★Troubled Soul | One Direction | ★ 13+

Konsekvenserne af at farve sit hår, knalde med en fyr og få en kæreste er ikke helt, som 16 årige Abbey lige havde regnet med. Det bringer både gode og dårlige ting med sig, så som sjov, en romantisk ferie, skræmmende problemer, forbudt kærlighed og meget mere. Hun har aldrig haft en synderligt stort problem med at have en lidt forskruet far, men dette skal hurtigt ændre sig. OBS vil gerne have, at emnerne evt. bliver taget en smule alvorligt, da det halvt om halvt er lidt personligt for mig at skrive om, fordi det sker rimelig tæt på mit liv lige nu, derfor er der også en del af det, som er taget ud fra livet, dog så med lidt fiktion blandet ind over.

375Likes
436Kommentarer
37832Visninger
AA

4. Spaghetti and icecream with awkward situations

 

Jeg var faktisk en anelse stresset, da jeg greb mine nøgler fra bordet og proppede dem ned i jakkelommen, der i forvejen var rimelig proppet med mobil, kort og høretelefoner. Der var kun en halvanden time til, at jeg skulle ned til Liam og spise, som han havde inviteret mig til (det kan I vel huske?), og jeg skulle ned og handle ind først. Og så tænker i garanteret: ’HA! Abbey, handle ind?’ men ja – det kan jeg godt, selvom jeg til tider godt kan være akavet.

Jeg smækkede døren i efter mig med et stort brag, så hele verden kunne høre det inklusiv mig selv, før jeg begyndte at gå ned af mine trapper. Og det gik langsomt, for har jeg nogensinde fortalt jer, at jeg er virkelig bange for trapper? Thought so, og jeg er ikke unormal. Jeg har bare den her interessante frygt for at falde ned af trapper, og jeg tager for det meste altid elevatoren, men jeg var (u)heldig, at der ikke var en her. Og det var ikke lige fordi, at jeg ligefrem kunne begynde at klage over det eller bygge en selv.

Jo selvfølgelig, kan I se det for jer? Abbeys gør-det-selv elevatorer. Det ville være meget smukt, men det ville ikke være så godt. Hvem kunne dog leve af det?  Okay, jeg skulle købe ind.

Uden at gå hurtige gik jeg ned af trapperne, før jeg valgte at hoppe over det sidste trin, så jeg faktisk fløj (uden pis) ned foran Liams dør. Det var den vel nok glad for, tror I ikke? Hey, fortalte jeg jer egentlig, at –

”Gud, hej Abbey!”

- Liam faktisk skrev til mig i morges, da han vågnede? Jeg citerer: ”Hej Abbey. Jeg undskylder højt og helligt for, at jeg faldt i søvn. Det er faktisk rimelig akavet, hvis jeg skal være ærlig. Men jeg ser frem til at dig senere ved en 18-tiden?:)” Okay, fokus.

”Hej Liam. Hvad skal du?” ja, bare lyd som om, at du er hans mor, og han ikke må gå ud. Det var vel nok en god idé. Hvis ikke I er med, laver vi lige en sammentrækning: Jeg var jo som sagt nået til den sal, Liam boede på, og da jeg kom forbi, kom Liam ud. Typisk alligevel.

”Ned og mødes med Zayn, hvad skal du?” svarede han bare, og det virkede slet ikke som om, at han havde opfattede det akavede i situationen. Til mit held selvfølgelig! Så kunne jeg nemlig bare lege en guldfisk og glemme det.  Guldfisk har dårlig hukommelse!

”Købe ind. Og bagefter skal jeg være ekstremt stresset,” jeg kunne virkelig have slået mig selv virkelig hårdt, men valgte at lade være, da det ellers ville blive mere akavet for mig selv. Liam smilede lidt for sig selv.

”Skal vi så følges ned?” spurgte han om, og jeg nikkede hurtigt. Hellere bare nikke end at komme ud med nogle akavede ord, for det havde jeg bestemt ikke lyst til. Der var en underlig tavshed, imens vi fulgtes ned af trapperne. Ikke akavet eller trykket, det var faktisk ret hyggeligt.

”Hvaså, var jeg charmerende i går, da jeg lå og sov?” drillede Liam, da han åbnede døren ud til gaden og lod mig gå ud først. Such a gentleman. Om han var charmerende? Er folk charmerende, når de sover? Ehm.

”Det kiggede jeg sku ikke lige på, Payne. Det må jeg ærligt indrømme,” jeg smilede kækt til ham, før jeg fik øje på gud. Og jeg mener fucking freaking gud. Oh my god, verdens lækreste fyr stod foran mig og smil–

”Hej Zayn!”

-ede ikke til mig. Det var så åbenbart til Liam, og fyren, jeg havde kaldt gud, var Zayn, og han var en del af One Direction. Shit, jeg stod med 2/5 af One Direction.

”Hej Liam.. Hvem har vi her?” Zayn smilede lusket, og jeg havde virkelig en underlig trang til at sige, at jeg var hans fremtidige bolleven, men det ville godt nok være akavet. Desuden.. ja.. ikke noget desuden, han var bare virkelig lækker. Som i ’kom-og-tag-mig’ lækker!

”Det er Abbey. Hun er lige flyttet ind over mig, så hende kommer vi nok til at se et par gange. Og de andre drenge selvfølgelig. Abbey, det er Zayn,” Liam smilede sødt til mig, imens Zayn rakte sin hånd frem mod mig. Nu skulle Abbey her pludselig multitaske – smile til Zayn og give Liam hånden. Okay, omvendt. Smile til Liam og give Zayn hånden. Korrekt.

”Hyggeligt at møde dig Abbey. Er Liam så en sød fyr?” han blinkede til mig med det mest kække blik nogensinde, og jeg rystede på hovedet med et klamt smil. Holy fuck, jeg smilede meget i den her situation. Smilehovedet Abbey. FOKUS TAK!

”Ja, han er sød, og jeg går nu. Det er akavet, og jeg skal købe ind, fordi jeg har travlt, og så skal jeg skynde mig hjem og i bad, så jeg kan være lidt pænere, fordi jeg skal spise hos Liam og så.. okay, hej, hej!” jeg fik stoppet mig selv i tide og vendte lidt for hurtigt om på hælen, så jeg vrikkede om. Det var flot. Slet ikke akavet, nej!

For helved da også, når jeg nu stod foran to af verdens lækreste fyre (min verden), så kunne jeg ikke lade være med at gøre det akavet. Jeg ville have givet guld og grønne skove, som så nærmere hedder pasta med kødsovs, fordi jeg ikke jer guld og grønne skove, for at jeg havde været normal bare der. Men nej, selvfølgelig var gud ikke med mig.

Hurtigt forsvandt jeg ind i det nærmeste supermarked og greb en grå kurv på vejen. Og det så elegant ud, hvis I var tvivl. Og denne her gang, var det ikke ironi, det var bare typisk, at der ikke var nogen til at se mig, når jeg havde mine elegante moments!

Jeg fik kastet et ur på mit armbåndsur, som faktisk er rigtig flot, og det viste mig, at jeg havde præcis lidt over en time til at jeg skulle stå nede ved Liam. Nej, jeg var ikke stresset, hvad tænker I dog på? Hurtigere end en kamel, der havde en tiger efter sig (sker der nogensinde?), fik jeg taget alle de ting, jeg skulle bruge ned i kurven.

Køen til kassen var heldigvis ikke så lang, så der gik ikke lang tid, før jeg stod oppe ved kassen.

”Det bliver 77,50 kroner,” fuck jeg havde holdt det billigt. Jeg fumlede lidt rundt i mine lommer, indtil jeg fik fat i kortet, og hev det frem. Og selvfølgelig i det øjeblik var det så, at jeg skulle tabe det, så jeg absolut blev nødt til at bukke mig ned og samle det op. Fucking lorte skide klodsethed også. #Hateonit

Jeg fik betalt uden yderligere besværligheder og stormede så hurtigt ud af butikken, at jeg vidste, at kassemanden – jeg ved ikke, hvad man kalder dem – kiggede efter mig med store øjne. Det havde jeg nemlig oplevet før, for det var ikke første gang, at jeg stormede ud af et supermarked!

Så skete det næste akavede så; jeg havde jo fart på, så jeg koncentrerede mig mere om at kigge på, hvor jeg satte fødderne, end om der gik andre på gaden end mig, hvilket der så gjorde. Jeg hamrede nærmest direkte ind i en person, som grinede lidt.

”Ej, det må du virkelig undskylde, jeg har bare lidt travlt..” sagde jeg ud i en køre uden rigtige mellemrum, men blev stoppet.

”Det er okay, Abbey. Hyg dig med Liam,” Zayn smilede frækt til mig, og den måde han sagde ’hyg dig’ på, gjorde mig nærmest helt.. nevermind, det tager vi en anden gang. Jeg gloede dumt efter ham, indtil min hjerne igen stressede mig, og jeg skyndte mig hen til vores dør.

 

                                                                                                       ***

 

”BARE KOM IND!” lød Liams stemme, da jeg bankede på. Jeg tøvede lidt, før jeg åbnede døren og gik ind. Jeg havde endt med at tage nogle forvaskede lyserøde bukser på (kan ikke beskrives anderledes), og så en  hvid langærmet trøje. Meget enkelt, men nu skulle jeg jo også kun ned til Liam. Og spise. Og jeg er ikke den mest sexede på jorden, når jeg spiser, så hvorfor fanden takkede jeg egentlig ja?

Mit hår var stadig let fugtigt, men ikke noget slemt, så jeg havde sat det op i en rodet knold, hvor der stadig var nogle hårtotter oppe foran, der hang løst og indrammede mit ansigt. Af makeup havde jeg kun lidt mascara på, så jeg var meget simpel. Simpel, simpel, simpel.

”Jeg er ude i køkkenet,” Liams stemme lød igen, og jeg sparkede hurtigt mine sko af, så de nærmest blev smidt op mod væggen. Ja, jeg var meget hurtig til at føle mig hjemme, face it. Jeg gik hurtigt ud i køkkenet, hvor Liam stod med to tallerkener, som han vidst skulle lige til at bære hen til bordet.

”Hvad skal vi have at spise? Jeg er så fucking sulten, jeg tror seriøst, at jeg kan spise en hel flodhest. Ej, det mente jeg ikke, men hvad skal vi egentlig spise?” det var ikke meningen, at jeg skulle sige det samme spørgsmål to gange i samme sætning, men det blev det til. Hvis jeg var typen, der rødmede utrolig meget, ville jeg garanteret ligne en tomat, men det var ufattelig lang tid siden, at jeg sidst rødmede. Så det skete selvfølgelig ikke.

”Også hej til dig, Abbey!” grinede Liam.

”Ehm.. hej,” jeg kløede mig i nakken og var nok en anelse pinligt berørt over, at jeg bare kom ind og maste mig på, på den måde. Fuck it, det måtte Liam leve med, for jeg var, som jeg var.

Man er, som man er, og det kan ikke laves om.. Man går rundt og ser ud, som man gjorde, da man kom.. Kender i den sang? Nej? Ja? Okay, hvis ikke, så har i gået glip af en masse, for den er genial, siger jeg jer! G to the E to the N to the I to the A to the L. G-E-N-I-A-l. Okay, I er med?

”Vi skal have Spaghetti Carbonara, så det håber jeg godt nok, at du kan lide!” sagde han så, og jeg kunne ikke have smilet større. Det var min livret! Seriøst hvis nu det var det tilfælde, at han ville score mig, ville jeg satme allerede havde givet mig fuldstændig væk. 1. Jeg elsker mad. 2. Det er charmerende, når fyre kan lave mad. 3. Der er ikke nogen 3’er.

”Du er min redningsmand, jeg elsker det! Nu håber jeg bare, at du har lavet det ordenligt, ellers er det en skændsel i mod madens gode minde. Og hold kæft hvor er jeg dum at høre på,” ja, det er du Abbey. Du er endnu dummere, når du står og indrømmer det højlydt. Liam grinede bare af det, og det fik mig til at være en anelse mere afslappet, hvis jeg selv skulle sige det.

”Jamen så lad os da spise, så du kan bedømme mine madlavningsevner,” sagde han roligt, før han satte tallerknerne med bestik på bordet. Jeg lod mig dumpe ned på en stol overfor Liam, før jeg studerede bestikket med et underligt blik. Han havde ikke en ske, det havde jeg. Jeg havde en ske, det havde han ikke.

Fuck it, food here I am!

Jeg tog hurtigt fat i gaflen og skeen, så jeg kunne rulle noget af det op på min gaffel, før jeg puttede det i munden. Pastaen altså. Ikke gaflen eller skeen eller noget andet. Note: må gerne misforstås, I har min tilladelse.

”Du kan lave mad!” fløj det ud af mig, og jeg smilede lykkeligt til Liam. Noget sagde mig, at jeg ville komme til at tilbringe utallige middage her hos ham, for han var uden tvivl bedre end mig til at lave mad, det lå helt fast. Og han ville komme til det, selv hvis han protesterede. Kiss my feets and call me Abbey.

”Er du overrasket?” Liam skød for sjov underlæben ud og kiggede på mig med et såret blik. Morsomt, hva?

”Det er ikke mange fyre, der kan finde ud af at lave mad,” pointerede jeg og følte mig et kort øjeblik rigtig klog, indtil Liam hostede lidt.

”Jaså? Og hvad beviser så det?”

”Halvdelen af de fyre, jeg har kneppet med, har ikke kunnet finde ud af at lave morgenmad til mig,”

”...”

”…”

Det var så lige for at pointere, hvordan vores samtale var, og hvordan jeg havde lyst til at rive hovedet af mig selv, da det gik op for mig, hvad jeg egentlig havde sagt. For helved også!

”Altså ikke fordi, at der har været mange.. Jeg mener, der har der været nogen, jeg har været sammen med, men det har været sådan.. ikke for mange. Tilpas. Du ved, sådan midt i mellem..”

”Du kan ikke redde den Abbey,” Liam grinte højt, da han havde sagt det, og jeg sukkede irriteret. Han havde ret, men hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne holde min store fede mund lukket bare en enkelt gang.

”Undskyld, jeg tænker, før jeg taler,” mumlede jeg.

”Du taler, før du tænker, babe. Ikke den anden vej rundt. Og bare rolig, det har jeg lagt mærke til, at du gør,” han kiggede på mig med et vildt charmerende blik, så jeg blev nødt til at kigge væk.

”Så er jeg i det mindste sikker på, at jeg har været mig selv overfor dig; klodset, akavet, ikke-tænkende, forvirret, pinlig..” jeg remsede dem alle sammen op, indtil Liam afbrød mig.

”Og? Det kan da godt være, at du kan være alle tingene, men det betyder da ikke, at det gør, at man ikke kan synes om dig? Man kan ikke andet end at synes om dig, fordi du er så sød med din opførsel,” Liam smilede varmt til mig og gjorde mig faktisk helt mundlam.

Hvad svarer man til det? Har I nogensinde fået et kompliment for, at I er akavede, pinlige, ikke-tænkende, forvirrede og klodsede? Suk.

”Tak.. tror jeg?”

”Tror du?”

”Var det et kompliment?” føl usikkerheden i mit spørgsmål, tak.

”Ja,”

”Okay, tak,”

Fuck han gjorde mig dum. Min hjerne gik helt i fuck, når jeg sad sammen med ham eller bare snakkede med ham. Jeg blinkede en ekstra gang for mig selv, før jeg igen koncentrerede mig om maden. Det var så allerede to gange på under ti minutter, at der var opstået akavede situationer. Det skulle nok blive en interessant aften, ikke?

Jeg lagde mærke til, at Liam kiggede på mig flere gange, imens vi spiste, men jeg kunne ikke lade være med at tænke over, at han havde givet mig en ske og ikke ham.

”Liam?..” spurgte jeg langsomt, og han kiggede hurtigt op på mig og nikkede med pasta i hele hovedet næsten. Ej, det var ret sødt, og jeg kunne ikke lade være med at smile. Det gik op for mig, at han havde nikket, og jeg rømmede mig hurtigt.

”Hvorfor er det egentlig, at du har givet mig en ske, men du har ikke givet dig en?” jeg lagde hovedet nysgerrigt på skrå og kiggede lidt på ham, imens han lignede en, der var ved at grine rimelig højt.

”Jeg glemmer hele tiden, at du ikke er fan eller kender drengene og mig. Men jeg har sådan en.. frygt for skeer,” han fik øjenkontakt med mig, da han sagde det sidste. Jeg kunne mærke, hvordan jeg begyndte at smile utrolig meget, da han sagde det. I det øjeblik havde jeg lyst til bare at slå armene om ham, fordi han lød som en sød lille dreng.

”Seriøst? Hvor er det sødt!” udbrød jeg hurtigt og klappede lidt i hænderne. Jeg lød garanteret komplet latterlig, men jeg havde en svaghed for særheder, hvis det overhovedet gav mening. Altså.. Jeg elskede når fyre havde en unik ting, og det var fx ikke særlig mange, der kunne sige, at de var bange for skeer, vel?

”Er det sødt?” Liam så faktisk en anelse genert ud, da han kiggede på mig igen, og jeg nikkede hurtigt.

”Det er så sødt. Er der andre specielle ting ved dig, du ikke har fortalt? Udover, at du er verdenskendt og er bange for skeer?” jeg kiggede drillende på ham, og et grin slap over hans læber, før han rystede på hovedet. Han tog noget mere mad i munden, før han kiggede overvejende på mig.

”Hvad med dig? Fortæl noget om dig,” sagde han så, hvilket resulterede i, at jeg bare trak på skuldrene.

”Jeg er sku ikke lige så speciel som dig, Payne. Du fik jo nærmest hele min historie i går aftes, da jeg kom ned efter det der sukker. Der er ikke så meget at sige altså.. Mine forældre er skilt, min far vil ikke rigtig lade mig gøre noget som helst, min mor bor en time væk herfra, jeg har en søster, som har boet her, men er flyttet hen til sin kæreste.. Du ved. Intet specielt, jeg er ikke kendt eller eftersøgt,” drillede jeg, og han slog en kort latter op. ”Jeg kan spille på guitar!” udbrød jeg så, da det gik op for mig. Det var lang tid siden, at jeg havde spillet.

”Seriøst? Så må du spille sammen med Niall en dag!” udbrød Liam hurtigt, og jeg hævede et øjenbryn. Niall var ham den irske ikke? Det var jeg rimelig sikker på, for der var flere af mine veninder, der var fuldstændig væk i ham.

”Altså, skal jeg nu begynde og hænge ud med verdenskendte mennesker fra dags dato, eller hvad er det, du hentyder til?” drillede jeg, og han kiggede udfordrende på mig.

”Piger ville give deres familie væk for det. For resten, når du er venner med mig, er du venner med de andre drenge. Get it?” grinede han, og jeg nikkede lydigt.

”Hvis du siger det boss!” jokede jeg, før jeg tog noget pasta i munden. Jeg tyggede lidt på det, indtil Liam tog en serviet, lænede sig ind over bordet og fjernede noget fra min hage. ”Jeg ved, hvad du vil sige. Jeg er charmerende, når jeg spiser!” sagde jeg, før han overhovedet kunne nå at sige noget.

”Meget. Det er da kært, at du ikke tager det så tungt,” han smilede opmuntrende til mig, og jeg smilede bare igen.

”Mm.. Hvad med kærester og sådan noget egentlig? Jeg har jo ikke lige fulgt særlig meget med i sladderbladende, må jeg nok indrømme,” jeg kiggede nysgerrigt på ham. Jeg vidste ikke, om det bare var mig, men det var som om, at hans øjne blev en anelse sørgmodige, da jeg nævnte det. Havde jeg sagt noget forkert?

”Danielle og jeg slog op for omkring 2 måneders tid siden, og jeg har så ikke set nogen siden,” han sendte mig et lidt anstrengt smil, og jeg havde lyst til at give mig en lussing fordi, jeg havde bragt det på banen.

”Det er jeg ked af at høre..” mumlede jeg og kiggede undskyldende på ham, men han viftede mig bare af med en håndbevægelse og et lille smil. Puha, så var jeg da ikke helt fucked alligevel, vel?

”Okay så. Tak for mad!” sagde jeg i stedet.

”Selv tak. Levede det op til fruens forventninger?” han kiggede på mig med et smil, før han rejste sig og tog sin tallerken, bestik og glas.

”I den grad,” sagde jeg, før jeg fulgte hans eksempel og fulgte efter ham ud i køkkenet. Han stod henne ved vasken og var i gang med at skylle hans tallerken op, så jeg sneg mig langsomt ind på ham. Ja, jeg var underlig, men jeg følte mig tilpas, når jeg var sammen med Liam, så jeg kunne godt tillade mig det.

Han stod og var koncentreret om at vaske op, så jeg stillede mig lige bag ham. Så vildt hurtigt prikkede jeg ham med begge fingre i siden, så han sprang op og kom med et noget så piget skrig. Han vendte sig om mod mig, og før jeg kunne nå at gøre noget greb han fat i mig og svang mig op på hans skulder. Fandens til stærk fyr man!

”Liam!” protesterede jeg, men han ignorerede mig bare, imens han gik ned gennem hans lejlighed. Jeg vred mig på hans skulder, men lige meget hjalp det.

”Det er det, man får ud af at forskrække mig!” grinede han, og før jeg vidste af det, havde han forsigtigt sparket en dør op, og jeg lå nu nede i hans.. badekar? ÅH gud nej. Nej, nej, nej, nej!

”Liam, jeg har mobil på mig!” forsøgte jeg, men han rystede på hovedet.

”Nej, jeg så godt, at du lagde den ude i køkkenet. Nice try!” grinede han og holdt mig let nede, da jeg prøvede at komme op. Med et grin tændte han for bruseren og kiggede lidt på den, før han rettede den mod mig, så jeg skreg. Og så druknede jeg i vand. Okay nej, men han blev virkelig ved!

”LI-L-LIAM! Stop så!” grinede jeg, og han stoppede langsomt med at sprøjte vand på mig, og da han stod og slappede mest af, tog jeg fat i ham, så han faldt bagover ned i badekarret.

”HAHAHAHA! Got you, Payne!” udbrød jeg, før jeg vristede bruseren ud af hans hånd og pegede den direkte i mod ham., så han gav et underligt gisp blandet med skrig fra sig. Hans hvide t-shirt blev helt gennemblødt, da vandet trængte imod den, og jeg kunne ikke lade være med at kigge. Jeg mener – den blev gennemsigtig. Det blev hvidt tøj og..

”Abbey, du ved godt, at du har ligeså hvidt tøj på, som jeg har, ikke?” Liam kiggede på mig med et hævet øjenbryn, og jeg mærkede, at jeg.. hvad?!

”Rødmer jeg?” fløj det ud af mig, før jeg kunne nå at stoppe det. Jeg slog en hånd for munden, da Liam grinede og nikkede lidt. Oh fuck, hvordan kunne det lige være, at jeg rødmede? Jeg freaking rødmede, det havde jeg ikke gjort i hundrede år!

Jeg sænkede bruseren lidt, og med en afslappet bevægelse slukkede Liam for vandet, så jeg sad med en bruser i hånden, hvor der ikke var noget v and i. Akavet, men det var da ikke min skyld, at han slukkede for vandet!

 

                                                                                                        ***

 

”Hvad synes du? Er jeg sexet, eller er jeg bare sexet?” jeg lavede trutmund for sjov i spejlet til mig selv, velvidende om at Liam sad og kiggede på mig med et smil, imens han proppede sig med is. Vent, is? Hvornår var der kommet is?

”Du er sexet,” medgav Liam, imens jeg hurtigt vendte mig om og stormede hen til sofaen, han sad i. Hurtigere end lysets hastighed fik jeg øje på den tallerken med is, han havde stillet frem til mig, og der var altså meget is – daim-is! Jeg smed mig tungt ved siden af ham med tallerkenen i skødet.

Okay, hvis I ikke er helt med, så læs her: Vi var kommet videre end vores vandkamp. Liam havde lånt mig en stor t-shirt og nogle joggingbukser, så jeg ikke skulle rende rundt og være våd (hahahaha), og nu havde han åbenbart stillet is frem til os. Og han havde selvfølgelig også skiftet tøj til noget andet. Jeg var ved at dø, da han tog sin t-shirt af foran mig. Forestil jer det lige?! Oh my..

”Fuck Liam, hvor meget is er der lige?” sagde jeg og kiggede først på ham, derefter isen og så tilbage på ham, som om jeg var i himlen. Hvilket jeg egentlig også var, for is er mums!

”En liter til hver, og du har bare at æde det, ellers må jeg klaske det hele ud i hovedet på dig,” han kiggede på mig med et gravalvorligt ansigt, så jeg næsten nåede at blive helt skræmt, før han brød ud i et grin og rystede på hovedet af mig. Altså, hvad ved jeg, det kunne da godt være, at han mente det? Anyways, han skulle ikke være bange for, at jeg ikke kunne spise mig, for tro mig, det kunne jeg.

”Ehm, for resten.. hvad med dig og kærester? Vi kom ikke så meget længere end mig og Danielle,” Liam kiggede ligeså nysgerrigt på mig, som jeg havde gjort, og jeg trak let på skuldrene. Der var intet at fortælle rigtigt.

”Jeg har vidst nok ikke rigtigt nogensinde været den pige, som alle fyrene går efter. Men jeg var sammen med en, Marc, i næsten et år, før han var mig utro. Og det er bare sådan noget man ikke skal med mig, for jeg giver ikke nogen chancer med hensyn til det.. Så det var bad luck for ham,” jeg blinkede en enkelt gang og lad vær’ med at komme og fortælle mig, det er gammeldags. Jeg elsker at blinke, og jeg elsker, når fyre blinker til mig!

”Så er det da ham, der er gået glip af noget,” lød det fra Liam, og jeg stoppede med skeen halvt inde i munden. – By the way, han brugte stadig ikke nogen ske *highfive og ros*. Sad han og gav mig sådan et stort kompliment? For det virkede, jeg var faktisk smigret. Der var ikke så mange fyre, der ville bruge mig til andet end sex, og det var ikke fordi, at det gjorde mig noget. Jeg havde ikke haft brug for et forhold siden Marc.

”Du smigrer, ved du godt det?” jeg smilede til ham og blinkede overdrevet mange gange, så han endte med at grine lidt af mig.

Vi spiste isen færdig, imens vi snakkede om ALT muligt og tv’et kørte i baggrunden, men ingen af os fulgte med i programmet. Liam havde op til flere gange været nødt til at fjerne noget is fra min hage, læbe og kind, imens vi spiste, fordi jeg var virkelig god til at få det tværet ud i mit hoved åbenbart.

”EJ gud, jeg bliver nødt til at gå op. Jeg skal op i nogenlunde rimelig tid i morgen, så jeg kan komme hen på Starbucks og søge et arbejde.. Hvis jeg ellers orker det,” jeg sendte ham et skævt smil, og han nikkede forstående og rejste sig på samme tid som mig.

Jeg førte an ud i entréen, hvor mine sko stod, og jeg tog dem hurtigt på. Så vendte jeg mig om mod Liam for at give ham et kram, men han stod og kiggede lidt usikkert ned i jorden.

”Har du hygget dig?” spurgte han så, og jeg rynkede lidt på panden. Hvorfor virkede han så usikker nu, når han slet ikke havde været det hele aftenen?

”Meget. Det har været meget sjovt. Og interessant. OG akavet. Ej, ja Liam, jeg har hygget mig,” jeg smilede varmt til ham, og han lyste lidt op, og hans øjne fangede mine.

”Okay, det er måske lidt hurtigt, ikke? Men jeg tænkte på, om du kunne lyst til at være med til vores næste koncert? Louis’ kæreste, Eleanor og Zayns kæreste, Perrie, kommer også. De er meget søde, og så behøver du ikke at være alene.. Og det her blev sagt lidt anderledes, end jeg lige havde forestillet mig…” han tav, da jeg lagde en hånd på en arm.

”Det vil jeg gerne Liam. Vi ses garanteret snart,” jeg gav ham et hurtigt kram, før jeg forsvandt ud af døren med et lille smil på læben. Fanden til dreng, han gjorde mig helt fucked inde i hovedet. 

                                                                                                                                                             

Hejsa alle. 

Her har vi så andet kapitel, og ja, jeg ved godt, at det stadig er rimelig tørt og ikke så spændende, men det bliver det nødt til. Historien skal jo lige komme i gang, så det skal nok blive bedre med tiden, promise! 

By the way, tak for favoritlisterne og alle de likes, men det ville være liiiidt nice, hvis der var flere, der gad like? Tak :) 

Der ville egentlig være kommet et kapitel ind i går, men jeg blev lige lidt for optaget af at give sangshow for nadja sammen med min søster, så i stedet for at skrive sang jeg hele aftenen væk :( hahaha ;) 

Og det var meget random, men nu ved i det. Tak igen :-) Og undskylder for fejl! 

//Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...