★Troubled Soul | One Direction | ★ 13+

Konsekvenserne af at farve sit hår, knalde med en fyr og få en kæreste er ikke helt, som 16 årige Abbey lige havde regnet med. Det bringer både gode og dårlige ting med sig, så som sjov, en romantisk ferie, skræmmende problemer, forbudt kærlighed og meget mere. Hun har aldrig haft en synderligt stort problem med at have en lidt forskruet far, men dette skal hurtigt ændre sig. OBS vil gerne have, at emnerne evt. bliver taget en smule alvorligt, da det halvt om halvt er lidt personligt for mig at skrive om, fordi det sker rimelig tæt på mit liv lige nu, derfor er der også en del af det, som er taget ud fra livet, dog så med lidt fiktion blandet ind over.

375Likes
436Kommentarer
37883Visninger
AA

6. Party, candy and weird satisfaction

 

Jeg kendte ikke halvdelen af de mennesker, der var til den her fest, men det gjorde mig ikke særlig meget. Jeg var blevet inviteret af en, jeg kendte – Sandy. Jeg var ikke særlig gode veninder med hende, men for helved da – det var en fest, og det efterhånden lang tid siden, at jeg havde mærket alkoholen i mit blod. Jeg var alkoholiker. Ej, gas.

Min ben blev let vist frem fra min lårkorte sorte kjole, men det gjorde mig ikke noget. Det var ikke min plan, at jeg skulle blive så fuld, at jeg ikke ville være i stand til at afvise fyre, hvis de prøvede på noget. Den fejl havde jeg lavet en gang før, men der havde det i det mindste været sikker sex, fordi jeg rent faktisk var venner med ham, jeg var sammen med. Og det lyder akavet ikke? Tro mig, hvordan tror I, at det var, da jeg vågnede op i min vens arme – nøgen – dagen efter? Præcis.

Nå, men anyway.. Klokken havde rundet midnat, og jeg havde fået lidt indenbords, men jeg havde stadig den fulde kontrol over mig selv. Der var op til flere drenge, der havde lagt an på mig midt i deres fuldskab, og dem havde jeg da hurtigt givet den kolde skulder, lige meget hvor lækre de egentlig var. I aften skulle jeg ikke forstyrres af hankønnet åbenbart. Ikke, at det gjorde mig noget, de var kun til problemer dagen efter, hvor de blev forelsket i en. Virkede jeg som en, der orkede det? Nej, godt, tak.

”Undskyld, har du en smøg?” jeg prikkede en bredskuldret fyr på skulderen, der vendte sig om mod mig. For en hver anden person ville han nok se rimelig skræmmende ud; han havde tatoveringer i baghovedet, og han havde også fået tatoveret tre sekstaller på kinden. Jeg var så overhovedet ikke typen, der blev skræmt over sådan noget. Hihihi, frygtløse Abbey.

Han kiggede vurderende op og ned af mig, før han med langsomme – og ædru – bevægelser hev sin pakke op fra jakkelommen. Han holdt pakken lidt frem mod mig, så jeg kunne hive en smøg ud og putte den i munden. Før jeg kunne nå at finde min lighter frem fra jakken, holdt han sin frem under min smøg, så han kunne tænde den for mig.

”Tak skal du have,” sagde jeg med en lidt forførende stemme – man kunne ligeså godt drille dem lidt, ikke? Han smilede som et svar, men sagde ikke noget. Jeg vidste, at det lå til den type, han var; hård, rå og farlig, men det havde slet ingen effekt på mig. Det havde det aldrig haft, og det ville det aldrig have. Basta bum.

Jeg røg smøgen i al ensomhed, inden jeg gik indenfor i huset igen, hvor Sandy befandt sig med fem fyre omkring sig. Det var virkelig sådan, hun var. Hun drak sig altid fuld, flirtede med alle, kyssede med alle, lod alle rage på sig. Fik drengenes opmærksomhed, fordi hun gik rimelig billigt klædt. Og ofte endte det med, at hun fik to fyre med hjem i sengen på en gang. Personligt brød jeg mig ikke om det, men det var hendes problem, ikke mit. Det ville jeg sku ikke blande mig i. Tsh.

”Sandy, hvor er vores vodka?” råbte jeg højt til hende, da hun havde for travlt med at lade sin hånd glide over en stakkels fyrs bule. Hun kiggede irriteret på mig, før hun nikkede hen mod et hjørne i et slags køkken. Jeg slentrede hurtigt væk fra hende og fyren og gik hen til tasken.

Jeg fandt et af de papkrus frem, som vi havde haft med og hældte op med vodka og lidt over halvt op med juice og rød sodavand – FILUR! Ja, det var altså drinken, der hed det, det var ikke noget random shit, jeg lige fyrede af. Just so you know, for jeg ville aldrig finde på at fyre det af, for sjov. Eh..

Faktisk var jeg rimelig ene og alene her til den her fest, så jeg satte mig på en stol ved et bord, imens jeg tog en stor tår af den drink, jeg havde skænket til mig selv. Der gik dog ikke lang tid, før fyren med de tre sekstaller pludselig slog sig ned overfor mig. Jeg lænede mig lidt tilbage mod ryglænet og kiggede overlegent på ham med et hævet øjenbryn. God, jeg lød bitchet. Det var jeg ikke! Og ey, ey, ey! Jeg var skide elegang i dag, har I lagt mærke til det (uden ironi)?

”Hvaså?” sagde jeg så, da han ikke sagde noget. Han trak lidt på skuldrene, før han lænede sig frem mod mit glas.

”Må jeg?” spurgte han så. Jeg vidste godt, at han hentydede til, om han måtte få en tår, så efter lidt tøven nikkede jeg bare. Med et minismil satte han læberne til mit glas, før han tog en tår. Imens tog jeg mig muligheden for at kigge lidt ud på dansegulvet. Alle var godt fulde, og der var faktisk en del, som havde svært ved at stå på deres egne ben, eller holde deres goder for sig selv. If you know what I mean?

Da jeg vendte mig mod fyren igen, smilede han bare lidt til mig. ”Mød mig udenfor om ti minutter, når du har drukket det der. Så giver jeg en smøg,” sagde han venligt, før han rejste sig. Jeg rynkede panden lidt, men nikkede til ham og gav et smil fra mig. Hey by the way, guys! Nej, jeg ryger ikke normalt overhovedet, det er kun til fester – og ikke engang alle. Sandy lærte mig det.

Kan I se, hvad jeg mener? Hun har let ved at falde til mindre gode ting. Og så havde hun dårlig indflydelse på mig åbenbart.

Jeg skyllede hurtigt drinken ned, før jeg rejste mig fra stolen. Det var som om, at der var gået en underlig følelse igennem mig, da jeg havde bundet den, så jeg styrede hen mod vandhanen og fyldte mit glas op med noget iskoldt vand, der straks fik mig til at slappe en anelse mere af.

Så tog jeg mig sammen og bevægede mig hen mod døren, der førte ud. Jeg havde det virkelig mærkeligt. Det var som om, at det hele pludselig kørte mere rundt, hvilket det slet ikke havde gjort før – og nej, jeg blev ikke fuld af en drink. Jeg kunne bare ikke finde ud af, hvad fanden det så skulle være.

Til sidst valgte jeg at ignorere det og gik i stedet for hen til fyren med sekstallerne. Han greb mig venligt, da jeg var lige ved at falde over dørtrinnet, og jeg grinede underligt som et slags tak. Så tog jeg i mod den smøg, han rakte mig, og stak den hurtigt i munden.

”Hvad er det egentlig, du hedder?” spurgte jeg snøvlende, og han kiggede undersøgende på mig, før et lille smil bredte sig på hans læber. ”Dan,” sagde han så, før han støttede mig, da jeg vrikkede om på foden. Jeg var helt sikkert blevet langt mere rundt på gulvet end før, men jeg havde ikke den fjerneste idé om hvorfor.

”Okay. Jeg er Abbey,” fløj det ud af mig, og han nikkede bare lidt. Vi snakkede ekstremt meget, imens vi røg færdigt. Okay, jeg snakkede, tihihi, det gjorde han ikke. Han lyttede bare og nikkede, imens han så hård ud. Det var faktisk lidt irriterende, at han skulle være sådan. Ih altså. Fuck it.

Da han havde slukket for sin smøg, trak han pludselig hen mod sin.. blå knallert? Oh my fucking god, havde han en blå knallert? Fucking shit, hvor nice! En knallert? Der var blå?!

”BLÅ KNALLERT!” råbte jeg dumt, imens jeg fulgte efter ham, så der var op til flere, der vendte sig rundt efter mig med et underligt blik, som om jeg var virkelig sær.

”Ja, den er blå.” fastslog Dan, imens han begyndte at finde sin hjem og lignende ting frem. Jeg kiggede lidt på ham, da det gik op for mig, at han skulle til at køre. Hvorfor fuck i helved kørte han? Den eneste person jeg havde snakket rigtigt med, og så skred han? Oh hell no.

”Giver du mig en tur på den der?” jeg lagde hovedet på skrå og blinkede en del med øjnene, så mine vipper gjorde dem helt søde. Det var da godt nok vildt, så dumt det egentlig lød. Men det var ikke det, der var meningen. At jeg lød dum, altså. Okay, ved I hvad? Just forget it.

”Så hop bag på, Abbey,” sagde han, og jeg kiggede lidt på ham. Jeg følte mig ekstremt blank, da jeg endelig fik mine ben til at fungere. Jeg satte mig hurtigt om bag på knallerten, og lagde mine arme omkring hans overkrop, så jeg kunne sidde fast. For Abbey her havde ikke lyst til at falde ned fra en blå knallert, imens den kørte. Nej, det havde hun ikke, hihi. Okay, det havde jeg ikke. Hvad var det egentlig for nogle tanker, jeg havde kørende?

Stop så det hele Abbey.

Dan havde startet knallerten, og der gik ikke meget mere end 5 sekunder, før han drejede til højre og ud på en halvstor sti, der dog stadig var lavet af grus. Det var som om, at jeg ikke opfattede hver detalje, som man burde opfatte. Det føltes virkelig underligt, for det var nærmest kun brudstykker, jeg opfattede. Det ene øjeblik var vi lige kommet på den her grussti, og det næste kørte vi på en asfalteret vej, der var en del større.

Jeg kunne ikke styre mig selv, tro mig, når jeg siger det. Jeg kunne virkelig ikke styre mig selv, men det næste jeg rigtig opfattede var, at jeg begyndte at føre min hånd rundt omkring mellem hans ben og over bulen, der var i hans bukser.

Som sagt, var det kun små momenter af det hele, jeg opfattede, men pludselig var vi på en græsplæne, og han var ivrigt i gang med at tage sine hænder op under min trøje.

 

                                                                                                            ***

 

Jeg vågnede forvirret op næste morgen med en stort set uudholdelig hovedpine. Min fornemmelse sagde mig, at det ville blive en rigtig lang dag, specielt når jeg begyndte at bevæge mig. Måske skulle jeg bare blive liggende her hele dagen. Se film. Have det hårdt. Spise chips. Drikke cola. Have tømmermænd.

Men for satan, jeg havde da slet ikke drukket så meget, altså? Vraaal.

En lyd henne ved døren fik mig til at bevæge hovedet og kiggede direkte på en person, der havde navnet Liam, der så meget bekymret ud. Hvad fanden..

”Okay, hvorfor er du her?” jeg kiggede dumt på ham, alt imens jeg mærkede kvalmen stige op i mig gange 40. En trang til at rejse mig og styrte ud på toilettet og brække mig udover det hele, men jeg forholdt mig i ro. Liam kom over og satte sig på kanten af min seng, imens han lagde ind hånd ovenpå min arm.

”Du er i min lejlighed, Abbey,” han lignede en, der havde lyst til at grine, men samtidig var rimelig bekymret, for han rynkede på panden lige bagefter, han havde smilet. Jeg sendte ham et blik, der måtte se virkelig, virkelig forvirret ud, for det var nemlig sådan, jeg følte det. Og jeg gik da ud fra, at jeg godt kunne finde ud af at udtrykke ting med mit blik.

”Okaaay.. Gider du forklare mig, hvordan fanden jeg er havnet her? OG hvorfor helved jeg ikke bare er min egen lejlighed? Det er lige ovenover?” jeg blinkede forvirret et par gange, men det gjorde mig ikke mere tryk, da Liam igen rynkede lidt på panden, så brynene blev trukket lidt sammen. Jeg kunne ikke huske, hvordan fuck i helved jeg var kommet hjem, og jeg kunne heller ikke huske særlig meget, fra efter jeg havde drukket det der glas vand.

”Gud, hvor har du været væk så.. Jeg var sådan stort set lige kommet hjem, fordi jeg havde været i byen med drengene. Men i hvert fald havde jeg lige nået at lukke døren i og tage mit overtøj af, da jeg så ligesom.. hørte en pige, der lød meget, meget, meget fuld komme, gående op af trapperne. Og så var det ikke svært for mig at regne ud, at det var dig, men jeg tænkte ligesom, at du godt ville kunne gå den sidste trappe op til din egen lejlighed, men så kunne jeg ligesom høre, at du faldt.. Og så gik jeg derud, og hvor har jeg dog aldrig set en person være så fuld. Eller bare påvirket af alt i det hele taget, jeg ved jo ikke, om du har taget andet. Og så endte det med, at jeg tog dig herind, fordi det ville være lettere – og du plagede mig desuden også om det.. Og så.. er du her nu,” mumlede han.

Okay fuck, jeg havde lyst til at dræbe mig selv big time. Havde jeg virkelig været så fuld? Hvordan kunne det lade sig gøre? Og hvad med.. hvad fanden var det, han hed? Daniel? Danny? Dan? Dan, det var Dan, var det ikke? Jeg havde.. kørt med ham på knallert. – en blå knallert vel og mærke. Og hvad var der, så sket? En græsplæne, ham, mig.. FUCK.

”Fuck, fuck, fuck, fuck!” udbrød jeg højt og tog en tilfældig pude, som jeg slog mig selv i hovedet med. Det lød elegant, i know. Hvordan fanden kunne jeg finde på at knalde med ham? Han var en af de der typer, der bare brugte piger, fordi han var trængende. Og jeg var gået med til det, selvom jeg havde lovet mig selv, at jeg ikke ville være sammen med nogen, overhovedet.

Liam rykkede på sig. ”Fuck hvad? Har du lavet lort i den?” spurgte han og kiggede undrende på mig. Jeg bed mig lidt i læben, imens jeg tænkte. Jeg havde bestemt ikke lyst til at fortælle ham, at jeg havde været sammen med en eller anden fucking tilfældig fyr, som jeg slet ikke kendte.

”Nej, jeg har det bare så dårligt, og jeg er bange for, at jeg har lavet lort i den. Men det tror jeg ikke. Okay, Liam, har du en balje?” sagde pludselig forhastet, imens jeg nærmest kastede mig udover sengen. Jeg fik hurtigt stukket en balje ind lige foran mig, og det var ikke svært at regne ud, at Liam havde stillet den der fra starten af.

Liam var så venlig at fjerne alt mit hår fra mit ansigt, imens jeg fik tømt alting, jeg havde indtaget indenfor de sidste 24 timer, ud. Da jeg var færdig, fjernede jeg irriteret en tåre fra min kind og rettede mig op igen.

”Her,” Liam rakte mig et glas vand, som jeg hurtigt tog en lillebitte tår af. Min erfaring sagde mig, at jeg ikke skulle indtage særlig meget i dag, hvis jeg gerne ville holde mig fra at skulle brække mig mere. – og det var ikke ligefrem fordi, at jeg gik efter, at skulle hænge over toilettet. Bare hvis I var i tvivl, ikke?

”Okay Liam.. hjælp mig lige med noget her.. ” mumlede jeg så og kiggede ind i de brune, varme øjne. Han kiggede opmærksomt på mig. ”Hvad så, Abbey?” spurgte han nysgerrigt.

”Som du jo opdagede, var jeg til fest i går, og jeg var åbenbart virkelig, virkelig fuld. Det, der ikke giver mening, er, at jeg slet ikke drak så meget, som jeg plejer. Normalt skal jeg have drukket en flaske vodka selv, før det gør mig så fuld, så jeg forstår virkelig ikke, hvorfor jeg blev sådan? Jeg havde kun fået 3-4 drinks, og det er slet, slet ikke nok til at gøre mig fuld. Der skal rimelig meget til,” jeg tog noget mere vand, imens jeg kunne se, at Liam tænkte over det.

”Og du er sikker på, at du ikke drak mere, end du tænkte over, du gjorde?” han kiggede undersøgende på mig, da jeg hurtigt nikkede lidt, ”Jeg er helt sikker, Payne,” jeg smilede skævt over, at jeg kaldte ham Payne. Det gjorde jeg ligesom altid, når jeg drillede ham.

”Du er skør. Men ved du hvad, jeg tror? Jeg tror, at der er nogen, der har proppet nogen stoffer i din drink på et tidspunkt i løbet af aftenen,” sagde han så, og jeg kiggede lidt på ham uden at sige noget. Hvornår fuck i helved på aftenen skulle der have været en, der havde proppet noget i min drink? Jeg havde da haft dem i hånden eller foran mig på bordet hele tiden, ikke?

”Jeg synes da ellers, at jeg havde dem inden for synsvidde hele tiden. Er det måske bare mig, der har haft forkert fat på det?” jeg kiggede småfortvivlet på ham, indtil han smilede lidt.

”Det kan let være sket alligevel. Hvis der er nogen, du lige kort har kigget på, og så kan folk godt handle hurtigt. Måske, hvis der er nogen, der tager en tår af din drink, kan det også godt ske. Men bare tænk over det til en anden gang, for jeg må nok fortælle dig, at du ligner en, der er tæt på at dø,” sagde han ærligt, så jeg træt rakte tunge til ham.

Liam rejste sig for at gå ud i stuen, imens jeg bare valgte at blive liggende her, så jeg kunne dø i fred. Jeg havde det virkelig ekstremt dårligt. Min mave opførte sig underligt og sagde underlige lyde, imens jeg havde det som om, at der var en eller anden minearbejder i gang inde i mit hoved, fordi det dunkede så meget.

Jeg kunne heller ikke slippe tanken om, at jeg havde været sammen med en eller anden fremmed fyr. Tanken om, at jeg havde chance for at blive gravid, ville ikke forsvinde fra mit hoved, og jeg kunne hurtigt mærke, hvor bange det egentlig gjorde mig.

 

                                                                                                        ***

 

”Eleanor din skøre unge! Ligner jeg en, der er ligeså tynd som dig, eller hvad?!” jeg slog hende hårdt i siden, da hun holdt nogle bukser frem foran mig. Altså. Tsh. Hvad regnede hun med? Hun var sådan en flot, spinkel pige, og jeg var slet ikke lige så spinkel som hende.

”Hov hov, snak ordenligt!” lød det bestemmende fra Louis. Jeg kiggede fornærmet over på ham, imens jeg, barnligt ja, rakte tunge til ham.

Okay opsummering: Det var omkring en halvanden uge siden, at jeg havde været ude for mit festuheld med ham fyren. – og jeg var stadig bange for, at jeg var gravid, men jeg kunne ikke vide det, før min menstruation udeblev. Eleanor, Perrie, Louis, Liam, Harry, Zayn og Niall og jeg var taget på shopping i byen og holy fuck, der var mange paparazzier. Jeg mener.. WOW. Men det var nok også klart, når vi var så mange samlet på en shoppingtur. Og fem af dem var kendte. Okay Perrie var også sanger. Og Eleanor var da også kendt blandt directioners. Okay, ALLE var kendt, undtagen mig. Tud. Jeg var ene og alene.

Det var en joke, jeg var faktisk rigtig meget sammen med Perrie og Eleanor. Jeg havde faktisk været sammen med Perrie to gange indenfor den sidste halvanden uge, og vi havde haft det ekstremt mega sjovt sammen. Det var første gang, at jeg tilbragte tid med Eleanor, siden vi havde mødt hinanden, men hende snakkede jeg også med. Det kunne i jo selv se eksemplet på, som i lige læste.

”Jajajaja, Louis. Du skal bare være den beskyttende kæreste,” brokkede jeg mig, før jeg selv tog fat i et par sko, der var ekstremt fede. Det var nogle støvler, der havde stilethæl, eller hvad man nu kalder det. De var helt sorte og gik til lige under knæet. Foran var der sådan et slags snørebånd hele vejen op. VILDT svært at forklare, men de var ekstremt, ekstremt lækre at se på. Jeg vidste fra starten af godt, at jeg slet, slet ikke havde råd til dem, så med et sørgeligt suk stillede jeg dem fra mig.

”Ville du gerne have dem?” Liams stemme lød pludselig bag mig, og jeg nikkede trist. Jeg vidste ikke, at det var muligt at blive forelsket på så kort tid, men det var det. Desværre. Jeg havde kærestesorger her, okay? Kærligheds problemer!

”Og NEJ Liam, du skal ikke betale,” tilføjede jeg hurtigt, da jeg kunne se, at det var det, han tænkte. Han havde insisteret på at betale mit tøj en gang, og han skulle bestemt ikke betale igen. Det var jo ikke hans skyld, at jeg ikke ejede en krone lige for tiden. Det var faktisk min fars skyld.

Og shit ja, jeg har glemt at opdatere jer med hensyn til det: han havde kimet mig ned for nogle dage siden, men om jeg tog den? Nej for helved, jeg skulle ikke snakke med den pisse irriterede idiot, som havde valgt, at jeg åbenbart skulle smides ud. Det var sku hans egen skyld, at jeg ikke gad snakke med ham.

”Okay drop det. I får travlt, hvis I skal nå den biograf, som I snakkede om..” lød det sødt fra Louis, imens han hævede og sænkede øjenbrynene. Han mente, at det var en date, vi skulle på, imens Liam og jeg mente, at vi bare var venner. Men sådan var der jo så meget, som de andre drenge troede. Ikke?

”Okay Abbey, vi er smuttet,” han gav mig ikke engang mulighed for at sende andet end et luftkys til Perrie og Eleanor, før jeg blev trukket ud af butikken i den ene arm. Det var da utroligt, som han kunne haste tingene.

”Hvad er det egentlig, vi skal se?” spurgte jeg, imens jeg desperat prøvede at følge med hans tempo. Han var så venlig at sænke farten en lille smule. Jeg fandt så ud af, at det var fordi, vi faktisk var ved biografen. Han skulle jo nødig sætte farten ned, fordi han fik ondt af mig, nej..  

”Elsk mig igen,” sagde han sødt, imens han trak mig indenfor i biografen. Han havde hverken hue, hætte, solbriller eller noget på, så han kunne let blive afsløret – og så endda alene sammen med mig i en biograf. Det ville da kun ligne en date i deres fans øjne, men det måtte han selv om. Jeg ville da altid gerne i biografen..

Da Liam havde fået fat i vores billetter, var det min tur til at hive i ham. Han sendte mig et forvirret blik, så jeg gav ham en flopper på siden i hovedet. Ja, I ved.. En flopper? Der er også nogen, der kalder det et smølfespark, men det er det der, hvor du samler fuckfingeren og tommelfingeren, og sender sådan en flopper afsted, så det gjorde ondt. Tihi, lidt ond er man vel.

”Slik, din sparegris,” mumlede jeg så, kærlig som jeg nu engang var, og han kunne ikke lade være med at bryde ud i et grin. Okay sparegris var måske også lidt sjovt at kalde ham, men stadig?

Jeg hev ham med mig ind i butikken, der virkelig så gudelækker ud, fordi der var så meget slik, og der gik ikke lang tid, før jeg var i fuld gang med at blande en pose, som jeg kunne fråde, imens vi så film. Seriøst, der var meget slik, og jeg ville allerhelst have det hele. Min daddyen Liam Payne mente, at jeg ikke ville kunne spise det hele. Typisk også altså.

”ABBEY! Pas på!” Liam lød virkelig… ja, jeg ved det ikke engang, men det var en tydelig advarsel. Forvirret drejede jeg hovedet og kiggede på ham, hvilket jeg så aldrig skulle have gjort. Jeg gik direkte ind i et stativ, der stod løst, og ved gud ikke også, om det lorte stativ væltede, så alle slikposerne faldt ned på gulvet? Jo, det tror jeg nok lige. Og hvad gjorde Liam? Han grinte. FUCK DIG SÅ!

 

                                                                                                          ***

 

”Er du træt?” Liams stemme nåede mig, selvom dynen var puttet helt op over mine øre. Vi havde valgt at sove hos ham efter filmen, fordi det havde været så hyggeligt. Og det virkede måske dumt, når jeg boede lige ovenover, men nu var det altså bare hos ham, vi sov. Basta.

”Nej, ikke rigtigt. Lidt måske,” jeg rystede på hovedet, imens jeg snakkede, indtil jeg hev dynen ned. Hvor et syn, man kunne savle over, mødte mig. Liam havde lige akkurat taget sin t-shirt af og stod nu fucking kun i boxers. Hvorfor gør du det mod mig, Payne?  

Fuck, han var lækker. På Zayn/gud niveau! Det kunne jeg slet ikke håndtere, og selvom jeg prøvede at sige til mig selv, at jeg stirrede, og at Liam garanteret vidste det, kiggede jeg ikke væk.

”Du stirrer,” fastslog Liam, før han smed sig i sengen ved siden af mig. You don’t say? Se det var noget, jeg slet ikke havde bemærket! Jeg rødmede let, før jeg endelig kiggede væk fra ham.

”Hva, giver du noget af den der dyne, der egentlig er min?” drillede Liam, og jeg rystede på hovedet. ”Nej, den har jeg overtaget. Desværre. Følg mine instrukser og sov uden din dyne, der nu officielt er min,” sagde jeg med en bestemmende stemme, så han hævede et øjenbryn.

”Tro på det,”  mumlede han, før han pludselig hev fat i dynen så hårdt, at jeg trillede med. Det gav ham så mulighed for at kilde mig, så jeg ikke kunne lade være med at skrige højt og grine samtidig. ”LIAM! Stop nu dig selv!” skreg jeg højt, imens jeg nærmest rullede rundt over ham. Pludselig, da jeg lå oven på ham, stoppede han sin kilden, og jeg fik utrolig hurtig øjenkontakt med hans brune øjne.

Mit hoved var utrolig tæt på hans, og jeg trak nærmest vejret i stød, fordi jeg var så usikker. Før jeg nåede at gøre noget, lå hans læber blidt på mine, og så kunne jeg heller ikke lade være med forsigtigt at kysse ham tilbage. Ubevidst lod jeg min hånd glide op af hans inderlår, så han spændte ekstremt i kroppen, men jeg ignorerede det.

”Abbey..” protesterede han, men jeg kunne tydeligt høre, at han ikke rigtig gjorde det med fri vilje. Nok mere fordi han mente, at det var noget, han skulle. Uden at lytte til ham lod jeg hånden glide op ved kanten af hans boxers, så jeg kunne liste en hånd ned i dem.

Han havde droppet protesterne, da jeg tog fat om den, og jeg kunne let mærke, at han var meget ophidset af situationen, hvilket fik mig til at smile lidt. Det behøvede jo ikke være noget større problem, det skulle bare være situationen, der blev nydt. Jeg lod min hånd bevæge sig hurtigere og hurtige op og ned, alt imens han havde meget, meget svært ved at holde sine støn inde. Hvorfor prøvede han overhovedet? Det var jo ikke fordi, at det var dumt eller unormal, at man stønnede under sådan en situation.

Jeg blev ved med det, indtil jeg nærmest kunne se på Liam, at han var ved at nå højdepunktet – og der gik da heller ikke mere end 10 sekunder, før det skete.

Liam kiggede lidt på mig, før han lyste op i et, dog lidt forvirret, smil, som jeg gengældte. Jeg kunne faktisk heller ikke helt finde ud af, hvad det var, der lige var sket. 

                                                                                                                                                            

Hej mennesker.

Nyt  kapitel? Hvad siger I?

Undskyld, hvis der går noget tid, før der bliver publiceret igen, men har netop hentet min nye (PINK!!!) computer, så skal lære den at kende og sådan noget d: Enjoy! 

//Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...