Princess of the love. [1D]

Den sytten årige Milea er en ren drenge magnet, hjemme i U.S.A. Sommerferien skal hun tilbringe i hendes onkels sommerhus, hvor kendte kommer og går. Hun har altid været Onkels pige, men hvad sker der når der kommer fem drenge fra et verdens kendt Boy Band?

19Likes
11Kommentarer
1832Visninger
AA

4. And welcome tooo..!

Måske, det var nok lige det, som jeg allermest irriterede drengene med. Ja, Nej, alt andet havde sikkert været bedre, men nu havde de noget at tænke på. Min onkel kom gående ind fra en bagdør, da One Direction i samme øjeblik blev ført ind på scenen. En masse skrig og jublen lød ude fra puplikum, og i samme øjeblik bippede min mobil. Jeg fandt den nederst i min dybe jakkelomme, og så på displayen. Kathriea. One direction er på! Skrev hun, efterfuglt af en masse udråbstegn. Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle svarer, men der var heller ikke tid, for en lille fladskærm tændte sig, og viste drengene stående på række. "Det her er vores nyeste sang." Sagde drengene, imens en startende lyd indledte sangen. Overskriften på skærmen var Live While We're Young. Bag drengene poppede en slags musik video frem, ikke fordi de allerede havde lavet en, men den har var ekstra ordinær. Da de nåede længere ind i sangen, havde de klippet forskellige optagelser sammen. Mange af dem var hjemme fra vores pool, hvor de badede sammen, grinte og ja.. Havde det så sjovt, som drenge nu havde det.

Oh f*ck! Nu kunne det da ikke blive værre. Jeg lagde hænderne op for mit ansigt, et par sekunder efter at klippet hvor de kastede mig i poolen blev vist frem, og derefter så man hvordan Harry kom drivvåd op. Jeg sukkede, og kiggede op på min onkel, som lagde armen om min ene skulder.

***

Da lyset på scenen blev slukket, og drengene løb ud til os, kunne jeg tydeligt hører fans der skreg på at se dem igen. Jeg nåede ikke engang rigtigt at reagere, da jeg blev trukket op af en trappe, og igennem en masse mørke. Så er der lige det der, at når man ikke altid går i høje hæle, ja så føler man sig endnu mere usikker. "Hvad laver i dr..?!" Nåede jeg at få frem, før en mikrofon blev sat i min hånd, og jeg blev trukket ud på et større gulv, og lyset blev tændt. En scene man. Jeg stod midt på den scene drengene lige havde optrådt på, med drengene samlet på en række, som da de startede. "En hurtig tak til en pige, som har fuldendt vores videoer, og været en startende inspiration til vores nye sang!" Så er det så der, man blev indviet i 'de kendtes' verden. Man kunne ikke stå midt på en scene og sende dem dræberblik, men inden i gjorde jeg så meget. Og velkommen tiiil Milea! Hmf. Jeg fik lige det værste sceneri i hovedt, MIG I SÅDAN ET HALLØJ KENDIS PROGAM INTERWIEV!

Kan i se det for jer? I can't. Det virker langt ude, gør det ikke?

Jov.

Da scene lyset blev slukket, og en masse klappede og skrev, og alt muligt, førte drengene mig ud i det lille baglokale. Vi nåede hen til min onkel, som gav mig et kæmpe kram. "Næste gang, så lad mig vide det på forhånd." Sagde jeg, egentligt ment til alle drengene, altså også min onkel. "Du smækkede jo døren i hovedet på os." Undskyldte Louis, med et lille smil. "Er der backstage møder idag?" Spurgte Liam til noget, der sikkert var en manager ting.

Jeps, ting. De havde sikkert flere af dem, så lad os kalde dem ting.

Manden rystede på hovedet, og sammen gik vi mod den dør, vi allerede kom fra. Min onkel forsvandt gennem bagdøren, mod lemousinen, men det var vel rotine at skulle igennem den rødeløber med pressefolk. Jeg kiggede på Harry, som greb mig om skulderen, og jeg kunne endda ikke engang nå at vride mig væk, før døren gik op, og jeg nærmest blev tvunget med ud på løberen. Blinkende kamara lys forstyrrede mit blik, men jeg forsatte den vej, jeg nu bare blev ført hen af, indtil lysene forsvandt, og vi sad midt inde i vores lemousine.

Tænk lige hvor heldig jeg faktisk var, en ting jeg er sikker på, med mig selv, er at jeg ALDRIG skifter liv med nogen som helst. Jeg elsker jo mig liv, jeg møder de sejeste mennesker - Ever!

Jeg sad stadig sammen med Harry, men han havde i det mindste sluppet sit tag, om min skulder. Han var nu faktisk ret sød, af at jeg puffede ham i vandet. "Undskyld jeg flippede sådan på jer." Sagde jeg faktisk dybt alvorligt ment, med en undertone af lille pige uskyldighed. Først rettede jeg mit blik ned i gulvet, men da drengene ikke rigtigt sagde noget, kiggede jeg op på dem. Først der begyndte de at plapre løs om alt muligt med, at det ikke gjorde noget og sådan. "Venner?" Spurgte Niall til sidst og lagde nederst sin hånd i midten af en slags cirkel, så kom Louis, Liams, Zayns Harrys og min til sidst.

___________________________________________

Jeg undskylder totalt for det ukreative, dårlige og kedelige. Men jeg håber i overlever indtil jeg bliver kreativ? Forresten må i unskylde at der går så lang tid mellem mine kapittler.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...