★Troubled Soul | One Direction | ★ 13+

Konsekvenserne af at farve sit hår, knalde med en fyr og få en kæreste er ikke helt, som 16 årige Abbey lige havde regnet med. Det bringer både gode og dårlige ting med sig, så som sjov, en romantisk ferie, skræmmende problemer, forbudt kærlighed og meget mere. Hun har aldrig haft en synderligt stort problem med at have en lidt forskruet far, men dette skal hurtigt ændre sig. OBS vil gerne have, at emnerne evt. bliver taget en smule alvorligt, da det halvt om halvt er lidt personligt for mig at skrive om, fordi det sker rimelig tæt på mit liv lige nu, derfor er der også en del af det, som er taget ud fra livet, dog så med lidt fiktion blandet ind over.

376Likes
436Kommentarer
38136Visninger
AA

9. Tell mom, get screwed, have sex

 

Jeg mærkede tårerne presse på endnu engang, da jeg tænkte på Liam. Det var utroligt, hvor ked af det jeg rent faktisk var blevet, da han bare skred dagen før. Og jeg forstod heller ikke, hvorfor han gjorde det – og så alligevel gjorde jeg. Jeg sukkede højt for mig selv, før jeg tørrede mine kinder med den serviet, jeg havde haft med mig ind på værelset.

Jeg kiggede ud af vinduet og for at gøre det hele meget mere deprimerende, opdagede jeg, at det bogstaveligtalt stod ned i stænger, og himlen besad den mest dystre, grå nuance nogensinde. Længere nåede jeg ikke rigtig at komme med min triste tankegang, før det bankede på døren.

Med en krop der føltes underlig, rejste jeg mig uden at kigge mig i spejlet. Det ville alligevel ikke engang nytte noget, hvis jeg prøvede på at gøre, så man ikke kunne se, at jeg havde grædt – jeg ville skulle bruge 500 år på det, hvis det skulle lykkedes, og det havde mennesket i opgangen nok ikke tid til. Jeg græd. ÅH gud, det var først der, at det gik rigtig op for mig, at altså direkte græd. Og så over en fyr, som jeg ikke engang var kærester med.

Jeg flåede nærmest døren op, selvom jeg fik lyst til at smække den i, da selveste Liams ansigt kom til syne. Og så gik jeg dybt seriøst i baglås, for jeg gjorde ikke andet end desperat at prøve på ikke at vise ham, at jeg havde grædt.

”Har du grædt?” selvfølgelig lykkedes det mig ikke at skjule det. Hvorfor helved da skulle han også lige vælge at troppe op nu. Og var han ikke sur?

”Nej,” sagde jeg, dum som jeg var. Liam hævede et øjebryn, før han kastede et blik ind i rummet bag mig, ”må jeg komme ind?” han fokuserede igen på mig, og jeg følte mig nærmest ikke som mig selv, da jeg bare trådte til side og lod ham komme ind. Jeg gav mig selv et par mentale lussinger, før jeg tog mig sammen, ”hvad laver du her? Har du ikke travlt med at være sur?” jeg lagde armene over kors, imens jeg snakkede.

”Stop lige det der, Abbey! Selvfølgelig blev jeg da sur, hvad havde du regnet med? At jeg ville synes, det var super festligt, at du havde ignoreret mig på det groveste, og det bare var endnu bedre, da jeg fandt ud af, at du er gravid. Gravid!” udbrød han lige så surt som mig. ”Du behøver ikke ligge ekstra tryk på ordet ’gravid’, jeg forstår godt betydningen af det tak,” sagde jeg en anelse flabet, men det lod ikke rigtig til at røre ham.

”Gider du ikke godt tage dig sammen?” han kiggede på mig med et mere bedende ansigtsudtryk den her gang, hvilket fik mig til at glemme min attitude. Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle håndtere situationen. ”Undskyld..” jeg slog opgivende ud med armene og prøvede at smile. Det blev dog mere til en underlig slags grimasse, fordi jeg mest af alt havde lyst til at sætte mig ned og lade tårerne få frit løb.

Det hele var fucked, mit liv var fucked up. Jeg var 16 år gammel og gravid, og det var slet ikke meningen, at det skulle være gået sådan. Jeg havde været til en fucking fest, hvor der var en eller anden syg fyr, der havde proppet noget i min drink, så han kunne kneppe mig.

Jeg bemærkede ikke, hvordan min underlæbe dirrede svagt, før Liam i et skridt var henne ved mig. ”Ssh, det er okay Abbey,” mumlede han, før han lagde armene om mig. Min vejrtrækning blev med det samme mere uregelmæssig, og der gik ikke lang tid, før jeg lænede mig helt ind til hans bryst og græd.

Lige pludselig var det som om, at det hele bare ville ud. Jeg græd på grund af alle tingene, jeg havde holdt inde; jeg var gravid, min far havde smidt mig ud, jeg boede alene og var kun 16. Og oveni det hele var der begyndt at komme vildt meget hate fra samtlige Directioners, og til min egen overraskelse gik det mig på.

 Efter lidt tid trak jeg mig væk fra Liam, så vi kunne komme længere end ind end i entréen, hvor vi stod nu. Med et akavet blik på ham tørrede jeg mine øjne lidt, før jeg førte an ind i stuen og satte mig på sofaen. Der var noget, der sagde mig, at vi skulle snakke – om alt.

”Abbey, snak med mig.. Du har ignoreret mig konstant, og jeg finder en test, der fortæller mig, at du er gravid. Og det har du ikke fortalt mig…” han tav og sank en klump. Jeg kunne let se, at han overvejede et eller andet grundigt, og jeg kunne også let se, at han var utrolig usikker på det. ”Er det.. mit barn?” han kneb øjnene lidt i, men turde ikke se mig i øjnene.

Trods situationens alvor havde jeg lyst til at slå en lille latter op, hvilket ville være meget akavet. Virkelig.. Derfor lod jeg vær, men det var fristende. Det kunne umuligt være hans barn, så ville der sku være et eller andet galt. Jeg rystede på hovedet.

”Du kom ikke i mig, Liam. Så nej, det.. er ikke dit barn,” jeg bed mig selv hårdt i læben, da det gik op for mig, at han ikke vidste det med, at jeg havde været sammen med en anden til festen. Han rynkede lidt på panden, som om han ikke forstod, hvad det så var, men så var det vidst som om, at det slog klik i hjernen på ham. I hvert fald kunne man se, at det gik op for ham, og han fik et lidt mere… intetsigende blik.

”Lad mig forklare!” indskød jeg hurtigt, ”den fest jeg var til, hvor jeg endte med at sove hos dig, ikke? Der snakkede vi jo om, at der kunne være en, der havde proppet noget i min drink, og det krydser jeg virkelig fingre for, at der var, for ellers ved jeg ikke, hvad der så skete.. Men.. Da jeg var ude af stand til at gøre noget var jeg.. lidt for meget sammen med ham,” indrømmede jeg, bange for hans reaktion.

”Så.. til den fest.. var du sammen med en? Og så var du sammen med mig kort efter? Eller var det før? Sorry, men jeg kan ikke lige huske, hvornår du var til fest,” han kiggede undskyldende på mig, og jeg smilede bare betryggende til ham.

”Vent.. var det, det eneste du havde at sige til det?” jeg lavede store øjne, da det gik op for mig, at han ikke sagde andet til det. Måske var jeg virkelig i gang med at få et hjertestop eller noget lignende, for det kunne sku da ikke passe, at han ikke ville sige andet? Og bedst som jeg var i gang med at dø, skyndte han yderligere på døden ved at tage fat i min hånd. Holy crap, der var noget, der var galt..

”Prøv at hør her, selvfølgelig er jeg ikke tilfreds, for der er et eller andet, der er specielt ved dig, og det gør dig virkelig interessant, så jeg har da ikke lyst til, at du er sammen med andre. Okay det er lidt akavet. Jeg dropper det her. Nu kommer det mere ind på noget andet; jeg.. vil måske gerne noget seriøst i mellem os, hvis du vil det?” hans varme, brune øjne kiggede ind i mine og gjorde mig helt blød i knæende.

Okay mit hjerte skreg seriøst efter luft. Som i virkelig, virkelig seriøst, for jeg havde det som om, at jeg ikke kunne trække vejret, og bare så I veddet, så ville jeg gerne leve nogle år endnu. Det kunne være lidt nice. Jeg fokuserede igen på hans øjne, før jeg nikkede. Jeg ville gerne noget mere seriøst med ham, hvis jeg fik muligheden. Ikke?

”Det.. lyder rart,” KLASK Abbey. Klask, klask, klask. Kunne der ikke komme noget bedre ud? I sådan en fucking kær situation skulle jeg ødelægge stemningen, selvfølgelig skulle jeg det.

”Heh. Og med hensyn til det andet, så har jeg aldrig set en person være så fuld, som du var, så du er undskyldt ifølge mig. Men det er så også den eneste gang, hvor alkohol rent faktisk kan redde dig. Var der andre ting, du var ked af før?” hans blik var intenst og undersøgende, og selvom jeg desperat prøvede, kunne jeg ikke løsrive mig fra ham.

”Jeg følte bare, at jeg var en kæmpe stor fiasko. Det hele. Graviditet, jeg er blevet smidt ud, jeg bor alene, jeg er kun 16. Jeg er en fiasko. Mit liv er en fiasko, altså! Og så ramte det hate, jeg får også lige pludselig, og jeg følte mig bare som.. ingenting,” udbrød jeg så.

”Du er ikke en fiasko, dit liv er ikke en fiasko. Jeg synes, at du klarer dit liv virkelig godt i forhold til, hvordan det egentlig rigtigt er lige nu. Der er jo ikke særlig mange andre unge, der bor alene i den alder, ligesom dig,” forsikrede han mig om, og jeg nikkede. ”Tak..” mumlede jeg. En lille rynke opstod, da han trak øjenbrynene lidt sammen.

”Du bliver nødt til at sige noget til din mor om det. Jeg synes personligt, at du skal få en abort, men jeg vil jo heller ikke bestemme over dig, hvis du gerne vil have barnet,” sagde han lavt. Great, sandhederne skulle ud. Til min mor. Fucking mor, der ville slå mig ihjel, når jeg fortalte hende det.

 

                                                                                                          ***

 

”Hvad sagde hun?” Liam kiggede afventende på mig, jeg lagde på. Jeg bed mig i inderlæben, før jeg smed mobilen væk fra mig. Jeg orkede det ikke.

”At jeg godt kan beholde lejligheden, hun vil bare overhovedet ikke hjælpe mig med aborten, som et eksempel. Så det skal nok være rigtig sjovt, når jeg skal sørge for det alene.. Og hun er skuffet, og det er endnu værre, fordi hun ikke engang normalt vil have, at jeg drikker,” jeg sukkede frustreret, før jeg lod mig dumpe ned på køkkenstolen i køkkenet overfor Liam. ”Vi sørger for det sammen,” rettede Liam mig og et smil bredte sig på mine læber.

”Jeg er seriøst helt ude af den.. Jeg tror, at jeg vil ringe til Perrie og høre, hvad hun laver, er det okay?” jeg kiggede lidt usikkert på ham, men han nikkede bare hurtigt.

”Det er i orden. Jeg sad også lige og tænkte på, om jeg skulle tage et smut over til Niall eller nogen af de andre,” han rejste sig fra min sofa med et smil, som jeg hurtigt gengældte.

Hurtigt gav jeg ham et kram og fik sagt farvel uden yderligere problemer, der ellers let kunne være opstået, når nu det trods alt var mig, vi snakkede om, ikke? Anyway, ligeså snart jeg hørte døren smække i, tog jeg fat i min mobil og fik fat på Perries nummer,

”Hey beautiful!” lød det sødt, da Perrie tog telefonen. Jeg stod lidt uden at svare, hvilket var en typisk Abbey-ting.

”Dav med dig.. Kan jeg komme over? Jeg har lige brug for lidt.. tænketid og sådan noget,” jeg skruede min mest bedende stemme på, og for at det ikke skulle være løgn, lavede jeg også hundeøjne - selvom hun ikke kunne se det.

”Come on over, jeg venter på dig med kage og te! Ses!” også smækkede hun ellers røret på. Det var det, jeg elskede ved Perrie. Hun var så skide mærkelig og sød, at det blev til en helt fantastisk blanding, som man ikke lige umiddelbart ville få nok af.

Jeg lagde hurtigt lidt makeup, da jeg jo skulle ud, før jeg så forsvandt ud af døren og gik hen til Perrie, der heldigvis boede en kort gåtur væk fra mig af. Det var luksus, når man så hende så meget, som jeg var begyndt på.

Der var overraskende nok nærmest ingen mennesker på vej derhen, men det var bare rart. Jeg kunne let blive træt af at tænke på de paparazzier og lignende, der ofte var rundt omkring. Derfor var det også ekstremt let at komme hen til hendes dør uden at blive opdaget af alle mulige fans og lignende.

Jeg ringede på, og der gik ikke mere end3 minutter, før jeg stod helt oppe i lejligheden og blev overfaldet af Perrie. Okay, løgn Abbey. Der var faktisk, for jeg havde nærmest overfaldet hende først og sagt ord, der skulle have været en sætning, i stil med det her: ”Liam. Forhold. Gravid. Min mor. Hate. Dør,” så begyndte jeg at grine over, hvor latterligt det lød, og der gik ikke lang tid, før Perrie fulgte mit eksempel.

”Okay askepot, sæt dig ned og kom med hen hel sætning i stedet for det der. For hvis jeg skal være ærlig, fattede jeg nemlig brik af det, du nærmest kastede ud,” Perrie placerede mig flot og yndefuldt i hendes sofa, før hun proppede en cookie i hånden på mig. Og det var før, jeg kunne nå at sige ’ti grønne mars-mænd’.

”Jamen altså, så siger jeg det langsomt.. Jeg er gravid, ja. Det vidste du jo godt, ikke? Det er jeg ret sikker på, at du gjorde. Men jeg undgik Liam på det groveste, fordi jeg synes, at han skulle vide det, og jeg ved virkelig ikke hvorfor. Så jeg svarede ham hverken på opkald eller sms’er og på en eller anden måde, lykkedes det mig at bruge mine ninjaskills, så jeg ikke blev taget på fersk gerning,” jeg blinkede til hende, ”men så gik han ligesom selv ind i min lejlighed i går, fordi døren var åben, og så skulle han tisse, og så fandt han testen..”

”Oh my.. Hvad gjorde han så?”

”Han blev sur og så skred han. Og i dag snakkede vi om det, og det er fint igen, tror jeg. Ehm.. Så mente han, at jeg skulle sige det til min mor, hvilket jeg gjorde..” jeg tav lidt, da jeg kunne mærke, at det fik mit humør et par grader ned igen. Perrie tog en bid af sin cookie.

”Hvad sagde hun til det?” hun lagde nysgerrigt hovedet på skrå, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt. Søde lille Perrie-skat.

”Hun vil ikke rigtig have noget med mig at gøre mere, er jeg rimelig sikker på.. I hvert fald vil hun ikke hjælpe i igennem det her, det kan jeg godt være sikker på,” jeg trak på skuldrene og prøvede at virke ligeglad. Dog var jeg bombesikker på, at det ikke lykkedes. Og på den anden side – bombesikker! En bombe var ikke sikker. BURN!

”Det er jeg ked af at høre,” Perrie rynkede lidt på panden, før hun skubbede et glas med te hen i mod mig. Jeg tog gladelig imod det. Da duften af sådan noget chai-te ramte mig, var jeg lige ved at hoppe op og ned af glæde, da det totalt var min yndlingste. Hurtigt tog jeg koppen op til munden og tog den tår. En meget, meget skoldhed tår.

”AV FOR FUCKING HELVED PERRIE! HVORFOR SAGDE DU IKKE, AT DEN STADIG VAR BRANDVARM?” skreg jeg nærmest og stillede teen fra mig med et sæt, så den skvulpede over og lidt af det røg ned på bordet. Perrie grinede.

”Du skulle have set dig selv! Fuck.. hahaha… hvor sjovt.. hahahahaha, ej undskyld!” Perrie grinede hysterisk og for at gøre det hele endnu værre og understrege, hvor sjov jeg åbenbart havde set ud, lagde hun en hånd på maven, fordi den gjorde ondt af at grine så meget.

”Fuck jeg hader dig, stik mig en cookie,” vrissede jeg surt. Hun smilede lidt. ”Du har ikke godt af alt det sukker,” drillede hun, så jeg gav hende et velplaceret prik i siden. Det fungerede faktisk altid!

”Jeg vil ikke have sukkeret, jeg vil bare have en cookie! Jeg gør det ikke for sukkerens skyld, men for nydelsen!” udbrød jeg hurtigt. Jeg kiggede tilfredst på hende, indtil det gik op for mig, hvad jeg egentlig havde sagt. Perrie lavede store øjne, før hun igen begav sig ud i et latter udbrød. Irriteret sukkede jeg. ”ikke den nydelse, din hat!”

”Undskyld, du er bare for morsom, og nu har du fået mig i gang med at grine.. Puha,” Perrie klappede mig sødt på låret, imens jeg proppede min elskede cookie i munden, som hun mente, jeg ikke kunne tåle. Jamen hun kunne da bare sige, at jeg var tyk, altså! Tsh.

”Fuck it Perrie, du har et problem med dig selv! Ej, du er sød nok.. Okay vent. Vi skal se film! Og jeg er ligeglad med, om du vil eller ej, det er mig, der er den deprimerede, så du skal passe på mig,” jeg satte min bedende stemme på sammen med hundeøjnene, der var utroligt nuttede. Det plejede folk faktisk at sige, at de var, til mit forsvar mod min selvtillid. Gav det der overhovedet nogen mening?

 

Liams synsvinkel:

”Hej Nialler,” jeg gav ham et hurtigt kram, da jeg kom ind i stuen, hvor han sad og spiste en sandwich.

”Hej med dig. Hvaså? Du lød som om, at der var noget, vi skulle snakke om? Louis og Zayn er her også,” sagde han og nærmest for at understrege det, væltede de ind i stuen. Jeg gav dem begge et kram også, før jeg slog mig ned ved siden af Louis overfor Niall og Zayn.

”Hvor er Harry?” jeg rynkede på panden, da det gik op for mig, at han egentlig var den eneste, der manglede at være til stede, før vi alle sammen var sammen. ”Han er sammen med Gemma,” kom det fra Louis med et smil, som jeg hurtigt gengældte.

”Nå, Limsebasse. Du virkede lidt som om, at du gerne ville snakke med os om noget? Eller.. I hvert fald mig?” Niall hævede et øjenbryn, før han proppede det sidste af sandwichen ind i munden. Jeg lod blikket glide lidt over de andre drenge og vidste ikke helt, om jeg skulle sige det.

Jeg var bange for, hvad de ville tro om Abbey, når det kom til stykket. Jeg slog dog med det samme tanken ud af hovedet. De var mine bedste venner, selvfølgelig skulle de vide det, vi fortalte altid hinanden alting, så det ville være underligt at lade være.

”Ja.. Altså okay. Jeg vil virkelig godt prøve at.. blive lidt mere seriøs med Abbey, begynde at gå på dates, og hvis det endelig fungerer, kunne man jo se, hvordan vi ville tage den der fra..” jeg holdt en pause efter den sætning, da jeg ikke helt vidste, hvordan jeg skulle formulere hendes graviditet, så det ikke lød helt dumt.

”Ja?” lød det utålmodigt fra Louis. Han kiggede nysgerrigt på mig, og da jeg lod blikket glide over på Zayn, opfattede jeg hurtigt, at han var ligeså nysgerrig.

”Hun er gravid,” endte jeg så med at sige. Det var tilfældigvis Niall, jeg fik øjenkontakt, og jeg vidste egentlig ikke helt, om det var det, jeg havde mest lyst til. Han spærrede øjnene op og åbnede munden let.

”Seriøst? Hvordan? Er det dig? HVAD?” Zayn så lige så overrasket ud som Niall gjorde, så det gik jeg også ud fra, at Louis gjorde. Okay, great.

”Nej, det er ikke mig. Kan I huske, at jeg fortalte jer om, at der var en aften, hvor jeg hørte hende komme hjem, hvor hun endte med at sove hos mig, fordi hun var så fuld? Det var den aften, men jeg er næsten sikker på, at der ikke kun var alkohol blandet ind i det, for jeg har aldrig set en person være så fuld. Og I var da også rimelig enige i, at der måtte være en fyr, der ville give hende et eller andet, da jeg fortalte jer om det. Tror I ikke, at det er en fyr, der gerne ville i bukserne på hende og så bare gjorde det for, at det ville være lettere?

Louis lignede en, der tænkte sig om, før han langsomt nikkede. ”Jo, det tror jeg faktisk. Og det virker ikke som om, at det var meningen? Altså, ikke at blive gravid, men med hensyn til, at hun var sammen med ham?”

”Nej, hun brød sammen, da jeg snakkede med hende, og jeg kunne også tydeligt se, at hun havde grædt, da jeg kom op til hende. Så det tror jeg virkelig ikke kan være tilfældet,” svarede jeg roligt. Det havde faktisk været overraskende ubehageligt at se hende græde. Selvom vi havde kendt i hinanden i et par måneder, var det stadig som om, at det var ufattelig kort tid. Og lige nu virkede det også som om, at hun havde det svært. Det måtte hun have. Hun havde hverken hendes mor eller far og for at rive såret mere op og putte både salt og citron i, var hun også blevet gravid.

”Medmindre du vil have et barn og baile os, så skal du nok få hende til at få en abort..” lød det forsigtigt fra Niall, som om han troede, at jeg rent faktisk kunne overveje at forlade dem til fordel for et barn, der ikke engang var mit og en pige, der ikke engang var min kæreste.

”Fjollehoved. Hun skal have en abort. Men jeg tror, at jeg bliver nødt til at gå med hende til lægen og så videre. Og tro mig, der vil komme rygter. Det er dét, jeg er bekymret for, for så tror hele verden, at jeg har gjort hende gravid eller noget i den stil. Og det vil virkelig ikke være godt for os,” jeg mindede mig selv alt for meget om Zayn, da jeg bed mig i læben.

”Vi finder ud af noget,” Louis lagde en hånd på min arm, før han lod hånden glide over mit hoved, som et underligt slags kærtegn. Det var underligt, ja, men det var Louis også, så han var undskyldt.

 

                                                                                                          ***

 

Abbeys synsvinkel:

Jeg havde seriøst ond i mine mavemuskler, da jeg kom hjem fra Perrie af. Jeg vidste virkelig ikke, hvorfor vi havde grint så utroligt meget, men åbenbart havde alting bare været sjovt, siden jeg sagde den med cookien og nydelsen. Jeg smed mig ovenpå min seng og hev min mobilfrem fra bukselommen.

”Payne! Jeg beordrer dig til at komme op hos mig. Okay, kun hvis du har lyst. Døren er åben, jeg orker ikke at rejse mig fra sengen. Abbey xx” skrev jeg til Liam, før jeg egentlig nåede at tænke videre over det. Alligevel fortrød jeg ikke, for helt ærligt; jeg ville jo gerne være sammen med Liam, og man skulle da sige, hvad man havde lyst til, ikke?

”Jeg følger gerne ordrerne,” lød det pludselig henne fra døren af. Jeg vendte mig om med et sæt, og så Liam stå henslængt op af døren med et lille smil om læben. Et smil der var meget, meget, meget sexet, hvis man spurgte mig.

”Dejligt. Ny ordre så. Kom her hen,” jeg kiggede udfordrende på ham, hvilket han bare gengældte med et ligeså udfordrende smil. Han gik hen til mig og blev ved med at beholde det luskede smil, indtil han lagde sig ned ved siden af mig. Jeg drejede hovedet og kiggede på ham.

”Var det godt at se Perrie?” spurgte han, og jeg nikkede. Et smil bredte sig på mine læber, da jeg kom til at tænke på mine kære mavemuskler, der havde utrolig ondt, hvis jeg bare grinede det mindste.

”Jeg har aldrig grint så meget i hele mit liv,” konstaterede jeg, før jeg prøvende lod min hånd glide lidt over mod Liams overkrop. Han skævede ned til min hånd, men gjorde ellers ikke andet end at snakke videre.

”Hvordan kan det så være?” grinede han, og det gav et lille sæt i ham, da min hånd lagde sig helt på hans bryst. Jeg smilede som en anden idiot.

”Fordi Perrie er et paphoved, okay?” wow, jeg var godt nok i det der kærlige hjørne i dag, kunne jeg ligesom fornemme. Okay, jeg var faktisk kærlig i dag. Liam grinede lidt af mig, men stoppede hurtigt igen, da jeg vendte mig helt om på mave, så jeg kunne kærtegne hans kind i stedet for hans bryst.

Før jeg kunne nå at strejke mig og ligge mine læber mod hans, gjorde han det for mig, og jeg kyssede ivrigt igen. Han hånd bevægede sig lidt ned og lagde sig blidt på min hofte, imens jeg hev en lille smule i hans nakkehår. Han gjorde virkelig et eller andet ved mig, og det var lige før, at det var ved at være for skræmmende.

Ubevidst lagde jeg mit ene ben over ham, så jeg let kom til at sidde ovenpå ham. Han tog fat i kanten af min trøje, og jeg forstod hurtigt hentydningen, så jeg kort fjernede mine hænder fra ham, og han hev min trøje af.

Så overtog han ligesom styringen en anelse og vendte os rundt, så det var ham, der lå lidt indover mig. Hans ene hånd lagde sig på mit bryst, og jeg kunne ikke lade være med at give et langtrukkent suk fra mig, da han samtidig nappede mig lidt i øreflippen.

Så bevægede han sine hænder ned over min overkrop med blide bevægelser. Det sendte nærmest små stød igennem mig, når han gjorde det. Til sidst nåede hans hænder kanten af mine bukser, hvor han hurtigt åbnede dem.

Da han havde fået mine bukser af, tog jeg fat i hans t-shirt, som han hurtigt tog af for mig. Uden yderligere opfordringer fra min side af, åbnede han også sine bukser, og vi fik i fællesskab taget dem af. Derefter lod han sin finger glide langs trussekanten, så jeg ikke kunne lade være med at få totalt kuldegysninger ved berøringen.

Så tog han fat med begge hænder ude i siderne og krængede dem hurtigt af mig, og fulgte det samme eksempel med hans underbukser.

Han lagde sig indover mig, så han kunne kysse mig, før han langsomt trængte op i mig. Det overraskede mig lidt; jeg var umiddelbart vant til, at der var lidt forspil før selve.. samlejet, men det var faktisk overraskende okay denne her gang. Liam begyndte at støde forsigtigt frem og tilbage, og jo flere gange han gjorde det, jo mere begyndte jeg at stønne.

Jeg ville elske at give ham et blowjob til gengæld eller bare gøre et eller andet, men jeg kunne kun fokusere på Liam, der var i mig. Og desuden var jeg også rimelig sikker på, at han nød det, for der kom af og til et støn fra ham også.

Han bevægede sig hurtigere og hurtigere, og jeg kunne ligesom mærke, hvordan jeg var ved at nærme mig mit højdepunkt, så jeg begyndte at støde lidt imod, for faktisk at få en anelse mere nydelse. Liam skulle ikke støde meget mere end tre gange, før jeg nærmest blev gennemrystet af orgasmen, hvor jeg nærmest vred mig under ham.

Forpustet lagde han sig ned af mig, imens jeg stirrede op i loftet, som jeg i øvrigt var blevet rigtig gode stirre-venner med på det seneste. Der var ingen af os, der sagde noget, men jeg var sikker på, at vi tænkte det samme: Der var noget specielt ved vores forhold.

                                                                                                                                                             

Okay,nu skal i lige høre! jeg synes ikke helt, at det her kapitel er så godt, da jeg er mega træt, har ikke fået meget søvn de sidste par døgn, så jeg burde egentlig sove haha. Men jeg lovede jer et i går, som jeg ikke fik publiceret - sorry!

Og WOW WOW WOW! 167 favoritlister, 133 likes og plads 4? Hvor er det sygt, det har altid været mit ønske at have en historie på top fire eller hvad man siger, lige siden jeg oprettede min profil!:O Tak! Kan ikke takke jer nok!<3 

//Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...