★Troubled Soul | One Direction | ★ 13+

Konsekvenserne af at farve sit hår, knalde med en fyr og få en kæreste er ikke helt, som 16 årige Abbey lige havde regnet med. Det bringer både gode og dårlige ting med sig, så som sjov, en romantisk ferie, skræmmende problemer, forbudt kærlighed og meget mere. Hun har aldrig haft en synderligt stort problem med at have en lidt forskruet far, men dette skal hurtigt ændre sig. OBS vil gerne have, at emnerne evt. bliver taget en smule alvorligt, da det halvt om halvt er lidt personligt for mig at skrive om, fordi det sker rimelig tæt på mit liv lige nu, derfor er der også en del af det, som er taget ud fra livet, dog så med lidt fiktion blandet ind over.

376Likes
436Kommentarer
38132Visninger
AA

2. Prolog.

 

Abbey svinger frustreret sit lyse hår om bag skuldrene, før hun smider sig i sengen. Nogen gange ville hun ønske, at hendes far var anderledes, end han er. Hun sukker højlydt, før hun kigger op i loftet. Han behandler hende som om, at hun er en lille baby. Hun må ikke farve sit hår, selvom hun så inderligt gerne vil have det brunt, hun må ikke få flere huller i ørerne end de to, som hun har i hvert øre, og han vil helst ikke have, at hun barberer sine ben. Han mener, at man ikke kan se det, fordi hun har lyse hår på benene. Hun ryster på hovedet for sig selv. Det lytter hun dog overhovedet ikke til. I øvrigt vil han heller ikke have, at hun får en kæreste, og hvis det var rigtigt måtte hun først begynde at bruge makeup for et år siden, da hun blev 15. Det banker på døren, og kort efter stikker hendes mor hovedet ind på værelset.

”Er der noget galt, Abbey?” hun kigger lidt på hende, før hun sukker bekymret og sætter sig på kanten af Abbeys seng. Abbey kigger på hende, imens hun trækker på skuldrene. Hendes mor stryger en hånd over hendes hår, og Abbey må anstrenge sig for ikke at få tårer i øjnene.

”Det er bare far, han er så pisse irriterende. Jeg vil så fandens gerne have farvet mit hår..” hun kigger længselsfuldt op på sin mor, som ligner en, der er i gang med at have en indre diskussion. Der går et øjeblik, før hun rejser sig og går hen mod døren uden at sige et ord. Abbey kigger lidt efter hende, inden hun slår vredt ned i puden. Der er bare ingen ting, der går, som hun vil have det. Døren går op, og hendes mor kommer endnu engang ind i rummet. Hun kigger underligt på Abbey, før hun rækker to krøllede sedler frem mod hende.

”Gå ned og køb noget hårfarve. Så farver jeg det, når du kommer op igen. Hvis din far spørger, så er det en gave fra mig til dig. Bare en tidlig fødselsdagsgave. Han skal ikke tro, at han kan bestemme alt, selvom vi er skilt. Der må da være grænser for, hvor sur han kan blive over det,” hun smiler blidt til sin datter, som nærmest falder hende om halsen. Hun stråler som en sol, da hun nærmest flyver ned i det nærmeste center for at få fat i hårfarven.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...