louis med sig - næsten altid. "Louis kommer også. Maz kunne ikke." svarede Finn og smilede til mig. Jeg nikkede. "Det bliver en rigtig drengerøvs tur." blandede Jack sig. "Drengerøvs tur?" Jack nikkede og grinte. "Ej, jeg driller." Jeg løftede mit højre øjenbryn og rystede på hovedet med et lille smil plantet på mine læber.

Harrys synsvinkel

At se Savannah lyse sådan op over noget, som at nogle ville komme og sige hej, undrede mig. Hun virkede så kostbar og kold over for endda Finn og Jack, hendes egne brødre. Det irriterede mig, nej, hun irriterede mig. "Hey, Harry, skulle vi smutte?" Niall puffede til mig og grinte lidt, da han fulgte mit blik. "Har du nu lagt dig lun på deres søster?" fnes Zayn. "Alle andre end hende." mumlede jeg og gik mod vores bil med drengenes grin bag ryggen. "Damn, den sad godt!" "Slam." de fortsatte med at kommenterer min mumlen, indtil vi nåede bilen. "Skal vi ikke bare tage hjem og slappe af? Jeg er totalt smadret." sagde Zayn og startede bilen. Vi alle erklærede os enige og begyndte kort efter, at små snakke. "Hvis jeg skal være ærlig, synes jeg at Savannah er en pæn pige. Men, hvor ejer hun dog en grim personlighed - eller ihvertfald det vi har set af hende." "Jeg tror faktisk, at hun er meget sød, hvis man virkelig kommer ind til hende." "Tror du?" "Måske." jeg blev fanget af Niall og Liams samtale. "Hun virkede ellers meget sød overfor dig, Liam." blandede jeg mig. Han nikkede, "Venlig var hun da." "Men det er da noget af et temperament hun har, hva'?" indskød Louis. Jeg grinte lidt af hans kommentar, da den faktisk morede mig. "Ja, mon ikke." svarede jeg. Samtalen sluttede og vi nåede frem til hotellet.

Vi gik op til receptionen og blev mødt af en mand, som kiggende ventende på os, ventede på at vi ville gøre en handling. "Vi har bestilt værelser under navnet Harry Styles." "Ja, to minutter." mumlede receptionisten og kiggede på sin computer. "Et værelse til to og et til tre?" Jeg nikkede. Han gav os nøglerne. "Tredje etage, rum 430 og 431. Værelserne er ikke ved siden af hinanden, da det blev reserveret, men istedet er de overfor hinanden." med de ord, vendte han sig om i stolen, om mod næste kunde på den anden side af disken. Vi tøvede lidt, før vi tog elevatoren mod tredje etage. Dernæst fandt vi 430 og 431. "Nå, hvem sover med hvem?""Mig og Harry kan godt sove sammen." sagde Louis, hvilket fik drengene til at grine en smule. "Ja, den havde jeg næsten set komme." sagde Niall. "Godt, jamen så mødes vi så inde hos os om en halv time?" spurgte Liam. Jeg nikkede, låste døren op indtil vores rum og så vores kufferter stå derinde. "Det ser virkelig lukseriøst ud!" sagde Louis begejstret. Jeg erklærede mig enig. Det var virkelig lukseriøst. "Yeah, wow." sagde jeg og lod mine øjne skimme rummet. Lukseriøse gardiner, stor dobbeltseng og hvidvin stod klar til skænkelse. "Skal vi pakke kufferter ud?" spurgte Louis og kiggede afventende på mig. "Lad os det, ja." med de ord pakkede vi vores kufferter ud. Tøj i skabe, parfume, tandbørster og lignende på badeværelset og sko i gangen.

"Det passer også med, at vi skal være inden hos drengene nu." svarede Louis og sukkede dybt. "Så lad os komme afsted!" sagde jeg og plantede et stort smil på mine læber. Han grinte kort af mig, før vi gik ind til drengene - dog opstod en overraskelse. Savannah, Finn og Jack opholdte sig inde hos drengene. "Hej!" svarede jeg og ignorerede Savannah. "Hey!" svarede Jack energisk og smilede. "Hvad så?" "Ikke så meget. Kom og sæt jer!" sagde Zayn og gjorde plads til os. En akavet stilhed lagde sig i nogle sekunder. "Nå, er jeres værelser ligeså lukseriøse som vores?" og så begyndte alle at snakke, undtaget mig og Savannah.

Undskylder meget, at det ikke er rettet, men min korrektur-program dur ikke. Og det skulle skrives lidt hurtigt, derfor er det heller ikke særligt velskrevet og ikke kigget igennem. Nå, men jeg håber, at I nyder kapitlet! Jeg lover, at næste kapitel bliver mere spændende og rettet igennem!

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...