Princess of the love. [1D]

Den sytten årige Milea er en ren drenge magnet, hjemme i U.S.A. Sommerferien skal hun tilbringe i hendes onkels sommerhus, hvor kendte kommer og går. Hun har altid været Onkels pige, men hvad sker der når der kommer fem drenge fra et verdens kendt Boy Band?

19Likes
11Kommentarer
1895Visninger
AA

3. 'Friends?' Maybe.

Da jeg endeligt havde fået tørret mig hår, gik jeg mod mit klædeskab. Ovre bag ved lå en armygrøn skjorte, som jeg tog uden på en stram top, mine bukser blev nogle lyseblå fra Italien, som jeg spændte fast med et sort bælte. Jeg satte mig på stolen, ved spejl bordet, og redte mit hår igennem, til det var så blødt som silke. Kort bankede det på døren, og håndtaget gik ned, men jeg havde låst døren, så den blev hvor den var. "Vi er kede af vi smed dig i vandet." Lød Louis stemme i et undskyldende tonefald. Jeg forsatte som om jeg ikke bar der, men så forsatte de med at banke på døren. "Gå!" Sukkede jeg. Jeg lavede en fletning over mit hoved, og redte mit hår ekstra godt igennem. Mit krøllede fald var begyndt at komme frem igen.

 

Da jeg var færdig, gik jeg hen mod døren, og låste den forsigtigt op. Ingen drenge i syne. Jeg gik ned af trappen i småt løbende hop, indtil jeg var nede i bar køkkenet. "Hey prinsesse." Først troede jeg at det var en af drengene, som var gået forvidt, men da jeg vendte mig om, så jeg min onkel stå i dør åbningen. Han gik mod mig, og satte sig på bar stolen ved siden af mig. Jeg fandt to colaer frem, og gav ham den ene. "Hey." Jeg var stadig irriteret over drengenes opførsel, med at smide mig i vandet. "Vi skal til backstage koncert i aften," Han lød glad, indtil han så mit matte ansigt. "Hvorfor er du nede?" James overdrivede lidt for meget med hans stemme, som var jeg en lille pige på fire. Jeg gav ham et kærligt skulderpuf, og begyndte at smile lidt. "Det er bare drengene." Mit smil forsvandt stille, og jeg stak et sugerør ned i min cola, og tog et sug. Den var stadig kold efter at have stået i køleskabet. James vidste godt at jeg hentydede til, da de kastede mig i vandet. "Du forstår det, hvis du kommer med ud i bilen nu." Den koncert ville sikkert også puffe mit humør op. Sammen gik vi ud i entréen, hvor vores sko og jakker hang. "Prøv det her." Sagde min onkel, og holdt et par mørke stramme bukser frem, en tynd skjote, og en top som skulle inden under. Som sko var der et par sorte stiletter, som passede perfekt til tøjet. "Okay." Jeg smuttede ud på det badeværelse der lå tættest på. På den anden side kunne jeg høre drengene rumstere, men jeg skød lydende til side, og hoppede i tøjet.

Som det sidste trak jeg mine sko på, og gik lidt rundt på badeværelsets gulv, for at finde balancen. Jeg kiggede mig i det store spejl. Min onkel havde virkeligt sans for mode. Da jeg kom ud, stod drengene og min onkel og ventede på mig. Drengene var klædt i finere tøj, end de havde haft på i dag, som skulle de optræde. Vi gik ud af døren, og James låste efter sig. Lige foran vores vej stod der en, mindst, tredve meter lang lemousine klar. Drengene stillede sig på en lige række, og lod mig komme ind først, hvorefter de selv gik ind. Min onkel var den eneste som ikke var i lemousinene, han tog åbenbart sin egen bil, og lod Mathew kører. Drengene hviskede kort, og kiggede så på mig. "Du må undskylde." Sagde de i kor, og holdt hænderne op, på en helt bestemt måde, som om de virkeligt undskyldte. Jeg trak kort på skuldrende, og studerede dem kort. "Okay." Drengene tog det som mere, end hvad jeg havde sagt. På hver af deres læber, begyndte et smil at pynte. "Venner?" Spurgte de med en håbende tone i kor, og kiggede endnu mere håbende på mig, end deres tonefald var. Lemousinen stoppede, og døren blev åbnet. Et blinklys fyldte hele mit udsyn, og først da en af drengene hvde trukket mig ud, opdagede jeg, at jeg stod på rød løber, med journalister over alt. Harry lagde venskabligt armen om mig, og det samme gjorde Liam. De var de eneste af drengene, som stadig var højere end mig. Foran gik Zayn sammen med Louis. Lige bag mig gik Niall, som ikke klynkede over, at være sulten. Alle drengene virkede mere modne når de gik her, som om de slet ikke var typer, som kunne kaste en pige i en privat pool. Jeg havde da før været i blade, og på rød løber, men det her var noget helt andet. Det var først da vi kom ind, og nogle tunge døre lukkedes efter os, at jeg fjernede Harrys arm. Jeg holdt om hans håndled, og så på først på ham, fordi vi fik en ret dyb øjenkontakt. Jeg tog mig selv i næsten, at stå med ham hånd i hånd, og kiggede på alle drengene. "Måske."

________________________________________________________________________________

Heeey dejlige læsere! Jeg føler faktisk allerede, at der er nogle som gider læse det her, så jeg siger bare lige hurtigt tak, og at i er velkommende til at smide en KONSTRUKTIV kommentar, eller idé.^^'

 

XoXo

Nikoline. <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...